1888-1889
Afsender
Laura Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Laura Jacobsen er glad for, at Carl har besøgt Japetus Steenstrup.
Transskription
Til min eneste Ven fra hans Moder
At jeg skriver er kun for at sige Dig jeg ikke et Minut før jeg proponerede Dig at besøge Steenstrup havde tænkt derpaa, men at det pludselig kom op; jeg blev saa glad ved Du strax gik ind derpaa, ikke alene fordi jeg tror Du vilde have gjort den gamle mand en overmaade stor Glæde, men mest fordi jeg deraf saae noget virkelig forsonligt som havde Dit Hjerte med, som ikke var tom Ordlyd. Noget som kunde overbevise om, at det kjønne Brev som Du skrev til Carlsberg Fondets Bestyrelse var heelt meent, hvad der fra Fondets Bestyrelses Side maae kunne tvivles om, saalænge dine gruopvækkende Udtalelser lyder over Gl. Carlsberg i alles Paahør...Onde bæres viden om og saa længe som Du ikke kan gjøre den gamle Onkel som Du altid holdt saameget af, og som holder saa meget af Dig og os et Besøg, ham som i Videnskabelighed, i Uinteresserthed, og i Samvittighedsfuldhed stedse vil komme til at staae som en Sjældenhed.
Den Passus om de 400.000 stod saa klar
2 den
Det var jo rimelig at Fondets Bestyrelse vilde have en Kjendelse for, hvorledes den skulde fortolkes, at de vare tilfredse med Klubiens blotte Ord viser jo, at det var sandt han sagde, at De enogsaa var glade ved den Fortolkning som var givet dem. Jeg troer det er fuldkommen san[d]t hvad Japetus sagde til mig, at det havde været dem en meget pinlig Sag, at fremkomme med men de vare jo af Deres Samvittighed tvungne dertil. Det kan man jo ikke negte dem.
Gid Du vidste hvortit Din Fader havde udtalt, at Du var en dygtig Brygger, men han var kun bange at Kunstinteresserne skulde drage Dig for meget, saa Du skulde stole for meget paa andre.-
Steenstrup og Barfoed har sagt, at de gjorde sig al mulig umage for at faa Penge istedetfor et Bryggerie, som de ikke kunde forstaae hvordan i fjern Tid naar Jacobsen ikke var mere skulde blive bestyret. Sidst jeg talte med Barfoed sagde han, Jacobsen satte Ølproduktionen først saa kommer Laboratoriet som maa tjene den, thi han svarer os altid "Naar Gamle og Ny Carlsberg begge igjennem Laboratoriet arbeider paa at faae Øllet godt saa maa det blive det, og det er bedst for alle Parter. Det Samme har han sagt til mig
og det trøstede mig, thi det kunde jeg forstaae var hans Mening. Derfor har det heller aldrig været Faders Mening at udelukke dig fra Laboratoriet derpaa turde jeg sværge for Gud, dertil var han for stor Elsker af Videnskaben.Ligesaameget tror jeg at den nuværende Bestyrelse af men det er ikke let at faae alt klart i et compliceret Thestamente som dette, maae der komme flere Ting som kan sees fra 2 Sider. Jeg er vis paa at Bestyrelsen alle gjerne saae Dig i Laboratoriet, fordi de finder at Du maae være en Un[d]tagelse, naar Du blot i Din Færd viser dem at Du ikke er fjentlig stemt imod Dem. Du som altid er saa venlig stemt, og spørger med Interesse til Barfoed, gaae selv op og spørg til Ham i hans Bolig eller tag dit Kort. Et godt Ord finder et godt Sted, det er san[d]t. Det smerter mig saa meget at Dine Sorger give Dig et sort Syn paa Forholdene og Menneskene. Du sagde mig en Dag, at din Fader havde taget dine Venner fra Dig, prøv paa kjære Carl at tage dem tilbage og Du har dem strax, og Du vil see at Du har taget feil, og det vil gjøre Dig godt. Dine varmeste Tanker er altid beskjeftiget med det kolde marmor, derfor blive de afkjølede for Guds Skabninger uden for din egen Familie, men os kan Du ikke have nok af allene. Husk paa hvad Heiberg lade
Engelen sige til Digteren Elsker du din Broder ikke, O! saa fly Naturen med[1]
jeg vilde saa gjerne have det saaledes, medens Barfoed og den gamle Bestyrelse lever, at Du til enhver Tid kan gaae paae Laboratoriet, da jeg tror det saa let lader sig gjøre, men der skal ikke gaae for lang Tid inden det skeer.
Kan jeg indtet gjøre derfor. Tænk derover, og gjem dette Brev, mine Breve blive vel ikke saa mange.
Din hengivne
Moder
At jeg skriver er kun for at sige Dig jeg ikke et Minut før jeg proponerede Dig at besøge Steenstrup havde tænkt derpaa, men at det pludselig kom op; jeg blev saa glad ved Du strax gik ind derpaa, ikke alene fordi jeg tror Du vilde have gjort den gamle mand en overmaade stor Glæde, men mest fordi jeg deraf saae noget virkelig forsonligt som havde Dit Hjerte med, som ikke var tom Ordlyd. Noget som kunde overbevise om, at det kjønne Brev som Du skrev til Carlsberg Fondets Bestyrelse var heelt meent, hvad der fra Fondets Bestyrelses Side maae kunne tvivles om, saalænge dine gruopvækkende Udtalelser lyder over Gl. Carlsberg i alles Paahør...Onde bæres viden om og saa længe som Du ikke kan gjøre den gamle Onkel som Du altid holdt saameget af, og som holder saa meget af Dig og os et Besøg, ham som i Videnskabelighed, i Uinteresserthed, og i Samvittighedsfuldhed stedse vil komme til at staae som en Sjældenhed.
Den Passus om de 400.000 stod saa klar
2 den
Det var jo rimelig at Fondets Bestyrelse vilde have en Kjendelse for, hvorledes den skulde fortolkes, at de vare tilfredse med Klubiens blotte Ord viser jo, at det var sandt han sagde, at De enogsaa var glade ved den Fortolkning som var givet dem. Jeg troer det er fuldkommen san[d]t hvad Japetus sagde til mig, at det havde været dem en meget pinlig Sag, at fremkomme med men de vare jo af Deres Samvittighed tvungne dertil. Det kan man jo ikke negte dem.
Gid Du vidste hvortit Din Fader havde udtalt, at Du var en dygtig Brygger, men han var kun bange at Kunstinteresserne skulde drage Dig for meget, saa Du skulde stole for meget paa andre.-
Steenstrup og Barfoed har sagt, at de gjorde sig al mulig umage for at faa Penge istedetfor et Bryggerie, som de ikke kunde forstaae hvordan i fjern Tid naar Jacobsen ikke var mere skulde blive bestyret. Sidst jeg talte med Barfoed sagde han, Jacobsen satte Ølproduktionen først saa kommer Laboratoriet som maa tjene den, thi han svarer os altid "Naar Gamle og Ny Carlsberg begge igjennem Laboratoriet arbeider paa at faae Øllet godt saa maa det blive det, og det er bedst for alle Parter. Det Samme har han sagt til mig
og det trøstede mig, thi det kunde jeg forstaae var hans Mening. Derfor har det heller aldrig været Faders Mening at udelukke dig fra Laboratoriet derpaa turde jeg sværge for Gud, dertil var han for stor Elsker af Videnskaben.
Engelen sige til Digteren Elsker du din Broder ikke, O! saa fly Naturen med[1]
jeg vilde saa gjerne have det saaledes, medens Barfoed og den gamle Bestyrelse lever, at Du til enhver Tid kan gaae paae Laboratoriet, da jeg tror det saa let lader sig gjøre, men der skal ikke gaae for lang Tid inden det skeer.
Kan jeg indtet gjøre derfor. Tænk derover, og gjem dette Brev, mine Breve blive vel ikke saa mange.
Din hengivne
Moder
- Fra Johan Ludvig Heibergs digt Gudstjeneste (1841)