1868-01-12
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Carl Jacobsen skriver om bryggeriteknik i Wien.
Afslutningen af brevet mangler.
Afslutningen af brevet mangler.
Transskription
Søndag D. 12. Januar
Kjære fader.
Det kniber svært med at gjøre sig færdig hér. Vi have (H og jeg) i den sidste tid især beskjæftiget os med køllen navnlig med at discutere og undersøge betingelserne for en god køllning og de bedste constructioner. Dette spørgsmål er jo ét af de allervigtigste og da vi her have 9 Køller
+ 3 i Gross Schwechat = 12 der alle ere gode og nogle endog fortrinlige have vi et uhyre stof fra vore betragtninger (?), undersøgelser, tegninger og samtaler.Men alt dette navnlig måltegninger og tegningerne tage megen tid og vi må være glade hvis vi kunne reise den 20de istf den 15de.Tillige gjøre vi besøg i andre bryggerier, hvor jeg vel har været men som jeg nu bedre forståer at bedømme.Vi ville således ikke komme til München førend lige de sidste dage i måneden.Forudsat, hvad jeg ikke betvivler, at vi få indgang i Steinbruch ved Pesth
Dit sidste brev m. oplysninger om malt og byg har glædet mig uhyre og jeg vil bede Dig om når Du skriver, at give mig såmeget af Dine meninger om de forskjellige processer som skree kan i breve. Hatt og jeg discutere det bedste vi kan, men vi have jo ikke megen erfaring og selv
om vi synes at vore resultater ere rigtige ere vi dog ikke sikkre på at de ville holde stik i praxis.
Køllerne have givet os meget at tænke over. Hoved sagen er at kunne holde temperaturen på den forønsked grændse og at kunne stige, hvis man vil det, til en forhøiet temperatur uden at branke kornene. Dette kan kun skee ved at have et overmåde stærkt træk. Når vi betragte Schwechater maltet. (Det vil sige det bedste (typen for Wienermalt. Hvad er da det characteristiske ved dets køllning ? Det er at det under kølningen beholder
den "opløste" characteer som det i så høi grad har fået under spiringen det vil sige at det efter endt kølning er aldeles sprødt og melet aldeles ikke hårdt, fuldstændig jevnt. Endvidere besidder det en ganske lille brunsmag der hidrører fra den stærke ophedning i den sidste time.
Denne smag er den et resultat som man vil opnå for at give øllet en vis buket for at indvirke på gummiet og ....rets bestanddele og for at give øllet en bedre holdbarhed ? Eller er det et onde som som man ikke kan undgåe da køllerne trods deres fortrinlighed dog ikke trække stærkt nok til at udtørre maltet så fuldstændigt i de 24 timer hvor det er på flagerne.
Vi antage det første. Vi finde det nemlig meget naturligt at maltets kølletemperaturmaximum har en væsentlig indflydelse på smagen og vi have "hørt" at den afdøde Dreher
hvis røst er som et orakels - "holdt meget på at hans malt havde en ganske svag - blot kjendelig- guul tone når man bed det over".
Hvad enten man nu lægger vægt på denne temperatur forhøielse eller ikke, så er det jo hovedsagen i en kølle at have et stærkt træk. Vore (H og jeg ) thermometeriagttagelser have viis os, hvor uhyre langsomt selv i de godt trækkende Schwechater køller varmen fra neden stiger i veiret. Vi havde et thermometer med tragt (her tegning, red.) på de nederste flager, et lignende på overfladen af Maltstykket et tredie mellem flagerne og 2 anbragte på samme måde på de øverste flager.Når man nu gjorde ild under køllen steg naturligvis strax temperaturen på det underste thermometer men det varede over en1/4 time inden det øverste begyndte at stige.
Kjære fader.
Det kniber svært med at gjøre sig færdig hér. Vi have (H og jeg) i den sidste tid især beskjæftiget os med køllen navnlig med at discutere og undersøge betingelserne for en god køllning og de bedste constructioner. Dette spørgsmål er jo ét af de allervigtigste og da vi her have 9 Køller
+ 3 i Gross Schwechat = 12 der alle ere gode og nogle endog fortrinlige have vi et uhyre stof fra vore betragtninger (?), undersøgelser, tegninger og samtaler.Men alt dette navnlig måltegninger og tegningerne tage megen tid og vi må være glade hvis vi kunne reise den 20de istf den 15de.Tillige gjøre vi besøg i andre bryggerier, hvor jeg vel har været men som jeg nu bedre forståer at bedømme.Vi ville således ikke komme til München førend lige de sidste dage i måneden.Forudsat, hvad jeg ikke betvivler, at vi få indgang i Steinbruch ved Pesth
Dit sidste brev m. oplysninger om malt og byg har glædet mig uhyre og jeg vil bede Dig om når Du skriver, at give mig såmeget af Dine meninger om de forskjellige processer som skree kan i breve. Hatt og jeg discutere det bedste vi kan, men vi have jo ikke megen erfaring og selv
om vi synes at vore resultater ere rigtige ere vi dog ikke sikkre på at de ville holde stik i praxis.
Køllerne have givet os meget at tænke over. Hoved sagen er at kunne holde temperaturen på den forønsked grændse og at kunne stige, hvis man vil det, til en forhøiet temperatur uden at branke kornene. Dette kan kun skee ved at have et overmåde stærkt træk. Når vi betragte Schwechater maltet. (Det vil sige det bedste (typen for Wienermalt. Hvad er da det characteristiske ved dets køllning ? Det er at det under kølningen beholder
den "opløste" characteer som det i så høi grad har fået under spiringen det vil sige at det efter endt kølning er aldeles sprødt og melet aldeles ikke hårdt, fuldstændig jevnt. Endvidere besidder det en ganske lille brunsmag der hidrører fra den stærke ophedning i den sidste time.
Denne smag er den et resultat som man vil opnå for at give øllet en vis buket for at indvirke på gummiet og ....rets bestanddele og for at give øllet en bedre holdbarhed ? Eller er det et onde som som man ikke kan undgåe da køllerne trods deres fortrinlighed dog ikke trække stærkt nok til at udtørre maltet så fuldstændigt i de 24 timer hvor det er på flagerne.
Vi antage det første. Vi finde det nemlig meget naturligt at maltets kølletemperaturmaximum har en væsentlig indflydelse på smagen og vi have "hørt" at den afdøde Dreher
hvis røst er som et orakels - "holdt meget på at hans malt havde en ganske svag - blot kjendelig- guul tone når man bed det over".
Hvad enten man nu lægger vægt på denne temperatur forhøielse eller ikke, så er det jo hovedsagen i en kølle at have et stærkt træk. Vore (H og jeg ) thermometeriagttagelser have viis os, hvor uhyre langsomt selv i de godt trækkende Schwechater køller varmen fra neden stiger i veiret. Vi havde et thermometer med tragt (her tegning, red.) på de nederste flager, et lignende på overfladen af Maltstykket et tredie mellem flagerne og 2 anbragte på samme måde på de øverste flager.Når man nu gjorde ild under køllen steg naturligvis strax temperaturen på det underste thermometer men det varede over en1/4 time inden det øverste begyndte at stige.
