1868-02-19
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen skriver om gæring og om Louis Pasteurs forsøg. Endvidere fortæller han om et middags selskab på Carlsberg med deltagelse af bl.a. H. C. Andersen.
Transskription
d. 19 Febr 1868.
Kjære Carl!
I den sidste Tid har jeg været saa stærkt beskjæftiget med Rigsdagsvirksomhed, at jeg ikke har kunnet skrive Dig til før nu og jeg har af samme Grund heller ikke havt Tid til at anstille Forsøg eller gjøre specielle Observationer over Gjæringen, hvortil jeg dog har faaet en fornyet Impuls ved et interessant lille Skrift af Professor Fenger "om det Virksomme ved Gjæringen og visse Arter af Sygdoms-smitte".- Ved Udarbeidelsen af dette Skrift har han bl. A. benyttet Pasteur's Bog, "sur le Vin", som han laante af mig og hvorom jeg meddelte ham adskillige Oplysninger af min egen Erfaring, men han meddeler tillige deri en heel Deel meget vigtige Iagttagelser af Pasteur og Andre, som jeg har stor Lyst til at gjentage og prøve, thi der er endnu Meget i Gjæringsphænomenerne, der er uklart og trænger til fortsat,
omhyggelig Iagttagelse.
De Forsøg, jeg har gjort og endnu fortsætter med en constant Temperatur i Gjæringskarrene under hele Hovedgjæringen have vel givet en meget smuk og rolig Gjæring med en langsomt fremadskridende Attenuation og en smuk, fast Gjær, men Klaringen i Prøveglassene
har været langsommere end i de andre Kar, hvor Temperaturen paa det livligste Punct stiger til 8 à 9 grader R.- Ved at undersøge det færdige Øl i Karrene med constant Temperatur, under det store Mikroskop viser det sig imidlertid, at den langsomme Klaring ikke hidrører
fra svømmende Gjærceller, men fra de af Urten udskilte smaae Partikler af Humleharpix og uopløst Glutin (?). Hvad der er Grunden til at disse Partikler holde sig længere svømmende, naar Temperaturen er constant 7 grader R end naar den faaer Lov til i nogen Tid at stige til 8 à 9 R, kan jeg endnu ikke sige.- Jeg er tilbøielig til at troe, at disse Partikler i sidstnævnte Tilfælde løftes op med Skummet ved den livligere Udvikling af Kulsyrebobler, men dette er kun
en Gisning.- En anden Erfaring, som jeg ogsaa tidligere har gjort, men i Vinter atter har faaet bekræftet, er, at det ikke er hensigtsmæssigt (hvor man koger Mæskning) at give Eftergydning med Dreiekorset efter Habichs Raad ovenpaa Urtspeilet i Mæskekarret, uden at omarbeide det øverste Lag af den faste Mæskning.- Da mit Malt i Aar er stærkere Maltet end tidligere og da Knusningen paa Kolb's Valseværk næsten intet Meel giver og holder Skallerne temmelig hele, ligger Masken meget let i Karret og er saa porøs, at jeg ansaae det for sandsynligt, at Eftergydningen vilde sive ned ganske ligeligt overalt og udvaske Masken jevnt. Men det viste sig dog at det fine Lag "Oberteig" var saa tæt, at Eftergydningen maatte søge sin Vei ned langs Karrets Sider og paa enkelte Puncter i Midten, og saaledes ikke kunde udvaske Masken tilgavns. Der var underetiden et Tab af 1 à 1½ % i Urtens
Styrke og jeg er derfor nu definitivt vendt tilbage til min tidligere Methode, at lade den første Urt løbe af, indtil Masken er tør i 4" Dybde og derpaa at omstikke dette Tørre Lag, saa at Oberteigen bliver spredt før Eftergydningen løber over. ---
Det glæder mig meget, at Du i den unge Sedlmayr har fundet en behagelig Kollega, hvilket jo vil bidrage til at Opholdet i München bliver ikke alene behageligt, men tillige lærerigt, da Du igjennem Sønnen vil kunne blive deelagtiggjort i Faderens rige Erfaring og udmærkede Indsigt. Hvad vilde jeg ikke give til, at jeg havde en saadan Kollega i Nærheden, med hvem jeg kunde discutere de Spørgsmaal, der ligge mig paa Hjerte.- Glem ikke at sende mig Oplysning om Glaspladerne til Gjæringskar, samt om den mechaniske Kølle i Augsburg.Har den unge Sedlmayr lært ordentlig Chemie ? Er han en dygtig Analytiker ? Har han gaaet [på langs] Bruger Sedlmayr ikke udelukkende Tyroler Beeg?
hos Kaiser eller Liebig ? Kan han introducere Dig for Nogen af dem ? Selvom Du ikke kunde have nogen øieblikkelig Gavn deraf, vil det være Dig til en, maaskee vigtig, Anbefaling i England at Du kjender Liebig.- Et Ord af ham kan maaskee skaffe dig Adgang paa Steder, hvor det ellers ikke var muligt.- Spørg Sedlmayr om de bedste Skrifter over det engelske Bryggeri. Foruden adskillige ældre Skrifter kjender jeg kun af yngre: Tizard' "On Brewing" og samme Forfatters "The Rationale of Malting".- Noget derom findes jo ogsaa hos Lacambre.---
Det fornøiede mig at see, at Du havde havt Leilighed til at deltage i et Bal og moret dig godt.- Skjøndt jeg neppe kan troe, at den Compliment, Du fik for dit gode Tydsk, var velfortjent, maa jeg dog antage, at Du ikke føler Dig generet af Sproget, da Du ellers næppe kunde more Dig
Vi havde i Søndags stort Selskab hos os, hvor H. C. Andersen og Gotfred Rode og hans Kone vare tilstede for første Gang. Jeg havde naturligviis Fru Margarethe til Borddame og fandt hende høist indtagende, hvori alle vore Venner ogsaa vare enige. Hun spurgte meget venligt til Dig og bad mig udtrykkeligt at bringe Dig hendes Hilsen.- Hun besidder ikke Faderens Livlighed og Vittighed, men hun besidder en sjælden Dannelse, som ikke sidder paa Overfladen og som hun ikke gjør sig mindste Umage for at bære tilskue.- Hun udtaler sine Tanker simpelt og naturligt med sine egne Ord og hendes Bemærkninger ere træffende og friske og ikke lærte Phraser. Det glædede mig meget, at faae Vished om, at baade hun og hendes Mand gjerne ville besøge os oftere, thi de ere en værdifuld Aquisition for vor Kreds.- Andersen syntes ogsaa at være særdeles tiltalt
baade af Huset og Selskabet og udbad sig at maatte komme her oftere, hvilket naturligviis naadigst blev ham bevilget.
_______________________
Tak fordi Du sendte mig Brevet fra Mde Bourgeois, som bragte mig ud af min tvivelraadige Vaklen.- Endskjøndt jeg ikke nærer Tvivl om, at jeg vil komme til at betale den Sum, hvorfor jeg stiller Garantie og uagtet jeg nu ikke har Raad til at rutte med slige Summer, vil jeg dog ikke undlade at gjøre hvad jeg formaaer for at holde den hæderlige Bourgeois oppe, og jeg har derfor gjort de fornødne Skridt til at skaffe ham den ønskede Garantie for 5000 francs. Da mit Navn ikke gjælder Noget hos Koenigswater, har jeg bedt Vexeler Hansen om at skrive til Banquieren derom og saasnart vi faae hans Svar- en af de første Dage - skal jeg skrive til B og meddele ham det Fornødne.- Gid det saa maa hjælpe ham ! Jeg kan ikke forstaae, at en Mand,
hvem alle de Bryggere, jeg talte med, satte Priis paa og holdt af, ikke kan blive hjulpen i sit Fædreland af den Kreds, hvor han er kjendt; men maaskee er han tidligere bleven hjulpen af dem ?
____________________
Læg Mærke til hvad der falder i den gl Sedlmayrs Smag, thi jeg kunde have Lyst til at give ham et Tegn paa min Paaskjønnelse og Erkjendtlighed, baade for den Lærdom jeg har modtaget og for den han nu lader Dig høste, men jeg veed ikke hvad jeg skulde vælge: et Arbeide i Porcellain; et Stk Meubel, f.Ex en Stol, med udskaaret Træarbeide, en Udgave af Thorvaldsens Værker, osv.- Siig mig ved Leilighed din Mening derom.- Bring ham min venskabelige Hilsen og hils ogsaa den fortræffelige Hatt fra mig.--
Lev vel !
din Jacobsen
Kjære Carl!
I den sidste Tid har jeg været saa stærkt beskjæftiget med Rigsdagsvirksomhed, at jeg ikke har kunnet skrive Dig til før nu og jeg har af samme Grund heller ikke havt Tid til at anstille Forsøg eller gjøre specielle Observationer over Gjæringen, hvortil jeg dog har faaet en fornyet Impuls ved et interessant lille Skrift af Professor Fenger "om det Virksomme ved Gjæringen og visse Arter af Sygdoms-smitte".- Ved Udarbeidelsen af dette Skrift har han bl. A. benyttet Pasteur's Bog, "sur le Vin", som han laante af mig og hvorom jeg meddelte ham adskillige Oplysninger af min egen Erfaring, men han meddeler tillige deri en heel Deel meget vigtige Iagttagelser af Pasteur og Andre, som jeg har stor Lyst til at gjentage og prøve, thi der er endnu Meget i Gjæringsphænomenerne, der er uklart og trænger til fortsat,
omhyggelig Iagttagelse.
De Forsøg, jeg har gjort og endnu fortsætter med en constant Temperatur i Gjæringskarrene under hele Hovedgjæringen have vel givet en meget smuk og rolig Gjæring med en langsomt fremadskridende Attenuation og en smuk, fast Gjær, men Klaringen i Prøveglassene
har været langsommere end i de andre Kar, hvor Temperaturen paa det livligste Punct stiger til 8 à 9 grader R.- Ved at undersøge det færdige Øl i Karrene med constant Temperatur, under det store Mikroskop viser det sig imidlertid, at den langsomme Klaring ikke hidrører
fra svømmende Gjærceller, men fra de af Urten udskilte smaae Partikler af Humleharpix og uopløst Glutin (?). Hvad der er Grunden til at disse Partikler holde sig længere svømmende, naar Temperaturen er constant 7 grader R end naar den faaer Lov til i nogen Tid at stige til 8 à 9 R, kan jeg endnu ikke sige.- Jeg er tilbøielig til at troe, at disse Partikler i sidstnævnte Tilfælde løftes op med Skummet ved den livligere Udvikling af Kulsyrebobler, men dette er kun
en Gisning.- En anden Erfaring, som jeg ogsaa tidligere har gjort, men i Vinter atter har faaet bekræftet, er, at det ikke er hensigtsmæssigt (hvor man koger Mæskning) at give Eftergydning med Dreiekorset efter Habichs Raad ovenpaa Urtspeilet i Mæskekarret, uden at omarbeide det øverste Lag af den faste Mæskning.- Da mit Malt i Aar er stærkere Maltet end tidligere og da Knusningen paa Kolb's Valseværk næsten intet Meel giver og holder Skallerne temmelig hele, ligger Masken meget let i Karret og er saa porøs, at jeg ansaae det for sandsynligt, at Eftergydningen vilde sive ned ganske ligeligt overalt og udvaske Masken jevnt. Men det viste sig dog at det fine Lag "Oberteig" var saa tæt, at Eftergydningen maatte søge sin Vei ned langs Karrets Sider og paa enkelte Puncter i Midten, og saaledes ikke kunde udvaske Masken tilgavns. Der var underetiden et Tab af 1 à 1½ % i Urtens
Styrke og jeg er derfor nu definitivt vendt tilbage til min tidligere Methode, at lade den første Urt løbe af, indtil Masken er tør i 4" Dybde og derpaa at omstikke dette Tørre Lag, saa at Oberteigen bliver spredt før Eftergydningen løber over. ---
Det glæder mig meget, at Du i den unge Sedlmayr har fundet en behagelig Kollega, hvilket jo vil bidrage til at Opholdet i München bliver ikke alene behageligt, men tillige lærerigt, da Du igjennem Sønnen vil kunne blive deelagtiggjort i Faderens rige Erfaring og udmærkede Indsigt. Hvad vilde jeg ikke give til, at jeg havde en saadan Kollega i Nærheden, med hvem jeg kunde discutere de Spørgsmaal, der ligge mig paa Hjerte.- Glem ikke at sende mig Oplysning om Glaspladerne til Gjæringskar, samt om den mechaniske Kølle i Augsburg.Har den unge Sedlmayr lært ordentlig Chemie ? Er han en dygtig Analytiker ? Har han gaaet [på langs] Bruger Sedlmayr ikke udelukkende Tyroler Beeg?
hos Kaiser eller Liebig ? Kan han introducere Dig for Nogen af dem ? Selvom Du ikke kunde have nogen øieblikkelig Gavn deraf, vil det være Dig til en, maaskee vigtig, Anbefaling i England at Du kjender Liebig.- Et Ord af ham kan maaskee skaffe dig Adgang paa Steder, hvor det ellers ikke var muligt.- Spørg Sedlmayr om de bedste Skrifter over det engelske Bryggeri. Foruden adskillige ældre Skrifter kjender jeg kun af yngre: Tizard' "On Brewing" og samme Forfatters "The Rationale of Malting".- Noget derom findes jo ogsaa hos Lacambre.---
Det fornøiede mig at see, at Du havde havt Leilighed til at deltage i et Bal og moret dig godt.- Skjøndt jeg neppe kan troe, at den Compliment, Du fik for dit gode Tydsk, var velfortjent, maa jeg dog antage, at Du ikke føler Dig generet af Sproget, da Du ellers næppe kunde more Dig
Vi havde i Søndags stort Selskab hos os, hvor H. C. Andersen og Gotfred Rode og hans Kone vare tilstede for første Gang. Jeg havde naturligviis Fru Margarethe til Borddame og fandt hende høist indtagende, hvori alle vore Venner ogsaa vare enige. Hun spurgte meget venligt til Dig og bad mig udtrykkeligt at bringe Dig hendes Hilsen.- Hun besidder ikke Faderens Livlighed og Vittighed, men hun besidder en sjælden Dannelse, som ikke sidder paa Overfladen og som hun ikke gjør sig mindste Umage for at bære tilskue.- Hun udtaler sine Tanker simpelt og naturligt med sine egne Ord og hendes Bemærkninger ere træffende og friske og ikke lærte Phraser. Det glædede mig meget, at faae Vished om, at baade hun og hendes Mand gjerne ville besøge os oftere, thi de ere en værdifuld Aquisition for vor Kreds.- Andersen syntes ogsaa at være særdeles tiltalt
baade af Huset og Selskabet og udbad sig at maatte komme her oftere, hvilket naturligviis naadigst blev ham bevilget.
_______________________
Tak fordi Du sendte mig Brevet fra Mde Bourgeois, som bragte mig ud af min tvivelraadige Vaklen.- Endskjøndt jeg ikke nærer Tvivl om, at jeg vil komme til at betale den Sum, hvorfor jeg stiller Garantie og uagtet jeg nu ikke har Raad til at rutte med slige Summer, vil jeg dog ikke undlade at gjøre hvad jeg formaaer for at holde den hæderlige Bourgeois oppe, og jeg har derfor gjort de fornødne Skridt til at skaffe ham den ønskede Garantie for 5000 francs. Da mit Navn ikke gjælder Noget hos Koenigswater, har jeg bedt Vexeler Hansen om at skrive til Banquieren derom og saasnart vi faae hans Svar- en af de første Dage - skal jeg skrive til B og meddele ham det Fornødne.- Gid det saa maa hjælpe ham ! Jeg kan ikke forstaae, at en Mand,
hvem alle de Bryggere, jeg talte med, satte Priis paa og holdt af, ikke kan blive hjulpen i sit Fædreland af den Kreds, hvor han er kjendt; men maaskee er han tidligere bleven hjulpen af dem ?
____________________
Læg Mærke til hvad der falder i den gl Sedlmayrs Smag, thi jeg kunde have Lyst til at give ham et Tegn paa min Paaskjønnelse og Erkjendtlighed, baade for den Lærdom jeg har modtaget og for den han nu lader Dig høste, men jeg veed ikke hvad jeg skulde vælge: et Arbeide i Porcellain; et Stk Meubel, f.Ex en Stol, med udskaaret Træarbeide, en Udgave af Thorvaldsens Værker, osv.- Siig mig ved Leilighed din Mening derom.- Bring ham min venskabelige Hilsen og hils ogsaa den fortræffelige Hatt fra mig.--
Lev vel !
din Jacobsen
