1870-01-01

Nytaarsdag. Aften
 
Kjære Carl! 
Jeg seer af dit Brev, som vi modtoge idag, at Du synes at være mest stemt for Planen No. 3.- Dersom Du fastholder denne Betragtning, staar det Dig frit at vælge, som Dig bedst synes.- Lad mig kun til din Overveielse sammenfatte de Betragtninger, der have ledt mig til Planen no 4 i en kort Oversigt: 1. Svalehuset synes ved en forventet Udvidelse ubetinget at burde have Plads over Midten af Gjærings- og Store- Bygningsgruppen. Det maatte altsaa flyttes, hvis det først blev anlagt efter No 3. Det samme antager jeg maatte blive Tilfældet med Fermenting Localet, der bør være saa beskyttet mod Kulde og Varme som muligt.. 2. Forbindelsen mellem samtlige Dele af Værket er bedst efter No 4.-  3. Transmissionen af Maskinerne er ligeledes bedst efter denne Plan.4. Det Ydre synes ogsaa at vinde meget betydeligt ved den centrale Beliggenhed

navnlig faaer Taarnpartiet og det eventuelle Klokketaarn først derved en passende Beliggenhed.- Jeg gjør opmærksom paa, at Facaden mod Nord bliver Hovedfacaden, hvorimod den sydlige vender Fronten mod min høitliggende Lagerbygning. 5. efter Planen 3 bliver der en lang, smal Gyde langs hele Sydsiden, uden Vendeplads for Vogne, og da den ligger indeklemt mellem mit Steendige og Nybygningen vil den om Vinteren besværes af Snee.- 6. Efter Planen 4 bliver der mod Syd en Baggaard til at Skylle dampe Faustg, maaske i et fritliggende Skuur, osv og Gaardspladsen mod Nord, der faaer en Bredde af over 40 Alen og en Længde af c 130 Alen bliver rigeig stor.- 7. Beliggenheden af Vaanings-huset er ubetinget heldigere

efter No 4 end efter No 3, men det er vel muligt, at det kunde faae en bedre Beliggenhed paa et tilkjøbt Stykke af Bülows Grund. Dog vil jeg paa det varmeste tilraade Dig i hvert Fald at lægge det saaledes, at Du har umiddelbar Kommunication med Fabrikbygningerne, i alt Fald ved Hjælp af en Bedækket og lukket Gang, saa at Du, uden at tage Overtøi og Støvler paa, kan gaae i Bryggeriet.- Dette er en Mangel ved mit Anlæg, saa jeg daglig føler, at jeg ikke uden videre kan gaae i Bryggeriet og naar jeg engang mister Kogsbølle, vil det blive meget føleligt.Hvad Brønden angaaer, er den saa rummelig, at der, om fornødent, meget godt kan bores deri senere, skjøndt den ligger under Huset.Disse Betragtninger have for mig havt afgjørende Vægt, men jeg vil, som sagt ikke paanøde dig en Plan, som Du

ikke selv synes er den bedste. Dersom Du altsaa foretrækker No 3, gaae vi strax ifærd med at bearbeide den. Brønden vil om nogle Dage være gravet til den bestemte Dybde, og i 14 Dage vil Udmuringen være færdig og saa begynde vi paa Boringen. Min Brønd i Haven er saa rig, som jeg kan ønske, siden Boringen i Januar.- Naar Du bliver færdig med Juleselskaberne, som jeg forøvrigt paa dine Vegne glæder mig over, kan Du vel om Aftnerne faae Roe til at gjennemtænke Planerne og jeg ønsker da, a Du vil sende mig dine Bemærkninger saa udførligt, at jeg kan give Nebelong en endelig Plan til Architectonisk Behandling.- Naar Sedlmayr kommer til Burton maa Du hilse ham fra mig og sige at det glædede mig meget, at gjøre hans Bekendtskab. Jeg vil overordentlig gjerne besøge München og Wien til Sommer, naar jeg havde hentet dig hjemn fra England og seet mig lidt nøiere om dér, men jeg maa jo først have dig sat ind i Bryggeriet før Du kan "gaae alene".

II
Du omtalte i dit forrige Brev, at man burde følge Drehers Exempel og forsøge paa at indføre mit Øl i London. Dette kunde være meget godt, men ikke paa Drehers Viis i en Shop; derpaa har jeg ikke Greb og jeg vilde foretrække at levere det til en Agent (som dher Russet i Leith) paa Tønder til videre Forhandling paa Casks eller i Flasker.- Dersom man til Foraaret kunde opspørge et solid Firma, der vilde tage denne Forretning i sin Haand efter at have seet og smagt Prøver af mit Øl og maaske være opmuntret dertil gjennem vore Landsmaænd derovre, vilde jeg gjerne gjøre Forsøg, men det Øl (til England), som jeg har brygget nylig, maa først være 4 Maaneder gl idetmindste.- Jeg har brygget det til 16½% Balling, uaanseet den høiere Told, da jeg troer, at det vil behage mest i England og give mit Trade Mark den bedste Renomee.- Apropos. 
Har Du hørt noget om Anvendelsen af Glycerin

istedetfor Bisulphite of Lime til baiersk ØL? En Humlehandler her har gjort mig opmærksom paa, at det skulde bruges i Tydskland og sendte mig forleden en Flaske af Dreher's Øl, som skulde være behandlet dermed. Det lignede i høi Grad mit Øl i Farve og smag, kun lidt bittrere og jeg syntes at der var en svag Bismag. Forøvrigt indseer jeg slet ikke hvad Nytte Glycerin skulde gjøre. Spørg dog Sedelmayr om han veed Noget derom. Han omtalte ogsaa her en Overstrygning af Lagerfade med en Blanding af Beeg eller Harpix og Linolie, som var forsøgt i München og slet ingen Smag skulde give. Han ventede nærmere Oplysning derom hjemmefra. Spørg ham ogsaa derom.-
_______________
Jeg har nu sendt Bygprøverne fra Burton til Landbohøiskolen, hvor Analyserne skulle begynde efter Nytaar under Barfoeds Ledelse.
Jeg har ogsaa skrevet til Theilmann om en

Prøve af det bedste skotske Maltbyg og gav ham Anviisning paa Younger, som jeg antager nok vil overlade mig den, hvis Theilmann ikke lettere kan faae den paa anden Maade. Desuden bliver 2 Sorter dansk Byg samt begge de tydske Analyserede. Jeg skal ikke glemme at sende Dig Afskrift deraf.- Jeg venter at faae et lille Parti Byg til et Støb fra Moltke Hvitfeldt, der er ligesaa smukt som Prøverne fra Bass. Vil Du have en Prøve af Maltet deraf og vise Malt-govenor, som sample af dansk Malt ? - Hvormeget er Tolden paa Malt i England ? Kunde man ikke gjøre Malt til England ? - Jeg troer at Du kunde gjøre Malt af dansk Byg.- Jeg haaber at jeg skal bidrage til at vore Landmænd lære at avle Maltbyg til England, men det var endnu bedre, at producere Malt til England. Hvad siger Du derom ?

Forsøm ikke medens Du er i Burton at erkundige Dig om de betydeligste og respectableste Firmaer, der handler med engelsk Humle, som Du jo maae bruge.- Før vi forlade England, var det bedst at vælge sin Leverandeur (eller maaske 2 for Concurrencens Skyld) og gjøre deres personlige Bekjendtskab. En Humlehandler, som gjerne vil gjøre sig behagelig for En, kan være til stor Nytte, som Mellemmand og Raadgiver.- Jeg fik idag et nydeligt Brev fra den elskværdige Gloxin - kan Du ikke anbefale ham i Burton ? - med en Strasborger Postei.-
__________________
Dine Nytaarsbilletter - som vare trés jolis - ere afleverede og sendte til Vedkommende.- Misteltenen skal nok blive benyttet; foreløbig har Frøken Berthelsen kun prøvet dens Magt.- havde Du blot været her i Søndags! Margrethe!! x)
Med hilsener fra din Moder og alle vore vore Venner
Din Jacobsen
 
x) Hun og G. Rode spurgte om de maatte besøge os en Tirsdag Aften, da vi "modtage". Svaret var j' serai très heureux.