1903-05-16

Athen 16-5-1903
Kære Fru Jacobsen!Ja kunde jeg blot sige Dem Tak, som jeg føler det, for hvad De har givet mig; Ord er saa fattige, naar det gælder; ja havde De endda kunnet se mig paa Turen klatre og balancere rundt paa Udgravningerne, eller sidde paa Bjærgtoppene og se ud over Havet og Øerne, saa havde De vist kunnet se paa mit Ansigt, hvor henrykt og glad jeg har været over alt det herlige jeg har set baade af Natur og Kunst. Hver Dag noget nyt, den ene Ø smukkere end den anden. Umuligt at sige hvad der vel egentlig var smukkest, hver Plet havde sin Skønhed, sit Særpræg, og saa kom dertil den Følelse at staa paa Steder og Ruiner hvor Oldtidens Liv og Kultur  har rørt sig saa mægtig, med egne Øjne at se de Steder, vi har hørt og læst saa meget om. Jeg har nydt det hele ubeskriveligt, ja kære Fru Jacobsen jeg har ikke i mange Aar været saa glad som nu, jeg har haft godt af engang at komme ud af de gamle Folder og se noget af Verden. Og dertil kommer, at alle vegne har de Mennesker, jeg har været sammen med, været saa gode mod mig, jeg har mødt saa megen Hjælpsomhed og Venlighed overalt, at jeg synes, at Mennesker er bedre end de har Ord for at være.Særlig og mest gælder det jo mine ”egne” Venner fra Rhodos; jeg glemmer aldrig den Tid jeg har været sammen med dem; ingen kunde være mere omhyggelige og hensynsfulde mod mig end de har været det fra første til sidste Dag. Jeg var ikke spor af bange for at tage alene ud med dem, da jeg rejste, men at de vilde være saa inderlig gode mod mig, som de har været, det havde jeg ikke tænkt mig. Ogsaa nu herovre i Athen træffer jeg mange rare Danske; her er Componisten Carl Nielsen med sin Kone, Billedhuggerinden; Frk. Kjær og to unge Filologer, Jørgensen og Poulsen, som begge var med Dørpfeld. Dem var jeg glad for, de var dannede og flinke, og unægtelig var det rart at tale dansk med dem. Ellers var det tysk og amerikansk over hele Linien, navnlig naturligvis tysk. Sprogene er det gaaet godt med; Prof. Dørpfeld taler jo aldeles glimrende klart og bestemt; jeg skrev Noter, saa meget jeg kunde hele Tiden. Han taler overordentlig fængslende og livligt, forstaar at faa sine Tilhørere med, og han er en udmærket Fører for hele sin store Flok, bestemt og sikker giver han sine Ordre og fordrer ubetinget Lydighed. Selskaabet var stort c. 54 og naturligvis lidt blandet; alt i alt syntes vi, at Amerikanerne stod adskilligt over Tydskerne, det vil sige der var navnlig nogle ældre meget tiltalende tydske Herrer og en enkelt Dame, som jeg holdt meget af.Brændpunktet paa Dørpfelds Tur og for Arkæologerne var i Aar det vigtige Spørgsmaal Leukas – Ithaka; hvor det er at Odysseus har levet. Dørpfeld har faaet den Idé, at Leukas er det gamle Ithaka, han kæmper som en Løve for at bevise at Homer i sine landskabelige Beskrivelser og Antydninger ikke kan have ment anden Ø end Leukas, der ligger nordligst og nærmest Land. Vi har været i Land paa begge Øer og set de forskellige punkter, som omtales i Odysséen. Dørpfeld er aldeles overbevist om sin Theori; han venter ganske sikker til Sommer at finde Odysseus Palads paa Leukas. Rigtig nok har han allerede i to Aar arbejdet temmelig resultatløst der, men har ikke tabt Modet. Der er Strid i den arkæologiske Verden herom, for eller imod hedder det. For Dørpfeld selv er det næsten en Livssag, tror jeg, man siger, han er bleven hel nervøs i den senere Tid. Tyskerne er ikke helt saa tilfredse, hedder det, man synes i Berlin, at han spilder sine Kræfter, og at Tyskerne er nær ved at distanceres af Englændere, Franskmænd og Italienere, navnlig paa Creta har de ikke været med i de senere Aars Udgravninger.Creta, det var Turens andet Hovedpunkt; her er de vældige gamle mykenske Paladser udgravede i de sidste Aar, og de prægtige Fund gjorte af Vægmalerier og Sculpturer, som man ikke havde tiltroet saa ældgamle Kulturer. Musæet i Kandia var meget interessant, der var dejlige Ting der, virkelig Kunst.I tre Dage var vi paa Kreta og besaa 5 Udgravninger, to Paladser og 3 forhistoriske Byer. Et Sted bervdet en amerikansk Dame, en Miss Boyd, som bekoster og leder en stor Udgravning; en anden Dame var med hende for at tegne Fundene for hende. Er det ikke morsomt. Hun gjorde et udmærket indtryk, tiltalende, klar og bestemt; selv viste hun om og forklarede det hele.I det hele var Modtagelsen paa Kreta overalt saa hjærtelig og venlig, alle vegne var Arbejdet endnu i fuld Gang, ikke afsluttet, det var saa morsomt. Englænderne er flinke at træffe, utrættelige i at vejlede og forklare , ligeledes Italienerne, og saa var det jo overalt storslaaede Landskaber Dalstrøg med Bjærge paa Siderne, ja vi hilste da paa Idabjærget, hvor selve Zeus er født. Jeg er glad, jeg kan en hel Del engelsk og tysk, det genere mig ikke Spor at tale det, det har været mig til stor Nytte. Jeg haaber, at jeg har lært en hel Del paa disse Ture, og jeg ved, at jeg har nydt dem ubeskrivelig, mange mange Gange har jeg tænkt paa Dem, Fru Jacobsen og været Dem taknemmelig af mit ganske Hjærte. Jeg som altid har elsket Grækenland i Tankerne og ønsket at komme der, har nu faaet set saa meget hernede paa saa smuk en maade.I næste uge skal jeg et par dage ud til Tatoy, jeg har igaar gennem  Weismann faaet en Indbydelse fra Kong Georg, som havde hørt, jeg var her, og Weismann har inviteret mig til at bo der. I gaar var jeg med Poulsen ude i Eleusis hele dagen og saa Udgravningerne der, saa jeg bruger Tiden. Ellers er min faste Eftermiddagstur Akropolis, det er det bedste jeg ved. Har de hørt kære fru Jacobsen om mit Held i København, at jeg har faaet Neuhausens Præmie i aar og ogsaa faar Stipendium. Jeg er ganske skamfuld, det er mehget mere end jeg har fortjent, men opmuntrende er det, og jeg ved, at de hjemme er saa glade over det, og jeg er vis paa at Mama er henrykt. Nu er der ikke saa længe til, at jeg kommer hjem, jeg begynder egentlig ogsaa at længes lidt. JegAftenen ude med de andre danske. Det gaar udmærket godt . Rask og stærk er jeg, solbrænd og Mavsen i dejlig Orden, og trives i det hele udmærket, heldigvis er min Fod helt rask. Jeg kom jo til at forstuve den paa Rhodos i Foraaret og maatte ligge 9 Dage i Sengen. Dengang var mine …to (?) lærde Doktorer mageløse mod mig, min Moder og Søster kunde ikke have været omhyggeligere end de to var det. Ja nu vil jeg slutte og gaa hen med mine Breve til posten, den gaar i dag til ”Europa”; endnu engang tak, kære Fru Jacobsen. De har gjort mig en Glæde med disse Rejser, som jeg aldrig skal glemme; jeg glæder mig rigtig at engang komme ud og fortælle Dem mere derom
Deres taknemmelige Helvig Amsinck.