J. C. Jacobsens arkiv

1887-01-29

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen fortæller Meldahl, at han har tilbudt ministeren (Scavenius) at betale for pumpeværk til Neptunfontænen, og at han opgiver tanken om et stort klokkespil, da omkostningerne til ombygning af det gamle urværk ville blive for store.

Transskription

29/1 1887.
 
Kjære Hr Etatsraad Meldahl
 
Jeg vil strax berolige Dem med at meddele, at Sagen om Pumpeværket mm til Fontainen er i Orden, da Ministeren med stor Tilfredshed hørte og modtog mit Tilbud (som jeg paa Mandag Indsender skriftlig) om at afholde alle Udgifter til det fornødne Pumpeværk og dets Opstilling og Forbindelser, saa at han ingen Bevilling behøves. Hvad Sangværket derimod angaaer, bad jeg ham at stille denne Sag i Bero, da det af de fremkomne Overslag fremgik at Forandringerne af det gamle Uhrværk

vilde medføre saa store Udgifter, at hverken han eller jeg kunde gaae ind derpaa. Denne Plan maa derfor vistnok helt opgives og Opstillingen af Sangværket gjøres saa simpelt og billigt, at jeg kan udrede det Hele. Jeg skal nu tale med Bertram Larsen derom saasnart jeg kan faae en Smule Tid.
 
Deres hengivne
 
J. C. Jacobsen

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
København
Rigsarkivet
Danmarks historie, Frederiksborg Slot, Neptunfontænen, klokkespil, mæcenvirksomhed