1881-10-05
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Johannes Steenstrup
Dokumentindhold
J. C. Jacobsens og Johannes Steenstrups fælles bekendte, Mme Rabu, besøger København. På grund af sit medlemskab af en jury der skal bedømme forskellige typer af byg har Jacobsen ikke så meget tid til at tage sig af gæsten. Steenstrup og hans søstre inviteres til middag.
Transskription
Kjære Johannes!
Tak for dit Brev, hvoraf jeg seer at vor Veninde, Mme Rabu, ventes hertil i Aften. Jeg vilde gjerne besøge Hende snarest muligt men uheldigviis er jeg i Morgen fra Kl 9 til ud paa Eftermiddagen i Function i Industribygningen som Medlem af Juryen, der skal bedømme de indsendte Bygprøver. Dog antager jeg at kunne gjøre en lille Afstikker mellem Kl. 1 og 2 for at hilse paa hende.- Dersom der var Noget for hende at see eller høre paa Theatret kunde jeg vistnok ogsaa have ført hende derhen i Morgen Aften men Topsøes 3 Acts Skuespil er jo ikke noget for hende. Paa Fredag
Formiddag skal jeg atter møde i den omtalte Jury, hvor jeg dog maa kunne gjøre mig færdig til Kl 1, fra hvilken Tid jeg kan være til hendes Disposition enten tilvogns eller tilfods.
Men i hvert Fald haaber min Kone og jeg at see hende hos os paa Fredag Middag kl. 5 i Selskab med Dig og dine Søstre.-
Din hengivne
J. C. Jacobsen
Onsdag Middag 5/10 - 81