1874-12-25
Afsender
Johanne Luise Heiberg
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Johanne Luise Heiberg skriver udførligt om sine oplevelser i Rom og sender sine nytårshilsener.
Transskription
Kjære Capitain Jacobsen!
Jeg maa have Lov, ogsaa i Aar, at ønske Dem og Deres et lykkeligt Nytaar! Tak for at det Venskab De har vist mig i det Gamle. De har i meer end en Henseende holdt Modet oppe hos mig, der nu meer og mere voxer i det jeg føler, at Livsaanden atter vender tilbage, saa at jeg nu kan arbeide paa andet end Legmets Vedligeholdelse. Børnene der sender Dem og Deres Frue deres ærbødige Hilsen, ere ligesom jeg meer og mere glade og henrykte over det deilige Rom. Man svælger her i Nydelser af alle Arter, og jeg forstaer nu godt, at det vil blive vanskeligt at bryde op engang først eller sidst i April. Hvor er det dog herligt at vandre her i December Maaned mellem Roser, Citron og Apl[e]siintræer, og under
en deilig blaa Himmel, hvor ingen Vind rører sig, og kun af og til at lægge lidt i Kaminen, hvis Flammer forhier det Hyggelige i Stuen. Gud veed hvorledes naar jeg kommer hjem, skal kunne undvære en Kamin og den Nydelse i Tuusmørket at stirre ind i Flammerne, men jeg maa vel være fornøiet i Hjemmet ved at faae en god sort Kakkelovn, naar jeg endda kan faa den uden Røg og andre Ubehageligheder. Det er mageløst hvor man faaer Lyst til at bygge, naar man gaaer her og betragter alt det Vidunderlige, som her findes af Bygningskunst.
Jeg kan tænke mig, hvad Alt dette har været for Dem at betragte med Deres aabne Øie og sands for Architectur. De sidder vist nu, som sædvanlig, midt i nye Arbeider? Jeg glæder mig til naar jeg kommer hjem, at se Deres nye Botaniske Have, forunden hvad De ellers maatte have under Arbeide. Ja, visselig forstaaer jeg efter to Maaneders Ophold i Rom bedre hvad De havde den Godhed at skrive til mig midt i October,
og jeg maa give Dem Ret i Alt, undtagen i Beklagelsen af, at Gaderne nu ere renere end i Pavens Tid. Var De saa ulykkelig at skulde tvinges til at gaa med Skjørter, som vi, da troer jeg, at De fuldkomen vilde være tilfreds med det Snavs, som findes hist og her at vade igjennem. Mine eensomme Vandringer paa Monte Pincio, er jeg ganske henrykt over, og vil savne overordentlig i Hjemmet, især hvis det skammelige Rygte er sandt, at Tietgen har morderiske Planer med Langelinie. Skulde et være sandt, da synes mig, at man burde reise sig en masse for at forhindre dette. gid De være enig med mig heri, ligesom De, til min Stolthed og Glæde, var enig med mig, ligeoverfor Kriegers Indsigelse om den vandaliske Maade hvorpaa Voldene ved Nørreport ere blevne nedrevne, og hele Terrainet gjort til en Sandslette. Vi kan aldrig faae noget fladt nok i vort flade Land, det er mig formelig en Hjertesorg.
Jeg haaber at et Brev jeg skrev til Dem midt i Oktober er naaet til Dem. Det indeholdt kun en Beretning om min Helbredstilstand, og en Redegjørelse hvorfor
jeg besluttede mig til at sælge Huset i Rosenvænget, thi jeg forsikkrer Demm, at under alle Forhandlingerne herom, lød Deres Stemme mig i Øret, da De og Deres Frue en dag besøgte mig derude og Husets salg kom paa Tale, " Nei Nei raabte De med Deres sædvanlige Energie, dette maa ikke skee". Krieger har vel trøstet mig med at skrive, at Husets Salg nu ikke havde mishaget Dem, hvilket virkelig var mig en Beroligelse, thi vist er det, at jeg meget nødig vilde mishage en der har viist mig saamegen Interesse og Godhed, som De har gjort
Endnu engang glædeligt Nytaar. Mine bedste Ønsker følger Dem og deres i det nye Aar, vor Herre holde sin Haand over Dem
Deres hengivne
Johanne Luise Heiberg
Rom d: 25 Decb
1874
Til
Hr. Capitain Jacobsen
Jeg maa have Lov, ogsaa i Aar, at ønske Dem og Deres et lykkeligt Nytaar! Tak for at det Venskab De har vist mig i det Gamle. De har i meer end en Henseende holdt Modet oppe hos mig, der nu meer og mere voxer i det jeg føler, at Livsaanden atter vender tilbage, saa at jeg nu kan arbeide paa andet end Legmets Vedligeholdelse. Børnene der sender Dem og Deres Frue deres ærbødige Hilsen, ere ligesom jeg meer og mere glade og henrykte over det deilige Rom. Man svælger her i Nydelser af alle Arter, og jeg forstaer nu godt, at det vil blive vanskeligt at bryde op engang først eller sidst i April. Hvor er det dog herligt at vandre her i December Maaned mellem Roser, Citron og Apl[e]siintræer, og under
en deilig blaa Himmel, hvor ingen Vind rører sig, og kun af og til at lægge lidt i Kaminen, hvis Flammer forhier det Hyggelige i Stuen. Gud veed hvorledes naar jeg kommer hjem, skal kunne undvære en Kamin og den Nydelse i Tuusmørket at stirre ind i Flammerne, men jeg maa vel være fornøiet i Hjemmet ved at faae en god sort Kakkelovn, naar jeg endda kan faa den uden Røg og andre Ubehageligheder. Det er mageløst hvor man faaer Lyst til at bygge, naar man gaaer her og betragter alt det Vidunderlige, som her findes af Bygningskunst.
Jeg kan tænke mig, hvad Alt dette har været for Dem at betragte med Deres aabne Øie og sands for Architectur. De sidder vist nu, som sædvanlig, midt i nye Arbeider? Jeg glæder mig til naar jeg kommer hjem, at se Deres nye Botaniske Have, forunden hvad De ellers maatte have under Arbeide. Ja, visselig forstaaer jeg efter to Maaneders Ophold i Rom bedre hvad De havde den Godhed at skrive til mig midt i October,
og jeg maa give Dem Ret i Alt, undtagen i Beklagelsen af, at Gaderne nu ere renere end i Pavens Tid. Var De saa ulykkelig at skulde tvinges til at gaa med Skjørter, som vi, da troer jeg, at De fuldkomen vilde være tilfreds med det Snavs, som findes hist og her at vade igjennem. Mine eensomme Vandringer paa Monte Pincio, er jeg ganske henrykt over, og vil savne overordentlig i Hjemmet, især hvis det skammelige Rygte er sandt, at Tietgen har morderiske Planer med Langelinie. Skulde et være sandt, da synes mig, at man burde reise sig en masse for at forhindre dette. gid De være enig med mig heri, ligesom De, til min Stolthed og Glæde, var enig med mig, ligeoverfor Kriegers Indsigelse om den vandaliske Maade hvorpaa Voldene ved Nørreport ere blevne nedrevne, og hele Terrainet gjort til en Sandslette. Vi kan aldrig faae noget fladt nok i vort flade Land, det er mig formelig en Hjertesorg.
Jeg haaber at et Brev jeg skrev til Dem midt i Oktober er naaet til Dem. Det indeholdt kun en Beretning om min Helbredstilstand, og en Redegjørelse hvorfor
jeg besluttede mig til at sælge Huset i Rosenvænget, thi jeg forsikkrer Demm, at under alle Forhandlingerne herom, lød Deres Stemme mig i Øret, da De og Deres Frue en dag besøgte mig derude og Husets salg kom paa Tale, " Nei Nei raabte De med Deres sædvanlige Energie, dette maa ikke skee". Krieger har vel trøstet mig med at skrive, at Husets Salg nu ikke havde mishaget Dem, hvilket virkelig var mig en Beroligelse, thi vist er det, at jeg meget nødig vilde mishage en der har viist mig saamegen Interesse og Godhed, som De har gjort
Endnu engang glædeligt Nytaar. Mine bedste Ønsker følger Dem og deres i det nye Aar, vor Herre holde sin Haand over Dem
Deres hengivne
Johanne Luise Heiberg
Rom d: 25 Decb
1874
Til
Hr. Capitain Jacobsen
