1883-10-10
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Johanne Luise Heiberg
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen svarer Fru Heiberg (og andre) på en henvendelse om at give midler til at ansætte en tenor på Det Kongelige Teater.
Transskription
Carlsberg 10 1883.
Kjære Fru Heiberg
Jeg har i Aften modtaget et Brev som blandt flere Underskrifter ogsaa har Deres og da jeg kan udtale mig mere uforbeholdent til dem end til Andre - ja jeg kan godt tilføie end til nogen Anden - foretrækker jeg at rette mit Svar til Dem. Det er en stor Ære og en høist smigrende Tillid, der vises mig Henvendelsen gjennem dette Brev, men det er ogsaa et stort Ansvar, som derved lægges paa mig, naar det skal bero paa mig om vor Opera skal faae den Tenor, hvortil der er saa stor Trang, at det omtrent er et Livsspørgsmaal for den. De veed af hvad jeg har fortalt Dem, at min Formue er i en betydelig Grad reduceret, men jeg troer ikke at jeg har sagt Dem, at jeg for at bestride de overordentlige Udgifter til offentlig Brug og samtidig til de store og nødvendige Byggeforetagender for at
gjøre Carlsberg færdig, har maattet benytte min personlige Credit til at reise Laan til et Beløb af 800,000 Kroner og De vil let kunne forstaae at jeg under disse Omstændigheder maa anvende en streng Oeconomie i alle retninger og har maattet og fremdeles maa afslaae de talrige Opfordringer som daglig rettes til mig om Bistand saavel til private som til offentlige Foretagender. Det her omhandlede Anliggende ligger mig imidlertid saa meget paa Hjerte og den af saa høit skattede Mænd og Quinder til mig rettede Opfordring har gjort saa stærkt et Indtryk paa mig, at jeg ikke kan give et Afslag, naar jeg virkelig er den Eneste som Sagens Ordning afhænger af. Men er jeg virkelig den Eneste? Skulde f.Ex den musikelskende Henriques og hans Slægt ikke være at formaae til at bidrage en Deel? Jeg ved imidlertid ikke i hvor høi Grad Sagen haster og jeg vil derfor sige at dersom ingen Anden kan eller vil bidrage, saa skal jeg bidrage de omtalte 6000 Kroner, i al Fald som et Forskud indtil det maaskee lykkes at faae Andre til at tage Deel i Bidraget
De vil imidlertid let indsee at det er mig høist magtpaaliggende ligeoverfor de Afslag jeg har givet og maa give Andre, som tildeels staae mig temmelig nær, at Ingen faaer at vide at jeg bortgiver en saadan Sum til Operaen. Men til hvem kan jeg betroe denne Hemmelighed? og i hvis Hænder kan jeg lægge Midlerne uden at det med Lethed gjættes fra hvem de komme ? Kunde det ikke bedst skjules, naar Fallesen sagde, at det var lykkedes ham at faae de fornødne Midler til sin Disposition uden at han angav Kilden?
Jeg vilde da skrive et Brev til Professor Hartmann, hvori jeg udtalte min Beklagelse over ikke at kunne efterkomme Opfordringen og derefter under Tausheds Forpligtelse skrive til Fallesen uden at besøge ham.
Tjen mig i at sige mig Deres Mening om denne Fremgangsmaade er den rette.
Deres ærbødige og hengive
J. C. Jacobsen
Kjære Fru Heiberg
Jeg har i Aften modtaget et Brev som blandt flere Underskrifter ogsaa har Deres og da jeg kan udtale mig mere uforbeholdent til dem end til Andre - ja jeg kan godt tilføie end til nogen Anden - foretrækker jeg at rette mit Svar til Dem. Det er en stor Ære og en høist smigrende Tillid, der vises mig Henvendelsen gjennem dette Brev, men det er ogsaa et stort Ansvar, som derved lægges paa mig, naar det skal bero paa mig om vor Opera skal faae den Tenor, hvortil der er saa stor Trang, at det omtrent er et Livsspørgsmaal for den. De veed af hvad jeg har fortalt Dem, at min Formue er i en betydelig Grad reduceret, men jeg troer ikke at jeg har sagt Dem, at jeg for at bestride de overordentlige Udgifter til offentlig Brug og samtidig til de store og nødvendige Byggeforetagender for at
gjøre Carlsberg færdig, har maattet benytte min personlige Credit til at reise Laan til et Beløb af 800,000 Kroner og De vil let kunne forstaae at jeg under disse Omstændigheder maa anvende en streng Oeconomie i alle retninger og har maattet og fremdeles maa afslaae de talrige Opfordringer som daglig rettes til mig om Bistand saavel til private som til offentlige Foretagender. Det her omhandlede Anliggende ligger mig imidlertid saa meget paa Hjerte og den af saa høit skattede Mænd og Quinder til mig rettede Opfordring har gjort saa stærkt et Indtryk paa mig, at jeg ikke kan give et Afslag, naar jeg virkelig er den Eneste som Sagens Ordning afhænger af. Men er jeg virkelig den Eneste? Skulde f.Ex den musikelskende Henriques og hans Slægt ikke være at formaae til at bidrage en Deel? Jeg ved imidlertid ikke i hvor høi Grad Sagen haster og jeg vil derfor sige at dersom ingen Anden kan eller vil bidrage, saa skal jeg bidrage de omtalte 6000 Kroner, i al Fald som et Forskud indtil det maaskee lykkes at faae Andre til at tage Deel i Bidraget
De vil imidlertid let indsee at det er mig høist magtpaaliggende ligeoverfor de Afslag jeg har givet og maa give Andre, som tildeels staae mig temmelig nær, at Ingen faaer at vide at jeg bortgiver en saadan Sum til Operaen. Men til hvem kan jeg betroe denne Hemmelighed? og i hvis Hænder kan jeg lægge Midlerne uden at det med Lethed gjættes fra hvem de komme ? Kunde det ikke bedst skjules, naar Fallesen sagde, at det var lykkedes ham at faae de fornødne Midler til sin Disposition uden at han angav Kilden?
Jeg vilde da skrive et Brev til Professor Hartmann, hvori jeg udtalte min Beklagelse over ikke at kunne efterkomme Opfordringen og derefter under Tausheds Forpligtelse skrive til Fallesen uden at besøge ham.
Tjen mig i at sige mig Deres Mening om denne Fremgangsmaade er den rette.
Deres ærbødige og hengive
J. C. Jacobsen
