1870-03-17
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen beder Carl om at købe tagplader i England til Mellembryggeriet og skriver om den forestående rejse.
Transskription
d 17 Marts 1870
Kjære Carl !
I de Par Ord, jeg sendte med Sophus's Brev, sagde jeg, at jeg antog at Du gjorde bedst i at forsyne Dig med de fornødne Penge hos Westenholz til dine Udgifter indtil jeg kommer og Du kan jo ogsaa gjøre Aftale med ham at trække paa ham fra Burton, dersom Du efter at være vendt tilbage dertil, komme til at behøve flere.- Skulde Du imidlertid foretrække at faae en Vexel herfra, skal jeg sende den.- Medens Du er i London vil jeg bede Dig at opspørge de bedste Fabrikanter af riflede "corrugated"- og galvaniserede Tagplader og forespørge om Priis osv. Jeg er vel fuldkommen tilfreds med Carpentiers Tagplader, men Riflerne i hans Plader ere bredere end i de engelske og der gaaer derfor mere tabt i Breden og ved Overlægningen, ogsaa troer jeg at de Plader, jeg i 1855 kjøbte i England vare lidt billigere end de franske der vil blive circa 12000
kvadrat fod Tagflade
at dække, hvortil vil behøves circa 15000 kvadratfod Plader. Du maae nu spørge om Længde og Brede - jeg troer de ere 6'x 2½' - samt om Vægt og Priis paa de forskjellige Tykkelser.- Du vil ikke forsømme, at besøge Mr. Cochrane og tale med ham om Støbejernsrør til Skorstenen.-
Jeg mindes ikke om jeg i England har seet Kølleflager af Smedejernsplader, hvilke maaske ville angribes temmelig hurtigt af Svovldampen af Cokes.- Hvis Englænderne skulde have Erfaring for at disse Plade af den nævnte Grund ikke ere hensigtsmæssige, hvad skulle vi da vælge? Flager af Staaltraad angribes jo langt hurtigere og kunne slet ikke bruges. Brændte Leerfliser give meget lidt fri Gjennemstrømning og kræve et stærkt og kostbart Underlag af T-Jern. Man kunde maaske bruge Støbejerne med smalle Ridser, hvilke jeg synes, at jeg har seet.- Undersøg det nu og siig mig din Mening derom
for at vi uden Forsinkning kunne tage en Beslutning, naar jeg kommer.- Jeg bør paa Reisen i England besøge Brøchner i Hull, der har den største Kornforretning med dansk Byg og roses som særdeles indsigtsfuld og nidkjær. Du besøger vel Dublin før jeg kommer - og Drogheda - saa at jeg kan springe Irland over.-
Har Du i Burton faaet paalidelig Oplysning om Attenuationsgraden af Export Ale og pale Ale i de større Bryggerier ved Hovedgjäringen og ved Fyldningen paa store Casks ?
Jeg behøver ikke at gjøre opmærksom paa hvor vigtigt det er at kjende det Maal, man skal søge at naae ved Gjæringen.- Da Du har saa god Tid vil jeg ogsaa raade Dig, hvis Du ikke allerede har gjort det, at gjøre dig nøie bekjendt med Bogføringen over det, især paa Credit, udleverede Øl og Foustager og Kontrolen med disses Tilbagelevering.- Dette har altid hos mig været et svagt Punct og det vil for dig blive af større Vigtighed end for mig, da Du vil faae forholdsviis større udenbys Afsætning
Jeg er langt fra at være nogen Mester i Kontorsager og Rulff er det heller ikke. Du kan derfor ikke vente nogen god Veiledning af os og gjør altsaa rettest i hos Evershed at sætte Dig fuldstændigt ind i Detaillen af det hele System, saaledes at Du selv kan ordne dit Kontorhold paa en rationel Maade.- Kontrolen med Foustagerne og med Kudskene som bringer dem ud og hjem igjen, forvolder især Vanskeligheder og Tab, ikke hos mig alene men allevegne.
__________________
Jordudgravningen gaaer fremad, men langsomt, da Frosten bestandigt holder Jorden i henved 1 Alens Dybde saa fast, at den med stor Besvær maa flækkes med Kiler.- Nebelong har fulgt mit Udkast til Facade, med buer under Gesimsen. Han vil gjøre hele Gesimsen graa af Portland-Beton-Steen. Det bliver elegant. Beckmann synes at det er nærved at blive for Palads-agtigt. Skal jeg næste Gang skrive til Burton eller Dublin ?
På langs:
Lev vel din Jacobsen
Hils Sedelmayr og den "lykkelige" Louis. Han har vel ikke længe Ro i London
Kjære Carl !
I de Par Ord, jeg sendte med Sophus's Brev, sagde jeg, at jeg antog at Du gjorde bedst i at forsyne Dig med de fornødne Penge hos Westenholz til dine Udgifter indtil jeg kommer og Du kan jo ogsaa gjøre Aftale med ham at trække paa ham fra Burton, dersom Du efter at være vendt tilbage dertil, komme til at behøve flere.- Skulde Du imidlertid foretrække at faae en Vexel herfra, skal jeg sende den.- Medens Du er i London vil jeg bede Dig at opspørge de bedste Fabrikanter af riflede "corrugated"- og galvaniserede Tagplader og forespørge om Priis osv. Jeg er vel fuldkommen tilfreds med Carpentiers Tagplader, men Riflerne i hans Plader ere bredere end i de engelske og der gaaer derfor mere tabt i Breden og ved Overlægningen, ogsaa troer jeg at de Plader, jeg i 1855 kjøbte i England vare lidt billigere end de franske der vil blive circa 12000
kvadrat fod Tagflade
at dække, hvortil vil behøves circa 15000 kvadratfod Plader. Du maae nu spørge om Længde og Brede - jeg troer de ere 6'x 2½' - samt om Vægt og Priis paa de forskjellige Tykkelser.- Du vil ikke forsømme, at besøge Mr. Cochrane og tale med ham om Støbejernsrør til Skorstenen.-
Jeg mindes ikke om jeg i England har seet Kølleflager af Smedejernsplader, hvilke maaske ville angribes temmelig hurtigt af Svovldampen af Cokes.- Hvis Englænderne skulde have Erfaring for at disse Plade af den nævnte Grund ikke ere hensigtsmæssige, hvad skulle vi da vælge? Flager af Staaltraad angribes jo langt hurtigere og kunne slet ikke bruges. Brændte Leerfliser give meget lidt fri Gjennemstrømning og kræve et stærkt og kostbart Underlag af T-Jern. Man kunde maaske bruge Støbejerne med smalle Ridser, hvilke jeg synes, at jeg har seet.- Undersøg det nu og siig mig din Mening derom
for at vi uden Forsinkning kunne tage en Beslutning, naar jeg kommer.- Jeg bør paa Reisen i England besøge Brøchner i Hull, der har den største Kornforretning med dansk Byg og roses som særdeles indsigtsfuld og nidkjær. Du besøger vel Dublin før jeg kommer - og Drogheda - saa at jeg kan springe Irland over.-
Har Du i Burton faaet paalidelig Oplysning om Attenuationsgraden af Export Ale og pale Ale i de større Bryggerier ved Hovedgjäringen og ved Fyldningen paa store Casks ?
Jeg behøver ikke at gjøre opmærksom paa hvor vigtigt det er at kjende det Maal, man skal søge at naae ved Gjæringen.- Da Du har saa god Tid vil jeg ogsaa raade Dig, hvis Du ikke allerede har gjort det, at gjøre dig nøie bekjendt med Bogføringen over det, især paa Credit, udleverede Øl og Foustager og Kontrolen med disses Tilbagelevering.- Dette har altid hos mig været et svagt Punct og det vil for dig blive af større Vigtighed end for mig, da Du vil faae forholdsviis større udenbys Afsætning
Jeg er langt fra at være nogen Mester i Kontorsager og Rulff er det heller ikke. Du kan derfor ikke vente nogen god Veiledning af os og gjør altsaa rettest i hos Evershed at sætte Dig fuldstændigt ind i Detaillen af det hele System, saaledes at Du selv kan ordne dit Kontorhold paa en rationel Maade.- Kontrolen med Foustagerne og med Kudskene som bringer dem ud og hjem igjen, forvolder især Vanskeligheder og Tab, ikke hos mig alene men allevegne.
__________________
Jordudgravningen gaaer fremad, men langsomt, da Frosten bestandigt holder Jorden i henved 1 Alens Dybde saa fast, at den med stor Besvær maa flækkes med Kiler.- Nebelong har fulgt mit Udkast til Facade, med buer under Gesimsen. Han vil gjøre hele Gesimsen graa af Portland-Beton-Steen. Det bliver elegant. Beckmann synes at det er nærved at blive for Palads-agtigt. Skal jeg næste Gang skrive til Burton eller Dublin ?
På langs:
Lev vel din Jacobsen
Hils Sedelmayr og den "lykkelige" Louis. Han har vel ikke længe Ro i London
