1889-08-28
Afsender
Laura Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Laura Jacobsen minder Carl om, hvor meget han egentlig skylder sin far. Hun slutter brevet med at glæde sig til, at de dagen efter skal mødes for at fejre Lauras 70 års fødselsdag
Transskription
Kjære Carl
Mit største og første Ønske til Gud har altid været for Dig. Du kan ved hans Hjelp opfylde det. Det vil give Dig den bedste Glæde og en god Samvittighed. Det er at Du maae faae det samme store Syn paa Din Fader som jeg har, at han har været haard imod Dig saa jeg med Smerte, men jeg saae ogsaa, at Gud havde kaldt ham til at foretage noget stort, med hans ualmindelige Evner, og saa saae jeg hvilken Kamp han havde fordi han skulde saare Dig det troer Du ikke, saa jeg maatte sørge for Eder begge. Han stolede paa Dit Fædrelandssind, at den Nytte Laboratoriet vilde gjøre Landet vilde blive en Hæder og Ære for Eder begge, Du offrede jo Dit dertil, og
Du bifaldt det, og saa handlede han. Du maae huske alle Menneskenes Gerninger have Brøst, han saae det ikke altid i sin store Iver. Spørg Dig selv om Du i Din store Iver ikke er ligesaa kortsynet. Ja spørg Dig selv. Det er et forkert Syn naar Du ikke seer, at den Formue Du faaer ved mig, men Din Fader som Du har at takke derfor. Han kaldte mig altid sparsommelig, og han vidste hvor lidt jeg brugte, men at jeg vilde dele med Dig. Jeg er vis paa, at den Tanke glæder ham, hvis han kan see den. Det lyder ikke godt naar Du siger "jeg vil ikke eie disse Penge som jeg faaer i Arv i min Forretning". Disse Penge bruges jo dog til at opfylde de Maal Du har sat Dig, og som jo er meget prisve[æ]rdig. Havde der Intet været efter Fader havde Du dog maattet ind-
skrænke Dine Maal.
Han unner [under] Dig saa godt, lad os være glade ved at kunne gjøre noget Godt med hvad han har efterla[d]t, og lad os gjøre det i Gudsnavn, og ikke for vor egen Ære, thi det bringer let Skuffelse. Og lad os saa samles imorgen med Glæde og Tak.
Din hengivne
Moder
Laura Jacobsen
28 august 1889
Mit største og første Ønske til Gud har altid været for Dig. Du kan ved hans Hjelp opfylde det. Det vil give Dig den bedste Glæde og en god Samvittighed. Det er at Du maae faae det samme store Syn paa Din Fader som jeg har, at han har været haard imod Dig saa jeg med Smerte, men jeg saae ogsaa, at Gud havde kaldt ham til at foretage noget stort, med hans ualmindelige Evner, og saa saae jeg hvilken Kamp han havde fordi han skulde saare Dig det troer Du ikke, saa jeg maatte sørge for Eder begge. Han stolede paa Dit Fædrelandssind, at den Nytte Laboratoriet vilde gjøre Landet vilde blive en Hæder og Ære for Eder begge, Du offrede jo Dit dertil, og
Du bifaldt det, og saa handlede han. Du maae huske alle Menneskenes Gerninger have Brøst, han saae det ikke altid i sin store Iver. Spørg Dig selv om Du i Din store Iver ikke er ligesaa kortsynet. Ja spørg Dig selv. Det er et forkert Syn naar Du ikke seer, at den Formue Du faaer ved mig, men Din Fader som Du har at takke derfor. Han kaldte mig altid sparsommelig, og han vidste hvor lidt jeg brugte, men at jeg vilde dele med Dig. Jeg er vis paa, at den Tanke glæder ham, hvis han kan see den. Det lyder ikke godt naar Du siger "jeg vil ikke eie disse Penge som jeg faaer i Arv i min Forretning". Disse Penge bruges jo dog til at opfylde de Maal Du har sat Dig, og som jo er meget prisve[æ]rdig. Havde der Intet været efter Fader havde Du dog maattet ind-
skrænke Dine Maal.
Han unner [under] Dig saa godt, lad os være glade ved at kunne gjøre noget Godt med hvad han har efterla[d]t, og lad os gjøre det i Gudsnavn, og ikke for vor egen Ære, thi det bringer let Skuffelse. Og lad os saa samles imorgen med Glæde og Tak.
Din hengivne
Moder
Laura Jacobsen
28 august 1889
