1866-11-26
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Om deltagerne i et 'militær-politisk' middagselskab på Carlsberg, og endnu engang bekymringer om Carls stammen.
Transskription
Mandag Aften d 26 Novbr
KJære Carl!
Jeg formoder at Du er begjærlig efter at høre noget om det militair-politiske Selskab, der igar var samlet paa Carlsberg og jeg benytter derfor den første ledige Time dertil. Hensigten der med var deels at bringe de betydeligste Medlemmer af Militaircommisionen i personlig Berøring med de mest Fremragende i Rigsdagen, deels at see nogle af disse hos mig, som ikke før have været her og tillige at gjøre Gjengæld med Flere hos hvem jeg ifjor havde været indbudt.- Krieger kunde jeg desværre ikke faae med, da han alt var engageret; hvorimod jeg tilligemed hele den øvrige Commission var til Middag hos ham i Løverdags sammen med Conseilspræsidenten og Thingenes Formænd.- Jeg sagde Dig sidst, at jeg havde stor Lyst til at indbyde M. Hammerich, men manglede Mod. Da jeg imidlertid Dagen efter sendte ham min Tak for de smukke Bøge, som i sin Tid vilde være dig et kjært Minde om din høitagtede Lærer, naar Du kom til at vandre i Skyggen af disse Træer, kunde jeg ikke modstaae Fristelsen og indbød ham og - han kom. Mit Selskab kom derefter til at bestaae af: Generalerne Jonquières og Scharffenberg, Oberst Max-Müller,
Oberstlieutnt Ernst (Chef for Høiskolen) Major Bramhelft, Directeur Tuxen og Capt Schultz af Marinen, samt af Landsthinget: Formanden Brunn, Madvig, Lehman, Rosenørn-Lehn (min Collega i Comiteen for Malerisamlingen), Advocat Liebe, Ploug, Kammerherre Skeel, Kammerherre Jessen og Overlærer Forchhammer og af Folkethinget: Hall, Fenger, Hother Hage, Bille, Brix, Klein og Nyholm og af personlige Bekjendte Michael og Frants Djørup, begge Steenstrupper, V Rothe og Hammerich x) x) Broberg var bleven syg. Det var den mest udsøgte Kreds der endnu havde være samlet på Carlsberg og jeg havde den Tilfreds-stillelse at mit Huus og Arrangement gjorde et behageligt Indtryk paa Alle, mest naturligviis paa de Fremmede. Havestuen har vundet overordentligt ved den nye Deco-ration, de franske Lysestager paa Consollen ikke at forglemme. Væxthuset, i Maaneskinsbelysning fra Lampen i Garderoben fortryllede dem.- En Overraskelse havde jeg dennegang beredet mine Gjæster, idet jeg havde faaet 8 Musici med deres "Musikdirecteur" anbragt paa det østre Galleri, hvorfra de modtage Selskabet
under Indmarchen med Marseillaisen og derefter under hele Maaltidet spillede - (meget smukt) forskjellige Ouverturer og anden Opera-Musik o.desl. Melodier der havde en bestemt Betydning undgik jeg med Forsæt. - Hall førte naturligviis din Moder tilbords og jeg førte begge Generalerne. Min første Skaal var for den nye Hær - og Flaadeplan til hvilken jeg spøgende angav mig at være Gudfader, hvilket vakte megen Moro og intonerede en munter Stemning. Derefter udbragte jeg Skaalen for de Militaire, som skulde bringe Planen ud i Virkeligheden og mindede om de Leiligheder, da de Tilstede-værende havde udmærket sig ved at gaae i Spidsen. Derpaa hilsede jeg Lehmann som den der var gaaet i Spidsen for at vække Folk(e)t til Bevidsthed om Friheden og Nationaliteten
og som den ridderlige Forkjæmper for Sandhed, Ret og Ære.- Dernæst talte jeg for Ploug og Hammerich som havde saa store Fortjenester af den nordiske Aands Udvikling paa begge Sider af Sundet og Kattegat. Derefter for Universitetet og dets middelbare Indflydelse paa de ikke studerede Klasser og rettede denne Skaal til Madvig og Steenstrup der havde havde
hævdet det danske Navns Ære og vort Fædrelands Betydning ved deres Anseelse i fjerne Lande. Endelig udbragte jeg Skaalen for Hall, hvis Tidligere Virksomhed jeg troer vi væsentlig skylde Bestemmelsen i Prager Freden om det danske Slesvigs Tilbagegivelse. Af Gjæsterne udbragte Lehmann Skaalen for mig og senere meget smukt og hjerteligt en for Dig. Hall udbragte Skaalen for Fædrelandet og senere for Vært og Værtinde. Desuden talte Ploug, Hammerich, Madvig, Jonquières,
Scharffenberg, Max-Müller og Nyholm, nogle endog flere Gange, men det gik saa rask Slag i Slag, at jeg i dette Øieblik kun dunkelt mindes hvad hver især sagde.
Stemningen var, som Du kan see, meget livlig og Tonen høist behagelig. Jeg fik den Forvisning, at Enhver af de Tilstede-værende gjerne vil modtage en ny Indbydelse til Carlsberg, hvilket naturligviis skal skee med Maade.Det er ikke alene behageligt men ogsaa i flere Henseender gavnligt, i slige større Selskaber at samle Mænd af forskjellige Stillinger, der ikke hver dag, saa at sige,
mødes. Det vil jeg lægge særlig Vind
paa herefter.- Jeg betragter det som en af de skjønneste Frugter af min Flid og af mit Held at kunne samle en slig Kreds om mig og jeg troer tillige, at jeg gjør Gavn derved.Jeg kan ikke lade være med en glad Følelse at sammenligne min Stilling og aandelige Standpunct nu med det jeg indtog da jeg gik i Træsko og vadskede Foustager hjemme i Gaarden og kjørte med Bryggervognen omkring til Øltapperne; og selv længe, meget længe derefter, da jeg følte mig saa forlegen og undseelig ligeoverfor Enhver, som jeg ikke kjendte nøie og da min Synskreds var saa ind-skrænket, at jeg ikke kunde indlade mig paa Andet end Bryggeri, en Smule Chemie og Physik og lidt Æsthetik. Hvor kunde jeg dengang drømme om, at jeg skulde komme til at præsidere ved mit eget Bord i en Kreds af saadanne Mænd som jeg saae der igaar ?
Jeg har Gudskelov heller ikke drømt derom endmindre higet derefter, men det er kommen af sig selv, efterhaanden som jeg selv er bleven udviklet, hvilket jeg stadigt har havt for Øie, -eller rettere, instinctmæssig arbeidet paa, thi
jeg erkjender at det ikke er min Villies Kraft alene, der har drevet og driver mig frem, men tillige en nedarvet Drift og jeg seer deri en af Forsynets bedste Gaver til mig, vistnok den bedste. Det er navnlig denne der har drevet mig til uvilkaarligt som Bien at suge Honning af enhver Blomst jeg traf paa min Vei og det er den, der har over-vundet min utilbøielighed til at vove mig ind paa Gebeter, som vare mig fremmede og hvor jeg troede, at jeg slet ikke hørte hjemme.Jeg har derved erfaret hvor urigtigt det er at negligere de Evner og Anlæg, som ere de svageste og som man derfor let troer aldeles mangle, thi selv om et Anlæg er nok saa lille, fortjener det dog at udvikles, maaskee endog med særlig Flid, for at undgaae Ensidighed, der giver Livet en skjæv Retning.- At denne stræben efter alsidig Udvikling ikke maa udarte til Overfladiskhed i det Hele, at Livet maa have sit faste Støttepunct i Grundighed i den eller de enkelte Retninger, som ligge En nærmest, behøver jeg ikke at sige; det er en Selvfølge, men man maa kun ikke støde nogen Leilighed bort til at udvikle sig i andre, især saalænge man ikke kjender sig selv og ikke har prøvet de Anlæg, der ligge skjulte, maaskee blot fordi de ere udyrkede.
Det bedrøvede mig meget af dit sidste Brev at see hvor store Hindringer din Stammen lægger dig iveien og hvormeget Du i den Henseende har at kjæmpe med. Jeg haaber imidlertid at det snart vil tabe sig, naar Du har overvundet din Forlegenhed ved at befinde dig mellem nye Omgivelser og ikke længere føler dig saa gauche som Du troer at være. Der ligger i denne Vanskelighed en forøget Opfordring for Dig til at bestræbe Dig for at vinde Sympathie hos og at gjøre Dig afholdt af de Mennesker Du træffer sammen med, ved Forekommenhed og Tjenstagtighed og ved at lempe Dig efter dem saaledes at din Omgang kan være dem behagelig.Jeg haaber ogsaa at dette vil blive Dig lettere, naar Du nu har begyndt at gaae sammen med dem i Bryggeriet, hvor Du vistnok vil faae Leilighed til at vise dem, at Du er i Besiddelse af Kundskaber, som de savne, og hvor Du til Gjengæld kan give dem Leilighed til at belære Dig, hvilket unge Mennesker i Regelen altid føle sig smigrede ved. Det er jo en tilgivelig menneskelig svaghed.- Naar din Stammen fremdeles generer Dig, tænk da paa, at denne uheldige Naturfeil ikke er nogen Skam, ligesaalidt som at være halt, o desl; og lad den derfor ikke bringe Dig ud af Fatning, men søg at bevare den ved selv at tage Sagen humoristisk.
Jeg har endnu ikke faaet Factura fra Gloxin over Humlen. Saasnart den kommer, skal jeg sende ham Betaling i Vexler paa Paris efter hans Ønske (conformément à).
Naar Du taler med ham, kan Du sige ham, at jeg skal gjøre hans Humle bekjendt for flere af mine Colleger her, som maaskee senere kunne faa brug for denne Vare her. Jeg vil gjerne vise ham min Erkjendtlighed i Gjerning for de Tjenester, han har vist Dig og for de gode, ja fortræffelige Raad han har givet Dig og det uden at kjende Dig videre end af tredie Mands Anbefaling (hvilken Mand jeg af hans Brev seer er den fortræffelige Velten.) Der har Du et smukt Exempel paa Forekommenhed mod en Fremmed for Øie. Gjem det vel.!Nu maa jeg tænke paa at slutte. Jeg skal ret strax i møde med Hummel mfl. angaaende Concurrencen om den chemiske Lærerpost. Iøvrigt har jeg i denne Uge Adskilligt at besørge til Festen paa Løverdag for Clausen. Jeg skal ogsaa tænke paa en Skaal jeg skal udbringe for vor "frie Forfatning". Det er et interessant Æmne. Din Moder skriver selv til Dig og vil nok bringe Dig Hilsener. Lev vel! Din Jacobsen
KJære Carl!
Jeg formoder at Du er begjærlig efter at høre noget om det militair-politiske Selskab, der igar var samlet paa Carlsberg og jeg benytter derfor den første ledige Time dertil. Hensigten der med var deels at bringe de betydeligste Medlemmer af Militaircommisionen i personlig Berøring med de mest Fremragende i Rigsdagen, deels at see nogle af disse hos mig, som ikke før have været her og tillige at gjøre Gjengæld med Flere hos hvem jeg ifjor havde været indbudt.- Krieger kunde jeg desværre ikke faae med, da han alt var engageret; hvorimod jeg tilligemed hele den øvrige Commission var til Middag hos ham i Løverdags sammen med Conseilspræsidenten og Thingenes Formænd.- Jeg sagde Dig sidst, at jeg havde stor Lyst til at indbyde M. Hammerich, men manglede Mod. Da jeg imidlertid Dagen efter sendte ham min Tak for de smukke Bøge, som i sin Tid vilde være dig et kjært Minde om din høitagtede Lærer, naar Du kom til at vandre i Skyggen af disse Træer, kunde jeg ikke modstaae Fristelsen og indbød ham og - han kom. Mit Selskab kom derefter til at bestaae af: Generalerne Jonquières og Scharffenberg, Oberst Max-Müller,
Oberstlieutnt Ernst (Chef for Høiskolen) Major Bramhelft, Directeur Tuxen og Capt Schultz af Marinen, samt af Landsthinget: Formanden Brunn, Madvig, Lehman, Rosenørn-Lehn (min Collega i Comiteen for Malerisamlingen), Advocat Liebe, Ploug, Kammerherre Skeel, Kammerherre Jessen og Overlærer Forchhammer og af Folkethinget: Hall, Fenger, Hother Hage, Bille, Brix, Klein og Nyholm og af personlige Bekjendte Michael og Frants Djørup, begge Steenstrupper, V Rothe og Hammerich x) x) Broberg var bleven syg. Det var den mest udsøgte Kreds der endnu havde være samlet på Carlsberg og jeg havde den Tilfreds-stillelse at mit Huus og Arrangement gjorde et behageligt Indtryk paa Alle, mest naturligviis paa de Fremmede. Havestuen har vundet overordentligt ved den nye Deco-ration, de franske Lysestager paa Consollen ikke at forglemme. Væxthuset, i Maaneskinsbelysning fra Lampen i Garderoben fortryllede dem.- En Overraskelse havde jeg dennegang beredet mine Gjæster, idet jeg havde faaet 8 Musici med deres "Musikdirecteur" anbragt paa det østre Galleri, hvorfra de modtage Selskabet
under Indmarchen med Marseillaisen og derefter under hele Maaltidet spillede - (meget smukt) forskjellige Ouverturer og anden Opera-Musik o.desl. Melodier der havde en bestemt Betydning undgik jeg med Forsæt. - Hall førte naturligviis din Moder tilbords og jeg førte begge Generalerne. Min første Skaal var for den nye Hær - og Flaadeplan til hvilken jeg spøgende angav mig at være Gudfader, hvilket vakte megen Moro og intonerede en munter Stemning. Derefter udbragte jeg Skaalen for de Militaire, som skulde bringe Planen ud i Virkeligheden og mindede om de Leiligheder, da de Tilstede-værende havde udmærket sig ved at gaae i Spidsen. Derpaa hilsede jeg Lehmann som den der var gaaet i Spidsen for at vække Folk(e)t til Bevidsthed om Friheden og Nationaliteten
og som den ridderlige Forkjæmper for Sandhed, Ret og Ære.- Dernæst talte jeg for Ploug og Hammerich som havde saa store Fortjenester af den nordiske Aands Udvikling paa begge Sider af Sundet og Kattegat. Derefter for Universitetet og dets middelbare Indflydelse paa de ikke studerede Klasser og rettede denne Skaal til Madvig og Steenstrup der havde havde
hævdet det danske Navns Ære og vort Fædrelands Betydning ved deres Anseelse i fjerne Lande. Endelig udbragte jeg Skaalen for Hall, hvis Tidligere Virksomhed jeg troer vi væsentlig skylde Bestemmelsen i Prager Freden om det danske Slesvigs Tilbagegivelse. Af Gjæsterne udbragte Lehmann Skaalen for mig og senere meget smukt og hjerteligt en for Dig. Hall udbragte Skaalen for Fædrelandet og senere for Vært og Værtinde. Desuden talte Ploug, Hammerich, Madvig, Jonquières,
Scharffenberg, Max-Müller og Nyholm, nogle endog flere Gange, men det gik saa rask Slag i Slag, at jeg i dette Øieblik kun dunkelt mindes hvad hver især sagde.
Stemningen var, som Du kan see, meget livlig og Tonen høist behagelig. Jeg fik den Forvisning, at Enhver af de Tilstede-værende gjerne vil modtage en ny Indbydelse til Carlsberg, hvilket naturligviis skal skee med Maade.Det er ikke alene behageligt men ogsaa i flere Henseender gavnligt, i slige større Selskaber at samle Mænd af forskjellige Stillinger, der ikke hver dag, saa at sige,
mødes. Det vil jeg lægge særlig Vind
paa herefter.- Jeg betragter det som en af de skjønneste Frugter af min Flid og af mit Held at kunne samle en slig Kreds om mig og jeg troer tillige, at jeg gjør Gavn derved.Jeg kan ikke lade være med en glad Følelse at sammenligne min Stilling og aandelige Standpunct nu med det jeg indtog da jeg gik i Træsko og vadskede Foustager hjemme i Gaarden og kjørte med Bryggervognen omkring til Øltapperne; og selv længe, meget længe derefter, da jeg følte mig saa forlegen og undseelig ligeoverfor Enhver, som jeg ikke kjendte nøie og da min Synskreds var saa ind-skrænket, at jeg ikke kunde indlade mig paa Andet end Bryggeri, en Smule Chemie og Physik og lidt Æsthetik. Hvor kunde jeg dengang drømme om, at jeg skulde komme til at præsidere ved mit eget Bord i en Kreds af saadanne Mænd som jeg saae der igaar ?
Jeg har Gudskelov heller ikke drømt derom endmindre higet derefter, men det er kommen af sig selv, efterhaanden som jeg selv er bleven udviklet, hvilket jeg stadigt har havt for Øie, -eller rettere, instinctmæssig arbeidet paa, thi
jeg erkjender at det ikke er min Villies Kraft alene, der har drevet og driver mig frem, men tillige en nedarvet Drift og jeg seer deri en af Forsynets bedste Gaver til mig, vistnok den bedste. Det er navnlig denne der har drevet mig til uvilkaarligt som Bien at suge Honning af enhver Blomst jeg traf paa min Vei og det er den, der har over-vundet min utilbøielighed til at vove mig ind paa Gebeter, som vare mig fremmede og hvor jeg troede, at jeg slet ikke hørte hjemme.Jeg har derved erfaret hvor urigtigt det er at negligere de Evner og Anlæg, som ere de svageste og som man derfor let troer aldeles mangle, thi selv om et Anlæg er nok saa lille, fortjener det dog at udvikles, maaskee endog med særlig Flid, for at undgaae Ensidighed, der giver Livet en skjæv Retning.- At denne stræben efter alsidig Udvikling ikke maa udarte til Overfladiskhed i det Hele, at Livet maa have sit faste Støttepunct i Grundighed i den eller de enkelte Retninger, som ligge En nærmest, behøver jeg ikke at sige; det er en Selvfølge, men man maa kun ikke støde nogen Leilighed bort til at udvikle sig i andre, især saalænge man ikke kjender sig selv og ikke har prøvet de Anlæg, der ligge skjulte, maaskee blot fordi de ere udyrkede.
Det bedrøvede mig meget af dit sidste Brev at see hvor store Hindringer din Stammen lægger dig iveien og hvormeget Du i den Henseende har at kjæmpe med. Jeg haaber imidlertid at det snart vil tabe sig, naar Du har overvundet din Forlegenhed ved at befinde dig mellem nye Omgivelser og ikke længere føler dig saa gauche som Du troer at være. Der ligger i denne Vanskelighed en forøget Opfordring for Dig til at bestræbe Dig for at vinde Sympathie hos og at gjøre Dig afholdt af de Mennesker Du træffer sammen med, ved Forekommenhed og Tjenstagtighed og ved at lempe Dig efter dem saaledes at din Omgang kan være dem behagelig.Jeg haaber ogsaa at dette vil blive Dig lettere, naar Du nu har begyndt at gaae sammen med dem i Bryggeriet, hvor Du vistnok vil faae Leilighed til at vise dem, at Du er i Besiddelse af Kundskaber, som de savne, og hvor Du til Gjengæld kan give dem Leilighed til at belære Dig, hvilket unge Mennesker i Regelen altid føle sig smigrede ved. Det er jo en tilgivelig menneskelig svaghed.- Naar din Stammen fremdeles generer Dig, tænk da paa, at denne uheldige Naturfeil ikke er nogen Skam, ligesaalidt som at være halt, o desl; og lad den derfor ikke bringe Dig ud af Fatning, men søg at bevare den ved selv at tage Sagen humoristisk.
Jeg har endnu ikke faaet Factura fra Gloxin over Humlen. Saasnart den kommer, skal jeg sende ham Betaling i Vexler paa Paris efter hans Ønske (conformément à).
Naar Du taler med ham, kan Du sige ham, at jeg skal gjøre hans Humle bekjendt for flere af mine Colleger her, som maaskee senere kunne faa brug for denne Vare her. Jeg vil gjerne vise ham min Erkjendtlighed i Gjerning for de Tjenester, han har vist Dig og for de gode, ja fortræffelige Raad han har givet Dig og det uden at kjende Dig videre end af tredie Mands Anbefaling (hvilken Mand jeg af hans Brev seer er den fortræffelige Velten.) Der har Du et smukt Exempel paa Forekommenhed mod en Fremmed for Øie. Gjem det vel.!Nu maa jeg tænke paa at slutte. Jeg skal ret strax i møde med Hummel mfl. angaaende Concurrencen om den chemiske Lærerpost. Iøvrigt har jeg i denne Uge Adskilligt at besørge til Festen paa Løverdag for Clausen. Jeg skal ogsaa tænke paa en Skaal jeg skal udbringe for vor "frie Forfatning". Det er et interessant Æmne. Din Moder skriver selv til Dig og vil nok bringe Dig Hilsener. Lev vel! Din Jacobsen
