1896 ca
Ophavsmand/nøgleperson
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Carl Jacobsens optegnelser om sin farfar Christen Jacobsen. Formodentlig til Martin Nyrops jubilæumsbog om Ny Carlsberg.
Transskription
Christen Jacobsen
født d. 15 Marts 1773 i Øster Melholt paa Gaarden Nørkjær i Vendsyssel, død d. 13de Febr. 1835 i Kjøbenhavn.
Om hans Forældre vides kun at de vare Bønder paa Gaarden Nørkjær i Landsbyen Melholt (Øst).
Han kunde være blevet fri for Krigstjeneste, som eneste Søn, men den raske Karl vilde gjerne til Kbhn. og kom over til Soldatertjeneste.
Sønnen, eneste Søn, min Bedstefader, kom hertil og fik Plads først 1/2 Aar i Kongens Bryghus som Gaardskarl i et af Bryggerierne i Brolæggerstræde dernæst avancerede han til Knægt, saa til Forpagter og endelig til Eier af Bryggeriet N. 76 (nu N 5) i Brolæggerstræde.
Min Fader har meddelt mig at han var den som indførte først her i Landet Brugen af Thermometret i Bryggeriet.
Frantz Djørup er den som har fortalt mig meest om ham.
Han var høi – efter min Faders Sigende høiere end min Fader – han bar i sine senere Aar kortklippet Haar som var ganske pænt, hans Ansigtsfarve var rød, hans Holdning lidt bøiet af Aarenes Slid.
Han gik med en mørkeblaa Frakke med blanke Messingknapper, og lyse Benklæder. Han var meget livlig * Han lignede ikke videre min Fader, som snarere lignede sin Moder. Min Faders Begavelse var Arv efter Faderen, ikke efter Moderen og Fr. D. ansaa ham at staae i Begavelse snarere over end under min Fader. Han yndede Bastholms Prædiken og sluttede sig ganske til den rationalistiske Retning.
Hans Omgang var meest jævne Folk, f. Ex. en Skipperfamilie, men han underholdt sig med største Interesse med de Unge som i de sidste Aar kom i Huset da min Fader var bleven voxen.
Af disse var Fr. Dj stadig Gjæst om Søndagen fra 1830 af Stilling kom ogsaa undertiden.
Han følte selv meget Manglen af Kundskaber, men hans udmærkede Evner
satte ham i stand til at danne sig et Begreb om meget.
Han var meget optaget af de gamle Digtere Wessel, Baggesen derimod overlod han Øhlenschlæger mere til min Fader.
Han var frisindet og fulgte med Varme Polens Frihedskrig 1830 og jeg erindrer at min Fader har fortalt mig at da Warschau var bleven indtaget og min Fader, som altsaa dengang (dog 19 Aar gl.) ikke havde nogen Følelse for denne Begivenhed ganske fornøiet, kom og fortalte det som en interessant Nyhed, fik han en dygtig Tilretteviisning af den Gamle.
Hans ret storstilede Tænkemaade og tillige Snarraadighed viste sig engang da han som Medlem af Directionen var paa Kongens Bryghus.
Der gik da Ild i en Skorsten ved Køllen, og han tog da og rev Frakken
af sig og stoppede den ind i Fyrdøren og kvalte saaledes Ilden. Frakken var tilmed ny.
Hans Venlighed mod den Unge erindrer F. D. ved at han da han hørte at F. D. ikke kjendte Færgefarten mellem Chr.Havn og Nyhavn tog han med en Dag ud paa Chr.Havn og seilede med ham over til Nyhavn for at vise ham den Deel af Havnen.*
Han leed af Steensmerter og en Lykke var det at allerede saa tidligt denne Sygdom gjorde Ende paa hans Liv, hvorved han forskaanedes for større Lidelser.
F. D. vaagede hos ham den sidste Nat da han døde.
Døden var fremkaldt ved at der ved Stenens Irritation fremkom en Pusdannelse som gik over i Blodet. Sygeleiet var derfor kun nogle faae Dage.
*Min Fader har fortalt mig at hans Fader, min Bedstefader – holdt meget af at seile og naar min Fader som dreng var bange naar Baaden krængede truede med at sætte sig til Læ i Baaden. Historien med Viintræet og Druerne var bleven til Rødvin.
født d. 15 Marts 1773 i Øster Melholt paa Gaarden Nørkjær i Vendsyssel, død d. 13de Febr. 1835 i Kjøbenhavn.
Om hans Forældre vides kun at de vare Bønder paa Gaarden Nørkjær i Landsbyen Melholt (Øst).
Han kunde være blevet fri for Krigstjeneste, som eneste Søn, men den raske Karl vilde gjerne til Kbhn. og kom over til Soldatertjeneste.
Sønnen, eneste Søn, min Bedstefader, kom hertil og fik Plads først 1/2 Aar i Kongens Bryghus som Gaardskarl i et af Bryggerierne i Brolæggerstræde dernæst avancerede han til Knægt, saa til Forpagter og endelig til Eier af Bryggeriet N. 76 (nu N 5) i Brolæggerstræde.
Min Fader har meddelt mig at han var den som indførte først her i Landet Brugen af Thermometret i Bryggeriet.
Frantz Djørup er den som har fortalt mig meest om ham.
Han var høi – efter min Faders Sigende høiere end min Fader – han bar i sine senere Aar kortklippet Haar som var ganske pænt, hans Ansigtsfarve var rød, hans Holdning lidt bøiet af Aarenes Slid.
Han gik med en mørkeblaa Frakke med blanke Messingknapper, og lyse Benklæder. Han var meget livlig * Han lignede ikke videre min Fader, som snarere lignede sin Moder. Min Faders Begavelse var Arv efter Faderen, ikke efter Moderen og Fr. D. ansaa ham at staae i Begavelse snarere over end under min Fader. Han yndede Bastholms Prædiken og sluttede sig ganske til den rationalistiske Retning.
Hans Omgang var meest jævne Folk, f. Ex. en Skipperfamilie, men han underholdt sig med største Interesse med de Unge som i de sidste Aar kom i Huset da min Fader var bleven voxen.
Af disse var Fr. Dj stadig Gjæst om Søndagen fra 1830 af Stilling kom ogsaa undertiden.
Han følte selv meget Manglen af Kundskaber, men hans udmærkede Evner
satte ham i stand til at danne sig et Begreb om meget.
Han var meget optaget af de gamle Digtere Wessel, Baggesen derimod overlod han Øhlenschlæger mere til min Fader.
Han var frisindet og fulgte med Varme Polens Frihedskrig 1830 og jeg erindrer at min Fader har fortalt mig at da Warschau var bleven indtaget og min Fader, som altsaa dengang (dog 19 Aar gl.) ikke havde nogen Følelse for denne Begivenhed ganske fornøiet, kom og fortalte det som en interessant Nyhed, fik han en dygtig Tilretteviisning af den Gamle.
Hans ret storstilede Tænkemaade og tillige Snarraadighed viste sig engang da han som Medlem af Directionen var paa Kongens Bryghus.
Der gik da Ild i en Skorsten ved Køllen, og han tog da og rev Frakken
af sig og stoppede den ind i Fyrdøren og kvalte saaledes Ilden. Frakken var tilmed ny.
Hans Venlighed mod den Unge erindrer F. D. ved at han da han hørte at F. D. ikke kjendte Færgefarten mellem Chr.Havn og Nyhavn tog han med en Dag ud paa Chr.Havn og seilede med ham over til Nyhavn for at vise ham den Deel af Havnen.*
Han leed af Steensmerter og en Lykke var det at allerede saa tidligt denne Sygdom gjorde Ende paa hans Liv, hvorved han forskaanedes for større Lidelser.
F. D. vaagede hos ham den sidste Nat da han døde.
Døden var fremkaldt ved at der ved Stenens Irritation fremkom en Pusdannelse som gik over i Blodet. Sygeleiet var derfor kun nogle faae Dage.
*Min Fader har fortalt mig at hans Fader, min Bedstefader – holdt meget af at seile og naar min Fader som dreng var bange naar Baaden krængede truede med at sætte sig til Læ i Baaden. Historien med Viintræet og Druerne var bleven til Rødvin.
