1869-06 og 07

Edinburgh
 
Youngers Bryggerier. Abbey og Holyroad Brewery.
De ere gamle og gammeldags, især Førstnævnte, og hverken beqvemme eller propre.Da Carl udførligt har beskrevet dem og Fremgamgsmaaden, der følges, var det kun enkelte Detailler jeg optegnede.-
Formæskemaskinen i Abbey Brewery, Steeles Patent af kobber. Længde ......, Diameter .... Omdreininger i Minuttet; ... Quaters Malt blev mæsket i ....Minutter.Blandingen af varmt og koldt Vand.... Grader kommer ind igjennem den gjennemhullede Bund, der danner et smalt Afsnit i den begeste Ende af Cylinderen. Det hele af Kobber.-
Et saadant Apparat til mit Brug 3' 4" langt 1' 3" Diameter, koster hos Dickson & Well i Edinburg 16 £st.
Det Apparat jeg bestilte hos Bennett i London med 3 Cylindre, beregnet paa 10 Quaters, koster 30 £st.
I Svalebakkerne Vifter, drevne fraoven.- De blev strax satte i Gang, saasnart lidt Urt var pumpet paa Bakkerne og efter kort Tids Forløb, naar Urten var neppe halvt afsvalet, løb den paa en Mortonsk Refrigerator. Denne var lidt over 5 Metres lang og 1,60 Metres bred. Der var 100 Svalerør af 1,60 Metres Længde og 17-18 Centimetre høie, 1 1/4 à 1½ Centrimetre tykke, afstivede indvendigt med 3 Tverskillerum , Tegning.
 
Afstanden mellem Svalerørene var 5 Centimetres fra Midte til Midte. Gjennemløbet under hvertandet Rør 19m/m.- Vandet løber gjennem 2 Rør ad Gangen og ved Enderne ere de forbundne med de 2 næste med paaloddede Kapsler, der altsaa gribe over 4 Rør. Det Hele af fortinnet Kobber. Nærmest den Ende hvor Vandet løber ud, er der 6 Kapsler af Metal til at aabne, for at man kan see ind i Rørene og undersøge om det opvarmede Vand har afsat Steen. Dette var dog ikke Tilfældet.
Tegning
Apparatet var opstillet med et Fald af 7 Centimetres paa hele Længden.- Langs den ene lange Side var en lidt forsænket Rende, hvori den Urt, der til Slutning blev staaende mellem Svalerørene, kunde løbe ud gjennem smaae Aabninger lige ved Bunden af Rillerne. Disse Aabninger lukkedes med en Række af kileformede Skydere som klemmedes fast af Kramper, naar Skyderne rykkedes frem og havde Huller lige for hver Aabning naar de rykkedes tilbage.- Fra den lille Rende løb Urten gjennem et Spjeld til en lidt dybere
 
Forsænkning, hvori Taphullet var anbragt.-
Apparatet brugte meget Vand. Det var en tyk Straale, som løb derfra til en stor Beholder, hvorfra det halvvarme Vand lededes til Skyllepladsen for Foustager.- Ve denne Leilighed vil jeg indskyde den Bemærkning, at jeg paa Skyllepladsen saae, at man efter Reengjøringen hældte et Bæger - ½-3/4 Pot svovlsyrlig Klak i hvert Foustg, rullede det rundt og væltede det paa begge Ender, hvorpaa man lagde Foustg paa en Trærende, og lod Vædsken igjen løbe i en lille Ballie, for paany at benytte den. I Burton bragte jeg denne Behandlingsmaade paa Bane men fik et undvigende Svar.-Notitserne om Vifterne anfører jeg ikke, da aldeles lignende Vifter nu blive opstillede hosmig. Gjæringskarrene vare 2,60 Metre i (kvadrattegning) og vistnok rigeligt 2 Metres dybe.- I nogle af disse Kar var der i c 3/4 Alens Afstand fra Bunden eet Svalerør rundt om i c 3" Afstand fra Siderne. Røret af fortinnet Kobber, var c 1" bredt og 2½" høit (tegning). I andre Kar var der spiralformige Svalerør til at heise op, ligeledes af ovalt tversnit, c 3/4 x 2 1/4".- Spiralen laae i een Plan og havde 3 Omgange af c 46" største Diameter. Ind- og Udløb vare forbundne med Kaoutschuk Slanger NB. Hos Worthington i Burton vare Ind - og Udløbsrørene forlængede med Bøininger, der naaede ud over Karrets Rand, for at der ikke ved en Sprængning af Kaoutschuck
 
Slangen skulle løbe Vand i Øllet.
I Edinburgh fortsættes Gjæringen saalænge i Fermenting Vessels, at Gjæren forstørstedeel er udviklet. Man faaer dog ogsaa lidt Gjær af Cleansing Squares, men ikke megen og den bruges ikke i Bryggeriet.- Omtapningen finder altsaa Sted under Gjærudviklingen, hvorimod den i Burton og London finder Sted før Gjæren i nogen mærkelig Grad har begyndt at udvikle sig.
Kar Fermenting Vessels til Ale i Edinburgh lukkede og forsynede med en Laage, ligesom i Porterbryggerierne i London ?  [med blyant] de vare deels aabne, deels lukkede 
Saae vi andre Steder end i Edinburgh Indretning til at slaae Gjær og Skum ned med? Nei!
Hos Younger vare Afløbene fra Svalerørene i en heel Række Kar samlede paa eet Sted over en Rende og over hvert Afløb var en Hane for Tilløbet, med Karrets No, saa at man med Lethed kunde controllere og regulere Strømningen.