1878-03-08

Kjære Herr Capt Jacobsen

 

Vor Søn Harald er død.
Disse faae Ord rum[m]e en Fylde af Smerte som ikke er at udsige. Deres Søn lever – min ligger paa Baaren!

Det sidste Udtryk af hans høje Begavelse er blevet Deres Ejendom, Tak endnu engang Tak i Kunstens Navn, at De gav ham Leilighed og fri Raadighed uden at begrændse hans Evner at skabe det bedste han kunde Harald Jerichaus af Dem bestilte Billede af den lydiske Slette med Cybeletemplets Støtter, 

Er i Rom af første Kunstnernotabiliteter og dem af Kunstherskabet der hyppigt kom for at see Billedet medens Harald allerede fjorten Dage lang var angrebet af Typhus anseet for den betydeligste landskabelige Frembringelse i vor Tid. Det var hans Svanesang – 
Min Søns sidste Ønske frembringer jeg Dem herved det om De vil føje endnu en Godhed til al den rundhaandede højmodige Maade der betegner alle Formaal De støtter, idet De vilde sende Haralds Billede der nu er paa Vejen til Danmark

baade til Udstillingen i Berlin der finder Sted i dette Efteraar og til Salon de Paris – forinden det i Danmark vil komme paa sit Bestemmelsessted til varigt at forblive der.
Harald tænkte først, at udtale sit Ønske herom paa sin Fremtidscenariet Vegne endog han med største Beskedenhed sagde ”Moder jer troer selv at have naaet, og lært adskilligt ved at have havt Leilighed at udføre denne store Opgave – men det er kun det første Trin der er naaet”

Det var Vennerne og Kunstnotabiliteter som siden ingen Ro lod ham have for den Tanke at dette Billede ikke kom til Paris iaar, enten i Verdensudstillingen eller i Salon de Paris.

”Jeg vil bede Ejeren at foranledige Billedet at blive udstillet i kom[m]ende Aar i Berlin og Paris ” var Haralds Svar ”det løber ej bort – og jeg er ung og kraftig og skal male flere og bedre Ting endnu, skulde han ikke tillade det, som jeg troer paa, thi han har ikke forhindret at det iaar ikke kommer til Paris”. Men da Harald blev saa meget syg, sagde han til mig i de lyse Øjeblikke, skriv til Capt Jacobsen thi jeg kan ikke skrive og bed ham at mit store Billede maae blive udstillet i Paris og i Berlin”. Maaskee lod det sig endnu gjøre ? efter at Billedet var udstillet 3-4 Uger paa Charlottenborg ?
Her foreligger jo et særligt Tilfælde og en afdød Dansk betydelig Kunstners Arbeide.. Skulde ikke begrændsende Former kun[n]e vige for store patriotiske Ideer?

De hører jo selv til Comiteén. Man siger Pariser Udstillingen begynder seent, senere end paatænkt ikke før Juli -
Jeg lægger alt i Deres kjære gode veldædige Hænder der med et  bredt og godt Greb forstaaer at ordne Alt De tager fat paa, der har gjort Dem til den Mand De er.
Min Søn ligger paa sit Dødsleje den unge geniale Søn. Palmer mægtige store den Freds Tegn han nu nyder, ligge ved hans Sider, Moderen og Søsteren
og Vennerne have lagt Laurbær om hans Hovede, have lagt Dannebrogsfarvede Cammeliaer omkring hans Bryst og hans Skuldre. Dannebrog skal vaje

under Liigbegjængelsen der finder Sted idag kl 3½
Der bliver vist et meget stort Følge, thi Høje og Lave, Ministrene og fornemme Folk Kunstnere af alle Nationer riige og fattige, de formuende de riige have daglig spurgt under hans langvarige Sygdom til ham, og ville følge ham til hans sidste Hvilested.
Han ligger paa Baaren alvorlig og freidig - som en ung Helt! Dødens Højtid er udbredt over den kraftige skjøndt udtærede Skikkelse.
I ham har jeg mistet min Livsglæde i ham har Danmark vundet Hæder, og jeg folder mine Hænder og beder "Herre giv os Kraft at bære Sorgen i Dit hellige Navn

Jeg har meddelt hvad der var at sige bedt Dem af Hjertensgrund, og haaber ikke at have gjort det forgjæves.
Om fjorten Dage er Billedet efter al Sandsynlighed paa Charlottenborg.
Da vil De vide hvad der er tale om. Det er ingen Effectbillede, ingen Storhedsjageri-
Det er stort og simpelt og harmonisk som den ædle og hedengangne Kunstners Sjæl, hans Udtryk her paa Jord.
Levvel ! Hils Deres kjære Hustru og Børn og vedbliv at erindre med Godhed Deres Dem af Hjertet hengivne
Elisabeth Jerichau
født Baumann
8^de Marts
1878