1872-02-xx
Afsender
Johanne Luise Heiberg
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Johanne Luise Heiberg spørger J. C. Jacobsen, om hun må bruge nogle af de penge, han har stillet til hendes rådighed til at understøtte maleren Christine Løvmand, der er meget syg. Samtidig inviteres J. C., Laura og Carl Jacobsen til Johanne Luise Heibergs døtres konfirmation.
Transskription
Hr Capitain!
Den Ædelmodighed, De har havt, at lade mig disponere over en Deel Penge til den i Kunstens Tjeneste, som maatte trænge til Understøttelse ved Theatret giver mig mod til at bede Dem, om jeg maa gjøre en lille Undtagelse fra Regelen.
De kjender dog vist af Navn Malerinden Frøken Løvmand[1], der aarlig har havt Blomstermalerier paa Udstillingen. Jeg har i henved 25 Aar kjendt hende personlig og jeg, som alle, der har staaet i Berøring med hende, har altid beundret hendes rene og fortræffelige Karacteer. Hun har utrættelig arbeidet især ved Information for at ernære sig og to svagelige Søstre. Nu gaar hun i sit 70 Aar, er blevet meget betænkelig syg af en
Underlivs-Sygdom hvoraf hun næppe kommer sig mere. Al Information, hendes Erhvervskildeer saaledes standset for denne elskværdige Personlighed, der aldrig klager, aldrig har ligget nogen til Byrde, men altid med den største Interesserthed hjulpet andre, hvor det stod i hendes Magt. Jeg besøgte hende forleden og gik meget bedrøvet fra denne min ædle Veninde, ved Tanken om, hvad der venter hende i den korte Tid hun har tilbage. Nu er min Bøn til Dem, om jeg af de Penge, De har betroet mig anonymt maa sende hende 100 Rdlr ? Jeg ved Ingen, der er værdigere til deres Hjælp end Christine Løvmand. Jeg venter Deres Svar, thi uden Deres Tilladelse tør jeg ikke gjøre dette Skridt.
Og nu en anden Bøn. Den 24 Marts skal mine to yngste Børn confirmeres. Tør jeg haabe, at De, deres Frue og Søn vil blande Dem om Aftenen imellem De faa Venner, jeg endnu har tilbage?
En af de første Dage kommer jeg ud til Deres Frue for at gjentage min Bøn
Deres forbundne og hengivne
Johanne Luise Heiberg
Til Hr Capitain Jacobsen
Den Ædelmodighed, De har havt, at lade mig disponere over en Deel Penge til den i Kunstens Tjeneste, som maatte trænge til Understøttelse ved Theatret giver mig mod til at bede Dem, om jeg maa gjøre en lille Undtagelse fra Regelen.
De kjender dog vist af Navn Malerinden Frøken Løvmand[1], der aarlig har havt Blomstermalerier paa Udstillingen. Jeg har i henved 25 Aar kjendt hende personlig og jeg, som alle, der har staaet i Berøring med hende, har altid beundret hendes rene og fortræffelige Karacteer. Hun har utrættelig arbeidet især ved Information for at ernære sig og to svagelige Søstre. Nu gaar hun i sit 70 Aar, er blevet meget betænkelig syg af en
Underlivs-Sygdom hvoraf hun næppe kommer sig mere. Al Information, hendes Erhvervskildeer saaledes standset for denne elskværdige Personlighed, der aldrig klager, aldrig har ligget nogen til Byrde, men altid med den største Interesserthed hjulpet andre, hvor det stod i hendes Magt. Jeg besøgte hende forleden og gik meget bedrøvet fra denne min ædle Veninde, ved Tanken om, hvad der venter hende i den korte Tid hun har tilbage. Nu er min Bøn til Dem, om jeg af de Penge, De har betroet mig anonymt maa sende hende 100 Rdlr ? Jeg ved Ingen, der er værdigere til deres Hjælp end Christine Løvmand. Jeg venter Deres Svar, thi uden Deres Tilladelse tør jeg ikke gjøre dette Skridt.
Og nu en anden Bøn. Den 24 Marts skal mine to yngste Børn confirmeres. Tør jeg haabe, at De, deres Frue og Søn vil blande Dem om Aftenen imellem De faa Venner, jeg endnu har tilbage?
En af de første Dage kommer jeg ud til Deres Frue for at gjentage min Bøn
Deres forbundne og hengivne
Johanne Luise Heiberg
Til Hr Capitain Jacobsen
- Christine Marie Løvmand (19. marts 1803 i København – 10. april 1872 sammesteds) var en dansk blomstermaler, søster til Albert og Frederikke Løvmand. Hun var en af de første danske kvindelige malere, som opnåede anerkendelse fra det kunstfaglige miljø.
