1865-06-18

2/ Enkelte Træer lader man vel staa og voxe høiere til Gavntræ (Egetræer), men deels er det kun faa og jeg har heller ikke seet tykkere Stammer end c ½ Alen.- Selve Loires Bredder ere i det Hele heller ikke smukke thi Høiderne paa begge Sider ere kun ringe, med Undtagelse af enkelte Puncter, som da sædvanligt ere kronede med Slotte eller Borge, f.Ex. Angers, Chaumont, Amboise, Blois og disse Puncters Høide, knap 100 Fod, gjør ikke stor Virkning undtagen naar man staar lige under dem, eller, især, naar man kommer op paa Borgens Tinde. Ja, da! Dertil kommer at Floden ikke slynger sig naturligt frem igjennem et frugtbart England, dertil er den, ligesom Franskmændene, altfor uregjerlig og lunefuld.- Til sine Tider, naar en havde lidt Vand, spredte den det uden Maal og Med, og man maatte derfor holde dens Vand samlede, for at de ikke, som Tudsklands stolte Rhin, skulde tabe sig sporløs, uden at nae Havet; Til andre Tider svulmede den rasende op, som  Revolutionens vilde Strøm og overskyllede og bortskyllede Alt i mange Quadratmiles Udstrækning.- Man har derfor først maattet "centralisere" den med Dæmninger og derved gjøre disse Dæmninger bestandigt høiere og stærkere for at holde den i Skranker. derfor er der ingen Enge ved dens Bredder, da Flodsengen gaar lige til Dæmningerne og bag ved disse er fladt og tørt, ofte magert Agerland.De fleste andre Floder jeg har seet, have heller ingen Enge, men Jordsmonnet stiger strax fra Flodsengen skraat op og danner Agerland (Floden Cher har dog smukke Engbredder).- Denne Mangelpaa Eng har igjen til Følge, at der ingen Quægavl er. I hele Loire Gebetet har jeg ikke seet en Ko eller Stud paa Marken, endsige Hjorder af Quæg, som bidrage saameget til at oplive et Landskab.Denne Mangel paa Kreaturhold har atter tilfølge, at Jorden savner Gjødning og at Kornmarkerne i Almindelighed langtfra staae saa frodige som hos os.- Man udpiner ganske vist Jorden, som tilmed forvitrer langsommere end hos os, da den ingen Frost faaer.- Vinen seer ud til at trives bedre, men den har dyberegaaende Rødder og større Lunger i sine brede Blade.s. 2Paa veien igjennem Touraine til Loches var en stor Deel af Høisletten under Hede, bevoxet med Ulex (RED. Tornblad), som man vel havde begyndt paa at opdyrke, men uden Kraft.- Det almindelige Indtryk jeg har faaet, er altsaa at disse Provindser ikke kunne stilles meget høit, hvad Agerbruget angaaer. Om Vinen har jeg ingen anden Mening, end at Landvinen er god, især den hvide, som voxer paa Loires høire Bred.- Med Hensyn til Skjønheden, da bøder det ikke lidt paa Manglen af Skov, at Markerne er overstrøede med enkeltstaaende Træer, deels Alme og Popler hist og her langs Veie og Marskjel, deels Valnøddetræer, rundt om paa Markerne.- Men er der, som jeg troer, fortiden pecuniair Kraft stillet til Landvæsenets Raadighed, saa maa man forbauses over den umaadelige Virksomhed, der udfoldes i Stæderne med at nedrive de gl Byer og opbygge nye.- Jeg har i de forrige Breve knurret over denne Ødelæggelse af det Gamle, der unægtelig er fortrædelig for den, der netop ønsker at see det Gamle og man er ogsaa oftere gaaet for hensynsløst frem, men jeg maa dog ved nøiere Overlæg 
erkjende, at det er en stor Velgjerning for Samfundet, i physisk og moralsk Henseende, at de skidne, yderst slette Boliger i de snævre krogede Gader uden Luft og Lys blive ombyttede med nye, luftigere og renere Boliger, hvorved Sandsen for Orden og Reenlighed vil blive vakt. 
Jeg vil derfor indskrænke mit Ønske til at man deels vilde skaane saavidt muligt det Interessanteste at det Over-leverede og dernæst at man vilde benytte Motiver deraf ved opbygningen og saaledes bevare det characteristiske Præg. Enkelte have gjort dette meget smagfuldt og heldigt, men det er desværre kun sjeldne Undtagelser. Iøvrigt bliver alle Bygninger opførte efter det bekjendte Pariser-Mønster.Jeg begyndte dette Brev i Tours, fortsatte det igaar i Poitiers og slutter det nu d 26de i Bordeaux. Men Reisen hertil har jeg ikke Tid at omtale dennegang.- Her i B. kunde jeg vist godt blive i flere Dage, men jeg har af lutter Forsigtighed ladet det forrige Brev fra Hjemmet adressere til Bayonne og dér higer jeg dog efter at kunne komme hen, vistnok paa Onsdag eller Torsdag. Til den Tid ligger der snart et nyt Brev (fra idag) til mig i Bagners, som altsaa ogsaa bliver c 8 Dage gl, før jeg faaer det.- Jeg beder derfor, at de Breve der blive afsendte til mig d 3. Juli ogsaa maa blive sendte til Bagners de Luchon, for at jeg dog engang igjen kan faa et frisk Brev. Med venlig Hilsen til Alle! J. C. Jacobsen