1900-09-02
Afsender
Laura Jacobsen
Modtager
Ottilia Jacobsen
Dokumentindhold
Ottilia er sammen med Carl på rejse til Norditalien og bor i Toblach. Laura Jacobsen fortæller i dette brev en sjov historie om Carl på deres rejse i 1851.
Transskription
Fredag 28,9, 1900
Kjære Tillien
Tak for dit Kort, det var rart at see Eder, efter Jacobines Brev fra Dig, at I velbefindende ere naaed til München, denne Kunstnernes og Bryggernes By. Jeg tellegraferede til Eders Bryllupsdag, til Hôtel Tobach [Toblach], Sydbhn Tobach [Toblach] Tirol, jeg haaber at kom tilstæde. Jeg var kjørende til Jacobine igaar for at invitere hende og hendes 2 Børn til Løverdag til Middag sammen med Madsens og Djørups. Theo kommer herind i dag i Forretninger. Jeg har skrevet til Helge
om at læse Lexsien forud og saa komme ind. Jeg mener vore Drenge have godt af, at samles med deres Barndoms Kammerater de ere jo alle flittige og elskværdige, Johannes Ussing, Einer, Ricard og Jacob Brask, samt Andreas Larsen han er bleven Student i Foraaret med Udmærkelse, han bliver først 18 Aar 1 Dcbr. H. og V. skal have Jevnaldrende at see op til ikke Undermaalere det giver ikke Opadstræben til _Kunskaber_.
Nu er jeg helt beklemt over, at de ikke skal more dem baade mine gamle og unge Børn. Hvor maa det være deilig at see den deilige
München igjen, den staaer for mig med de skjønneste Erindringer, 1851 da vi vare der var vi unge, og havde vor eneste lille Dreng med, som kunde holde ud 4 a 5 Timer i Museet, men han vilde ogsaa have noget for Tanden, uden at jeg havde observeret det havde han hver Dag efter Caffe lagt et Fransk Brød ind i et Skab i Vægen, skjøndt jeg ikke havde brugt dette Skab vilde jeg da vi reiste forvisse mig om at det var tomt. Men min Forbauselse blev stor da jeg saae alle disse Brød. Hils ham, han maae nøies med at læse disse Linnier Thi jeg har trout som Tyboerne sige. Agnes ligger i Dag paa Grund af Forkjølelse, hun vil jo ikke have Tøi paa naar hun er rask, og nu har hun været rask, hun hilser Eder, det samme gjør jeg i fuldeste Maal.
Eders hengivne Mutter L
Jeg maa dog ikke glemme at sige Eder, at jeg i Søndags havde en Viset af Fru Lind som i Thorsdags var kommet fra Norge med sin Doctor i en aldeles ubegribelig forønget Skikkelse. Hun var saa rask sagde hun, gid det nu blot maae vare. Johannes Steenstrup so var her sammen med Bettye havde ogsaa været hos Eder han og Betty hilser Eder Lev saa vel som jeg ønske
Kjære Tillien
Tak for dit Kort, det var rart at see Eder, efter Jacobines Brev fra Dig, at I velbefindende ere naaed til München, denne Kunstnernes og Bryggernes By. Jeg tellegraferede til Eders Bryllupsdag, til Hôtel Tobach [Toblach], Sydbhn Tobach [Toblach] Tirol, jeg haaber at kom tilstæde. Jeg var kjørende til Jacobine igaar for at invitere hende og hendes 2 Børn til Løverdag til Middag sammen med Madsens og Djørups. Theo kommer herind i dag i Forretninger. Jeg har skrevet til Helge
om at læse Lexsien forud og saa komme ind. Jeg mener vore Drenge have godt af, at samles med deres Barndoms Kammerater de ere jo alle flittige og elskværdige, Johannes Ussing, Einer, Ricard og Jacob Brask, samt Andreas Larsen han er bleven Student i Foraaret med Udmærkelse, han bliver først 18 Aar 1 Dcbr. H. og V. skal have Jevnaldrende at see op til ikke Undermaalere det giver ikke Opadstræben til _Kunskaber_.
Nu er jeg helt beklemt over, at de ikke skal more dem baade mine gamle og unge Børn. Hvor maa det være deilig at see den deilige
München igjen, den staaer for mig med de skjønneste Erindringer, 1851 da vi vare der var vi unge, og havde vor eneste lille Dreng med, som kunde holde ud 4 a 5 Timer i Museet, men han vilde ogsaa have noget for Tanden, uden at jeg havde observeret det havde han hver Dag efter Caffe lagt et Fransk Brød ind i et Skab i Vægen, skjøndt jeg ikke havde brugt dette Skab vilde jeg da vi reiste forvisse mig om at det var tomt. Men min Forbauselse blev stor da jeg saae alle disse Brød. Hils ham, han maae nøies med at læse disse Linnier Thi jeg har trout som Tyboerne sige. Agnes ligger i Dag paa Grund af Forkjølelse, hun vil jo ikke have Tøi paa naar hun er rask, og nu har hun været rask, hun hilser Eder, det samme gjør jeg i fuldeste Maal.
Eders hengivne Mutter L
Jeg maa dog ikke glemme at sige Eder, at jeg i Søndags havde en Viset af Fru Lind som i Thorsdags var kommet fra Norge med sin Doctor i en aldeles ubegribelig forønget Skikkelse. Hun var saa rask sagde hun, gid det nu blot maae vare. Johannes Steenstrup so var her sammen med Bettye havde ogsaa været hos Eder han og Betty hilser Eder Lev saa vel som jeg ønske
