1867-10-04
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Om mål og vægt i Østrig. Bryggeriforhold. Beskatning.
Transskription
D 4d October 1867.
Kjære Carl!
Da jeg forleden skrev Dig til, men blev afbrudt, var der adskillige Puncter, som jeg vilde have berørt til Svar paa dine Spørgsmaal. Hvad Forholdet mellem Maal angaaer, da er 1 Hectolitre = 70,7 Maass i Østerrig og = 93,5 Mass i Bayern.- 1 Kilogramme = 1,79 p (pundtegn) i Østerrig og Bayern og = 2 "Zollpfund" i den tydske Toldforeening. - 1 Hectoliter Korn = 1,626. Wiener Metgen og = 0,45 baiersk Scheffel.- I mit sidste Brev anbefalede jeg Dig Habichs Schule der Bierbrauerei. Det er den fuldstændigste Haandbog, medens alle Andre ere noget forældede. - Hans Sprog er noget flot og hans Raisonnementer sommetider ligesaa, men han har chemisk Indsigt og bruger sin Tanke - og sin Phantasie.-Man kan ikke ubetinget stole paa hans Paastande, som han ofte henkaster temmelig rask, men man lærer i alt Fald af ham, at der er Meget, der hidtil har gjaldt for en
Troesartikel, der ikke er sikkert og at der kræves mange Undersøgelser for at komme til den ønskelige Klarhed i meget vigtige Spørgsmaal.- Det er ganske vist ensidigt af Velten at betragte en enkelt Operation i Ølfabrikationen som den væsentlige, thi samtlige Operationer ere Væsentlige og danne et Hele, hvori de enkelte Dele betinge hverandre; men spørges der hvilken Operation der trænger mest til Studium og Opklaring da er det Gjæringen. Hvad der foregaaer ved Maltningen, veed man temmelig nøie (Mulder) og hvorledes man skal bære sig ad for at naae et bestemt Resultat, veed man ogsaa. Yderpuncterne findes i Bayern og England. Ligeledes veed man temmelig nøie Besked om Mæskning-soperationen og Kogningen (dog med ?). Men Gjæringen, hvor uvidende er man ikke om dens Producter (f.Ex
Aldehyd og Glycerin) og om dens Indflydelse paa Øllets Smag og Holdbarhed samt om Grunden til og Betingel-
serne for de forskjellige Resultater ?
Det er kun ved en omhyggelig Opmærksomhed og en nøiagtig Undersøgelse af Bryggere med grundig chemisk Dannelse, at der kan bringes Lys i dette Mørke.- Jeg kunde fristes til at ønske, at jeg nu var 20 Aar yngre for at gjøre disse Undersøgelser til mit Livs Opgave. Nu er det "trop tard".- Habich har bl. A den Fortjeneste at have reist et Spørgsmaal, som han rigtignok - efter min Formening - har været for rask til at besvare: Spørgsmaalet om Grunden til den milde Smag (Vollmundigkeit) for godt baiersk Øl. Han forkaster aldeles den gjængse Forestilling, at denne fyldige Smag skyldes Dextringummien og paastaaer at alene hidrører fra de ved Kogningen i en opløselig Skikkelse bragte "gebraünte Eisweissstoffe". Jeg er tilbøielig til at troe, at han har nogen Ret, men at han overdriver i betydelig Grad ved
at udelukke Dextrinens Indflydelse - men jeg tør ikke paastaae hverken
det ene eller det Andet, thi dertil udfordres Analyser, som jeg selv havde gjort eller idetmindste seet, thi jeg stoler ikke paa at Habichs Anskuelser ere støttede paa grundige Analyser. Mulders Bog indeholder derimod paalidelige Kjendsgjerninger og de fuldstændigste Analyser. I Ph. Heiss's Bog vil Du neppe finde Andet end hvad Du har læst hos Müller.
_______
Hvad Øl-Beskatning angaaer, da er den østerrigste - som Balling har givet Grundtrækkende til - ganske vist den rationelleste af Alle thi Objectet er i Quantum x Gehalt, men den passer kun hvor Ølbrygningen er concentreret i færre større Bryggerier, da Opsynspersonalet ellers vilde blive aldeles uforholdsmæssigt talrigt og kostbart.Hos os drives Huusbrygning i den største Deel af og betragtes som en Rettighed Regjeringen ikke tør berøve Befolkningen. Derfor maatte jeg - som det ledende Medlem af Skattecommisionen - rette mit Blik paa Materialet, paa Maltet, ligesom man af samme Grund har gjort i Norge
II
At der kan brygges Øl af andre Materialer end Malt, veed jeg jo godt og gjorde ogsaa opmærksom derpaa, men saa længe Skatten er lav, vil der ikke være nogen Fare for at disse Omveie blive benyttede.- Det synes imidlertid at gaae som jeg ventede, at Finantsministeren finder at Udbyttet af en Maltskat vil være for ringe i Forhold til Ulemperne og at han derfor har opgivet dette Project og vil holde sig til Indkomst-skatten, der hurtigt og sikkert kan give den fornødne Forøgelse i Statsindtægterne.-
_______________________
Jeg talede idag med Japetus, der var begjærlig efter at erfare gjennem directe Meddelelse hvorledes det stod sig med Prof Hansen's Befindende. Jeg vil derfor bede Dig snart at skrive ham til og ved samme Leilighed om muligt skaffe ham Svar paa hans Spørgsmaal til Hansen.
Han sender Dig med det Første den eller de omtalte Commisioner til en eller flere Collegaer, hvem han vil gjøre en cadeau paa en udsøgt høflig Maade og derfor vil bede Dig at overbringe den personlig. Det er altsaa en virkelig Tjeneste han vil bede Dig om.- Han sender Dig Brevet m. m. "recommanderet" for at være sikker paa at det kommer i de rette Hænder. Du maa altsaa give Postvæsenet Quittering for Modtagelsen. Han er stadig beskjæftiget med at indflytte og ordne de enkelte Dele af Samlingen i den nye Museumsbygning, der virkelig
er meget vellykket; navnlig er Centralhallen - den med Glastag dækkede Gaard - meget smuk og imposant.- Stenstrup omtaler Theophilus Hansen som en meget behagelig og forekommende Mand, der altid er glad ved at see Landsmænd. Jeg synes derfor at Du burde
benytte Leiligheden til at gjøre hans Bekjendtskab.- Jeg vender tilbage til Bryggeriet. Du har flere Gange omtalt Centrifugalpumper i Bryggerierne. Er det virkelig Centrifugalmaskiner, hvori Bevægelsen frembringes ved den midtpunctflyende Kraft af Vinger ved stor Hastighed eller er det Rotationspumper som de jeg fik fra Henry & Peyrolles (Firma Stolz)? Hvor forfærdiges de og hvad koste de ? -Naar Du seer slige Apparater, som synes Hensigtsmæssige, vil jeg anbefale dig i dine Fritimer at gjøre nøiagtige Tegninger deraf. Et saadant Album af Tegninger med Maal af Detailerne vil senere
kunne være Dig til stor Nytte. Jeg havde saaledes megen Nytte af den Tegning, som Broncée havde taget af Mæskemaskinen i St. Marx, hvoraf jeg vel havde taget en Skizze men ingen Arbeidstegning. Uden denne var min Mæskemaskine ganske vist bleven for
tung og klodset.-Jeg har læst at der hos Sedlmayr og i Klein Schwechat er gjort Forsøg med Gjæringskar af Glasplader. Læg Mærke dertil, thi jeg er tilbøielig til at troe, at Træ efterhaanden vil blive bandlyst af Bryggerierne.- Anvendes der Luftryk - med atmosphærisk eller Kulsyre Luft - i
Udsalgsstederne i Wien ? -Naar Du faaer Leilighed til at observere Gjæringen af Lagerøl i Wien vilde jeg gjerne have en fuldstændig Fremstilling af Gjæringens daglige Gang med angivelse at Temperatur og Attenuation, af Gjærens Mængde og af Lagerfadenes Fyldning. osv.? Det fornøier mig at læse dine franske Breve. Jeg vilde gjerne besvare dem paa fransk, men det tager mig endnu for megen Tid. - Jeg vilde ønske at jeg kunde gjentage mine franske Øvelser hos Arland, men endnu kan jeg ikke.
III
Onsdag Eftermiddag
For lidt siden modtog jeg dit Brev, hvorpaa jeg har Adskilligt at svare, men det kan ikke skee nu, da Budet venter der skal til Byen med Brevet. En af de første Dage skriver jeg igjen.- Kun vil jeg sige, at Du uden Betænkelighed kan bede Sedlmayr om en Anbefaling til
Dreher.- Jeg har vel ikke havt synderlig personlig Omgang med S. men han har altid vist mig megen Velvillie og jeg har nylig havt et Beviis derpaa idet han i en Artikel han har leveret til Journal des Brasseur og til "Bairische Bierbrauer" har nævnet mig sammen med Dreher
og et Par Andre som de betydeligste Navne blandt dem, der have studeret i hans Bryggerie. Jeg troer ogsaa at Du godt kan gaae ligefrem til Dreher uden
videre Introduction.-
Lev vel
Din Jacobsen
Kjære Carl!
Da jeg forleden skrev Dig til, men blev afbrudt, var der adskillige Puncter, som jeg vilde have berørt til Svar paa dine Spørgsmaal. Hvad Forholdet mellem Maal angaaer, da er 1 Hectolitre = 70,7 Maass i Østerrig og = 93,5 Mass i Bayern.- 1 Kilogramme = 1,79 p (pundtegn) i Østerrig og Bayern og = 2 "Zollpfund" i den tydske Toldforeening. - 1 Hectoliter Korn = 1,626. Wiener Metgen og = 0,45 baiersk Scheffel.- I mit sidste Brev anbefalede jeg Dig Habichs Schule der Bierbrauerei. Det er den fuldstændigste Haandbog, medens alle Andre ere noget forældede. - Hans Sprog er noget flot og hans Raisonnementer sommetider ligesaa, men han har chemisk Indsigt og bruger sin Tanke - og sin Phantasie.-Man kan ikke ubetinget stole paa hans Paastande, som han ofte henkaster temmelig rask, men man lærer i alt Fald af ham, at der er Meget, der hidtil har gjaldt for en
Troesartikel, der ikke er sikkert og at der kræves mange Undersøgelser for at komme til den ønskelige Klarhed i meget vigtige Spørgsmaal.- Det er ganske vist ensidigt af Velten at betragte en enkelt Operation i Ølfabrikationen som den væsentlige, thi samtlige Operationer ere Væsentlige og danne et Hele, hvori de enkelte Dele betinge hverandre; men spørges der hvilken Operation der trænger mest til Studium og Opklaring da er det Gjæringen. Hvad der foregaaer ved Maltningen, veed man temmelig nøie (Mulder) og hvorledes man skal bære sig ad for at naae et bestemt Resultat, veed man ogsaa. Yderpuncterne findes i Bayern og England. Ligeledes veed man temmelig nøie Besked om Mæskning-soperationen og Kogningen (dog med ?). Men Gjæringen, hvor uvidende er man ikke om dens Producter (f.Ex
Aldehyd og Glycerin) og om dens Indflydelse paa Øllets Smag og Holdbarhed samt om Grunden til og Betingel-
serne for de forskjellige Resultater ?
Det er kun ved en omhyggelig Opmærksomhed og en nøiagtig Undersøgelse af Bryggere med grundig chemisk Dannelse, at der kan bringes Lys i dette Mørke.- Jeg kunde fristes til at ønske, at jeg nu var 20 Aar yngre for at gjøre disse Undersøgelser til mit Livs Opgave. Nu er det "trop tard".- Habich har bl. A den Fortjeneste at have reist et Spørgsmaal, som han rigtignok - efter min Formening - har været for rask til at besvare: Spørgsmaalet om Grunden til den milde Smag (Vollmundigkeit) for godt baiersk Øl. Han forkaster aldeles den gjængse Forestilling, at denne fyldige Smag skyldes Dextringummien og paastaaer at alene hidrører fra de ved Kogningen i en opløselig Skikkelse bragte "gebraünte Eisweissstoffe". Jeg er tilbøielig til at troe, at han har nogen Ret, men at han overdriver i betydelig Grad ved
at udelukke Dextrinens Indflydelse - men jeg tør ikke paastaae hverken
det ene eller det Andet, thi dertil udfordres Analyser, som jeg selv havde gjort eller idetmindste seet, thi jeg stoler ikke paa at Habichs Anskuelser ere støttede paa grundige Analyser. Mulders Bog indeholder derimod paalidelige Kjendsgjerninger og de fuldstændigste Analyser. I Ph. Heiss's Bog vil Du neppe finde Andet end hvad Du har læst hos Müller.
_______
Hvad Øl-Beskatning angaaer, da er den østerrigste - som Balling har givet Grundtrækkende til - ganske vist den rationelleste af Alle thi Objectet er i Quantum x Gehalt, men den passer kun hvor Ølbrygningen er concentreret i færre større Bryggerier, da Opsynspersonalet ellers vilde blive aldeles uforholdsmæssigt talrigt og kostbart.Hos os drives Huusbrygning i den største Deel af og betragtes som en Rettighed Regjeringen ikke tør berøve Befolkningen. Derfor maatte jeg - som det ledende Medlem af Skattecommisionen - rette mit Blik paa Materialet, paa Maltet, ligesom man af samme Grund har gjort i Norge
II
At der kan brygges Øl af andre Materialer end Malt, veed jeg jo godt og gjorde ogsaa opmærksom derpaa, men saa længe Skatten er lav, vil der ikke være nogen Fare for at disse Omveie blive benyttede.- Det synes imidlertid at gaae som jeg ventede, at Finantsministeren finder at Udbyttet af en Maltskat vil være for ringe i Forhold til Ulemperne og at han derfor har opgivet dette Project og vil holde sig til Indkomst-skatten, der hurtigt og sikkert kan give den fornødne Forøgelse i Statsindtægterne.-
_______________________
Jeg talede idag med Japetus, der var begjærlig efter at erfare gjennem directe Meddelelse hvorledes det stod sig med Prof Hansen's Befindende. Jeg vil derfor bede Dig snart at skrive ham til og ved samme Leilighed om muligt skaffe ham Svar paa hans Spørgsmaal til Hansen.
Han sender Dig med det Første den eller de omtalte Commisioner til en eller flere Collegaer, hvem han vil gjøre en cadeau paa en udsøgt høflig Maade og derfor vil bede Dig at overbringe den personlig. Det er altsaa en virkelig Tjeneste han vil bede Dig om.- Han sender Dig Brevet m. m. "recommanderet" for at være sikker paa at det kommer i de rette Hænder. Du maa altsaa give Postvæsenet Quittering for Modtagelsen. Han er stadig beskjæftiget med at indflytte og ordne de enkelte Dele af Samlingen i den nye Museumsbygning, der virkelig
er meget vellykket; navnlig er Centralhallen - den med Glastag dækkede Gaard - meget smuk og imposant.- Stenstrup omtaler Theophilus Hansen som en meget behagelig og forekommende Mand, der altid er glad ved at see Landsmænd. Jeg synes derfor at Du burde
benytte Leiligheden til at gjøre hans Bekjendtskab.- Jeg vender tilbage til Bryggeriet. Du har flere Gange omtalt Centrifugalpumper i Bryggerierne. Er det virkelig Centrifugalmaskiner, hvori Bevægelsen frembringes ved den midtpunctflyende Kraft af Vinger ved stor Hastighed eller er det Rotationspumper som de jeg fik fra Henry & Peyrolles (Firma Stolz)? Hvor forfærdiges de og hvad koste de ? -Naar Du seer slige Apparater, som synes Hensigtsmæssige, vil jeg anbefale dig i dine Fritimer at gjøre nøiagtige Tegninger deraf. Et saadant Album af Tegninger med Maal af Detailerne vil senere
kunne være Dig til stor Nytte. Jeg havde saaledes megen Nytte af den Tegning, som Broncée havde taget af Mæskemaskinen i St. Marx, hvoraf jeg vel havde taget en Skizze men ingen Arbeidstegning. Uden denne var min Mæskemaskine ganske vist bleven for
tung og klodset.-Jeg har læst at der hos Sedlmayr og i Klein Schwechat er gjort Forsøg med Gjæringskar af Glasplader. Læg Mærke dertil, thi jeg er tilbøielig til at troe, at Træ efterhaanden vil blive bandlyst af Bryggerierne.- Anvendes der Luftryk - med atmosphærisk eller Kulsyre Luft - i
Udsalgsstederne i Wien ? -Naar Du faaer Leilighed til at observere Gjæringen af Lagerøl i Wien vilde jeg gjerne have en fuldstændig Fremstilling af Gjæringens daglige Gang med angivelse at Temperatur og Attenuation, af Gjærens Mængde og af Lagerfadenes Fyldning. osv.? Det fornøier mig at læse dine franske Breve. Jeg vilde gjerne besvare dem paa fransk, men det tager mig endnu for megen Tid. - Jeg vilde ønske at jeg kunde gjentage mine franske Øvelser hos Arland, men endnu kan jeg ikke.
III
Onsdag Eftermiddag
For lidt siden modtog jeg dit Brev, hvorpaa jeg har Adskilligt at svare, men det kan ikke skee nu, da Budet venter der skal til Byen med Brevet. En af de første Dage skriver jeg igjen.- Kun vil jeg sige, at Du uden Betænkelighed kan bede Sedlmayr om en Anbefaling til
Dreher.- Jeg har vel ikke havt synderlig personlig Omgang med S. men han har altid vist mig megen Velvillie og jeg har nylig havt et Beviis derpaa idet han i en Artikel han har leveret til Journal des Brasseur og til "Bairische Bierbrauer" har nævnet mig sammen med Dreher
og et Par Andre som de betydeligste Navne blandt dem, der have studeret i hans Bryggerie. Jeg troer ogsaa at Du godt kan gaae ligefrem til Dreher uden
videre Introduction.-
Lev vel
Din Jacobsen
