J. C. Jacobsens arkiv

1886-11-22

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen er af Indenrigministeriet blevet bedt om en redegørelse for sine bidrag, men mangler nogle papirer. Geheimeråd Slum vil besøge Carlsberg og se på forsøgene med Neptunfontænen.

Transskription

d 22/11 - 86
 
Kjære Hr Etatsraad Meldahl
 
I Anledning af Deres venlige Meddelelse om at Geheimeraad Slum ønsker at komme paa Søndag Kl. 1 til Carlsberg og see Fontainestatuerne, behøver jeg neppe at forsikkre, at det vil være mig en Ære og en Fornøielse at modtage ham til den nævnte Tid. Til paa Søndag ville alle Straalerne ogsaa kunne være prøvede og regulerede og i fuld Gang. Naar det kun ikke blæser for stærkt, ville de gjøre en prægtig Virkning. Jeg har idag faaet Konossement paa 2 af Quinderne, men om de komme hertil og kunne opstilles i denne Uge, er dog tvivlsomt.-
Jeg vilde idag have besøgt Dem, men hørte af min Kudsk, at han havde
 
seet Dem gaae paa Gaden bort fra Hjemmet. Anledningen til mit Besøg var en Forespørgsel fra Cand. Borneman, som er ansat i Inderigsministeriet og skal udarbeide en Beretning om Frederiksborg Slots Gjenopførelse og dertil ønskes en Meddelelse om mine forskjellige Bidrag, hvorom han ikke kunde finde tydelig Forklaring i Actstykkerne.-
Jeg har derefter, i Henhold til mine Bøger og Korrespondencer meddelt ham Tidspunctet for og Størrelsen af mine Bidrag til Bedekammeret, Riddersalen, "Rosen" og Konge- og Prindsessefløien, men blev derved opmærksom paa, at den sidste Skrivelse, jeg kan finde fra Komiteen og Ministeriet af 5te Septbr 82 betegner mit sidste Bidrag af 35,000 Kr som et Forskud der skal refunderes af Lotteriets Indtægt. Denne Refusion har jeg imidlertid ved Afslutningen af vedkommende Aars Regnskab

slaaet en Streg over og opført Summen som en Gave til Slottet, hvilket jeg vistnok har udtalt for Dem, men jeg kan ikke mindes og kan heller ikke hos mig finde nogen Oplysning om, at jeg har afgivet nogen skriftlig Erklæring derom til Ministeriet.Denne Tvivl meddelte jeg Borneman i en Anmærkning med Tilføiende, at dersom en sadan Erklæring ikke fandtes i Ministeriets Archiv, skulde den blive indsendt. Men før jeg foretager videre i den Henseende, ønsker jeg at vide om der existerer Nogen Korrespondance om dette Punct, som maaske hos mig kan ligge skjult paa et urigtigt Sted mellem andre Papirer. Det var derom jeg vilde bede Dem ved Leilighed at give mig Oplysning.
 
Deres hengivne og forbundne
 
J. C. Jacobsen
 
 
 
 
 
 
 

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
København
Rigsarkivet
Danmarks historie, Frederiksborg Slot, Neptunfontænen, mæcenvirksomhed