1881-07-20
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Michael Lunn
Dokumentindhold
J. C. skriver om bruddet med Carl, og han bederMichael Lunn om ikke at slå hånden af Carl.
Transskription
Kjære Hr Lunn!
Jeg kan fuldtvel fatte, at det maa være Dem høist piinligt at see det Fredens Værk, hvorpaa De nu paa andet Aar har arbeidet med saa stor utrættelighed og Opofrelse af Tid og Kræfter truet af Tilintetgjørelse, men troer De ikke eller rettere er De ikke overbevist om, at det for mig er endnu langt piinligere? Dersom det ikke var saa, vilde det da have kostet mig saa megen Tvivl og Betænkelighed og søvnløse Nætter at komme til den faste Erkjendelse og at udtale den for Dem, at Forholdenes uimodstaaelige Udvikling trods al min Haardnakkede og over de fornuftige, ja endog de forsvarlige Grændser gaaende Modstand havde gjort en Udvidelse af mit Bryggeri til en uundgaaelig Nødvendighed?
Naar jeg maa bøie mig for denne for mig piinlige Nødvendighed, som jeg ikke kan afværge, er jeg i Ordets strængeste Forstand et villieløst Redskab og Alt hvad jeg kan gjøre er at gjøre Nødvendigheden klar for Carl. Dette troer jeg ogsaa at den er bleven,
og han derfor intet Andet Svar, end at det er umuligt for ham, at undvære Annexbryggeriet om 1 1/4 Aar. Men denne Paastand er aldeles falsk og de Grunde han anfører derfor, ere kun jammerlige Udflugter, som han ikke kan være bekjendt og engang vil skamme sig over. At jeg ikke kan bygge et heelt Bryggeri altsaa med Brønd paa Hamborg Marken ved Foden af den høitliggende Kirkegaard, kan han godt selv indsee naar han vil og at jeg ikke kan benytte Deres velmente men uheldige Forslag, at lade Carl forsyne mine Kunder, der kunne faae Øl nok hos Kbhvns Bryggerier, men som maae have "ægte Carlsberg Øl", kan Carl som Brygger indsee, naar han vil bruge en lille Smule Eftertanke og ikke sige Noget for et Syns Skyld.-
________
Jeg har idag havt en Samtale med Ottilia ifølge hendes egen Foranledning, hvori jeg søgte at klare hendes af Carls Tale forvirrede Forestillinger, men om det lykkedes mig, er vistnok tvivlsomt. Hun kan jo ikke bedømme om Carl i 14 Maaneder kan bygge saamange nye Kjeldere
som der findes i Annexet, osv og hun vil jo snarere troe paa Carl's Nei end mit Ja ! Men Et troer jeg blev hende klart, at der ikke er Spørgsmaal om hvad jeg vil, men om hvad jeg maa imod min Villie.
Jeg sluttede med at gjøre hende opmærksom paa, at jeg hidtil har bedet Carl om frivillig at gjøre hvad jeg troer Enhver vil finde at han burde gjøre for mig som en lille Gjengjældelse for hvad jeg har gjort for ham, men naar han ikke vil det, da er det sidste svage Baand, som knytter os til hinanden, bristet og da sees vi ikke mere.
Jeg sagde hende, at dersom mit Forslag ikke blev modtaget til Løverdag gik jeg til Klubien og bad ham paa Mandag bringe Carl Opsigelsen, da jeg af Hensyn til min Kone ikke kan udsætte Afgjørelsen et Øieblik længere, hvilket desuden aldeles ikke kunne nytte. Ottilias Ønske om Fred venter jeg mig intet Resultat af og jeg er forberedt paa en sørgelig Fremtid, som dog i hvert Fald vil have det forud for
de sidste Aars Piinagtighed, at den vil give Ro. Man bærer lettere Skilsmissen ved Døden end den uophørlige Spænding medens den(s) Komme stadigt truer.
Endnu engang Tak for Deres Venskab for Carl og for os Alle og slaae ikke Haanden af ham! Jeg troer at jeg bør gjøre Evaldsen bekjendt med Bruddet og de forudgaaende sørgelige Forhold, for at han om muligt kan indvirke paa Carls Sind.
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
Begyndt Onsdag Aften
og sluttet Torsdag Aften
Jeg kan fuldtvel fatte, at det maa være Dem høist piinligt at see det Fredens Værk, hvorpaa De nu paa andet Aar har arbeidet med saa stor utrættelighed og Opofrelse af Tid og Kræfter truet af Tilintetgjørelse, men troer De ikke eller rettere er De ikke overbevist om, at det for mig er endnu langt piinligere? Dersom det ikke var saa, vilde det da have kostet mig saa megen Tvivl og Betænkelighed og søvnløse Nætter at komme til den faste Erkjendelse og at udtale den for Dem, at Forholdenes uimodstaaelige Udvikling trods al min Haardnakkede og over de fornuftige, ja endog de forsvarlige Grændser gaaende Modstand havde gjort en Udvidelse af mit Bryggeri til en uundgaaelig Nødvendighed?
Naar jeg maa bøie mig for denne for mig piinlige Nødvendighed, som jeg ikke kan afværge, er jeg i Ordets strængeste Forstand et villieløst Redskab og Alt hvad jeg kan gjøre er at gjøre Nødvendigheden klar for Carl. Dette troer jeg ogsaa at den er bleven,
og han derfor intet Andet Svar, end at det er umuligt for ham, at undvære Annexbryggeriet om 1 1/4 Aar. Men denne Paastand er aldeles falsk og de Grunde han anfører derfor, ere kun jammerlige Udflugter, som han ikke kan være bekjendt og engang vil skamme sig over. At jeg ikke kan bygge et heelt Bryggeri altsaa med Brønd paa Hamborg Marken ved Foden af den høitliggende Kirkegaard, kan han godt selv indsee naar han vil og at jeg ikke kan benytte Deres velmente men uheldige Forslag, at lade Carl forsyne mine Kunder, der kunne faae Øl nok hos Kbhvns Bryggerier, men som maae have "ægte Carlsberg Øl", kan Carl som Brygger indsee, naar han vil bruge en lille Smule Eftertanke og ikke sige Noget for et Syns Skyld.-
________
Jeg har idag havt en Samtale med Ottilia ifølge hendes egen Foranledning, hvori jeg søgte at klare hendes af Carls Tale forvirrede Forestillinger, men om det lykkedes mig, er vistnok tvivlsomt. Hun kan jo ikke bedømme om Carl i 14 Maaneder kan bygge saamange nye Kjeldere
som der findes i Annexet, osv og hun vil jo snarere troe paa Carl's Nei end mit Ja ! Men Et troer jeg blev hende klart, at der ikke er Spørgsmaal om hvad jeg vil, men om hvad jeg maa imod min Villie.
Jeg sluttede med at gjøre hende opmærksom paa, at jeg hidtil har bedet Carl om frivillig at gjøre hvad jeg troer Enhver vil finde at han burde gjøre for mig som en lille Gjengjældelse for hvad jeg har gjort for ham, men naar han ikke vil det, da er det sidste svage Baand, som knytter os til hinanden, bristet og da sees vi ikke mere.
Jeg sagde hende, at dersom mit Forslag ikke blev modtaget til Løverdag gik jeg til Klubien og bad ham paa Mandag bringe Carl Opsigelsen, da jeg af Hensyn til min Kone ikke kan udsætte Afgjørelsen et Øieblik længere, hvilket desuden aldeles ikke kunne nytte. Ottilias Ønske om Fred venter jeg mig intet Resultat af og jeg er forberedt paa en sørgelig Fremtid, som dog i hvert Fald vil have det forud for
de sidste Aars Piinagtighed, at den vil give Ro. Man bærer lettere Skilsmissen ved Døden end den uophørlige Spænding medens den(s) Komme stadigt truer.
Endnu engang Tak for Deres Venskab for Carl og for os Alle og slaae ikke Haanden af ham! Jeg troer at jeg bør gjøre Evaldsen bekjendt med Bruddet og de forudgaaende sørgelige Forhold, for at han om muligt kan indvirke paa Carls Sind.
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
Begyndt Onsdag Aften
og sluttet Torsdag Aften
