1887-07-01

Rom 1 Juli 1887
Kjære Herr Jacobsen,
Deres venlige Brev af 23 f.M. satte mig i det første Øieblik  i en lille smule Forlegenhed; jeg mener med Hensyn til Deres Udtalelse om Deres Forhold til Helbig. Thi det er saa sin Sag at udtale sig om det Hensigtsmæssige ved et Forhold, som paa en Maade maae siges at bestaae, al den Stund De har spurgt ham, og han har svaret efter Deres Ønske. Imidlertid er det en Sag, hvor alvorlige Interesser maae siges at staae paa Spil, og jeg vil derfor udtale min Mening ligesaa uforbeholdent, som om Deres Spørgsmaal til ham ikke var gjort.Helbig er en Mand med en for visse Gebeter betydelig Begavelse, som modarbeides i høi Grad ved hans overordentlige Mangel paa Takt.- Naar han ny forlader det Tydske archæologiske Institut, da er det fordi han ligeoverfor de italienske Myndigheder, navnlig Directionen for Udgravningerne, og ligeoverfor alle private Galleri et Museebesiddere har gjort sig umulig som officiel Embedsmand. Det forholder sig rigtigt at han bliver boende i Rom og det er ogsaa sikkert at han søger at knytte sig personlig til de archæologiske & artistiske Institutioner rundtomkring i Tydskland & Rusland, som kunne tænke sig at ville have med ham at gjøre, men jeg troer ikke, at han vil være i stand til at udrette Stort for Nogen som helst fra det Øieblik, at han er berøvet sin hidtilværende officielle Stilling. Én Ting kan De være sikker paa, at han i alle Fald kun vil tilbyde Dem, hvad han veed Tydskland ikke bryder sig om, og han vil lade dem betale i dyre Domme. Alt hans Arbeide her vil for Fremtiden gaae ud paa at søge at gjenerobre den Stilling han her har tabt, og Deres Glypothek (!!), som nu er en Kunstsamling af første Rang, vil under hans Samarbeide løbe Fare for at tabe i Rang, hvad det kan vinde i Omfang. Eksempelviis skal jeg anføre som Beviis for hans Magtesløshed, at han nu 5 Fjerdingaar har lovet den danske Antiksamling et Par etruskiske Gravurner til en Værdi af 200 Lire som han ikke kan skaffe.Jeg troer at det under alle Omstændigheder vil være vanskeligt for ikke at sige umuligt, at indlade sig paa den Maade med en Fremmed; thi en saadan vil efter al menneskelig Natur sørge for, at de bedste Sager komme til hans Land. Det maae saavidt jeg kan see, foreløbig overlades Tilfældet; i alle Fald vilde jeg handle derefter.-Hvad den Ludovisiske Samling angaaer, har jeg talt med Fyrst Buoncompagni selv, og han erklærede mig, at det ikke et Øieblik var faldet ham ind at røre ved Museet for at sælge det, og at Rygterne derom rimeligviis vare komne af, at han paa Grund af den nye Majoratslov havde solgt Villaen, og Folk havde saa formodet at han trængte til Penge.Naturligviis kan der fra andre af hans Besiddelser nu & da blive solgt en & anden Kunstgjenstand af mindre Værd for at gjøre Plads for bedre Sager, men Museo Ludovisi, erklærede han, vilde ikke blive rørt.Ved lagt sender jeg Dem Innocentiis Kvittering for, ... 38-60.Det glæder mig at De har kunnet hjælpe Pedersen til et Arbeide hos Bissen. Jeg tvivler ikke paa, at han vil gjøre Anbefalingen Ære.Og nu kjære Herr Jacobsen lad mig sige til Slut, at jeg om Helbig har udtalt min oprigtige Mening. Jeg har ingenting Ting imod Manden personlig, men de kan jo tale med Dr. Sophus Müller & Adj. Jørgensen & høre Deres Mening. Jeg troer den vil ikke falde ud meget forskjellig fra min.Med mange & hjertelige Hilsener til Dem & Deres Frue saavelsom til Deres Moder & frk Berthelsen & Steenstrup fra min Hustru & mig selvDeres hengivneC. A. MyhlenportJeg taler ikke til Helbig paa Deres Vegne før jeg modtager fornyet Anmodning fra Dem om at gjøre det.