J. C. Jacobsens arkiv

1870-05-23

Ophavsmand/nøgleperson

J. C. Jacobsen

Dokumentindhold

Bryggerinotater fra Waldschlösschen ved Dresden

Transskription

Waldschløsschen 23 Mai 1870
 
Meget forandret siden jeg saae det sidst. 2 Kjedler, aaben, 4 Kantede uden Laag. 1 Mæskekar og Siekar begge af Jern samme ...., høiere end Kjedlerne. Mæsken Pumpes med Centrifugalpumpe fra Mæske- til Siekar.- Mæskemaskinen construeret af Lips, efter samme Princip som min; Bevægelsen rundt i Karret alene afhængig af Mæskens Modstand. Omrørene af krummede Arme, lidt skovlformige, uden Tværpinde. "Dandsemesteren" af flade, skarpe Vinger, stillede næsten vandrette.- Formæsker Maitlands System, meget tyk Mæskning og megen Nachguss. Den sidste Efterurt løber fra med kun 1-1½ Kaiser.- I Siekarret Op..ækkemaskine, bruges kun til at udbrede Mæskningen naar den pumpes over, me ikke ved Sparging, da Tænderne røre for stærkt op i Mæskningen, saa at Dele af Oberteig røres med Urten der løber mindre klar. Mæsken lettes derfor kun med........... Kobbersiebund ½ Alen mindre i Radius end Karrets; 10 Afløbsrør, med Haner, derunder, føres i et Kobbertrug med Laag til at aabne (meget godt) og derfra

til Centrifugalpumpen indtil Urten er klar, senere directe i Kjedlen. Der bruges 3½ Time fra Begyndelsen til Enden af Urtens Aftapning og før hele Quantummet er i Kjedlen, bringes denne ikke paa Kog og koger derefter 2-3 Timer, Dreiekorset løb af sig selv, ganske let, Skaalen dannede en Ring om staaende Axe under Bjelken og løb paa smaae Metalkugler som Veltens Glaskugler.- Centrifugalpumpen dreves med Remme fra en Forlagsaxe, der sættes i Bevægelse ved Hjul med 3 Rifler i Kanten (tegning) da Forlagsaxen var temmelig lang laae den ene Ende i et sædvanligt Lager og kun det andet Lager ved Hjulet eller Skiven var til at løfte ligesom paa et Elevatorhoved. Riflerne vare 4''', Mellemrum 8''' og c 9''' dybe.- Svalebakkerne som mine. Svaleapparatet af 8 store Jernrør, hvorigjennem gik, i hvert, 26 smaae Rør, hvori Urten løb rasler meget.
I Gjæringskjelderen en Mængde ældre Kar, meget store 154 Eimer, ombyttes med mindre paa 50 Eimer. En ny Gjæringskjelder under Bygning, høi og rummelig; men uden Lys, omgivet med Iisbeholdere paa 3 Sider, Asphaltgulv,

forhøiet i Midten af Gangen og under Karrene, med flade Rendesteen under Karrenes Forkant (tegning)Karrene paa ovennævnte Jernbaneskinner hvilende paa Sandsteens Piller. x)-Køllerne deels med Plader, deels med Staaltraad, baade parallelle Traade og vævede. Hvælvinger derover, 3 langagtige, bøhmiske Hvælvinger, c 5 Alen høi. Gjennem Emrøret, lidt snevert, ført Røgrøret fra Ildstedet; havde givet for lidt Træk og der var derfor i Midten af hver af de 2 andre Hvælvinger anbragte endnu et Emrør af c 18" Diameter.- Varmen i Køllen 54 R mellem Flagerne; drives ellers over 60 grader.- Maltet dog temmelig lyst, tørres i 2x12 Timer, vendes meget hyppigt.- Renseindretning først en fast Cylinder med smaae Huller, hvori Maltet føres rundt med en Slags Børster og derefter en enkelt Tromle, hvor Rødderne falde ud af.-
________________
 
x) Gjäringen føres langsomt, deels ved 2½ à 3 grader deels ved 4-5 grader R. Stiger ikke høiere end 7 grader Attenuationen ikke meget over Halvdelen. Gjæren skiftes ofte, hvilket er nødvendigt ved den kolde Gjæring
 
Maltningen varer i 8 Dage.- Udblødning i 2 1/4 Dage nu, og c 3 om Vinteren Vandets Beskaffenhed ?. Brønden meget dyb, men Vandstanden deri c 20 Alen under Jordfladen.-
________________
 Da næsten alt Øllet sælges til Export rundt om i Landet, er det Skade at Lagerkjelderne ere for smaae, thi det friske Øl, paa knap 2 Maaneder bliver uklart,m naar det forsendes i saa varmt Veir som nu i Mai og foranledige hyppige Klager. Der brygges ogsaa stærkere Øl "Märzen, og bruunt Øl, samt tyndt Øl af c 10% til Arbeiderne, der sælges særdeles billigt.-
________________
Kühlgeläger presses i en Slags engelsk Gjærpresse, der staaer i en Jernkasse, hvorfra Pressens Pumpe atter pumper den klare Urt op i Ledningsrøret til Karret.

Fakta

PDF
Note
Dansk
Waldschlösschen
FA 2-004-00001, kasse F 2
Industriel arkæologi, bryggeriindretning, bryggeriteknologi