1868-02-04
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen skriver et 12 sider langt brev om bl.a. bryggeriforhold i Pesth og gæring i Schwechat.
Transskription
Tirsdag Aften d 4 Febr
Kjære Carl!
Det glædede mig meget af det Brev, din Moder modtog i Forgaars, at see at Du i rette Tid havde modtaget det Creditiv paa Wien, som jeg havde sendt Dig.- Det var en overraskende Efterretning, at Bryggeriet ved Pesth ikke var et Dampbryggerie. Jeg havde ret glædet mig til at faae nærmere Efterretning om dets Indretning og Drift, for at kunne sammenligne det med mit, der jo først i denne Vinter er blevet et fuldstændigt Dampbryggerie; thi ifjor var kun den ene Kjedel indrettet til Dampkogning, hvori alle Mæskekogningerne foregik, men Kogningen af Humleurten kun tildeels, nemlig i Begyndelsen og Slutningen af Saisonen, hvor der kun Brygges 2 Gange i Døgnet. Derimod blev Urten i den største Deel af Vinteren, hvor der brygges 4 Gange i Døgnet, kogt i den anden Kjedel over aaben Ild og jeg
har saaledes endnu ikke nogen fuldstændig Erfaring om det dampkogte Øls Holdbarhed i Slutningen af Sommer-maanederne.Jeg stoler imidlertid trygt paa, at de theoretiske Grunde, som tale for Dampkogningens Anvendelighed, ogsaa til Lagerøl, vil holde Stik i Praxis. Selv om man andetsteds har faaet mindre heldige Resultater, vil dette ikke forskrække mig, da Maltningen og Tørringen hos dem kan have Andeel deri. Dertil kommer, at Ingen, uden jeg, har damptæt lukkede Kjedler, hvori Urten koges ved 1 à 2 Punds Tryk, altsaa ved en Temperatur af lidt over Kogepunctet.
Urtens Klaring ved Kogningen, saavelsom dens Klarhed paa Svalebakkerne og Bundfaldets Fasthed paa disse ere ogsaa ganske uforandrede, hvadenten der er kogt ved Damp eller aaben Ild. Om Gjæringens Gang og Attenuationen gjælder det Samme.Dersom Du faaer Leilighed til at tale med Sedlmayr derom, maa Du fortælle
ham dette og meddele mig, hvad han siger derom.- Det har glædet mig meget, at han har taget saa venligt imod Dig og at Du har saa god Udsigt til hos ham at kunne fuldstændiggjøre det Cursus, som blev afbrudt paa Halvveien i Schwechat.- Denne Afbrydelse var jeg slet ikke glad ved, da det er af Vigtighed at kunne følge en Fabrikation, som vor, fra Begyndelsen til Enden paa eet Sted. Det har imidlertid havt en ikke ringe Indflydelse paa min Mening om dette Punct, at jeg, til min Overraskelse seer af dit Brev fra Pesth, at Gjæringen i Schwechat har været ført saa forunderligt, ja ubegribeligt planløst. Naar Du ikke havde havt saa fortrinlig Leilighed til at observere Alt nøie, maatte jeg troe at din Skildring af Gjæringstemperaturens Forskjellighed beroede paa en Misforstaaelse.- Er det muligt at man hos Dreher er saa skjødesløs, at lade Urten nedsvale saa høist forskjelligt ? Nogen fornuftig Grund dertil kan jeg ikke tænke mig.
Jeg er efter denne Meddelelse endnu mere end tidligere begjærlig efter at modtage din fuldstændige Rapport over de enkelte Gjæringers daglige Gang i Schwechat med Angivelse af Varmegrader og Attenuation, Klaringen i Prøveglassene og Gjærens Beskaffenhed.- Hos mig har Erfaring atter og atter vist, at ethvert Spring i Gjæringstemperaturen medfører Uregelmæssigheder ogsaa i de følgende Gjæringer og jeg holder derfor med stor Strenghed over den størst mulige Stadighed i Gjæringens Gang.- Jeg tvivler ikke paa , at Du ogsaa hos Sedlmayr vil finde en saadan Stadighed navnlig i Sommerøllets Gjæring, hvilken jeg vil bede Dig at observere meget omhyggeligt. Hos mig bliver Attenuationen observeret og noteret for hver Dag (Morgen) og Temperaturen 2 Gange daglig, samt senere i Lagerfadene i Kjelderen hver 8de eller 14de Dag.
II
Det er vanskeligt for mig, at give Dig noget Raad med Hensyn til den Post, Du taler om, deels fordi jeg ikke nøie veed hvor solide dine Kundskaber og hvor klart dit Overblik er over alle de forskjellige Dele af Bryggeriet og ei heller veed hvor moden Du er til at styre en heel Bedrift og til at lede og ordne Folkenes Virksomhed og Arbeidets Gang, samt Bogføring osv, deels har jeg nogen Betænkelighed ved at give dig Raad paa en Tid, da Du bag ethvert Raad fra mig ikke søger efter mine Grunde men kun bilder Dig ind at see en Villie. Men da Du udtrykkeligt forlanger det, bør jeg ikke undslaae mig for at sige Dig min Mening, forsaavidt jeg troer at kunne have en nogenlunde begrundet Mening. Jeg vil da begynde med at sige at det, der mest har glædet mig i dine senere Breve, var den Udtalelse, da Du skulle forlade Schwechat, at Du dér for
første Gang følte, at Du langtfra var færdig og at Du endnu havde meget at lære, thi dette vidnede netop om, at Du var paa den rette Vei til at lære Noget tilgavns.- Jo dybere Ens Indsigt bliver, desto klarere seer man hvad man mangler. Men nu, i det Øieblik da Du har indseet Hvad og Hvormeget Du mangler, at afbryde dit Studium og begynde med bevidste Mangler at bestyre et heelt Bryggeri, det vilde jeg visselig i dit Sted ikke gjøre, navnlig ikke under saa vanskelige Forhold, som de hvorunder et Bryggeri af lagerøl i Pariser Klima med en kostbar og sparsom Iisforsyning er stillet. En ganske Anden Sag vilde det have været, dersom der var Tale om en subaltern Post under en dygtig Bestyrer, af hvem Du kunde lære, hvad Du endnu mangler og altsaa i en Stilling, hvori Du ikke paatog Dig mere, end Du har Bevidsthed om, at Du kan magte og hvori Du kunde tilegne Dig - efterhaanden- hvad der kræves til selv at styre det Større og det Hele.
Det Raad, Du forlanger af mig, kan derfor ikke gaae ud paa Andet, end at benytte den gunstige Leilighed, Du nu har hos Sedlmayr til at lære saameget som muligt, ved at tage practisk Deel i Arbeiderne og fortrinsviis at beskjæftige dig med at iagttage de Phænomener som Du føler, at Du har mindst Indblik i og at fortsætte dette Studium lige til Enden af Saisonen.- Den Sammenligning mellem Müchen og Wien, som Du derved vil faae Leilighed til, vil give dig Meget at tænke over, hvilket jeg troer Du trænger til.- Det synes nemlig at fremgaae af dine - iøvrigt flittige - Betragtninger, f. Ex over Køllerne i Schwechat, at Du ikke ret har udviklet Evnen til at anvende de Kundskaber - in casu i Physiken - hvoraf Du maa være i Besiddelse.- Da Du ligeledes vil faae rig Leilighed til at tæke over Meget og til at anvende det Lærte i Reflexioner over Forskjellighederne ved at gjøre den omtalte Reise med Hatt til Bochum, osv, troer jeg ikke at Du bør lade denne Leilighed gaae fra Dig. Den vender, som Du selv siger, ikke let tilbage under saa
gunstige Betingelser.- Alt dette synes Du jo ogsaa selv at indsee og naar Du alligevel føler Tilbøielighed til at opgive disse Fordele, er det, som Du siger, dreven af Trangen til en selvstændig Stilling ligeoverfor mig (hvormed Du atter tænker paa en "Villie" og ikke paa min Indsigt i og Omsorg for dit sande Bedste).Men hvorledes Du end betragter mit Forhold saa synes det dog klart, at en tidligere eller sildigere Indtræden i en tjenende Stilling ikke kan have nogen Indflydelse paa det Tidspunct, da Du kan komme i en virkelig selvstændig Stilling lige overfor mig, thi, ligesom jeg af pecuniære Grunde ikke kan hjælpe dig i Vei før om 2 Aar, saaledes anseer jeg det heller ikke tjenligt for Dig, ja ikke forsvarligt, om jeg vilde gjøre det tidligere og jeg kan neppe troe, at Du selv ved moden Overveielse vil finde Dig moden til at begynde en selvstændig, borgerlig Virksomhed, før Du har naaet de 28 Aar og brugt Mellemtiden med stor Iver.
III
At der ikke er den mindste Udsigt til, at der i den nærmeste Fremtid vil blive Brug for flere baierske Bryggerier herhjemme, har jeg jo sagt Dig og det følger deraf, at Du nærmest maa tænke paa at bryde din Bane i Retning af forædlet overgjæret Øl, for hvilket det engelske pale Ale er den fortrinligste Type.- Det er saaledes min Overbevisning, at Du, efter at have erhvervet Dig den almindelige Indsigt i Bryggeriets Theori og Praxis, - fremfor Alt bør beskjæftige dig med din fremtidige Specialitet og at Du derfor, saasnart Du er færdig i Tydskland, gaaer til England, hvor Du vistnok snart vil føle, at 2 Aars Studium og Øvelse ikke er formeget.- Saavidt jeg kjender til de engelske Forhold, vil Du ogsaa der, lettere end andetsteds, kunne faa en Post efter i nogen Tid at have arbeidet som Volonteur. Det er i denne Form
at de unge Mænds Uddannnelse i Reglen gaaer for sig i dette Land og det er jo heldigt, at denne Form stemmer godt med din Tilbøielighed.- Om jeg kan komme til England i Sommer og reise med Dig, veed jeg endnu ikke med Vished, da jeg haver ikke Lidet at gjøre herhjemme. Ogsaa er jeg i Tvivl om det vilde være gavnligt at vi mødes, saalænge Du ikke er kommen saavidt, at Du kan indsee, at jeg kun handler i din sande Interesse, eller at Du idetmindste kan troe paa Muligheden af, at jeg seer klarere end Du og saaledes uden Modvillie følge mine Raad.- Men selvom jeg ikke skulde kunne komme til England og introducere Dig - hvad jeg ikke vil opgive Tanken om - saa kan jeg dog skaffe Dig saamange Anbefalinger og Introductioner deels fra den fortræffelige, mig hengivne, gamle Aird og Cochrane deels fra de Mænd der have de betydeligste Forbindelser i England,
at jeg tør stole paa, at Du ogsaa i dette Land vil være gunstigere stillet end nogen anden Dansk let vilde være.-Mit Raad er derfor, ligesom tidligere, at Du bereder Dig paa at reise til England saasnart du er færdig i Tydskland.-
____________________
Jeg er i nogen Forlegenhed i Anledning af en Anmodning, som jeg nylig har faaet fra Bourgeois om at give ham en Caution til en Banquier i Paris paa 5-6000 francs for at han kan discontere de Vexler han modtager for sine industrielle Leverancer. Men en Caution er = et Laan og et Laan er i Regelen = en Gave og fortiden tør jeg ikke være saa rundhaandet.
For et Aar siden havde jeg neppe betænkt mig. Paa den anden Side vilde jeg gjerne hjælpe den stakkels Mand paa Gled og jeg troer derfor at jeg maa gaae en Middelvei
Hermed maa jeg slutte for denne Gang.
Lev vel!
Din Jacobsen
Kjære Carl!
Det glædede mig meget af det Brev, din Moder modtog i Forgaars, at see at Du i rette Tid havde modtaget det Creditiv paa Wien, som jeg havde sendt Dig.- Det var en overraskende Efterretning, at Bryggeriet ved Pesth ikke var et Dampbryggerie. Jeg havde ret glædet mig til at faae nærmere Efterretning om dets Indretning og Drift, for at kunne sammenligne det med mit, der jo først i denne Vinter er blevet et fuldstændigt Dampbryggerie; thi ifjor var kun den ene Kjedel indrettet til Dampkogning, hvori alle Mæskekogningerne foregik, men Kogningen af Humleurten kun tildeels, nemlig i Begyndelsen og Slutningen af Saisonen, hvor der kun Brygges 2 Gange i Døgnet. Derimod blev Urten i den største Deel af Vinteren, hvor der brygges 4 Gange i Døgnet, kogt i den anden Kjedel over aaben Ild og jeg
har saaledes endnu ikke nogen fuldstændig Erfaring om det dampkogte Øls Holdbarhed i Slutningen af Sommer-maanederne.Jeg stoler imidlertid trygt paa, at de theoretiske Grunde, som tale for Dampkogningens Anvendelighed, ogsaa til Lagerøl, vil holde Stik i Praxis. Selv om man andetsteds har faaet mindre heldige Resultater, vil dette ikke forskrække mig, da Maltningen og Tørringen hos dem kan have Andeel deri. Dertil kommer, at Ingen, uden jeg, har damptæt lukkede Kjedler, hvori Urten koges ved 1 à 2 Punds Tryk, altsaa ved en Temperatur af lidt over Kogepunctet.
Urtens Klaring ved Kogningen, saavelsom dens Klarhed paa Svalebakkerne og Bundfaldets Fasthed paa disse ere ogsaa ganske uforandrede, hvadenten der er kogt ved Damp eller aaben Ild. Om Gjæringens Gang og Attenuationen gjælder det Samme.Dersom Du faaer Leilighed til at tale med Sedlmayr derom, maa Du fortælle
ham dette og meddele mig, hvad han siger derom.- Det har glædet mig meget, at han har taget saa venligt imod Dig og at Du har saa god Udsigt til hos ham at kunne fuldstændiggjøre det Cursus, som blev afbrudt paa Halvveien i Schwechat.- Denne Afbrydelse var jeg slet ikke glad ved, da det er af Vigtighed at kunne følge en Fabrikation, som vor, fra Begyndelsen til Enden paa eet Sted. Det har imidlertid havt en ikke ringe Indflydelse paa min Mening om dette Punct, at jeg, til min Overraskelse seer af dit Brev fra Pesth, at Gjæringen i Schwechat har været ført saa forunderligt, ja ubegribeligt planløst. Naar Du ikke havde havt saa fortrinlig Leilighed til at observere Alt nøie, maatte jeg troe at din Skildring af Gjæringstemperaturens Forskjellighed beroede paa en Misforstaaelse.- Er det muligt at man hos Dreher er saa skjødesløs, at lade Urten nedsvale saa høist forskjelligt ? Nogen fornuftig Grund dertil kan jeg ikke tænke mig.
Jeg er efter denne Meddelelse endnu mere end tidligere begjærlig efter at modtage din fuldstændige Rapport over de enkelte Gjæringers daglige Gang i Schwechat med Angivelse af Varmegrader og Attenuation, Klaringen i Prøveglassene og Gjærens Beskaffenhed.- Hos mig har Erfaring atter og atter vist, at ethvert Spring i Gjæringstemperaturen medfører Uregelmæssigheder ogsaa i de følgende Gjæringer og jeg holder derfor med stor Strenghed over den størst mulige Stadighed i Gjæringens Gang.- Jeg tvivler ikke paa , at Du ogsaa hos Sedlmayr vil finde en saadan Stadighed navnlig i Sommerøllets Gjæring, hvilken jeg vil bede Dig at observere meget omhyggeligt. Hos mig bliver Attenuationen observeret og noteret for hver Dag (Morgen) og Temperaturen 2 Gange daglig, samt senere i Lagerfadene i Kjelderen hver 8de eller 14de Dag.
II
Det er vanskeligt for mig, at give Dig noget Raad med Hensyn til den Post, Du taler om, deels fordi jeg ikke nøie veed hvor solide dine Kundskaber og hvor klart dit Overblik er over alle de forskjellige Dele af Bryggeriet og ei heller veed hvor moden Du er til at styre en heel Bedrift og til at lede og ordne Folkenes Virksomhed og Arbeidets Gang, samt Bogføring osv, deels har jeg nogen Betænkelighed ved at give dig Raad paa en Tid, da Du bag ethvert Raad fra mig ikke søger efter mine Grunde men kun bilder Dig ind at see en Villie. Men da Du udtrykkeligt forlanger det, bør jeg ikke undslaae mig for at sige Dig min Mening, forsaavidt jeg troer at kunne have en nogenlunde begrundet Mening. Jeg vil da begynde med at sige at det, der mest har glædet mig i dine senere Breve, var den Udtalelse, da Du skulle forlade Schwechat, at Du dér for
første Gang følte, at Du langtfra var færdig og at Du endnu havde meget at lære, thi dette vidnede netop om, at Du var paa den rette Vei til at lære Noget tilgavns.- Jo dybere Ens Indsigt bliver, desto klarere seer man hvad man mangler. Men nu, i det Øieblik da Du har indseet Hvad og Hvormeget Du mangler, at afbryde dit Studium og begynde med bevidste Mangler at bestyre et heelt Bryggeri, det vilde jeg visselig i dit Sted ikke gjøre, navnlig ikke under saa vanskelige Forhold, som de hvorunder et Bryggeri af lagerøl i Pariser Klima med en kostbar og sparsom Iisforsyning er stillet. En ganske Anden Sag vilde det have været, dersom der var Tale om en subaltern Post under en dygtig Bestyrer, af hvem Du kunde lære, hvad Du endnu mangler og altsaa i en Stilling, hvori Du ikke paatog Dig mere, end Du har Bevidsthed om, at Du kan magte og hvori Du kunde tilegne Dig - efterhaanden- hvad der kræves til selv at styre det Større og det Hele.
Det Raad, Du forlanger af mig, kan derfor ikke gaae ud paa Andet, end at benytte den gunstige Leilighed, Du nu har hos Sedlmayr til at lære saameget som muligt, ved at tage practisk Deel i Arbeiderne og fortrinsviis at beskjæftige dig med at iagttage de Phænomener som Du føler, at Du har mindst Indblik i og at fortsætte dette Studium lige til Enden af Saisonen.- Den Sammenligning mellem Müchen og Wien, som Du derved vil faae Leilighed til, vil give dig Meget at tænke over, hvilket jeg troer Du trænger til.- Det synes nemlig at fremgaae af dine - iøvrigt flittige - Betragtninger, f. Ex over Køllerne i Schwechat, at Du ikke ret har udviklet Evnen til at anvende de Kundskaber - in casu i Physiken - hvoraf Du maa være i Besiddelse.- Da Du ligeledes vil faae rig Leilighed til at tæke over Meget og til at anvende det Lærte i Reflexioner over Forskjellighederne ved at gjøre den omtalte Reise med Hatt til Bochum, osv, troer jeg ikke at Du bør lade denne Leilighed gaae fra Dig. Den vender, som Du selv siger, ikke let tilbage under saa
gunstige Betingelser.- Alt dette synes Du jo ogsaa selv at indsee og naar Du alligevel føler Tilbøielighed til at opgive disse Fordele, er det, som Du siger, dreven af Trangen til en selvstændig Stilling ligeoverfor mig (hvormed Du atter tænker paa en "Villie" og ikke paa min Indsigt i og Omsorg for dit sande Bedste).Men hvorledes Du end betragter mit Forhold saa synes det dog klart, at en tidligere eller sildigere Indtræden i en tjenende Stilling ikke kan have nogen Indflydelse paa det Tidspunct, da Du kan komme i en virkelig selvstændig Stilling lige overfor mig, thi, ligesom jeg af pecuniære Grunde ikke kan hjælpe dig i Vei før om 2 Aar, saaledes anseer jeg det heller ikke tjenligt for Dig, ja ikke forsvarligt, om jeg vilde gjøre det tidligere og jeg kan neppe troe, at Du selv ved moden Overveielse vil finde Dig moden til at begynde en selvstændig, borgerlig Virksomhed, før Du har naaet de 28 Aar og brugt Mellemtiden med stor Iver.
III
At der ikke er den mindste Udsigt til, at der i den nærmeste Fremtid vil blive Brug for flere baierske Bryggerier herhjemme, har jeg jo sagt Dig og det følger deraf, at Du nærmest maa tænke paa at bryde din Bane i Retning af forædlet overgjæret Øl, for hvilket det engelske pale Ale er den fortrinligste Type.- Det er saaledes min Overbevisning, at Du, efter at have erhvervet Dig den almindelige Indsigt i Bryggeriets Theori og Praxis, - fremfor Alt bør beskjæftige dig med din fremtidige Specialitet og at Du derfor, saasnart Du er færdig i Tydskland, gaaer til England, hvor Du vistnok snart vil føle, at 2 Aars Studium og Øvelse ikke er formeget.- Saavidt jeg kjender til de engelske Forhold, vil Du ogsaa der, lettere end andetsteds, kunne faa en Post efter i nogen Tid at have arbeidet som Volonteur. Det er i denne Form
at de unge Mænds Uddannnelse i Reglen gaaer for sig i dette Land og det er jo heldigt, at denne Form stemmer godt med din Tilbøielighed.- Om jeg kan komme til England i Sommer og reise med Dig, veed jeg endnu ikke med Vished, da jeg haver ikke Lidet at gjøre herhjemme. Ogsaa er jeg i Tvivl om det vilde være gavnligt at vi mødes, saalænge Du ikke er kommen saavidt, at Du kan indsee, at jeg kun handler i din sande Interesse, eller at Du idetmindste kan troe paa Muligheden af, at jeg seer klarere end Du og saaledes uden Modvillie følge mine Raad.- Men selvom jeg ikke skulde kunne komme til England og introducere Dig - hvad jeg ikke vil opgive Tanken om - saa kan jeg dog skaffe Dig saamange Anbefalinger og Introductioner deels fra den fortræffelige, mig hengivne, gamle Aird og Cochrane deels fra de Mænd der have de betydeligste Forbindelser i England,
at jeg tør stole paa, at Du ogsaa i dette Land vil være gunstigere stillet end nogen anden Dansk let vilde være.-Mit Raad er derfor, ligesom tidligere, at Du bereder Dig paa at reise til England saasnart du er færdig i Tydskland.-
____________________
Jeg er i nogen Forlegenhed i Anledning af en Anmodning, som jeg nylig har faaet fra Bourgeois om at give ham en Caution til en Banquier i Paris paa 5-6000 francs for at han kan discontere de Vexler han modtager for sine industrielle Leverancer. Men en Caution er = et Laan og et Laan er i Regelen = en Gave og fortiden tør jeg ikke være saa rundhaandet.
For et Aar siden havde jeg neppe betænkt mig. Paa den anden Side vilde jeg gjerne hjælpe den stakkels Mand paa Gled og jeg troer derfor at jeg maa gaae en Middelvei
Hermed maa jeg slutte for denne Gang.
Lev vel!
Din Jacobsen
