J. C. Jacobsens arkiv

1884-11-21

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen er forkølet og må holde sig inden døre. Han skriver endvidere, at Johanne Luise Heiberg har givet sit samtykke til, at Wilhelm Marstrands portræt af hende udstilles på Frederiksborg Slot.

Transskription

Carlsberg 21 Novbr 1884.

Kjære Hr Etatsraad Meldahl.
 
Da jeg hele denne Uge har maattet holde mig inde paa Grund af en stærk Snue skrev jeg til Fru Heiberg om, i alt Fald indtil videre, at gjøre hendes Portrait tilgjængeligt i Museet paa Frederiksborg. Herpaa har jeg nu faaet hendes Svar at hun gjerne giver sit Samtykke til at Marstrands Portrait af hende skal tilhøre det Nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot" og at hun vil sørge for at Billedet bliver udleveret til Museets Bestyrelse eller dets befuldmægtigede. Jeg skal nu skrive til Worsaae derom.
Idet jeg takker for Laanet af Referatet af Forespørgselen og for Regnskaberne og forrige Aars budget, er jeg saa fri

at bede Dem (kun 1 Dag) at laane mig Budgetforslaget for 1885, for at jeg kan vide paa hvilket Standpunct Ehlers stod, da dette Budget blev affattet
 
Deres hengivne
og forbundne
 
J. C. Jacobsen
 

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
København
Rigsarkivet
Danmarks historie, Frederiksborg Slot, helbred, mæcenvirksomhed