1873-04-17
Afsender
Johanne Luise Heiberg
Modtager
J. C. Jacobsen
Dokumentindhold
Johanne Luise Heiberg beklager sig over, hvorledes den gave hun havde sendt til fru Hansen på vegne af J. C. Jacobsen blev modtaget.
Transskription
Hr Capitain!
Et skammeligt Ordsprog siger: "Man er sig selv nærmest". Af den Grund skriver jeg i Dag til Dem for at forklare Dem, at det ikke er nogen Forsømmelse fra min Side, at De først i Dag erfarer hvorledes det er gaaet mig med Gaven til Fru Erhard-Hansen. I Løverdags otte Dage blev Gaven sendt tillige med mit Brev hvis Indhold jeg meddelte Dem, altsaa et Par Dage før De skrev til mig om Formen i samme. Jeg ventede den ene Dag efter den Anden for at høre lidt, mundtligt eller skriftligt, om Gavens Modtagelse, men nei! Jeg kunde ikke forstaae denne Opførsel, og der faldt mig alle Slags ind om Grunden hertil. Tilsidst tænkte jeg, maaskee mit Brev er forkommet af Budet, der skulde have det med, saa Fruen ikke aner fra hvem Gaven er sendt, og saaledes ikke veed hvem hun har at henvende sig til.
Da min Taalmodighed var forbi, bad jeg en ved Theatret spørge Fru H- i Mandags' Aften fra mig, om hun i Løverdags otte Dage havde modtaget et Brev fra mig. Hun svarede: jo jeg har. Da jeg ikke i et Par Dage har været paa Theatret, modtog jeg først denne Besked i Dag paa Prøven. Senere under Prøven kom Fruen selv, og sagde leende, som i forbigaaende, "Tak, jeg kan tænke at det er fra Jacobsen". Der har i hele den Maade, hvorpaa hun har modtaget denne Opmærksomhed, været noget, efter min Følelse, fornærmeligt og uopdragent ligeover, saavel for mig, som for den, fra hvem Gaven kom; og den Tone hvori hun sagde "det er vel fra Jacobsen", forøgede min Vrede over hendes Taktløshed, og jeg svarede uvilkaarligt: deri tager De meget feil, gik og lod hende staae noget forlegent tilbage. Jeg havde en Følelse af, at hun ikke var værdig til at modtage en Gave fra Dem, under disse Omstændigheder. At Gaven ikke var fra mig, stod jo udtrykkeligt i mit Brev til hende.
Jeg veed nu ikke om De
bifalder hvad jeg har gjort, men det var mig ikke muligt i Øjeblikket at handle anderledes.
Tak for Deres sidste Brev til mig. Jeg afskyer Utaknemmelighed, fordi den tyder paa Hovmod fra Tankens saavel som fra Hjertets Side.
Jeg er og bliver for bestandig Deres taknemmelige og hengivne
Johanne Luise Heiberg
d: 17 April 1873.
Til
Hr Capitain Jacobsen
Et skammeligt Ordsprog siger: "Man er sig selv nærmest". Af den Grund skriver jeg i Dag til Dem for at forklare Dem, at det ikke er nogen Forsømmelse fra min Side, at De først i Dag erfarer hvorledes det er gaaet mig med Gaven til Fru Erhard-Hansen. I Løverdags otte Dage blev Gaven sendt tillige med mit Brev hvis Indhold jeg meddelte Dem, altsaa et Par Dage før De skrev til mig om Formen i samme. Jeg ventede den ene Dag efter den Anden for at høre lidt, mundtligt eller skriftligt, om Gavens Modtagelse, men nei! Jeg kunde ikke forstaae denne Opførsel, og der faldt mig alle Slags ind om Grunden hertil. Tilsidst tænkte jeg, maaskee mit Brev er forkommet af Budet, der skulde have det med, saa Fruen ikke aner fra hvem Gaven er sendt, og saaledes ikke veed hvem hun har at henvende sig til.
Da min Taalmodighed var forbi, bad jeg en ved Theatret spørge Fru H- i Mandags' Aften fra mig, om hun i Løverdags otte Dage havde modtaget et Brev fra mig. Hun svarede: jo jeg har. Da jeg ikke i et Par Dage har været paa Theatret, modtog jeg først denne Besked i Dag paa Prøven. Senere under Prøven kom Fruen selv, og sagde leende, som i forbigaaende, "Tak, jeg kan tænke at det er fra Jacobsen". Der har i hele den Maade, hvorpaa hun har modtaget denne Opmærksomhed, været noget, efter min Følelse, fornærmeligt og uopdragent ligeover, saavel for mig, som for den, fra hvem Gaven kom; og den Tone hvori hun sagde "det er vel fra Jacobsen", forøgede min Vrede over hendes Taktløshed, og jeg svarede uvilkaarligt: deri tager De meget feil, gik og lod hende staae noget forlegent tilbage. Jeg havde en Følelse af, at hun ikke var værdig til at modtage en Gave fra Dem, under disse Omstændigheder. At Gaven ikke var fra mig, stod jo udtrykkeligt i mit Brev til hende.
Jeg veed nu ikke om De
bifalder hvad jeg har gjort, men det var mig ikke muligt i Øjeblikket at handle anderledes.
Tak for Deres sidste Brev til mig. Jeg afskyer Utaknemmelighed, fordi den tyder paa Hovmod fra Tankens saavel som fra Hjertets Side.
Jeg er og bliver for bestandig Deres taknemmelige og hengivne
Johanne Luise Heiberg
d: 17 April 1873.
Til
Hr Capitain Jacobsen
