1868-12-08
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Om forsendelse af øl til Skotland og J. C. Jacobsens store afsætning. Om humle. Formaninger til Carl om ikke at negligere det engelske sprog. Om en middagsinvitation fra Johanne Luise Heiberg.
Transskription
Carlsberg 8 Decbr 68
Kjære Carl !
Jeg seer af dit sidste Brev, at jeg ikke har forstaaet dine tidligere Yttringer om Forsendelsen af Øl til Leith rigtigt, idet jeg opfattede dem, som om det var din Tanke at skaffe mit Øl en almindeligere Udbredelse i Edinburgh og at søge at komme det Udsalg af Dreher, som Du omtalte, i Forkjøbet, osv. Nu seer jeg derimod, at der ikke er tale om at det kun er til privat Brug og jeg vilde saaledes ikke have nogen Betænkelighed ved strax at sende de omtalte 4 Halvtønder, dersom jeg havde Øl, der var modnet dertil. Men, som jeg alt har sagt dig, har den (endnu vedvarende) usædvanlig stærke Afsætning i dette Efteraar forrykket min Beregning, saa at mit Øl bestandigt er yngre end det skulde være og jevnligt maa benyttes saa ungt, at jeg maa tilveiebringe den fuldstændige Klaring ved Omtapning paa Spaanefade.- Saa gjerne som jeg vilde efterkomme
[På langs]
I dette Øjeblik, da Brevet skal afgaae, modtog jeg Humleprøverne, med Paaskrift Prøve af Malt.
Theilmann's Ønske, kan dog hverken han eller jeg selv være tjent med at der sendes Øl fra mig derover, som ikke er skikket til at ligge paa Flasker en Maaned eller to.- Dersom Skibsfarten gik hele Vinteren, kunde jeg nok om en Maanedstid have Øl, der var ret godt tjenligt til Forsending, men nu er der jo intet at gjøre uden at vente til de første Skibe gaae i Foraaret, tilhvilken Tid jeg skal levere godt aflagret Øl.- De 46 Flasker, jeg sendte Dig forleden til Theilmann, var af nogle Fade, der vare henlagte til Forsending til Jylland og noget ældre end det der sælges i Kjøbhvn x) Paa Fredag sender jeg dig efter dit eget Ønske et Foustg med Øl paa Halvflasker, som det for Øjeblikket sælges (klaret paa Spaanefade). Du vil da erfare, at det ikke varer længe før det sætter Bundfald ("Fod") i Flaskerne.-Den Humlepresse jeg har talt om, skulde være til at presse den nykjøbte, friske Humle,___
x) men af den Alder har jeg nu ikke mere Øl for det første.
der jo kommer hertil fra Tydskland ganske løst pakket i Sække. Jeg formodede at man i England pressede den i faste Baller, idetmindste forsaavidt den skulde gjemmes til næste Sommers Brug. Da jeg ikke kan vide hvorlænge Vinteren kan standse Skibsfarten paa Lübeck; maa jeg altid om Efteraaret forskrive saameget, at jeg har Noget tilovers om Foraaret og denne Rest var det jeg vilde presse.- Sagen er altsaa ikke af synderlig Betydning og det var kun for det Tilfælde, at Du traf paa en saadan Presse, at jeg ønskede Oplysning derom, men Du skal ikke sinke Dig ved at søge den. - En Presse til den afkogte Humle behøver jeg ikke.
Humleprøverne med Grome ere endnu ikke ankomne. Jeg skal i sin Tid sige Dig min Mening derom; men jeg betragter mig ingenlunde som nogen fiin Kjender af Humle og har næsten opgivet Haabet om at blive det, thi naar jeg lægger forskjellige Prøver af mine Humlesorter frem og skjuler Navnet, er jeg ikke istand til med sikkerhed at kjende de forskjellige Sorter fra hinanden
og endmindre kan jeg taxere deres relative Værd ved Lugten, Smagen, Synet og Følelsen.- Hvad jeg mest stoler paa, er mine Leverandeurers egen Interesse, som jeg holder i live ved en tilstrækkelig Concurrence (for Hafners Vedkommende stoler jeg dog ogsaa paa hans hæderlige Characteer) og dernæst paa Observationer ved Kogningen, Gjæringen, Lagringen og tilsidst paa Øllets Smag og Holdbarhed. Disse Observationer tjene mig da til Veiledning ved Indkjøb i Fremtiden med Hensyn til Valg af Sorter til Vinter-Foraars-og Sommer-Øl.
_______
Jeg seer af dit Brev, at den Forestilling, jeg havde dannet mig om Younger's Bryggerie var temmelig rigtig og at det altsaa for dig ikke kan blive Andet end en Elementairskole. - Det er i Grunden fortrædeligt, men for Øieblikket er der jo ikke Andet at gjøre, end at benytte det til at lære hvad der kan læres. Det vilde imidlertid være urimeligt, at blive der længere end Du kan være der med Nytte fordi Du har betalt for 6 Maaneder, thi Tiden
er jo langt kostbarere for Dig en £ sterl. Jeg vil derfor bede Dig overveie, om Du gjør rigtigt i at blive hele Vinteren i Edinburgh uden at gjøre Bekjendtskab med ordentlig Lagerbrygning eller om Du ikke gjorde bedre i at anvende allerede en Deel af denne Vinter i London thi naar Du ikke kan lære Porter Brygning til Export samtidig med Ale Brygning i Burton og naar hele næste Vinter, som jeg troer, vil være det Mindste, hvormed Du kan nøies i Burton, vil Du jo ikke faa ordentlig Porter Brygning at see, dersom Du ikke kommer til London før seent paa Foraaret. Jeg tvivler ikke paa, at Du enten af Mr Smith eller af the manager eller af Andre maa kunne faae Oplysning om disse Forhold og navnlig om Grændserne for den Aarstid, hvori man Brygger Lager-Porter i London, ligesom Du vel ogsaa kan faae lidt at vide om hvilke Bryggerier i London, Du helst maatte besøge for at lære at brygge Porter til Export. Naar Du har faaet disse Oplysninger og Du kan skjønne, at Du ikke har tilstrækkelig Nytte af at blive
i Edinburgh hele Vinteren, gjelder det om itide at sætte Dig i Bevægelse for at sikkre Dig en Plads i London, saa at Du ikke skal komme til at gaae ledig.- Maaske var det ikke overflødigt, ja maaskee er det nødvendigt, at Du selv gjør en Reise til London i Forveien, f. Ex i Juleferien, for at arrangere din Optagelse i et Bryggerie. Husk paa at den vægtige (for ikke at sige almægtige) Introduction som Etatsraad Suhr har stillet i Udsigt, maatte være en directe Henvendelse til et navngivet Firma og at jeg saaledes ikke kan skaffe Dig denne Løftestang før Du kan sige mig "hvor Du vil ind".- I Forbindelse hermed kan jeg ikke Andet end henlede din Opmærksomhed paa, at det neppe er vel betænkt at Du negligerer det engelske Sprog fordi Du ikke har Sympathie derfor. Det er dog ikke heldigt, at Du efter 3 Maaneders Ophold i England ikke kan tale med Mr Smith om Bryggeri Sager og naar Du kommer til London og endmere til Burton, har Du jo ingen Landsmænd at tale med daglig og Du vil da savne det Engelske.
Men afseet fra den øieblikkelig Nytte, vil Du i Fremtiden, det kan jeg forsikkre Dig, fortryde, dersom Du lader Leiligheden til at lære et Verdens-Sprog (den industrielle og mercantile og tildeels den philosophiske og politiske Verdens ) som det engelske, gaae unyttet Bort. Du kan jo ligesaalidet som jeg vide hvorledes din fremtidige Stilling i Livet vil blive og hvad Du kan komme til at trænge til og hvad Du kan have Behagelighed og Nytte af. Jeg og min Fader drømte ikke om at jeg skulde blive Commissioner for Gas and Water-Works og som saadan conferere med Simpson og holde Taler til Cochrane og Aird paa Engelsk for et stort Auditorium osv, osv.- Ja, jeg havde heller ikke drømt om, at jeg nogensinde skulde nyde den misundelsesværdige, og af saa Mange forgjæves ønskede, Udmærkelse at blive indbudt af Fru Heiberg til privat Middag og tilbringe 4 Timer med hende ganske alene. Jeg er ikke saa taabelig at indbilde mig, at mit Selskab og min Underholdning har havt noget særdeles Tiltalende for hende, og veed meget godt, at hun
kun har villet vise mig en Opmærksomhed for min Assitance ved Frøken Pfeils Uddannelse og maaske skaffe sig en Adkomst til en eller anden Bistand ved Leilighed, men jeg føler mig dog med Rette smigret ved at hun viste mig sin Opmærksomhed paa denne Maade. Det er i alt Fald et Bidrag til at oplyse mig om, hvad Dannelsestrin jeg i Andres Øine staaer paa og jeg kan ikke Andet end glæde mig over at mine for en stor Deel autodidactiske Bestræbelser have skaffet mig en saadan Characteer af en saadan Examinator.
d 9de December
Jeg modtog igaar Eftermiddags dit Brev af 4 Decembre, hvoraf synes at fremgaae, at Du har skrevet dit forrige Brev med Tømmermænd i Hovedet Dagen efter et Sold. Hvis saa er, tag Dig dog i Agt for de stærke, engelske Drikke! Endskjøndt Du nu siger, at Du er meget tilfreds i Edinburgh, betragter jeg det dog som afgjort, at Du hos Younger kun kan lære Maltningen og det Elemtaire af Brygningen, men ikke det, hvorpaa det fremfor Alt kommer an, Brygning til Export, samt Lagring og hvad dertil hører.
Jeg gjentager derfor min Opfordring til at overveie, om Du ikke bør forkorte dit Ophold i Edinburgh.-Jeg tvivler ikke paa, at Du nu opfatter dit Livs borgerlige Opgave med saamegen Alvor, at Du ikke lader dig paavirke af Hensynet til Behageligheden ved at blive i Edinburgh mellem Landsmænd, som Du holder af, thi det Gavnlige, ja det Nødvendige har jo første Rang og Du kan visselig have al den Erfaring og Indsigt nødig, for at bryde dig en ny Bane, som Du kan erhverve i halvandet Aar.- Jeg veed ikke om jeg skal glæde mig til den Udsigt, Du har til at tilbringe Tiden i Burton, og maaske i London ogsaa, i Selskab med dine franske Venner, thi dette vil sikkert gjøre det vanskeligere for Dig at concentrere hele din Hu og den Kraft paa dit egentlige Maal, ligesom det ogsaa vil forhindre Dig i at leve Dig ind i det engelske Sprog og i det engelske Liv og de engelske Forhold og den engelske Foretagelses Aand, som Du, som practisk Mand, vil have stor Gavn af at blive fortrolig med.- Jeg har visselig været begunstiget af mange heldige Omstændigheder, som ikke ville komme Dig tilgode, men jeg kan dog med Sandhed sige, at en væsentlig Grund til, ja den væsentligste Betingelse for mit Foretagendes heldige
Fremgang laae i den Iver, hvormed jeg stillede mig et stort Maal for Øie og den Udholdenhed hvormed jeg stræbte efter at naae det - og dog naaede jeg det kun halvt. Den anden Halvdeel har jeg maattet overlade til Dig. Gjør Du nu som jeg ! Det er et lysende Haab, at jeg før jeg lukker mine Øine skal see min Søn fuldføre hvad jeg har stræbt efter, men hvortil mine Kræfter og mine Kundskaber ikke have været tilstrækkelige. Dem har Du forud for mig eller i alt Fald Leiligheden til nu at erhverve Dig.-
________
Du synes at vente nye Spørgsmaal til Besvarelse, hvorimod jeg venter paa en sammenhængende Fremstilling af det hele engelske (specielt Youngerske) Bryggerie omtrent efter det Schema, jeg i sin Tid sendte Dig. Af dine spredte Notitser paa Octavblade, der blandes mellem hinanden i min Skuffe, kan jeg ikke faae noget Overblik over det Hele. Jeg vil derfor bede Dig, naar Du har Fritid om Aftenen og om Søndagen at udarbeide en samlet Fremstilling af hvert Afsnit for sig efter det nævnte Schema og sende mig et saadant heelt Afsnit ad Gangen, helst paa Quartblade. Jeg kan da spørge videre om Enkeltheder.- Lev vel!Hilsen fra din Moder.
Din Jacobsen
[På langs]
Send mig før Frosten standser Skibsfarten lidt presset gjær af Ale-Gjæring kun et Par Gallons. Min lille Forsøgskjelder er nu i Orden.