J. C. Jacobsens arkiv

1880-11-18

Dokumentindhold

Brev til Carl Vilhelm Lange (1836-88), generaldirektør for skattevæsenet, om ølbeskatning.

Transskription

Carlsberg 18 November 1880
 
Høivelbaarne
Herr Generaldirecteur Lange.
 
Det er noget mærkeligt for mig, at udfinde hvori det ligger, at de ikke ret kan faae Øiet op for det, der for mig staaer saa klart: Umuligheden af at basere en Beskatning paa de Grundtræk, De sidst meddelte mig. Jeg troer imidlertid nu at kunne øine idetmindste et Par Grunde dertil.
For det Første formoder jeg, at De i Deres Opfattelse ledes af de Dem saa godt bekjendte Forhold ved Brænderiet, der ikke medføre nogen Vanskelighed for Fabrikanten i at levere et Product, der nøiagtigt indeholder en vis Mængde Alkohol. Men i denne Henseende maa jeg bede Dem bemærke, at denne Sikkerhed i Tilvirkningen af en bestemt Alkoholgehalt i Brændingen beroer paa at Producterne af Destillation ere færdige og uforanderlige nøiagtigt, forud beregneligt Resultat.- Øllet derimod er ikke og bliver ikke, saalænge det er Øl, et færdigt Product, da det stadigt er og maa være i fortsat Udvikling, d.v.s. i en Eftergjæring, der omsætter en Deel af Extracten i Viinaand. Ophører Eftergjäringen, bliver Øllet dovent og dermed begynde Bacterierne, der udvikle Edikegjäring og Forraadnelse deres Virksomhed.- Der existerer derfor ikke noget Tidspunct, hvor Øllets Alkoholmængde er constant og det

er som Følge heraf aldeles ikke Bryggernes Formaal, at tilveiebringe Øl af en bestemt Alkoholgehalt. Bryggerne have kun det for Øie, hvornaar de kunne være nogenlunde Herrer, nemlig en bestemt Extractgehalt af Urten.- Kun om denne tales der og kun om denne tænkes der, naar der er Spørgsmaal om Øllets Styrke og dets deraf betingede Værdi. Iøvrigt lægges der kun Vægt paa det, som giver Øllet sin Værdi for Konsumenterne, dets Klarhed, Kulsyrerigdom og skummende Beskaffenhed og dets Velsmag, hvorved der paa hvert Sted tages Hensyn til Publikums Smag, som snart fordrer det fine og lette, snart det fyldige og "vollmundige", snart det aromatisk bittre, men Publikum spørger aldrig om Øllets indhold f.Ex. 3 eller 4 % Alkohol og det er kun i de betydeligere Bryggerier og endda ikke i alle disse at Alkoholgestalten af det til Salg udtappede Øl bliver regelmæssigt observeret i Bryggerierne X) for, i Forbindelse med den hele Række Observationer med den hele Række af Observationer under Fabrikationen, at controllere dennes Gang. I mindre Bryggerier i Tydskland veed Bryggerne det aldeles ikke, ligesaalidt som vore Hvidtølsbryggere (maaske med en enkelt Undtagelse) veed hvormeget Alkohol, der er i deres forskjellige Ølsorter.- Han vil blive i høieste Grad forundret, naar De vil spørge ham om hvilken Alkoholgrad han vil give den eller den Ølsort, thi det ligger aldeles udenfor hans Tanke at ville i den Retning af den gode Grund, at det (indenfor temmelig vide Grændser) ikke beroer paa ham men paa Gjæringen. Spørger man en Viingaardsmand om det samme, vil han svare, at det faaer han først at vide, naar Vinen er færdig og afklaret. Hvilken Forskjel er der ikke i Vinens Alkoholgehalt paa samme Sted? Det samme gjelder

om Øllet, der brygges paa samme Sted til samme Priis, ja endog i samme Bryggeri af samme Extractgehalt i Urten. (See Analyserne i de tydske Fagskrifter og i Carlsberg Laboratoriets Meddelelser). I sidstnævnte Skrift vilde ogsaa findes Analyser af Øl fra Hvidtølsbryggerier; som bevæge sig paa begge Sider af den saameget omtalte Grændse af 2 % f. Ex. 1,98 -1,73 -1,57 -2,02. - Troer De at Bryggerne kunne indestaae for at den respective Ølsort altid under Gjæringen red den samme Alkoholgrad ? De kan troe mig, naar jeg paastaaer at det er umuligt.-
En anden Grund til Deres Forestilling om at det dog ikke maa være saa vanskeligt at skjelne mellem "stærkt" og "let" Øl og til at drage enGrændse mellem "skattepligtige" og "skattefri" Bryggerier, ligger sikkert deri, at Deres Medhjælpere kun have seet enkelte Lagerølsbryggerier, som mit, og ligeledes fundet en paafaldende Forskjellighed. Men lad dem besøge ikke alene de blandede Bryggerier her i Staden, men endnu bedre Bryggerierne i Provindserne, hvor største Delen af Stad-Bryggerne ere blandede og hvor Gjæringen af overgjæret Øl tildeels foregaaer i Kar og De vil faae at see i hvilken Grad Alkoholgehalten af de forskjellige Sorter Øl flyder sammen. De vil ikke være istand til at opstille nogen Grændse mellem "stærkt" og "let" Øl eller mellem "baiersk" og "ikke baiersk", hverken ved 2% eller ved nogen anden Grad af Alkohol.- De vil da komme til Erkjendelse af at Maalestokken maa søges i Urtens Gehalt eller i Maltmængden uden Hensyn til Productet deraf.

Jeg er overbevist om, at det ikke vil falde Dem ind, at mine Indvendinger mod det paatænkte Skattesystem udspringe af noget Hensyn til min egen Fordeel, men da mine Meddelelser eller dog Indholdet deraf maaskee kunne komme Andre for Øie, som ikke kunne forstaae en Mands Uegennyttighed (fordi de selv ikke kjende den) vil jeg dog gjøre opmærksom paa at en Beskatning, som den paatænkte, netop vilde ligge i min pecuniaire Interesse, da den vilde standse Udviklingen af Lagerølsbrygningen i Forbindelse med Hvidtølsbrygningen, som netop nu er i rask Fremgang og hhver Dag skaffer mig flere Koncurrenter. Som Brygger behøver jeg imidlertid ikke at frygte disse og som Patriot siger jeg: jo flere jo bedre !
Det er mit Ønske og mit Haab, at mine Bemærkninger maae bidrage til at afværge, at der fremkommer et uholdbart (for ei at tale om det moralsk skadelige) Lovforslag hvorved Toldbestyrelsens og Regjeringens Anseelse vilde svækkes.
 
Med særdeles Høiagtelse
 
Deres ærbødige
J. C. Jacobsen.

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
000031960/000007644
Beskatning, skat