1863-05-28
Afsender
Nanna Rygaard
Modtager
Jens Brask
Dokumentindhold
#3
Nanna skriver bl.a. om J. C. Jacobsens og Lauras samliv.
Nanna skriver bl.a. om J. C. Jacobsens og Lauras samliv.
Transskription
Carlsberg Torsdag Formiddag
Min elskede bedste Ven! Idag vil jeg Du skal modtage mit Brev Søndag Morgen, derfor skriver jeg nu. Tante og jeg kjøre nd Klokken 12. Kl. 2 skal jeg synge hos Rung og iaften skulde vi om ellers Alt gaaer efter vor nuværende Bestemmelse i Theatret og see Dronning Margrethes Noveller.
Nu er Kl 9 og vi spise Frokost 10½.
Tilregnet den Tid jeg bruger til Paaklædning seer Du Dagen er optaget. Igaar var vi inde fra 7½ Morgen. Vi skulde i den nye Studenterforenings Locale inden 9 for efter den Tid begynde Studenterne at samles der og ingen Fremmede maa være der.
Tante og jeg vare ogsaa paa Charlottenborg for at see Gaverne til Alexandra fra Kjøbenhavnere. Det er de 2 Malerier af Høibro og Bernstorff og en Hebe efter Thorvaldsen af Bissen. Som
et værdigt Mønster til Efterfølgelse havde Onkel bidraget 100rd til Gaven. Saa kjørte Tante hjem, jeg blev inde hos Moder og fulgte dem op paa Thorvaldsens Museum.
Paa Lørdag vilde de reise herfra til Samsø om Veiret ellers bliver godt til at kunne kome fra Borde.
Jeg vilde ønske jeg kunde titte lidt ind til Dig og blot være nogle faa Timer hos Dig, jeg tør jo ikke stille mine Fordringer høiere. Du er saa elskelig mild og god, kjærlig ja altfor kjærlig imod mig skjøndt jeg for Alt ei vilde undvære et Gran af Din Kjærlighed. Jeg synes saa tit ved at see Onkels og Tantes daglige Samliv, at et saadant Forhold vilde gjøre mig Ulykkelig i Tantes Sted. Onkel kan være eksemplarisk i tusinde andre Ting saa er han det ikke heri. Der er slet ingen Ømhed tilstede, mere Kulde og jeg tænker saa tit med Gysen: kølnes
man da virkelig saaledes naar Aar ere gaaede! Jeg troer Onkel er formeget Forstandsmenneske til at kunne være Erotiker og det gjør mig ondt for Tante som seer op til ham som en Guddom at han ikke besvarer hendes Følelser mere.
Men jeg troer ogsaa han er gaaet for meget op i det offentlige Liv til at man skal kunne forlange af ham at være noget for sin Kone. Det er rigtignok trangt at sige saadan, efter min Mening er det ikke som det skal være, men en Mand har jo Pligter at opfylde mod Staten og Fædrelandet som maaske ere ligesaa vigtige som Pligterne mod sin Kone. Men ikke mere herom, dette er ogsaa kun sagt til Dig.
Fredag Morgen
Med min bedste Villie kunde jeg ei faa Tid til at fuldføre Brevet igaar. Nu faar vi see hvorvidt Tiden strækker. Jeg skal være paaklædt inden Kl. 10½ til Frokost og 11 kjører jeg ind med Tante for at tage Afsked med Moder og nu er Kl 1 Qt til 10
Vi (Onkel Moder Elise og jeg ) vare da i Theatret og havde en herlig Aften. Fru Heiberg spillede som altid med en Livlighed Skjælmskhed og Gratie saa man fast ikke saae andet. Wiehe var Carl V Holst Frants og Hultmann Henri d Albret. Fru Holst spiller Eleonora og Frøken Horwitz den dumme Infantinde Isabella. Hos Rung var jeg da og er lige henrykt over ham og hans Undervisningsmethode. Han er efter min Mening vel stærk i at sige Complimenter, han udbrød engang" De har i Grunden en sød Stemme og jeg begyndte at blive lidt stolt, men det maa man jo ikke om saa Mesteren. Jeg stjal mig til for lidt siden at læse et Par Linier i Moders Brev efter vor Afreise til Tante bare det hun havde skrevet om Dig og Lovtaler var der jo fuldt op af. Du besad, skrev hun, i fulde Maal den Evne at vinde Alles Hjerter. Alle Du kom i Berøring med vare enige i at rose Dig, Dig selv ubevidst (kun!!)
Derpaa kom en lang Roes over den Maade Du omgikkes mig paa, som var saa yndigt at see. Det var hendes Ord. Om der var mere veed jeg ikke, mere turde jeg ikke læse. Lad os nu see at det kan holde ud saaledes, hvad Du Kjære! Jeg troer da ikke Sorgerne som Fremtiden gjemmer til os kunne faae Bugt med os, vor Kjærlighed skal være vort Værn. Ja det er blevet Fredag Aften og endnu er Brevet ikke færdigt. Der er saa mange Ting som jeg vilde ønske jeg kunde sige Dig og dog tør jeg ikke. tør ikke betroe Papiret det og derfor længes jeg endnu mere efter Dig og den Tid vort Møde er berammet til.- Du skal nu ikke phantasere over hvad det muligvis kan være - jeg har blot gjort en Erfaring som paa een Gang overraskede mig og gjorde mig bedrøvet og tillige viste mig lidt af Verden, gjorde mig indlysende at man desværre ei kan handle: Alt uden Overlæg og Beregnelse ..., noget som jeg førhen saa nødig har villet tro man ofte var nødt til. Undskyld nu denne Blækplet, det var Pennen der faldt
[i venstre margin]
Farvel min Elskede, mit Alt paa Jorden. Din Nanna.
Min elskede bedste Ven! Idag vil jeg Du skal modtage mit Brev Søndag Morgen, derfor skriver jeg nu. Tante og jeg kjøre nd Klokken 12. Kl. 2 skal jeg synge hos Rung og iaften skulde vi om ellers Alt gaaer efter vor nuværende Bestemmelse i Theatret og see Dronning Margrethes Noveller.
Nu er Kl 9 og vi spise Frokost 10½.
Tilregnet den Tid jeg bruger til Paaklædning seer Du Dagen er optaget. Igaar var vi inde fra 7½ Morgen. Vi skulde i den nye Studenterforenings Locale inden 9 for efter den Tid begynde Studenterne at samles der og ingen Fremmede maa være der.
Tante og jeg vare ogsaa paa Charlottenborg for at see Gaverne til Alexandra fra Kjøbenhavnere. Det er de 2 Malerier af Høibro og Bernstorff og en Hebe efter Thorvaldsen af Bissen. Som
et værdigt Mønster til Efterfølgelse havde Onkel bidraget 100rd til Gaven. Saa kjørte Tante hjem, jeg blev inde hos Moder og fulgte dem op paa Thorvaldsens Museum.
Paa Lørdag vilde de reise herfra til Samsø om Veiret ellers bliver godt til at kunne kome fra Borde.
Jeg vilde ønske jeg kunde titte lidt ind til Dig og blot være nogle faa Timer hos Dig, jeg tør jo ikke stille mine Fordringer høiere. Du er saa elskelig mild og god, kjærlig ja altfor kjærlig imod mig skjøndt jeg for Alt ei vilde undvære et Gran af Din Kjærlighed. Jeg synes saa tit ved at see Onkels og Tantes daglige Samliv, at et saadant Forhold vilde gjøre mig Ulykkelig i Tantes Sted. Onkel kan være eksemplarisk i tusinde andre Ting saa er han det ikke heri. Der er slet ingen Ømhed tilstede, mere Kulde og jeg tænker saa tit med Gysen: kølnes
man da virkelig saaledes naar Aar ere gaaede! Jeg troer Onkel er formeget Forstandsmenneske til at kunne være Erotiker og det gjør mig ondt for Tante som seer op til ham som en Guddom at han ikke besvarer hendes Følelser mere.
Men jeg troer ogsaa han er gaaet for meget op i det offentlige Liv til at man skal kunne forlange af ham at være noget for sin Kone. Det er rigtignok trangt at sige saadan, efter min Mening er det ikke som det skal være, men en Mand har jo Pligter at opfylde mod Staten og Fædrelandet som maaske ere ligesaa vigtige som Pligterne mod sin Kone. Men ikke mere herom, dette er ogsaa kun sagt til Dig.
Fredag Morgen
Med min bedste Villie kunde jeg ei faa Tid til at fuldføre Brevet igaar. Nu faar vi see hvorvidt Tiden strækker. Jeg skal være paaklædt inden Kl. 10½ til Frokost og 11 kjører jeg ind med Tante for at tage Afsked med Moder og nu er Kl 1 Qt til 10
Vi (Onkel Moder Elise og jeg ) vare da i Theatret og havde en herlig Aften. Fru Heiberg spillede som altid med en Livlighed Skjælmskhed og Gratie saa man fast ikke saae andet. Wiehe var Carl V Holst Frants og Hultmann Henri d Albret. Fru Holst spiller Eleonora og Frøken Horwitz den dumme Infantinde Isabella. Hos Rung var jeg da og er lige henrykt over ham og hans Undervisningsmethode. Han er efter min Mening vel stærk i at sige Complimenter, han udbrød engang" De har i Grunden en sød Stemme og jeg begyndte at blive lidt stolt, men det maa man jo ikke om saa Mesteren. Jeg stjal mig til for lidt siden at læse et Par Linier i Moders Brev efter vor Afreise til Tante bare det hun havde skrevet om Dig og Lovtaler var der jo fuldt op af. Du besad, skrev hun, i fulde Maal den Evne at vinde Alles Hjerter. Alle Du kom i Berøring med vare enige i at rose Dig, Dig selv ubevidst (kun!!)
Derpaa kom en lang Roes over den Maade Du omgikkes mig paa, som var saa yndigt at see. Det var hendes Ord. Om der var mere veed jeg ikke, mere turde jeg ikke læse. Lad os nu see at det kan holde ud saaledes, hvad Du Kjære! Jeg troer da ikke Sorgerne som Fremtiden gjemmer til os kunne faae Bugt med os, vor Kjærlighed skal være vort Værn. Ja det er blevet Fredag Aften og endnu er Brevet ikke færdigt. Der er saa mange Ting som jeg vilde ønske jeg kunde sige Dig og dog tør jeg ikke. tør ikke betroe Papiret det og derfor længes jeg endnu mere efter Dig og den Tid vort Møde er berammet til.- Du skal nu ikke phantasere over hvad det muligvis kan være - jeg har blot gjort en Erfaring som paa een Gang overraskede mig og gjorde mig bedrøvet og tillige viste mig lidt af Verden, gjorde mig indlysende at man desværre ei kan handle: Alt uden Overlæg og Beregnelse ..., noget som jeg førhen saa nødig har villet tro man ofte var nødt til. Undskyld nu denne Blækplet, det var Pennen der faldt
[i venstre margin]
Farvel min Elskede, mit Alt paa Jorden. Din Nanna.
