1862-04-21

d. 21 April
Kjære Moder!Nu skal jeg give mig tid og skrive rigtig udmærket, saa at Du selv vil kunne læse det. Jeg haaber dog at det sidste Brev fra Florents har været læseligt._________
 
Jeg behøver neppe at fortælle Dig at jeg har det godt, det vilde desuden falde mig vanskeligt paa Dansk at beskrive Dig mit utrolige Velgaaende, hvis Du forstod Latin eller Italiensk vilde jeg maaske lettere i disse Sprog udtrykke det for dig._____________________
 
Vi leve her i stadig Solskin og udsvede derfor alle Tilværelsens Vandpartikler og beholde en stærk destilleret Resultat tilbage. Allerede i Florents kjøbte vi Theeroser og sætte dem i hele Bouquetter i Knaphullet og her i Rom have vi Blomster i alle Vasere.Man lever her i Rom i en stadig sommer: jeg hørte saaledes af Carl Nielsen at Roserne blomstrede i Januar. At Træerne ere udsprungne følger af sig selv og de staae i deres friske lyse grønne Løv Alme Egetræer o.s.v akkurats. 2som ved St. Hansdag hjemmeVi vare forleden dag ved Laterankirken hvor den lille Klostergaard er som Rørby har malet og som hænger i Mellemcabinettet. Jeg havde af hans Billede faaet et ikke klart Begreb derom. Søilerne der synes at være store mandstykke 6 til 7 Alen høie og vel skikkede til at bære Overbygningen - dette er ikke Tilfældet .  Søilerne ere smaa og lette saa tykke som en kraftig Mandsarm og 2½ Alen høie. Bygningen kan altsaa ikke bæres af dem men hviler paa Buer i Muren der støtte sig til de større Piller.Dette er vistnok ikke forstaaeligt for Dig og Du vil see det bedre i Baggrunden af Billedet hvor den ene Fløi af klostergangen er viist.Hvordan det nu end er construeret saa synes den ovenoverværende Muurmasse at hvile paa disse spinkle Marmorsøiler og det Hele faaer derved et phantastisk men yderst tiltalende Udseende. Dogepaladset er stort og mægtigt og alvorligt, denne Gaard er lille, men yndig og venlig.s. 3I Søilerne er der indlagt det nydeligste Mosaik. Rørby har malet det noget kold, da vi traadte ind skinnede Solen varmt i det indesluttede Rum og Roserne som hele Gaarden er opfyldt af stod i den fuldeste Blomstring. Figentræer og andre sydlandske Væxter ragede op over Roserne og Jordbunden var bedækket med det yppigste Græs. Det var plantet efter en Plan, men ellers voxede Alt paa egen Haand og i malerisk Uorden. dette lille Sted er vistnok den yndigste Klostergaard i Verden og jeg tvivler om at Lindarejas Have eller Generalifes "vellystige" Verandaer ere skjønnere. Vi vare aldeles ene derinde og jeg tvivler om at vi vilde have løsrevet os fra denne lille Verden, hvis ikke et Selskab Englændere med deres Cicerone havde taget den i Besidddelse.__________
 
Vi vare i Onsdags Eftermiddags i det Sixtinske Capel for at høre "Miserere". Det begyndte kl 4½ men Tilstrømningen af Englændere er saa voldsom at man maas. 4møde kl 2 (Klokken to!) og staa i Række paa Trappen og vente. Der stod man i en Klynge i 2 Timer og da der aabnedes stormede alle opad Trapperne. Soldaterne vilde nu holde lidt igjen men der opstod da en uhyre Brydekamp mellem Englænderne og Soldaterne og disse gave saa efter og lod Folk uhindret passere. der var nu et Væddeløb opad Trappen, 3 lange Trin i hvert Sæt. Jeg stod blandt de forreste og stormede op af alle Kræfter og ligeforan mig en Englænder. Men pludselig - o ve snubler han og falder og jeg, som er i fart og bogstavelig i Hælene paa ham, kan ikke slippe udenom, men faaer et Ben paa hver Side af ham og standses endelig paa Ryggen af ham. Der sad jeg! De andre stormede imidlertid forbi og da han begyndte at røre sig maatte jeg jo af ham og kravlede saa ud over Hovedet paa ham. Jeg sagde jo meget høfligt "Om Forladelse", men han lod ikke til at tage det fra den gemytlige Side. Dette hører til mine kjæreste Erindringer.Lev velCarolus