1868-06-03
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen anbefaler Carl at besøge bryggerierne i Dortmund og de 'mærkelige' bryggerier ved Neuwied. Om kopier af statuerne af Diana fra Gabii og Venus fra Milo.
Transskription
Onsdag Middag 3/6-68
Kjære Carl !
Det fornøier mig meget, at Du har kunnet forandre din Reiseroute - som jeg antager uden at vække Misfornøielse hos dine Reisefæller - saa at Du allerede nu er i Paris, hvor jeg ikke tvivler paa at Du har gjort Linds en Fornøielse ved at overraske Dem og at det tidligere venskabelige Forhold til dem snart er blevet retableret.- Du har vel erindret, at jeg vilde sende dig Brev med Vexel paa Koenigswarter til Strasbourg poste restante og afhentet Brevet paa Gjennemreisen ? - Medens jeg husker det, lad mig sige, at jeg af en baiersk Humlehandler har erfaret, at der skal være anlagt i den seneste Tid nogle fortrinlige Bryggerier i Dortmund, hvor de nyeste Forbedringer ere indførte og hvorfra der exporteres en Mængde Øl til Holland.
Det vil ogsaa interessere dig, at see de mærkelige Bryggerier i Nærheden af Neuwied ved Rhinen, hvor man benytter de naturlige Iishuler i de gamle Basaltgruber baade til Lagerkjeldere og Gjæringskjeldere. Jeg besøgte dem i 1855. Der er et dansk Hotel i London, som er meget rost, skjøndt det er af 2den Rang (Nicolai Ørsted har blandt Andre boet der). Dets Adresse er Mr J. Meyers Hôtel Jewry Street. London.
Jeg kan maaske senere faa Huus No at vide, men dette behøves neppe, da det er et gammelt Hôtel og meget bekjendt. Det ligger Bequemt i Nærheden af London Bridge, Banken osv. Manden er Dansk og overmaade tjenstvillig.
Hvad Diane de Gabies angaaer, da kunde jeg ganske vist have Lyst til at besidde den i Bronze; thi den hører til mine udvalgte Yndlinge blandt Antikerne og den kan ogsaa faae en værdig Plads hos mig, men den koster (von Mons' Priis) 4000 francs, hvilket egentlig er mere end jeg fortiden burde anvende til en Luxusgjenstand. Men da jeg ikke veed om eller naar enten Du eller jeg atter kommer til Paris, troer jeg dog ikke at burde lade Leiligheden ubenyttet, dersom den nu kan faaes i ligesaa fortrinlig en Afstøbning som Venus fra Milo, men dette maa Du nøie undersøge, thi efter de Photographier at dømme som V. Mons sendte mig af hans Gibsafstøbninger, syntes det som om Afstøbningen af D. de Gabies ikke var aldeles skarp, men det laae maaske i Photographien.
Skulde den ikke staae færdig i Bronze (naturligviis i fuld Størrelse) saa at den først skulde bestilles og altsaa først blive færdig efter din Afreise, troer jeg ikke at det er værd at indlade sig derpaa, da det jo ikke længere er V. Mons, der driver Fabriken.- Du maa endelig sørge for, at Fru Julie Djørup nu kan faae de omtalte bronze Armstager, Mage til mine, eller nogle ligesaa smukke, da hun atter og atter har spurgt om dem. -
Hermed maa jeg slutte i en Fart, da din Moder er færdig med sit Brev og det strax skal paa Posten. Hils Lind og hans Kone venligst fra mig. Ligeledes Mr og Fru Bourgeois. Naar jeg skriver igjen før jeg faar en ny Adresse eller Bekræftelse paa den gl. sender jeg brevet til Linds gjennem Bogladen. Lev vel!
Din Jacobsen