1868-11-17
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen vil ikke eksportere øl til Skotland for ikke at konkurrere med det bryggeri hvor Carl er i lære, i stedet vil han nøjes med at sende et par kasser som gave til Theilmann.
Transskription
d 17 Novbr 1868
Kjære Carl!
Saasnart jeg igaar havde modtaget dit Brev, anmodede jeg Lind om at forskrive Poitevin's Lexicon til Dig. Jeg traf ham ikke hjemme og veed derfor ikke hvor snart det kan ventes, men forhaabentlig vil det nok komme hertil før Skibsfarten herfra til Leith standser. Det undrer mig forresten at Boghandlerne i den intelligente By Edinburgh ikke ere mere flinke.- Hvad Forsending af Øl herfra angaaer, troer jeg at maatte indskrænke mig til i dette Efteraar (i Decbr) at sende en kasse med Øl paa Flasker som Present til Theilmann. Afsætningen har nemlig i de sidste Maaneder overskredet den beregnede saameget, at mit Øl bestandigt er yngre end det skulde være til Hjemmebrug og det er saaledes kun lidet skikket til Forsending. Dertil kommer, at jeg frygter for, at det vilde være mindre stemmende med din Stilling i Youngers Bryggeri, at din Fader begyndte paa at optræde
som Concurrent i Edinburgh eller at bebude en Concurrence, som hvor ringe den vistnok vilde blive, dog næppe vilde være vel seet af Bryggerne dér.- Naar Du til næste Aar er taget til Burton eller London, falder dette Hensyn jo bort og da vil jeg ogsaa først være istand til at sende Øl, som jeg kan have Ære af og Æren er mig i dette Tilfælde som altid vigtigere end den mulige Fordel.-De Forsøg som jeg har tænkt paa og haaber at faae Leilighed til at gjøre i Vinter, skulle ikke gaae ud paa Andet end paa at opfriske de Erfaringer, jeg for mange Aar siden høstede med Hensyn til koldt overgjæret Øl, hvortil jeg vil bruge af min sædvanlige baierske Urt. Det bliver altsaa kun Gjærings-Forsøg for at sammenligne Resultatet af overgjæret og af undergjæret Øl af samme Urt. Kan jeg overkomme mere, har jeg nok Lyst til ogsaa at gjøre nogle Brygningsforsøg i det lille Apparat
der tidligere stod og ved Leilighed atter skal indrettes i Enden af Svalehuset, men jeg lægger ikke synderlig Vægt derpaa, før Du har været i Burton og har faet et fuldstændigere Indblik i det engelske Bryggeri, som kan tjene mig til Veiledning. Du har ikke sagt mig om Du i Edinburgh hos Younger har Leilighed eller kan faae den til at gjøre dig bekjendt med Porterbryggeriet. Det har jo ingen Hast og Du maa naturligviis tage een Ting for ad Gangen, men det interesserer mig dog meget at vide, om Du i denne Vinter kan faae noget Indblik i Porterbrygningen.- Dine Notitser om Abbey Bryggeriet og dets Methode have interesseret mig meget, skjøndt der er ikke er faa Ting, der forekommer mig alt Andet end rationelle, f.Ex Anvendelsen af Kobber til Mæskekar og endog til Gjæringskar!! Ligeledes den halvtørre Mæskning selv til tyndere Øl (hvor stort er Udbyttet i Forhold til Maltmængden ?) og Anvendelsen af ganske frisk Malt, m m.
Senere hen vil Du imidlertid bedre kunne skjønne, hvad der er Følgen at et Princip eller af gammel Vane eller af tilfældige og locale Forhold.- Jeg har ikke havt Tid til at reducere Analyse-Størrelserne til dansk Maal, men jeg seer, at Vandet i Edinburgh i hvert Fald ikke er det bedste til Lager-Øl, hvorimod Vandet i Burton er udmærket. Den sidstnævnte Analyse har jeg fundet ordret i Tizards' Værk. Overstreget: Er der nogen udviklet Brygger-Litteratur i England? - Taler Mr. Smith eller hans Søn ikke om hvad de have seet i Tydskland. Vise de nogen Tilbøielighed til at indføre Forbedringer ? Hvorlænge har man anvendt det nu brugelige Mæske-Apparat og veed Du om det er almindeligt i Bryggerierne in England ? Anvender man ingensteds dybe, kolde Kjeldere til Lagerrum eller Iis til Afkjøling ? I hvor mange Maaneder af Aaret brygges Porter til Export i London? Brygges den slags Porter i Burton. Hermed maa jeg slutte for idag. Med Hilsen fra din Moder din
Jacobsen
Kjære Carl!
Saasnart jeg igaar havde modtaget dit Brev, anmodede jeg Lind om at forskrive Poitevin's Lexicon til Dig. Jeg traf ham ikke hjemme og veed derfor ikke hvor snart det kan ventes, men forhaabentlig vil det nok komme hertil før Skibsfarten herfra til Leith standser. Det undrer mig forresten at Boghandlerne i den intelligente By Edinburgh ikke ere mere flinke.- Hvad Forsending af Øl herfra angaaer, troer jeg at maatte indskrænke mig til i dette Efteraar (i Decbr) at sende en kasse med Øl paa Flasker som Present til Theilmann. Afsætningen har nemlig i de sidste Maaneder overskredet den beregnede saameget, at mit Øl bestandigt er yngre end det skulde være til Hjemmebrug og det er saaledes kun lidet skikket til Forsending. Dertil kommer, at jeg frygter for, at det vilde være mindre stemmende med din Stilling i Youngers Bryggeri, at din Fader begyndte paa at optræde
som Concurrent i Edinburgh eller at bebude en Concurrence, som hvor ringe den vistnok vilde blive, dog næppe vilde være vel seet af Bryggerne dér.- Naar Du til næste Aar er taget til Burton eller London, falder dette Hensyn jo bort og da vil jeg ogsaa først være istand til at sende Øl, som jeg kan have Ære af og Æren er mig i dette Tilfælde som altid vigtigere end den mulige Fordel.-De Forsøg som jeg har tænkt paa og haaber at faae Leilighed til at gjøre i Vinter, skulle ikke gaae ud paa Andet end paa at opfriske de Erfaringer, jeg for mange Aar siden høstede med Hensyn til koldt overgjæret Øl, hvortil jeg vil bruge af min sædvanlige baierske Urt. Det bliver altsaa kun Gjærings-Forsøg for at sammenligne Resultatet af overgjæret og af undergjæret Øl af samme Urt. Kan jeg overkomme mere, har jeg nok Lyst til ogsaa at gjøre nogle Brygningsforsøg i det lille Apparat
der tidligere stod og ved Leilighed atter skal indrettes i Enden af Svalehuset, men jeg lægger ikke synderlig Vægt derpaa, før Du har været i Burton og har faet et fuldstændigere Indblik i det engelske Bryggeri, som kan tjene mig til Veiledning. Du har ikke sagt mig om Du i Edinburgh hos Younger har Leilighed eller kan faae den til at gjøre dig bekjendt med Porterbryggeriet. Det har jo ingen Hast og Du maa naturligviis tage een Ting for ad Gangen, men det interesserer mig dog meget at vide, om Du i denne Vinter kan faae noget Indblik i Porterbrygningen.- Dine Notitser om Abbey Bryggeriet og dets Methode have interesseret mig meget, skjøndt der er ikke er faa Ting, der forekommer mig alt Andet end rationelle, f.Ex Anvendelsen af Kobber til Mæskekar og endog til Gjæringskar!! Ligeledes den halvtørre Mæskning selv til tyndere Øl (hvor stort er Udbyttet i Forhold til Maltmængden ?) og Anvendelsen af ganske frisk Malt, m m.
Senere hen vil Du imidlertid bedre kunne skjønne, hvad der er Følgen at et Princip eller af gammel Vane eller af tilfældige og locale Forhold.- Jeg har ikke havt Tid til at reducere Analyse-Størrelserne til dansk Maal, men jeg seer, at Vandet i Edinburgh i hvert Fald ikke er det bedste til Lager-Øl, hvorimod Vandet i Burton er udmærket. Den sidstnævnte Analyse har jeg fundet ordret i Tizards' Værk. Overstreget: Er der nogen udviklet Brygger-Litteratur i England? - Taler Mr. Smith eller hans Søn ikke om hvad de have seet i Tydskland. Vise de nogen Tilbøielighed til at indføre Forbedringer ? Hvorlænge har man anvendt det nu brugelige Mæske-Apparat og veed Du om det er almindeligt i Bryggerierne in England ? Anvender man ingensteds dybe, kolde Kjeldere til Lagerrum eller Iis til Afkjøling ? I hvor mange Maaneder af Aaret brygges Porter til Export i London? Brygges den slags Porter i Burton. Hermed maa jeg slutte for idag. Med Hilsen fra din Moder din
Jacobsen
