1865-06-29

 
 
Bayonne og Biarritz d 29 Juni
 
I mit føreløbige Udkast til en Reiseplan havde jeg rigtignok optegnet Biarritz, men dette var et af de Puncter, jeg lagde mindst Vægt paa og alt havde opgivet, da mit forlængede Ophold i Paris berøvede mig en heel Uge, som skulde indvindes, men i en samtale med "Spidsmusen" opmuntrede denne mig stærkt til at besøge Biarritz med den Forsikring, at jeg ikke vilde fortryde det - og idag har jeg seet at han havde Ret.- Det er et nydeligt Sted; jeg kunde gjerne sige fortryllende.-Den biscayiske Bugts bølger vælter sig ind mod en steil Klippekyst (ikke høiere end Stevns) der paa begge Sider af Byen bestaaer af en fast, graa Steenmasse men lige ud for Byen er en løsere, rødgul Kalk, blandet med Konglomerat, hvori Bølgerne trænge ind, udvaske og udhule Gruber og Kløfter og dermed danner de mangfoldigste og forunderligste Former.- Dermed er der imellem Pynterne og i Ly af Skjærerne, der danne smaae Klippeøer udenfor dannet smaa Havne, der ligesom hele Strandbredden har en fortræffelig reen Sandbund (som ved Sorrent) og saaledes tilbyder Leilighed til Badning til enhver Tid, naar Bølgerne ikke ved en Stormflod slaae helt ind mod Klippen.- Disse Pynter og Kløfter og Skjær og den maleriske Beliggenhed af de rundt om paa Klipperne strøede Bygninger; mægtige Hoteller, elegante Villaer og venlige Kottager er allerede et smukt Syn, men hvad der gjør det saa overordentlig skjønt er deels det klare, gjennemsigtige Vand, deels Udsigten til begge Sider af Bugten: tilhøire Frankrigs Kyst og tilvenstre Pyrenæerne og Spaniens Bjerge. Har jeg hidtil, og med Grund, Klaget over at jeg ikke har seet smukke Bjerglinier i Horisonten, saa have Pyrenäerne idag holdt mig skadesløs derfor. Der er en forbausende riig Afvexling i Linier og Former fra de ganske bløde Bølger der hæve sig den ene bag den anden til lodret opstigende Masser, som Kønigstein og Lilienstein og til mere og mindre spidse ægyptiske Pyramider.- Nu var jeg ogsaa saa heldig at see dem under den forskjelligste Belysning. Da jeg kom dertil, var Luften deilig blaa og Solen brændte og udbredte en deilig Duft over Bjergene mod Syd; senere trak Skyer op og bragte Afvexling i Lys og Skygge og i Eftermiddag trak Skyerne sig sammen til et Tordenveir med næsten sort Luft over Havet, medens de forskjellige Bjerge med deres frodige, grønne Vegetation afvexlende belystes af det fulde eller brudte Sollys. Og Havet! hvor var det ikke deiligt blaat i Formiddags da det "maiestætisk smilede i kongelig Pragt", kun smykket med sine hvide Skumbrændinger lige ved Kysten. Da var det Ebbe og jeg kunde rolig gaae en lang Vei paa Sandet, tæt ved de tilbagevigende Smaabølger, men i Eftermiddag, da Havet hævede sig og Tordenskyerne bragte en lille Storm med sig, da brusede det med Larm og stærke Brændinger hen over mine Fodspor og bestandig nærmere mod Klippens Fod. Deri ligger - for mig- Havets store Fortrin fremfor alle andre skjønne Naturfænomener, at det viser sig som selvvirksomt, som begavet med et indre Liv, der taler høit (ja, bedøvende) og virker med Vælde. Neptuni Trefork var ikke at spøge med og man saae derfor ogsaa, da uveiret nærmede sig en Flok Fiskerbaade, som med deres skinnende hvide Seil havde dannet en nydelig Staffage paa det blaae Hav, pludselig fare afsted som en Flok Hinder, der kræmmes af et Skud og piilsnart jage tilbage til den sikre Havn indenfor Skjærene, hvor de ogsaa alle ankom og bleve trukne paa Land forinden Stormen naaede dem og med den en øsende Regn (den længe savnede) som jog mig ind i en Kafé, hvor jeg dog havde Udsigten fri til Havet.- Dersom jeg ikke havde en afgjort Uvilje mod Forandringer i en fattet Plan og derfor vidste, at der fra i morgen venter Breve paa mig i Bagnères de Luchon, var jeg bleven i Biarritz noget længere.- Ogsaa Spaniens Bjerge fristede mig og dersom Granada havde ligget ved Jernbanen havde jeg maaske ikke modstaaet Fristelsen. Nu faldt det mig ikke svært.- Der er en smuk Befolkning her* (Befolkningens Skjønhed aftog bestandigt paa min Rute (?) fra Normandiet og var paa det laveste i Poitiers, men begyndte atter at hæve sig i Bordeaux, hvor jeg allerede syntes at kunne spore endeel spanske Træk. Den simple Klasse her er Baskere) ikke paa langt nær saa almindelig som i Normandiet, men der er mange Skjønhedselementer og ikke faa virkelige Skjønheder af begge Kjøn; der er meget der minder om Rom: Pigerne der hente Vand fra de offentlige Kilder i store Krukker paa Hovedet og Fiskerpiger og Koner som bære store flade Kurve med friske Sardiner paa Hovedet med een eller begge Hænder i Siderne og med een Gang saa fast og kraftig, at Napoleons gamle Garde næppe har præsteret noget bedre og i hvert Fald ikke noget saa plastisk. Det er er forfærdeligt Hviin hvormed de udskrige "Sardines fraiches". Jeg havde ventet at se Badelivet i Biarritz i fuld Gang, men det opnaaede jeg ikke. Saisonen var ikke engang begyndt og flere Hoteller og Boutiker ikke aabnede. De aabner først d. 1ste Juli og man saae allevegne travle Forberedelser, som Dagen før et Marked. Nogle Familier vare dog ankomne og jeg saae baade Store og Smaae foretage "Vandpromenader", hvilket maa være ganske morsomt, naar hele Kysten vrimler af Pro-menerende.
Bagneres de Luchon d 4 Juli.I Fredags reiste jeg paa Jernbanen fra Bayonne til Pau; en smuk Vei opad den frugtbare Adour-dal med stadig Udsigt til Pyrenæerne.- Mit Hotel i Pau ligger ved en Plads, beplantet som en Esplanade; en høitliggende Terrasse med Floden Gave de Pau loge under sig og en dominerende Udsigt over Floddalen og Pyrenæerkjæden med alle dens For-Alper ligefor. Det er en brillant Udsigt, der imponerer med dens Skjønhed og Storhed og uvilkaarligt bringer En til at tænke paa og sammenligne den med Udsigten fra Münster i Bern.- Den sidste er ganske vidst mere storartet, men om den er skjønnere kan være tvivlsomt.- Pyrenæerne er ikke saa vældige som Berner-Alperne og de skinne ikke, som "Jomfruen", "Wetterhorn", "Eigar" osv, i den hvide Dragt over hele Toppen, men der ligger dog betydelige Snemasser i Huulningerne paa alle de Høieste Toppe, som tilstrækkeligt fremhæver dem. Derimod har Pyrenæerne, som jeg allerede har sagt, en overordentligt stor Mangfoldighed af Former og man overseer med eet Blik Foralper, Mellemalper og de største Høider ligesom etageviis optaarnede bag hinanden, lige fra deres Fod ved Flodens Bred.- Dertil kommer at Vegetationen, ikke alene i Dalene, hvor der dyrkes Viin og Mais, men helt op ad Bjergenes Sider er langt frodigere end Alpernes og at Trævæxten ikke som hist er lutter Naaletræer, men saagodtsom udelukkende Løvtræer; forneden mest Valnød og ægte Kastanie, blandet med Ege, Alme og Popler og høiere oppe alene de Sidstnævnte. Dette give hele Bjergnaturen et mindre alvorligt og øde Præg og gjør et mildt, venligt Indtryk.- Dersom Veiret havde været gunstigt, havde jeg fra Pau gjort en Udflugt paa et Par Dage ind i Osfau-Dalen, som skal være meget smuk men da det var faldet i Regnhjørnet, opgav jeg det. - Jeg havde ogsaa Beskjæftigelse nok med at besee Byen med dens maleriske Beliggenhed fra alle Sider og med atter og atter at nyde Udsigten til Bjergene fra de smukke Spadseregange, navnlig fra en med en Bøgelund bevoxet Bjergryg: le parc.En Mundfuld historiske Minder fik jeg ogsaa.. Slottet i Pau er nemlig Henrik 4 des Fødested, en ærværdig Bygning, hvis ældste og smukkeste Deel er fra c 1363.- Slottet er godt vedligeholdt og restaureret med megen Skjønsomhed men Indtrykket deraf forhøies ved det historiske Meublement.- I det kammer hvor Henrik 4de blev født, staar endnu hans hïhjertede Moder Jeanne d'Albrets Seng, "den mest udmærkede Fyrstinde i hendes Tidsalder". Ligeledes seer man H. 4des egen Seng og - hans Vugge, dannet af en mægtig Skildpaddeskal, som er ophængt, som en slags Hængekøie. Den blev med stor Fare og megen Snildhed frelst fra Undergang under Revolutionen. Dette Slot tjente ogsaa som Opholdsted for Abd el Kadr og hans Familie i den første Tid efter hans Troløse Fængsling. Hans Seng staar her endnu.Fra Pau reiste jeg i Søndags til Bagnères de Bigorre, som ligger ret smukt mellem Foralperne, men ikke er videre interessant. Derfra vilde jeg igaar have taget ad en Sti, som Murray skildrer som meget smuk over Bjergene hertil men de stærke Regnskyl i de senere Dage haver forstyrret en Strækning af Veien, saa at den for Øieblikket ikke kan passeres tilvogns og det var for anstrengende en Tour for "den Gamle" at foretage den tilfods; saa maatte jeg kjøre den mindre interessante men dog smukke Vei udenom Bjergene, d.v.s. de høie Bjerge, thi der var Bakker nok at kjøre op og nedad, undertiden med mærkelige Udsigter over dette Bakkeland, der egentlig er en stor Høislette, men gjennemkrydset af utallige Dalstrøg i alle Retninger, saa at det, seet fra en dominerende Høide, tager sig ud som et af uhyre Bølger oprørt Hav. Den største Deel er veldyrket med alle Slags Sæd, der trives fortræffeligt, thi der er betydeligt Quæghold, der græsser paa Bjergene og faar rigeligt Høe fra Engene, thi her seer man atter de saa længe savnede Enge. Quæget seer man derimod saa godt som ikke; det er tilfjelds.- I Aftes Kl. 6 kom jeg hertil. Her er smukt og venligt og meget livligt. Her er allerede mange "Badegjäster".- Der kan gjøres mange forskjellige Excursioner herfra deels korte tilfods eller tilhest, deels længere tildeels tilvogns.- Jeg vil derfor slaa mig tilro her i 14 Dage og studere Fransk, thi det er gaaet mig her som i Italien; jeg har glemt meget af Sproget, som jeg kunde hjemmefra imedens jeg reiste fra Sted til Sted. Nu skal det være alvor med at skrive Stiil!Selv her, ligeved Spaniens Grændse, er der et baiersk Ølbryggeri. Mon der ikke ogsaa skulde være lignende paa den anden Side Grændsen? Det var dog værd at vide.- Og nu lev vel! alle gode Venner! J. C. Jacobsen