1886-01-04
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Johan Nicolai Madvig
Dokumentindhold
Om J. C .Jacobsens og J. N. Madvigs divergerende opfattelse af kongemagten og Madvigs autoritet i befolkningen.
Transskription
Carlsberg 4 Januar 1886.
Deres Excellence
Hr Geheimeraad Madvig
Jeg maa være Dem særdeles megen Tak skyldig for Deres venlige Skrivelse, hvoraf jeg med Glæde seer, at De ikke har miskjendt det Sindelag, som dicterede mine aabenhjertige Udtalelser til Dem.
Da jeg nu veed at Deres Opfattelse af Kongemagtens Rettigheder og Pligter i Henhold til Grundloven er saa forskjellig fra min, at en fortsat Meningsudvexling derom vilde føre til en Strid, som let kunde forstyrre det personlige Forhold til Dem, hvorpaa jeg, som De veed, sætter den høieste Pris, vil jeg her afholde mig fra forskjellige Modbemærkninger, hvortil Deres Brev ellers kunde friste mig, hvorimod jeg, naar jeg, maaske snart, kommer til at udtale mig offenligt, selvfølgelig vil søge at gjøre min Opfattelse gjældende, men uden nogen polemisk Hentydning til Deres.
Jeg kan imidlertid ikke nedlægge Pennen, uden at henlede Deres Opmærksomhed paa og bede Dem at overveie en Kjendsgjerning, som paalægger Dem ganske særegne Forpligtelser, nemlig den umaadelige Vægt som et ord fra Dem har for den store Mængde af fornuftige og sandhedssøgende Medborgere, som ser op til Dem med en saadan Ærbødighed og Tillid, at de tage deres egen Fornuft fangen under en lydig Tro paa Rigtigheden af en Madvigs Ord.-
Om denne uhyre Indflydelse, som Deres Ord har i vide Kredse, har De selv sikkert ikke en tydelig Forestilling og De aner derfor ikke i hvor høi Grad Offenliggjørelsen af Deres "Betænkeligheder" kan skade Kongens og hans Regjerings Handlekraft paa et Tidspunct som dette, hvor hele Folkets Velfærd beroer paa Tilliden til Kongemagten i Danmark er stærkere end Folkethingsparlamentarismens oprørske Føreres Magt.
Kun naar det sande Forhold i denne Henseende fremtræder klart i Gjerning,
vil det Blændværk forsvinde, som hidtil har forvirret saa mange skikkelige Vælgere og først da vil Grundloven kunne bringe Folket den Ro og Udvikling til sand borgerlig Frihed, som alle ærlige danske Mænd bør bidrage til at fremme.
Om Kongemagtens forfatningsmæssige Grændser kunne almindelige Borgere uden Skade udtale afvigende Anskuelser, thi de betragtes kun som Enkeltmands Meninger, men naar en Madvig udtaler sig derom, faaer det for den store Mængde Betydning af en "Autoritets" Dom.
Dette veed jeg, at De mindst har villet og derfor troer jeg at skylde Dem og Fædrelandet at gjøre Dem opmærksom paa dette for Dem sikkert ubekjendte factiske Forhold.
Med Forsikkring om min .... Høiagtelse forbliver jeg
Deres ærbødige
J. C. Jacobsen
Deres Excellence
Hr Geheimeraad Madvig
Jeg maa være Dem særdeles megen Tak skyldig for Deres venlige Skrivelse, hvoraf jeg med Glæde seer, at De ikke har miskjendt det Sindelag, som dicterede mine aabenhjertige Udtalelser til Dem.
Da jeg nu veed at Deres Opfattelse af Kongemagtens Rettigheder og Pligter i Henhold til Grundloven er saa forskjellig fra min, at en fortsat Meningsudvexling derom vilde føre til en Strid, som let kunde forstyrre det personlige Forhold til Dem, hvorpaa jeg, som De veed, sætter den høieste Pris, vil jeg her afholde mig fra forskjellige Modbemærkninger, hvortil Deres Brev ellers kunde friste mig, hvorimod jeg, naar jeg, maaske snart, kommer til at udtale mig offenligt, selvfølgelig vil søge at gjøre min Opfattelse gjældende, men uden nogen polemisk Hentydning til Deres.
Jeg kan imidlertid ikke nedlægge Pennen, uden at henlede Deres Opmærksomhed paa og bede Dem at overveie en Kjendsgjerning, som paalægger Dem ganske særegne Forpligtelser, nemlig den umaadelige Vægt som et ord fra Dem har for den store Mængde af fornuftige og sandhedssøgende Medborgere, som ser op til Dem med en saadan Ærbødighed og Tillid, at de tage deres egen Fornuft fangen under en lydig Tro paa Rigtigheden af en Madvigs Ord.-
Om denne uhyre Indflydelse, som Deres Ord har i vide Kredse, har De selv sikkert ikke en tydelig Forestilling og De aner derfor ikke i hvor høi Grad Offenliggjørelsen af Deres "Betænkeligheder" kan skade Kongens og hans Regjerings Handlekraft paa et Tidspunct som dette, hvor hele Folkets Velfærd beroer paa Tilliden til Kongemagten i Danmark er stærkere end Folkethingsparlamentarismens oprørske Føreres Magt.
Kun naar det sande Forhold i denne Henseende fremtræder klart i Gjerning,
vil det Blændværk forsvinde, som hidtil har forvirret saa mange skikkelige Vælgere og først da vil Grundloven kunne bringe Folket den Ro og Udvikling til sand borgerlig Frihed, som alle ærlige danske Mænd bør bidrage til at fremme.
Om Kongemagtens forfatningsmæssige Grændser kunne almindelige Borgere uden Skade udtale afvigende Anskuelser, thi de betragtes kun som Enkeltmands Meninger, men naar en Madvig udtaler sig derom, faaer det for den store Mængde Betydning af en "Autoritets" Dom.
Dette veed jeg, at De mindst har villet og derfor troer jeg at skylde Dem og Fædrelandet at gjøre Dem opmærksom paa dette for Dem sikkert ubekjendte factiske Forhold.
Med Forsikkring om min .... Høiagtelse forbliver jeg
Deres ærbødige
J. C. Jacobsen
