J. C. Jacobsens arkiv

1884-07-14

Afsender

J. C. Jacobsen

Modtager

Agnes Bertelsen

Dokumentindhold

J. C. Jacobsen beretter om, hvad han havde oplevet, siden han skrev det sidste brev 8 dage tidligere. Sædvanligvis er J. C. Jacobsen meget begejstret for naturen i Alperne og i nområdet omkring Lago Maggiore.

Transskription


 
Nürnberg d 14 Juli 84 Aften
Kjære Frøken Bertelsen
Nu ere benene og hele Personen atter trætte og saa maa Haanden og Pennen atter gjøre Tjeneste. Da jeg nylig har skrevet til min Kone og til bryggeriet, er Touren nu til Dem, som ikke heller bør vare Stedbarn, og saa meget mindre, som det er min Skyld, at De er bundet til Hjemmet, for at passe mine Forretninger. -Det har været 8 meget inholdsrige Dage jeg har nydt, siden jeg sidst tilskrev Dem fra Genf, i hvilken Tid jeg 2 Gange har passeret Alperne og frydet mig ved Synet af Lago Maggiore og dens Omgivelser.Det har undertiden været sagt om mig*, blandt Andre af Fru Lindt, at jeg havde mere Sands for det Store og Storslaaede, end for det Skjønne, som fremtræder i mildere og besked-nere Skikkelser, og jeg tror at der kan være noget sandt* blandt Andre af Fru Lindt, og træffende i denne Bemærkning, men dog kun tildeels sandt, thi vel har jeg følt mig stærkest animeret og mest opløftet ved at see det Vældige og Imponerende i Alpeformationerne i Simplom og Gothard Passene, men jeg har dog ogsaa heelt og udeelt kunnet give mig hen til Nydelsen af den milde Skjønhed i den klare og.gjennemsigtige  Sø med de Boromeiske Øer i Midten og de smilende Bredder som omgive den, hvortil jeg hørte og nød en smuk Kommentar i en Koncert i Zurich  "Tonhalle " : Schumanns "Traumbilder". Jeg kunde fristes til at troe at han havde komponeret den ved Bredden af Lago Maggiore. -Det var heldigt at jeg paa denne dobbelte Alpeovergang først kom til Simplon, hvor jeg ikke alene kunde gribes af de stor-slaaede Naturscener, der fylde Sindet med Alvor, men tillige kunde beundre den store Napoleons dristige Storværk, at føre en Kjørevei over disse Høider og Svælg og gjennem disse Kløfter med lodrette Vægge af den haarde Granit og det som det første Exempel paa en slagen Landevei over de høiste Alper. Jeg siger at det var heldigt at jeg saae hans Storværk først, thi ved Synet af de Midler vor Tids Ingenieur-kunst har fundet til at overvinde slige Vanskeligheder, synes Napoleons første Værk kun lille. Det er tilvisse ogsaa en mægtig, vild og tilsyneladende ubetvingelig Natur vi møde i St.Gothardt, men dér fængeles Opmærksomheden dog mere paa Menneskets Værk, som har havt langt større Vanskelig-heder at overvinde end Napoleons fordi Jernbanerne ikke som Landeveie kunde stige med 1/16 men høist med 1/40 og hvor man derfor behøver en betydelig Længde for at stige f. Ex. et Par Hundrede Fod. Det er først lidt efter lidt at man har fundet paa, det eneste Middel til at skaffe sig denne nødvendige Længde og dette Middel er vel ikke nyt, men det er bragt i System paa den fuldkommenste Maade i St. Gothardt ved gjentagne Gange, ofte Slag i Slag, at bore sig ind i Bjerget og derinde at minere en Gang i en meget stor Cirkel som stiger i en Spiral opad, saaledes at man efter at være kjørt rundt derinde f. Ex. en halv Miil eller 12 000 Fod, kommer ud af Bjergvæggen lige over det Sted, hvor man gik ind, men 250-300 Fod høire oppe.- Det er umaadeligt interessant at iagttage disse Spring i Høiden mellem Indgangen forneden og Udgangen forover, men da Farten gaar saa hurtigt, maa man passe meget nøje paa og man er derfor i en idelig Anspæendelse paa hele denne Tour. Men efter enhver stærk Anspændelse følger altid en Slaphed og den indfandt sig ogsaa, da jeg sagde den store Alpennatur Farvel paa Veien til Zurich, men endnu mere, da jeg tabte de snedækte Alper af Syn efter at have passeret Boden-Søen. - Da jeg troede at det i denne Varme vilde blive mig for Anstrengende at gjøre Touren fra Zürich til Nürnberg i een Dag delte jeg den i 2 og overnattede i Ulm. Men der var Alt saa overfyldt, paa Grund af en stor Sängerfest, hvori alle tyske Stemmer deeltog, at jeg maatte tage tiltakke med en kummerligt Tagkammer (ikke et Værelse). Dette var ikke nogen synderlig Vækkende Indtrædelse i Tyskland og Farten fra Ulm her til Nürnberg, et langsomt Persontog, har været dræbende kjedeligt. - Nu skal jeg imidlertid igjen i Arbeide i Bryggerierne og saa er jeg atter i godt Humeur, selv mellem Tydskere. -
Jeg har her modtaget de Breve, som vare sendt directe hertil poste restante, saavel som et Brev og Aviser, som vare sendte til Marseille og derfra til Lyon, men som først ind-hentede mig her.Tak Anna Puds for hendes Brev. Hils hende og alle gode Venner, deriblandt Kogsbølles og Linds. Vær selv venligst hilset fra
Deres hengivne
J. C. Jacobsen
 

Fakta

PDF
Brev
Dansk
Nürnberg
FA 4-001-00015; F7
Rejsebrev, rejsebreve