1902-09-16
Afsender
Laura Jacobsen
Modtager
Helge Jacobsen
Dokumentindhold
Idet Laura Jacobsen fortæller hun er 83 kan brevet dateres til 1902, og da Vagn Jacobsens fødselsdag omtales må det være efter 14 september. Tante Jacobines fødselsdag er "i morgen den 17." Så brevet må dateres til 16. september 1902.Transskription
Min kjære velsignede Helge!
Tak for dit kjærlige Brev til min Fødselsdag, jeg havde saalænge ventet paa det, dog maa du ikke tro det er derfor, at det har været saa længe, inden jeg skriver til Dig, mine Tanker er stadig hos Eder. Snart lever jeg i Erindringen snart spørger jeg Fremtiden og ender saa med at anbefale Eder til Vorherre, at han vil drage Eder til sig, saa I faae Lyst til at leve med Ham i Eders Sind og Tanke. Læs og tænk paa hvad Chri Richardt skriver i sit digt Arbeid og Bøn
Jeg vil skrive det af, thi det er nok værd at lære uden af, i det hele vil jeg bede Eder at erindre Eders Salmevers som I finde smukke, det har altid glædet og trøstet mig i Sygdom at citere mine Salmevers og naar jeg ligger og ikke kan sove citerer jeg dem, og bliver saa lykkelig og glad derved og falder hyppig i søvn fordi jeg er bleven beroliget, det er som jeg følte Guds Nærhed. Det er ubeskrivelig styrkende.
Nu er din Moder kommet fra Hellebæk. I Søndags vare dine Forældre dernede hos Theo som endnu er dernede og nyder Luften med Edgar og Thorkild, de vilde jo feire Vagns Fødselsdag sammen. Tante Jacobine indbød i samme Anledning Agnes, Nanna, Kathinka, mig og et par andre til en smuk Middag og vi drak Vagns Skaal og sendte ham vore bedste Ønsker, vil du sige ham det, for at han kan sende hende en Hilsen. Vi skal ind at gratulere hende I morgen den 17 saa bliver hun 72. I dag har dine Forældre Selskab af en stor Flok Archaeologer fra Udlandet og vore egne Lærde tilligemed, de spise i Glyptoteket og alle mine Planter pryde dér. Det er morsomt at de komme lidt til Fornøielse, thi hos mig kommer næsten ingen. Johannes Stestrup er mig en jevnlig Gjest, og Ussings, og Djørups, mange ere døde og flere have taget Bolig paa Landet det baade for Vinter og Sommer som Veis, Professor Jespersen gift med Fr. Djørup, og Heilmanns de have kjøbt Huse, og befinde sig saavel derved. Jeg skal have den store (støre, red.) Glæde at Theo med sin Mand og sin Søn og Barnepige skal bo en Uges Tid hos mig, Madsen og Theodora i Sovekammeret Thorkild i hans Bedstefaders Stue, som vi i de senere Aar kalder Bibliotheket, om Dagen skal de være nede, jeg glæder mig ubeskrivelig dertil, Thorkild er et lille Mønsterbarn, stor kraftig og klog ser han ud som om han var 1 Aar.
Hvad siger I til at vore Breve skal befordres ved Elektricitet, de skal kommes i en Aluminiums Kapsel og fare ved Elektricitet gjennem Luften, men hvordan de skal finde dig og mig melder Bladet intet om.
Jeg skal hilse dig meget kjærlig fra Johanne Monrad. Hun kalder Dig sin specielle Ven. Det er fornøielig at see hvor glade de ere i det lille Hjem som de have bygget sig bestaaende af 2 Stuer og en Veranda som benyttes som Kykken. Hvide Væge Stengulv for Øieblikket ingen Vinduer men Vindruer istedet for. Hun laver Mad hvortil hun var meget dygtig, hun holder Huset i alle Retninger selv, thi de have ingen Hjelpere. Johanne kunde her overkomme det utrolige af mange Slags, dertil kommer hendes Sprogtalent, nu maa hun parlere paa Spansk daglig, men Fransk generede hende ikke det hjelper. Ja det er en Lykke, at have en kraftig Villie til at handle, den kan man Selv kaffe sig.
Jakob Brask bad mig at hilse og takke for Eders Kort som meget glædede ham, men han kunde ikke besvare dem medens han ligger i Leier. Den er i og ved Glostrup, det er svært nesten aldrig at være tør. De militære Øvelser foregaar i alslags Uføre, findes det ikke laver de det selv, og i Aar er det ikke vanskelig thi det regner altid. Fortel mig hvad I tage Eder for Vagns Fødselsdag. Hvorledes i morede Eder i Høilandene, hvormange Dage det tog. Hvis der er noget som jeg kan tjene Eder med da lad mig det vide. Lev nu vel kjære Helge og brug din Tid vel saa jeg snart maa see dig som et mere udviklet Menneske"Der ikke ligger som man siger paa den lade Side" – I glæde mig overordentlig hvis i skreve til mig.
Eders gamle 83 aarige Grandmama
P. S.
Eders Fader ser jeg sjelden mer end 1 Gang om Ugen. Han har endnu mere at tage vare end før I reiste, jeg troer det er savnet af Eder der bringer ham til at forsere sig
Et Lev vel, Lev vel Gud være hos eder og I hos ham
Johanne boer i Luzuriaga med Udsigt til Andes Bjærgene i Baggrunden en 1/4 Mil til en Jernbane Station og toget daglig forbi deres Vienje.