J. C. Jacobsens arkiv

1884-09-26

Dokumentindhold

Om ansættelsen af en inspektør til Frederiksborg Slot der også skal kunne fungere som bestyrelsens sekretær samt om vigtigheden af, hurtigst muligt, at få indrettet de mest tomme værelser på slottet med historiske malerier.

Transskription

26/9 1884

Kjære Hr Etatsraad Meldahl

For Fuldstændigheds Skyld sender jeg hermed Afskrift af Slutningen af min Indstilling til Museumsbestyrelsen:
"En saadan Museums-Inspecteur, der tillige kan fungere som Bestyrelsens Secretair, bør efter min Formening ansættes jo før jo heller og i hvert Fald saalænge før Museet overtager Localerne, at han til den Tid kan være nogenlunde fortrolig med den hele Institution og med de Pligter, der ville paahvile ham, naar Slottets indre Vedligeholdelse gaar over til Museet, hvorom der bør meddeles ham en udførlig Instruction.
Idet jeg fremsender disse Forslag til den ærede Bestyrelses Overveielse og i Haab om at De snart kunne komme til Forhandling i et møde, undlader jeg ikke at tilføie, at jeg i først kommende

Møde vil udbede mig Tilladelse til at bringe det af mig i Foråret indsendte Forslag om en Plan for Valget og Opstillingen af historiske Malerier mm. under Forhandling"-
________________
Dersom denne Indstilling, som jeg gjør Regning paa, bliver sat i Cirkulation, vil den jo snart komme til Dem og De vil da have Leilighed til at foreslaae hvilken Ordning af Tilsynet med Bygningerne, de finder nødvendigt og hvad der maaskee i denne Henseende bør gjøres strax, dersom Ansættelsen af en Inspecteur efter mit Forslag vil tage for lang Tid.
Jeg vilde eget ønske at planen for Valget af de historiske Fremstillinger kunde fremskyndes saameget som muligt, da vi i det Aar som begyndte i Gaar, have c 40.000 Kroner at disponere over som snarest muligt burde benyttes

til at bringe noget Indhold i de Rum hvor Tomheden er mest stødende, nemlig i den store Sal i 1ste Etage, hvor den ældste Tid skal skildres og i Christian d 4des Værelser, naar Frederik d 3de flyttes derfra.
Jeg troer at vi maae begynde, selv om de Kunstnere, vi nu have, baade Flertallet af de ældre og af de yngre, ikke give nogen Garanti for udmærkede Kunstværker, naar vi kun faae Billeder som fortælles paa en talende Maade.
Den Kunst at fortælle godt, vil først udvikles naar der bliver Leilighed til Øvelse deri.

Deres hengivne

J. C. Jacobsen

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
København
Rigsarkivet
Danmarks historie, Frederiksborg Slot, mæcenvirksomhed