1885-06-08
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Holger Drachmann
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen bekræfter, at han fortsat vil støtte Holger Drachmann økonomisk. Ny scanning afventes.
Transskription
Gl Carlsberg d 8de Juni 1885.
Hr Holger Drachmann.
Tarvis
Deres ærede Skrivelse af 1ste d. M indeholder saa meget, hvortil jeg kunde ønske at knytte forskjellige Betragtninger, at jeg frygter for at jeg ikke vil blive færdig dermed, men maa standse paa Halvveien. Jeg vil derfor begynde med Finalen og strax sige, at jeg efter moden Overveielse er kommen til det Resultat, at jeg bør opfylde Deres Anmodning om et Bidrag til at De med den fornødne Ro kan fortsætte Deres Litteraire Virksomhed, samt at jeg ogsaa vil være i Stand til at afsee den nævnte Sum af 3000 Kroner, hvilken jeg skal sende Dem saasnart jeg modtager Underretning om hvorhen den skal adresseres og om den kan sendes i en Bankanvisning paa Wien eller en anden Stad, hvormed de herværende Banker staae i Forbindelse. Til dette Tilsagn maa jeg dog knytte den Anmodning, at De ikke dedicerer det Værk, hvorpaa de arbeider, til mig, samt at det bliver ubekjendt for Alle, at det er mig, der har sendt Dem denne Understøttelse, da saavel dette Skridt fra min Side som Deres fremtidige Virksomhed ellers let kunde komme til at staae i et skjævt Lys.Ligesaalidt som det kunde falde mig ind at paalægge Dem nogetsomhelst Baand, ligesaalidt bør der kunne reises nogen Tvivl om, at De herefter arbeider med fuldstændig Frihed.Efter denne Ouverture føler jeg Trang til at besvare Deres aabne og uforbeholdne Henvendelse med en ligesaa
aabenhjertig Meddelelse af Grunden til at jeg har lovet at burde opfylde Deres Ønske. Lad mig da strax tilstaae, at Deres Arbeider i en tidligere Alder have gjort et saa lidet gunstigt Indtryk paa mig, at det har været mig vanskeligt at forvinde det og at jeg derfor aldeles ikke har læst Deres senere Arbeider, selv ikke saadanne som bleve almindeligt roste, ikke alene af Pressen, paa hvis Udtalelser saavel i den ene som i den anden Retning jeg ikke har lagt Vægt, men ogsaa af flere af mine Venner. Af disses Meddelelser har jeg vel faaet det Indtryk, at der gik en anden Aand gjennem Deres senere Arbeider end den, De tidligere bare Præget af, men hvorvidt denne Forandring kun var en Pendulsvingning som snart kunde afløses af en tilbagegaaende, eller om den var en Følge af at selve Tyngdepunctet i Deres aandelige Tilværelse var flyttet og kommen nogenlunde til Hvile, har hidtil forekommet mig tvivlsomt. Jeg haaber at De ikke vil tage det ilde op, naar jeg som en gammel Mand paa 74 Aar tilstaaer at jeg havde Vanskelighed ved at troe paa, at der allerede havde fundet et virkeligt Gjennembrud Sted og at De var kommen til Hvile i Troen paa Gud, paa den christelige Moral, paa Jordelivets Forkrænkelighed og paa det evige Liv hinsides.
Naar man selv i yngre Dage har været hildet i forskjellige Illusioner og Vildfarelser og veed hvor megen Tid og hvor stor Anstrengelse det koster at løsrive sig fra skjønne Drømme, f. Ex. om en omtrent ubegrundet "Frihed" for det enkelte Individ eller om den "folkelige Selvrensning, som synes saa naturlig og let, uagtet dens tilfredsstillende Gjennemførelse endnu i hele Verden hører til de uløste Opgaver og naar man veed hvor megen og hvor streng Selvprøvelse der kræves for at tilbagetrænge Egenkjærligheden
i dens forskjellige Former og har at søge og finde sit Livs rette Formaal og dermed sin Lykke i Opoffrelse for Samfundet, saa bliver man ganske naturligt en Tvivler, naar der tales om et hurtigt omslag hos Andre. De vil heraf kunne slutte, at det var med ikke ringe Overraskelse at jeg modtog et brev fra Dem og at jeg læste det med et kritisk Blik. Den første Gjennemlæsning rokkede dog saameget ved min forudfattede Mening, at jeg maate læse det flere Gange og ved en gjentagen Prøvelse af Deres aabenhjertige Udtalelser kom jeg efterhaanden til den Erkjendelse, at brevet vidnede om en dybtgaaende Selvkritik, som havde udviklet en alvorlig Villie hos Dem til at blive en ihærdig Sandhedssøger. Nu troer jeg paa denne Deres alvorlige Villie og paa at Deres Energie i Forbindelse med Deres almindeligt erkjendte Bagavelse vil sætte Dem i Stand til at udbrede Sandhedens Lys i vide Kredse til Bedste for Samfundet og derfor anseer jeg det for min Pligt, at bidrage hvad jeg formaaer til at støtte denne Virksomhed.-
Da De ved at omtale de politiske Modsætninger herhjemme benytter de gjængse Udtryk "Høire" og "Venstre" kan jeg ikke undlade at gjøre opmærksom paa at disse Navne ere høist vildledende for Mange, som troe, at Venstremændene ere Demokrater oh Høiremændene det modsatte. Intet er dog falskere, thi Kampem dreier sig for Venstres Side aldeles ikke om Gjennemførelsen af demokratiske Pricipper, men kun om at nogle magtlystne Lykkeriddere ville være Ministre og derfor udbrede taagede Forestillinger om de Herligheder, som de, naar de kom til Magten vile skaffe deres Tilhængere og Hjælpere. Og det saakladte "Høire" har kun som Modsætning til "Venstre" antaget dette Navn. Det er nemlig ikke noget Part i sædvanlig Forstand, da det ikke stræber efter noget for sig selv, men kun som Samfundsborger træde i Karakter for at værne hele Folket mod et enevældigt Herredømme af de egoistiske Førere for Venstre.
Den store Flerhed af "Høire" har, som vor Lovgivning lige siden 1849 viser, heller aldrig modsat sig, men tvertimod understøttet meget demokratiske Forslag, hvorimod det - dog langtfra tilstrækkeligt - har modsat sig egoistiske Forslag til bedste for et enkelt Parti.-
Heldigviis har vor Grundlov indført et virkeligt Tokammersystem (det bedste i Europa), som giver alle Klasser af Befolkningen, d.e. hele Folket, lige Ret og Del i Lovgivningen, men udelukker Parlamentarismen og dermed betrygges imod en enkelt Klasses Enevælde. Naar vi desuagtet i de senere Aar have lidt en Del under et enkelt Partis arrige Forsøg paa at hævne sig, fordi det ikke kunde tiltvinge sig Magten, da skyldes dette ene og alene den altfor vidt drevne Godmodighed og Mangel paa Energi baade hos Regjeringen og de Konservative, som af lutter Fredsommelighed have fundet sig i mange Overgreb og dermed givet Agitatorene Vind i Seilene og bestyrket dem i den Indbildning at de kunde tage Magten med Storm. Denne Boble er nu bristet d 1st April og dermed er Fortryllesen hævet.
Agitatorenes Afmagt kan nu ikke længere fordølges og dermed vil deres Rolle snart være udspillet. Dette ville de næste, ordinaire Folketingsvalg sikkert lægge for Dagen. Jeg har i øvrigt ikke betragtet Situationen i de senere Aar med saa stor Uro og Utaalmodighed som mange Andre, thi hvorledes kunde man vente at et Folk, som i politisk Forstand var aldeles umodent, ja, reent ud sagt, Børn, Strax skulde forstaae at benytte en udstakt politsk Myndighed paa rette Maade ? Det har jo intet af de europæiske Folk, som siden den franske Revolution have faaet frie Forfatninger, endnu ...
Jeg troer derfor paa en lykkelig Fremtid for Danmark, om jeg end ikke oplever den.
Med Høiagtelse Deres ærbødige
J. C. Jacobsen
Hr Holger Drachmann.
Tarvis
Deres ærede Skrivelse af 1ste d. M indeholder saa meget, hvortil jeg kunde ønske at knytte forskjellige Betragtninger, at jeg frygter for at jeg ikke vil blive færdig dermed, men maa standse paa Halvveien. Jeg vil derfor begynde med Finalen og strax sige, at jeg efter moden Overveielse er kommen til det Resultat, at jeg bør opfylde Deres Anmodning om et Bidrag til at De med den fornødne Ro kan fortsætte Deres Litteraire Virksomhed, samt at jeg ogsaa vil være i Stand til at afsee den nævnte Sum af 3000 Kroner, hvilken jeg skal sende Dem saasnart jeg modtager Underretning om hvorhen den skal adresseres og om den kan sendes i en Bankanvisning paa Wien eller en anden Stad, hvormed de herværende Banker staae i Forbindelse. Til dette Tilsagn maa jeg dog knytte den Anmodning, at De ikke dedicerer det Værk, hvorpaa de arbeider, til mig, samt at det bliver ubekjendt for Alle, at det er mig, der har sendt Dem denne Understøttelse, da saavel dette Skridt fra min Side som Deres fremtidige Virksomhed ellers let kunde komme til at staae i et skjævt Lys.Ligesaalidt som det kunde falde mig ind at paalægge Dem nogetsomhelst Baand, ligesaalidt bør der kunne reises nogen Tvivl om, at De herefter arbeider med fuldstændig Frihed.Efter denne Ouverture føler jeg Trang til at besvare Deres aabne og uforbeholdne Henvendelse med en ligesaa
aabenhjertig Meddelelse af Grunden til at jeg har lovet at burde opfylde Deres Ønske. Lad mig da strax tilstaae, at Deres Arbeider i en tidligere Alder have gjort et saa lidet gunstigt Indtryk paa mig, at det har været mig vanskeligt at forvinde det og at jeg derfor aldeles ikke har læst Deres senere Arbeider, selv ikke saadanne som bleve almindeligt roste, ikke alene af Pressen, paa hvis Udtalelser saavel i den ene som i den anden Retning jeg ikke har lagt Vægt, men ogsaa af flere af mine Venner. Af disses Meddelelser har jeg vel faaet det Indtryk, at der gik en anden Aand gjennem Deres senere Arbeider end den, De tidligere bare Præget af, men hvorvidt denne Forandring kun var en Pendulsvingning som snart kunde afløses af en tilbagegaaende, eller om den var en Følge af at selve Tyngdepunctet i Deres aandelige Tilværelse var flyttet og kommen nogenlunde til Hvile, har hidtil forekommet mig tvivlsomt. Jeg haaber at De ikke vil tage det ilde op, naar jeg som en gammel Mand paa 74 Aar tilstaaer at jeg havde Vanskelighed ved at troe paa, at der allerede havde fundet et virkeligt Gjennembrud Sted og at De var kommen til Hvile i Troen paa Gud, paa den christelige Moral, paa Jordelivets Forkrænkelighed og paa det evige Liv hinsides.
Naar man selv i yngre Dage har været hildet i forskjellige Illusioner og Vildfarelser og veed hvor megen Tid og hvor stor Anstrengelse det koster at løsrive sig fra skjønne Drømme, f. Ex. om en omtrent ubegrundet "Frihed" for det enkelte Individ eller om den "folkelige Selvrensning, som synes saa naturlig og let, uagtet dens tilfredsstillende Gjennemførelse endnu i hele Verden hører til de uløste Opgaver og naar man veed hvor megen og hvor streng Selvprøvelse der kræves for at tilbagetrænge Egenkjærligheden
i dens forskjellige Former og har at søge og finde sit Livs rette Formaal og dermed sin Lykke i Opoffrelse for Samfundet, saa bliver man ganske naturligt en Tvivler, naar der tales om et hurtigt omslag hos Andre. De vil heraf kunne slutte, at det var med ikke ringe Overraskelse at jeg modtog et brev fra Dem og at jeg læste det med et kritisk Blik. Den første Gjennemlæsning rokkede dog saameget ved min forudfattede Mening, at jeg maate læse det flere Gange og ved en gjentagen Prøvelse af Deres aabenhjertige Udtalelser kom jeg efterhaanden til den Erkjendelse, at brevet vidnede om en dybtgaaende Selvkritik, som havde udviklet en alvorlig Villie hos Dem til at blive en ihærdig Sandhedssøger. Nu troer jeg paa denne Deres alvorlige Villie og paa at Deres Energie i Forbindelse med Deres almindeligt erkjendte Bagavelse vil sætte Dem i Stand til at udbrede Sandhedens Lys i vide Kredse til Bedste for Samfundet og derfor anseer jeg det for min Pligt, at bidrage hvad jeg formaaer til at støtte denne Virksomhed.-
Da De ved at omtale de politiske Modsætninger herhjemme benytter de gjængse Udtryk "Høire" og "Venstre" kan jeg ikke undlade at gjøre opmærksom paa at disse Navne ere høist vildledende for Mange, som troe, at Venstremændene ere Demokrater oh Høiremændene det modsatte. Intet er dog falskere, thi Kampem dreier sig for Venstres Side aldeles ikke om Gjennemførelsen af demokratiske Pricipper, men kun om at nogle magtlystne Lykkeriddere ville være Ministre og derfor udbrede taagede Forestillinger om de Herligheder, som de, naar de kom til Magten vile skaffe deres Tilhængere og Hjælpere. Og det saakladte "Høire" har kun som Modsætning til "Venstre" antaget dette Navn. Det er nemlig ikke noget Part i sædvanlig Forstand, da det ikke stræber efter noget for sig selv, men kun som Samfundsborger træde i Karakter for at værne hele Folket mod et enevældigt Herredømme af de egoistiske Førere for Venstre.
Den store Flerhed af "Høire" har, som vor Lovgivning lige siden 1849 viser, heller aldrig modsat sig, men tvertimod understøttet meget demokratiske Forslag, hvorimod det - dog langtfra tilstrækkeligt - har modsat sig egoistiske Forslag til bedste for et enkelt Parti.-
Heldigviis har vor Grundlov indført et virkeligt Tokammersystem (det bedste i Europa), som giver alle Klasser af Befolkningen, d.e. hele Folket, lige Ret og Del i Lovgivningen, men udelukker Parlamentarismen og dermed betrygges imod en enkelt Klasses Enevælde. Naar vi desuagtet i de senere Aar have lidt en Del under et enkelt Partis arrige Forsøg paa at hævne sig, fordi det ikke kunde tiltvinge sig Magten, da skyldes dette ene og alene den altfor vidt drevne Godmodighed og Mangel paa Energi baade hos Regjeringen og de Konservative, som af lutter Fredsommelighed have fundet sig i mange Overgreb og dermed givet Agitatorene Vind i Seilene og bestyrket dem i den Indbildning at de kunde tage Magten med Storm. Denne Boble er nu bristet d 1st April og dermed er Fortryllesen hævet.
Agitatorenes Afmagt kan nu ikke længere fordølges og dermed vil deres Rolle snart være udspillet. Dette ville de næste, ordinaire Folketingsvalg sikkert lægge for Dagen. Jeg har i øvrigt ikke betragtet Situationen i de senere Aar med saa stor Uro og Utaalmodighed som mange Andre, thi hvorledes kunde man vente at et Folk, som i politisk Forstand var aldeles umodent, ja, reent ud sagt, Børn, Strax skulde forstaae at benytte en udstakt politsk Myndighed paa rette Maade ? Det har jo intet af de europæiske Folk, som siden den franske Revolution have faaet frie Forfatninger, endnu ...
Jeg troer derfor paa en lykkelig Fremtid for Danmark, om jeg end ikke oplever den.
Med Høiagtelse Deres ærbødige
J. C. Jacobsen
