1859-08-07
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen skriver til Carl, der er på rejse med sin lærer K. H. Schow. Brevet er fuldt af formaninger og holdt i en alfaderlig tone. I slutningen kommenterer J. C. Carls stammen.
Transskription
Carlsberg 7 August 1859
Min kjære Carl!
Tak for dit Brev fra Meyringen, hvoraf vi med Glæde saae at Du befandt Dig vel og at Reisen hidtil var gaaet heldigt. At dit Ildebefindende paa Heidelberg ikke har været af videre Betydning kan jeg, foruden af dine egne Ytringer derom, ogsaa see deraf, at Du dagen efter kunde klavre op til Toppen af Strasburger Münster. Jeg har betragtet Billedet deraf og maa erkjende, at Du er kommen et godt Styke høiere op end jeg har været og tænkt at kunne naae. Gid dette ogsaa i andre Henseender maa gjentage sig! Gid Du ogsaa i Kundskabsfylde, Indsigt og Dygtighed maa naae i samme Forhold længere op end jeg har kunnet, da vil min største Forhaabning og mit kjæreste Ønske vorde opfyldt! Af Dit Brev seer jeg, at I muligt opgive Touren til Chamouny, hvilket - som Du af mit forrige Brev vil see - ingenlunde vilde overraske eller bedrøve mig, da jeg troer at den Bjergnatur I have seet i Berner-Oberland er saa storartet, at det kan være ligesaa interessant at see og nyde den tilgavns, som at see endnu mere, selv om dette Mere ogaa er endnu lidt større.
Men i hvert Fald haaber jeg, at Reisen er gaaet over Lausanne og Genf, til hvilke tvende Stæder jeg efter Aftale har sendt Breve, som vel ikke indeholde noget Vigtigt, men som jeg dog nødig vilde have at Du skulde gaae glip af, da jeg formoder at Du selv under Reiselivets rastløse Nydelse dog har maattet længes efter at høre Noget fra "Hjemmet". Jeg antager ikke at der under de Forhold hvori Du befinder Dig paa denne Reise, som holder Dig i stadig Virksomhed og tilmed i Selskab med en Landsmand, der er din gamle Bekjendte og Lærer, kan være Tale om at Du kan føle "Hjemvee", men jeg vil dog haabe at Du selv i Europas skjønneste Egne og i Versdenstædernes larmende Vrimmel hvor Du er omgivet af Alt, der kan imponere og Sindet, ikke lider noget Skaar i de Følelser, der knytte Dig til dit "Hjem" og at Du med Glæde imødeseer og modtager en Hilsen derfra. Men er dette Dig kjært, maa Du ogsaa kunne tænke Dig, at de der ere i Hjemmet ville føle en lignende Glæde ved at modtage en Hilsen fra Dig og helst naturligviis i en mere personlig Henvendelse til de Enkelte end det generelle "Lev vel"!, som
vistnok er ligesaa godt meent, men ikke gjør ligesaa tilfreds-stillende et Indtryk, som naar det fremtræder i en fyldigere Form. At dine 2 første Breve iøvrigt have været saa lakoniske, vil jeg ingenlunde klage over, da jeg selv har anbefalet det. Derimod kunde jeg nok ønske at erholde
et mere udførligt Brev fra Paris, (hvor du neppe vil mangle Leilighed til at skrive et saadant), som kan give os et Billede af den Stemning, hvori Du befinder Dig, medens Indtrykket af det Du har seet og glædet Dig over, endnu er aldeles frisk. Foruden den Glæde, som vi vilde have deraf, kan jeg ogsaa anbefale Dig dette Arbeide for din egen Skyld, da du dermed bringer det Seete og Oplevede til større Klarhed for dig selv. Man burde derfor altid have saamange Hviletimer paa en Reise, at man efterhaanden kunde optegne det væsentlige Udbytte deraf i Form af "Meddelelser til Hjemmet", thi et tørt Register med Angivelse af Dag og Time har man ingen Fornøielse af strax og endnu mindre senere. Det vil du ogsaa nok erfare.
Mandag d 8 August.
Af Nyheder herhjemme fra veed jeg ingen som kunne interessere Dig. Vi befinde os som sædvanligt vel og vore Venner ligesaa saae vidt vi vide, thi vi have kun seet faa siden Du reiste. Igaaer vilde vi have besøgt Prof. Nielsens i Lyngbye, men bleve forsinkede deri af nogle Regnbyger, hvorved jeg fik Tid tilovers til at passiare lidt med Dig. Nu maa jeg skynde mig at skrive Brevet færdigt, da jeg hvert Øieblik venter de sidste Dele af det nye Maskineri, ved hvis Opstilling jeg maa være tilstede. Med Bygningen gaaer det godt fremad, saa vi i Løbet af denne Uge skulde have Reisegilde. Du gaaer altsaa Glip af den Fornøielse at præsidere ved denne høitidlige Leilighed, men kan vel nok forvinde Sorgen derover, naar Du faaer Keiser Napoleon med samt hans Garde og hans Zouaver osv., osv., at see - (Glem ikke hvad jeg har sagt dig om at undgaae stærk Trængsel.) Formodentlig skriver jeg engang endnu
til Paris, saaledes at Du kan faa Brevet om Torsdagen d 18de.- Lad mig i dit første Brev vide i hvilket Hotel I boe i Paris.- Husk paa T-ungen!
[På langs] Din Moder skriver selv til dig og bringer dig nok Husets Hilsener. Jeg har derfor kun min egen at bringe til Dig og Schow. Lev vel, Lev vel! Din hengivne Fader Jacobsen
Min kjære Carl!
Tak for dit Brev fra Meyringen, hvoraf vi med Glæde saae at Du befandt Dig vel og at Reisen hidtil var gaaet heldigt. At dit Ildebefindende paa Heidelberg ikke har været af videre Betydning kan jeg, foruden af dine egne Ytringer derom, ogsaa see deraf, at Du dagen efter kunde klavre op til Toppen af Strasburger Münster. Jeg har betragtet Billedet deraf og maa erkjende, at Du er kommen et godt Styke høiere op end jeg har været og tænkt at kunne naae. Gid dette ogsaa i andre Henseender maa gjentage sig! Gid Du ogsaa i Kundskabsfylde, Indsigt og Dygtighed maa naae i samme Forhold længere op end jeg har kunnet, da vil min største Forhaabning og mit kjæreste Ønske vorde opfyldt! Af Dit Brev seer jeg, at I muligt opgive Touren til Chamouny, hvilket - som Du af mit forrige Brev vil see - ingenlunde vilde overraske eller bedrøve mig, da jeg troer at den Bjergnatur I have seet i Berner-Oberland er saa storartet, at det kan være ligesaa interessant at see og nyde den tilgavns, som at see endnu mere, selv om dette Mere ogaa er endnu lidt større.
Men i hvert Fald haaber jeg, at Reisen er gaaet over Lausanne og Genf, til hvilke tvende Stæder jeg efter Aftale har sendt Breve, som vel ikke indeholde noget Vigtigt, men som jeg dog nødig vilde have at Du skulde gaae glip af, da jeg formoder at Du selv under Reiselivets rastløse Nydelse dog har maattet længes efter at høre Noget fra "Hjemmet". Jeg antager ikke at der under de Forhold hvori Du befinder Dig paa denne Reise, som holder Dig i stadig Virksomhed og tilmed i Selskab med en Landsmand, der er din gamle Bekjendte og Lærer, kan være Tale om at Du kan føle "Hjemvee", men jeg vil dog haabe at Du selv i Europas skjønneste Egne og i Versdenstædernes larmende Vrimmel hvor Du er omgivet af Alt, der kan imponere og Sindet, ikke lider noget Skaar i de Følelser, der knytte Dig til dit "Hjem" og at Du med Glæde imødeseer og modtager en Hilsen derfra. Men er dette Dig kjært, maa Du ogsaa kunne tænke Dig, at de der ere i Hjemmet ville føle en lignende Glæde ved at modtage en Hilsen fra Dig og helst naturligviis i en mere personlig Henvendelse til de Enkelte end det generelle "Lev vel"!, som
vistnok er ligesaa godt meent, men ikke gjør ligesaa tilfreds-stillende et Indtryk, som naar det fremtræder i en fyldigere Form. At dine 2 første Breve iøvrigt have været saa lakoniske, vil jeg ingenlunde klage over, da jeg selv har anbefalet det. Derimod kunde jeg nok ønske at erholde
et mere udførligt Brev fra Paris, (hvor du neppe vil mangle Leilighed til at skrive et saadant), som kan give os et Billede af den Stemning, hvori Du befinder Dig, medens Indtrykket af det Du har seet og glædet Dig over, endnu er aldeles frisk. Foruden den Glæde, som vi vilde have deraf, kan jeg ogsaa anbefale Dig dette Arbeide for din egen Skyld, da du dermed bringer det Seete og Oplevede til større Klarhed for dig selv. Man burde derfor altid have saamange Hviletimer paa en Reise, at man efterhaanden kunde optegne det væsentlige Udbytte deraf i Form af "Meddelelser til Hjemmet", thi et tørt Register med Angivelse af Dag og Time har man ingen Fornøielse af strax og endnu mindre senere. Det vil du ogsaa nok erfare.
Mandag d 8 August.
Af Nyheder herhjemme fra veed jeg ingen som kunne interessere Dig. Vi befinde os som sædvanligt vel og vore Venner ligesaa saae vidt vi vide, thi vi have kun seet faa siden Du reiste. Igaaer vilde vi have besøgt Prof. Nielsens i Lyngbye, men bleve forsinkede deri af nogle Regnbyger, hvorved jeg fik Tid tilovers til at passiare lidt med Dig. Nu maa jeg skynde mig at skrive Brevet færdigt, da jeg hvert Øieblik venter de sidste Dele af det nye Maskineri, ved hvis Opstilling jeg maa være tilstede. Med Bygningen gaaer det godt fremad, saa vi i Løbet af denne Uge skulde have Reisegilde. Du gaaer altsaa Glip af den Fornøielse at præsidere ved denne høitidlige Leilighed, men kan vel nok forvinde Sorgen derover, naar Du faaer Keiser Napoleon med samt hans Garde og hans Zouaver osv., osv., at see - (Glem ikke hvad jeg har sagt dig om at undgaae stærk Trængsel.) Formodentlig skriver jeg engang endnu
til Paris, saaledes at Du kan faa Brevet om Torsdagen d 18de.- Lad mig i dit første Brev vide i hvilket Hotel I boe i Paris.- Husk paa T-ungen!
[På langs] Din Moder skriver selv til dig og bringer dig nok Husets Hilsener. Jeg har derfor kun min egen at bringe til Dig og Schow. Lev vel, Lev vel! Din hengivne Fader Jacobsen
