1870-01-16

Søndag Aften d 16/1-70
 
Kjære Carl! 
Da jeg af dit Brev, som jeg modtog idag, seer at Du er noget ilde tilmode over, at Du ikke tør gaae ind paa mit Forslag om Dampkogning, skynder jeg mig med at sige Dig, at dine Betænkeligheder slet ikke have forundret mig eller ere komne uventet.- Jeg finder det ganske naturligt, at Du, der kun har seet uheldige Resultater af Dampkogning, ikke kan have dén Tillid dertil, som jeg, der er i det, som det synes enestaaende x), Tilfælde, at have anvendt den med Held.- I dine Betragtninger derover, hvis Fornuftighed jeg med stor Tilfredshed anerkjender, har Du, som jeg troer, ogsaa truffet temmelig lige paa det afgjørende Punct, hvori de Andres Uheld ligger: nemlig at Kogheden ikke gjennemtrænger hele Vædsken uophørligt. Dette har jeg opnaaet ved 2 Midler, deels ved at mine Kjedler ere damptæt lukkede
x) Jeg har ikke vidst at jeg var den eneste heldige og har derfor ikke betragtet Dampkogning med personlig Forkjærlighed som min "Øiesteen". Nu gjør jeg det naturligviis

deels ved Rørapparatet i Forbindelse med Kjedlernes langagtige Form og forholdsviis ringe Diameter (6 Fod). Hvilken Betydning Rørapparatet har, sees tydeligt, naar det af en eller anden Grund standser under Dampkogningen, thi saa stiger øieblikkeligt Spændingen i Dampenveloppen meget stærkt, d.v.s. Dampen kan ikke afgive sin Varme hurtigt nok til Vædsken i Kjedlen.- Saasnart Røreapparatet atter kommer i Gang, falder Spændingen atter i Enveloppen. Derfor frygtede jeg ikke for at anbefale Dampkogning, selv til Kjedler, der ikke ere hermetisk lukkede, naar de kun ere cylindriske og have Røreapparat, der stryger tæt forbi Omkredsen. Iøvrigt har Du Ret i, at der haves forøget Sikkerhed for at Kogheden gjennemtrænger hele Vædsken derved at Kjedlerne ere lukkede og arbeide under et lidet Damptryk. Dette kunde

jeg ikke foreslaae Dig, at anvende til Ale, før Du havde faaet Din Fabrication i en fuldkommen tilfredsstillende Gang, men i Forventning af, at Du gjemmer de Breve, hvori jeg meddeler mine Erfaringer og maaske senere vil gjennemløbe dem, vil jeg her sige, at jeg troer at Du i sin Tid bør forsøge at lukke Kjedlerne ogsaa til Ale.- Naar jeg vil aabne den store Sikkerhedsventil paa mine Bryggerkjedler, kan jeg koge aldeles uden Tryk og naar jeg lukker den store Ventil og lader Dampen gjennem den mindre gaae directe i Vandet i Forvarmeren, hvor der kun er 2½ Fods Vandtryk at overvinde, er Spændingen i Bryggerkjedlen kun 1 pund [pundtegn] eller 2 Tommer Qvægsølv, altsaa ikke mere end Forskjellen mellem 27 og 29 Tommers Barometerstand og Varmen i Kjedlen er kun c 81 [gradtegn] R. Jeg troer derfor ikke, at der er nogen Fare derved, men jeg vil ikke paastaae, hvad jeg ikke kan bevise; dette kan kun Erfaringen gjøre og denne bør Du, ganske vist med Forsigtighed

søge at samle, naar Du først føler dig "fast i Sadlen". - Heri er jeg fuldstændig enig med Dig.-Der er absolut Intet til Hinder for at opstille de 2 Kjedler, der fra Begyndelsen ville være tilstrækkelige x), med Indmuring til aaben Ild, i det rummelige Bryggerilocale og Dampene fra de aabne Kjedler ville faae let Udgang deels gjennem Vinduerne lige med Loftet, deels gjennem murede Emrør ovenud Taget. Det er først naar der behøves 4 Kjedler, at den symmetriske Opstilling vilde hindres ved indmurede Kjedler, men de kunne i hvert Fald faae Plads, naar de gjøres langagtige.- De 2 første Kjedler kunde jo gjerne gjøres runde, som de engelske, dersom Du satte særlig Priis derpaa, men jeg troer at denne Form har sin Grund deels i deres betydelige Rumfang der gjør den opadhvælvede Bund om ikke nødvendig, saa dog hensigtsmæssig, deels maaske i Bestræbelsen for at faae en
x) baade til engelsk og baiersk Brygning.- Men Størrelsen ? bør da ikke helst have noget forskjellig Rumfang ?

II
ligesaa livlig Kogning i Midten af den store Masse, som ved Siderne, deels vistnok ogsaa i en almindelig udbredt, men falsk Forestilling om at forøge Flammens Virkning ved at "standse" den, idet man tvinger den til at gaae lidt "nedad".- Da Du ikke har indvendt Noget imod den cylindriske Form af Bunden, antager jeg, at Du er tilfreds dermed, i hvilket Fald jeg vil foreslaae at gjøre Kjedlens Rand foroven saaledes, at der eventuelt i sin Tid kan skrues et hvælvet Laag derpaa.- Men dersom Du ønsker Kjedlerne af en anden Form, skal Du faae dem, som Du vil. Dette Spørgsmaal er det forresten tidsnok at afgjøre, naar vi tales ved eller naar Du er kommen hjem.- Det samme gjælder om Mæskekarrene - af Træ eller galvaniseret Jern ? - med eller uden Enveloppe ? ligeledes om Mæskemaskinen. Steeles Formæsker har jeg jo disponibel. Pumper har Du vel bestilt. Valseværket vilde jeg tilraade at tage hos Kolb, men vel (vælg , red.) et No mindre end mit

Hvad Baudelots Svaleapparat angaaer, siger jeg som Du om Dampkogning: det er muligt, at det er godt, at Urtens Betanddele faae rigelig Leilighed til at komme i Berøring med Luftens Ilt, men jeg har ikke Overbeviisning derom og ingen Tro derpaa, tvertimod, og jeg vil derfor ikke tilraade Dig, at anvende det til Exportøl. Det kan neppe være saa besparende paa Iis eller koldt Vand eller hurtigere virkende som min Bennett (er Allsop's ikke af Bennet?) og jeg synes desuden ikke at vi have nogen Høide at give bort dertil, men hvad Reengjøring angaaer, staaer min "Bennett" ubetinget over alle andre. Det blæses reent i et Nu. Det skal Du faae at see.- Vogelius har bestilt 2 lignende til begge hans Svalehuse.Et Brewers Room bør der naturligviis være. Foreløbigt kan det være i den Halve Deel af selve Bryggeriet, som ikke benyttes. Senere har jeg, ligesom Du, tænkt paa Taarnpartiet eller paa et Værelse under Køllerne ved Siden af Dampmaskinen, hvilket ellers

og vistnok bedst kunde blive et lille Værksted for Masinmestrene. Husker Du Hans Jørgen ? Ham har jeg tiltænkt Dig.- Jeg har paatænkt at gjøre hele Hovedskorstenen af Jern ligefra Jorden af og at omgive den med et muret Rør og benytte dette Varmekammer til Køllens Brug.Med et udvendigt Thermometer paa Køllen tør jeg indestaae for, at Du kan holde Varmen nøiagtigt som Du vil, paa 1à 2 (gradtegn) R. For Sikkerheds og din Beroligelses Skyld vil jeg anbringe Spjæld ved Indgangen fra dette Varmekammer til Køllen, saa at Du, naar Du vil og i visse Tilfælde kan lade den varme Luftstrøm gaae ovenud. Da jeg talte med Hüttemeier derom, sagde han, som jeg ventede, at han ikke vilde tilraade at gjøre en saadan, indelukket Skorsten af smedede Jernplader, men foreslog Støbejern, hvoraf der til omtrent samme Priis leveres Vand og Gas-Rør af 30 eller 36" Diameter med Muffer. Derom skal jeg nu indhente Oplysning. Denne Idee tiltaler mig meget.

En anden Idee, som Folk beære med Navnet "snild", har jeg nok ikke omtalt for Dig.- Naar der skal anbringes en Vandbeholder i det "tegnede" Taarn med Uhrværk ovenover, maa der være en Trappe og igjennem Vandtaarnet. Dette er kun 6 Alen i (kvadrattegning) indvendig og Vandbeholderen kan ikke nittes sammen paa Stedet, uden at der er udvendig Plads af 18" til Smedene. Skal denne Plads nu paa den ene Side udvides til mindst 1 Alen for en Trappe, bliver Vandbeholderen for lille. Jeg fandt derfor paa, at gjøre den rund hvilket tillader at gjøre den fulde 6 Al i Diameter, da man kan staae i Hjørnerne og nitte den runde Form tillader at gjøre den 10' høi, istedetfor at man med flade Vægge, med Afstivninger, ikke gjerne gaaer over 6'.- Igjennem Midten af Vandbeholderen fører da et aabent Rør af 2 1/4 eller 2½' Radius, hvorigjennem man stiger op ad en sædvanlig Snegletrappe af Jern.- Jeg faaer dermed et Rum

III
til Vand af 94 x 10 ' istedetfor 100 x 6 ' og en smuk Trappe istedetfor en Stige af 8 - 9 Alens Høide ved Siden. Du kan mærke, at jeg er forfængelig af min "snilde" Idee, men Dig kan jeg jo nok betroe det.- - Jeg har talt baade med Beckmann og med Nebelong om de graae Steen men begge fraraade, at anvende Dem i større Masse, da de med Tiden, især i fugtigt Veir, antage en dunkel graa Farve, der i Masse vil see styg ud x) noget liig Jydepotter, reverenter talt. Jeg sagde Nebelong at Du var en Modstander af Cementpuds, da han nævnede Portland-Cementens graagrønne Farve, som den, der vilde staae smukkest til røde Steen og han mente da, at man kunde gjøre Baand og Gesimsforziiringer af farvede Steen af Portland-Beton, som forfærdiges meget smukke her og ere stærkere end Sandsteen. Da jeg foreslog ham at bygge Pillerne mellem de store Porte i Midterpartiet af Quadere, støbte af Beton, fandt han dog dette for voveligt, men han skulde nu nærmere tænke over Sagen.- Der bliver ogsaa i den sidste Tid forfærdiget en kunstig Sandsteen her

der roses meget, og som jeg skal tage i Øiesyn, men den er vist for dyr.-
________________________
Efter at have arbeidet Dag og Nat i sidste Uge paa at lændse Brønden, ere vi i aften komne saa vidt, at dens vægge ere opførte - af Kridtsteen paa Fundament af Portland - Beton - til 3 Alens høide og vi behøve fra i Morgen af ikke at lændse mere, men kunne opmure Resten uden at generes af Vand. I Slutningen af denne Uge begynder da Boringen.- Dersom det milde Veir vedbliver, vil jeg lade de Dagleiere, jeg har i Arbeide, og som trænge til Beskjæftigelse, begynde paa Udgravningerne til Nybygningen.- Bliver det Frostveir kan jeg benytte dem til Modtagelse ogog Stuvning af Iis og jeg kan paa den Maade hjälpe dem over den arbeidsløse Vintertid og temmelig i Mag faae Jordarbeidet fra Haanden inden Foraaret.- Beckmann har nu kjøbt en Million gule Muursteen af særdeles, som kan leveress. successive i løbet af Vinteren, hvis Søen ikke fryser til.- Han gaar nu paa Spor efter de smukkeste røde Steen, men dersom der skal anvendes formede, røde Steen til Archivolter, etc. maae de bestilles om ikke altfor lang Tid.-
_____________________
Jeg fik igaar Brev fra Theilman, hvori han gjentager sin Overbeviisning, at det Carlsberg Beer jeg har sendt derover vil gjøre Lykke og være fordeelagtigere end Ale elller Porter. - Han siger forøvrigt, at et Par af de sendte Faustager have en "besynderlig" Smag og mener at det kommer af Faustagerne som rigtignok var brugte Ale Barrels, men rensede med største Omhyggelighed.- Jeg skriver ham til i Morgen, at dersom der er en Afsmag, som vækker Anstød, skal han cassere det og ikke bringe det i Handelen. Herefter vil jeg lade gjøre nye Fade til denne Forsending.- Alle Faustg havde faaet Bisulphite, men Kogsbølle havde selv tilsat det, med hans sædvanlige Nøiagtighed.

Lagerfadene hvorpaa det har ligget, vare, ligesom alle de tidligere, begede, men stærkt udbrændte, saa at de ikke gave nogen Beegsmag, saavidt Kogsbølle's og min Tunge kunde mærke. Maaske har der dog været lidt, som vi ikke have kunnet smage.- Da jeg netop i denne Tid har faaet et Sæt nye Lagerfade til Reserve, vil jeg lægge det engelske Øl, jeg endnu vil brygge i Vinter paa disse nye Fade, uden Brug efter at have udludet og dampet dem Gjentagne Gange.- Theilmann sendte mig mit Tilgodehavende for Øl, hvilket ikke var min Mening, da jeg vilde have ladet Beløbet staae hos ham, for at Du kunde trække paa ham, men maaske har han ønsket at være fri for denne, for en Kjøbmand noget besværende Mellemregning med Smaasummer. Naar Du altsaa behøver Penge, maa Du lade mig det vide for at jeg kan sende Dig Remisser.- I Nødsfald kan Du dog godt trække paa Theilmann.

[På langs]
De omtalte Labels fra Bass ere ikke komne.- Hvis der er Anledning dertil, kan Du sige dem, hvad der er sandt, at Folk ere glade ved at kunne faa Bass's Ale.