1886-03-31
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Indenrigsministeriet
Dokumentindhold
Om forholdet mellem J. C. Jacobsen og J. J. A. Worsaae.
Transskription
Til Indenrigsministeriet.
I de "Optegnelser om Rosenborgsamlingen" som afg. Kammerherre Worsaae har efterladt og ladet offentliggjøre ved Hr Inspecteur Brock, findes pag. 69 et lille Tillæg, dateret Septbr 1878, angaaende nogle smaae Arbeider, som ere udførte i 1878, hvortil saa er føiet følgende mærkelige Fortælling:
"Neppe var jeg færdig med Omordningenx) før jeg maatte bestaae et, stærkt Angreb paa Samlingen, idet man for det nye Museum paa Frederiksborg vilde reclamere baade historiske Portraiter og Meubler fra Rosenborg, ja endog vilde flytte hele Middelalderens og Renaissancens Minder fra Oldnordisk Museum til Frederiksborg, ---- Min bestemte Modstand havde imidlertid til Følge, at Planen til Frederiksborg Museet blev ændret derhen, at det ikke skal concurrere med de i Hovedstaden alt bestaaende, kulturhistoriske Museer".
Hele denne Skildring af et "stærkt Angreb", af en "bestemt Modstand" og af en derved bevirket "Ændring af Planen", er imidlertid kun et Phantasiebillede, hvori der ikke findes et eneste sandt Ord og bør derfor ikke henstaae uden Berigtigelse. Da det nu er klart, at den i Skildringen fremsatte Sigtelse er rettet mod mig, anseer jeg det for min Pligt, som Stifter af det Nationalhistoriske Museum og som nuværende Tilforordnet i dets Bestyrelse at oplyse hvor vrange og forvirrede Worsaaes Forestillinger maae have været, da han nedskrev det Tillæg, som er dateret "Septbr 1878".
Dette vil tydeligst fremgaae af en chronologisk ordnet Over-sigt over det Passerede, nemlig:
1. Den 19de April 1877 tilstillede jeg Komiteen for Frederiksborg Slots Gjenopførelse (hvoraf Worsaae var Medlem) et Tilbud om Oprettelsen af et Nationalhistorisk Musem, hvori jeg bl.a. meddelte mine Forestillinger om Maaden, hvorpaa et saadant Museums Indhold formentlig kunde tilveiebringes. Idet jeg i den Henseende henviste til det Forbillede som foresvævede mig, nemlig Museet i Versailles nævnte jeg dels Fremstillinger af historiske Personer og Begivenheder ved Kunstens Hjælp, altsaa historiske Malerier, Portraiter og Statuer; dels en Samling af Gjenstande, som mere høre hjemme i et Museum for Folkets Historie end i de paa Studiet af Kulturhistorien beregnede herværende Samlinger;
________
x) Altsaa i Sommeren 1878, efter det Kgl Rescript af 5. April s. A hvorved Worsaae var udnævnt til Formand i Frederiksborg Museets Bestyrelse og Planen for Museet var slaaet fast i Overensstemmelse med Worsaaes Anskuelser!
dels "Bidrag fra offentlige Institutioner og fra Private" i hvilken Henseende jeg særlig henviste til "Levningerne af den Portraitsamling, som tidligere fandtes paa Frederiksborg", hvilken Levning formentlig kunde "afgive en god Begyndelse til et historisk Portraitgalleri".
Dette "skizzerede Forslag" henstillede jeg til Komiteens "Overveielse og Bedømmelse" og tilføiede, at "dersom Planen i dens Hovedtræk af Komiteen fandtes anbefalelsesværdig, vilde jeg tilsige Komiteen et Bidrag af 200.000 Kr. til Restau-rationen af Museums Lokaler i Kongefløien".
2. Dette Forslag blev af Komiteen med dens Anbefaling d 15 Mai 1877 tilstillet Indenrigsministeriet, som under 27 Juni s. A. meddelte Komiteen Hr W Kongens Approbation af 25 Juni s. A., som bemyndigede Komiteen til at modtage mit Tilbud.
3. Idet Komiteen d 2 Juli s. A. meddelte mig den Kgl. Approbation, udtalte den bl.A. " det tillidsfulde Haab, at min smukke Tanke om Oprettelsen af et Nationalhistorisk Museum maa fra alle Sider finde den Tilslutning, hvorpaa den har et fuldgyldigt Krav. (Medundertegnet af Worsaae).
4. Da den Kgl Approbation bestemte " at Museets Oprettelse ikke maatte paadrage Staten noget pecuniært Offer", maatte jeg nærmere overveie Planen for Museets Ordning og beregne Størrelsen af den Sum som maatte tilveibringes til Bestridelse af de aarlige Udgifter, hvorom jeg strax søgte Raad og Veiledning hos Worsaae.
5. Ved de Konferencer, som jeg i den Anledning i Efteraaret 1877 havde med ham, erfarede jeg først, at de fra Frederiksborg reddede Portraiter ikke længere - som jeg havde hørt og troet - henstode til midlertidig Opbevaring paa Christiansborg og Rosenborg, men at de ved en Kongelig Resolution vare bestemte til at forenes med Rosenborg Samlingen og at de derfor nu ikke kunde afstaaaes til Frederiksborg Museet. Dermed tilintetgjordes til min store Overreaskelse Forestillingen om at der existerede en til Frederiksborg Slot hørende Portraitsamling som kunde afgive den i mit Tilbud paaregnede "gode Begyndelse til et historisk Portraitgalleri", men Worsaae trøstede mig med, at en betydelig Del af de reddede Billeder endnu henstode i Magazinerne, fordi der ikke var Plads til dem i de indskrænkede Lokaler paa Rosenborg, hvilke desuden vare saa overfyldte at flere større Billeder ved Leilighed maatte fjernes og at alle disse Portraiter kunde overlades til Frederiksborg Museet i form af Laan, (hvilket ogsaa senere er skeet). Dermed maatte jeg jo, efter at have forvundet Overraskelsen erklære mig tilfreds x) over den først nu modtagne Oplysning
6. Ved en anden Konference med Worsaae paa Oldnordisk Museum overbeviste jeg mig om, at der i denne Samling kun var faa Gjenstande om hvilke det med Føie kunde siges, at de nærmest hørte hjemme paa Frederiksborg og blandt disse lagde jeg kun særlig Vægt (på) Christian 4des bekjendte Sølvalter fra Bedekammeret, hvor det havde staaet indtil vore Dage, men Worsaae var ikke at bevæge til at tilbagegive det til dets oprindelig Plads.
7. Hvor langt det imidlertid var fra, at det venskabelige Forhold mellem Worsaae og mig blev forstyrret ved saadanne enkelte Meningsforskjelligheder fremgaaer bl.A af det i "Optegnelserne p 68 omtalte Tilbud som jeg i October 77 uopfordret gjorde ham om at bekoste Anskaffelserne af det saa længe ønskede Marmorgulv i Christian 4des Audiensgemak paa Rosenborg, hvilket Tilbud han med stor Glæde modtog.
8. I Slutningen af 1877 raadførte jeg mig fremdeles med Worsaae om min Indstilling til Kongen angaaende Planen for det nye Museum, saavel med Hensyn til dettes Forhold til de andre offentlige Samlinger, som til Bestyrelsens Sammensætning og i begge Henseender stemmede vore Anskuelser saa fuldkommen overens, at det for en stor Del var med Worsaaes egne Ord at jeg formulerede mit Andragende af 1st Januar 1878 til Carlsberg Fondet og Videnskabernes Selskab om dettes Medvirken og min dermed overensstemmende Indstilling til Kongens af 5te April 1878, hvilken Indstilling samme Dag erholdt Hs Majestæts Approbation.
9. Da Indenrigsministeriet ifølge dette Rescript, bl. A. skulde gjøre Udkast til de Kongelige Statuter for det nye Museum, udbad Generaldirecteur Schou sig min og Worsaaes Bistand ved Affattelsen deraf, hvorefter vi i Forening udarbeidede et Forslag som Ministeriet benyttede i sin Indstilling, der af Hs Majestæt blev approberet ved Resolutionen af 7de October 1878.Disse Kjendsgerninger troer jeg ville være tilstrækkelige til at vise, at der aldrig har været tilsigtet eller udført noget "Angreb" paa Rosenborg Samlingen og at en saadan Kamp, som den pag 69 skizzerede i hvert Fald var en Umulighed i Sommeren 1878, efterat Worsaae ifølge min Indstilling var stillet i Spidsen for det nye Museums Bestyrelse og efterat Forholdet til de andre Samlinger, efter Aftale med ham, var definitivt slaaet fast ved Kgl Rescript af 5te April 1878.- Og det er ligeledes en Umulighed, at Worsaae i Septbr 1878, da vi i Fællesskab havde gjort Udkast til Statuterne, kunde være i en saadan Sindsstemning, som den, hvorom hans overdrevne Udtryk i Skildringen pag 69 vidner.
[Udfor de første 4 linier er tilføjet med blyant "forandret"]
Det er derfor klart, at det nævnte Tillæg, dateret Septbr 1878 angaaende nogle smaae Afslutningsarbeider i 1878, med den dertil føiede Skildring af de stærke Angreb, osv, maa være nedskrevne langt senere (vistnok i 1883) og antedateret.
Der Opstod nemlig i 1883 en forbigaaende Miisstemning mellem Worsaae og mig i Anledning af en Misfornøielse, jeg i et Bestyrelsesmøde havde lagt for Dagen med Hensyn til en formentliguheldig Mangel paa den ønskelige Orden og Planmæssighed i Forretningsgangen og disse Yttringer have desværre vistnok stødt eller endog irriteret Worsaae mere end jeg dengang anede. I en saadan irriteret Stemning kan Erindringen fra 1877 om Uoverensstemmelsen i vor Opfattelse af Forholdet mellem de forskjellige Museer maaske i den lange Afstand have vist sig for ham i saa forstørret en Maalestok, at han har indbildt sig, at jeg i hin Tid har havt Ondt i Sinde mod de ældre Samlinger, hvilket han da med den ham egne, levende Indbildningskraft har udmalet ham et meget vidtgaaende Erobringsforsøg, hvorimod han har havt en haard Kamp at "bestaae".-
Den nævnte Misstemning i 1883 ophørte dog snart, da vi begge stræbte at undgaae Anledning til Rivninger og desuden knyttedes sammen af en levende Interesse for vor fælles Virksomhed i Frederiksborg Museets Tjeneste og vi vedbleve derfor at leve og virke i den bedste Forstaaelse lige til Worsaaes Død.
__________________________
Af Hensyn til dette mit Forhold til den Afdøde vil jeg ikke optræde offentligt med en Gjendrivelse af hans urigtige Skildring af min Færd, men da dette trykte Arbeide maaske efter min Død kan give Anledning til en falsk Fremstilling af den Aand, der har været ledende ved Stiftelsen og Ordningen af det Nationalhistoriske Museum tillader jeg mig at andrage paa, at ovenstaaende Meddelelse om mit Forhold til Worsaae maa blive optaget i Ministeriets Archiv i Forbindelse med de øvrige Actstykker, som angaae Oprettelsen af Museet paa Frederiksborg.
Carlsberg d 31 Marts 1886
Ærbødigst J. C.J.
I de "Optegnelser om Rosenborgsamlingen" som afg. Kammerherre Worsaae har efterladt og ladet offentliggjøre ved Hr Inspecteur Brock, findes pag. 69 et lille Tillæg, dateret Septbr 1878, angaaende nogle smaae Arbeider, som ere udførte i 1878, hvortil saa er føiet følgende mærkelige Fortælling:
"Neppe var jeg færdig med Omordningen
Hele denne Skildring af et "stærkt Angreb", af en "bestemt Modstand" og af en derved bevirket "Ændring af Planen", er imidlertid kun et Phantasiebillede, hvori der ikke findes et eneste sandt Ord og bør derfor ikke henstaae uden Berigtigelse. Da det nu er klart, at den i Skildringen fremsatte Sigtelse er rettet mod mig, anseer jeg det for min Pligt, som Stifter af det Nationalhistoriske Museum og som nuværende Tilforordnet i dets Bestyrelse at oplyse hvor vrange og forvirrede Worsaaes Forestillinger maae have været, da han nedskrev det Tillæg, som er dateret "Septbr 1878".
Dette vil tydeligst fremgaae af en chronologisk ordnet Over-sigt over det Passerede, nemlig:
1. Den 19de April 1877 tilstillede jeg Komiteen for Frederiksborg Slots Gjenopførelse (hvoraf Worsaae var Medlem) et Tilbud om Oprettelsen af et Nationalhistorisk Musem, hvori jeg bl.a. meddelte mine Forestillinger om Maaden, hvorpaa et saadant Museums Indhold formentlig kunde tilveiebringes. Idet jeg i den Henseende henviste til det Forbillede som foresvævede mig, nemlig Museet i Versailles nævnte jeg dels Fremstillinger af historiske Personer og Begivenheder ved Kunstens Hjælp, altsaa historiske Malerier, Portraiter og Statuer; dels en Samling af Gjenstande, som mere høre hjemme i et Museum for Folkets Historie end i de paa Studiet af Kulturhistorien beregnede herværende Samlinger;
________
x) Altsaa i Sommeren 1878, efter det Kgl Rescript af 5. April s. A hvorved Worsaae var udnævnt til Formand i Frederiksborg Museets Bestyrelse og Planen for Museet var slaaet fast i Overensstemmelse med Worsaaes Anskuelser!
dels "Bidrag fra offentlige Institutioner og fra Private" i hvilken Henseende jeg særlig henviste til "Levningerne af den Portraitsamling, som tidligere fandtes paa Frederiksborg", hvilken Levning formentlig kunde "afgive en god Begyndelse til et historisk Portraitgalleri".
Dette "skizzerede Forslag" henstillede jeg til Komiteens "Overveielse og Bedømmelse" og tilføiede, at "dersom Planen i dens Hovedtræk af Komiteen fandtes anbefalelsesværdig, vilde jeg tilsige Komiteen et Bidrag af 200.000 Kr. til Restau-rationen af Museums Lokaler i Kongefløien".
2. Dette Forslag blev af Komiteen med dens Anbefaling d 15 Mai 1877 tilstillet Indenrigsministeriet, som under 27 Juni s. A. meddelte Komiteen Hr W Kongens Approbation af 25 Juni s. A., som bemyndigede Komiteen til at modtage mit Tilbud.
3. Idet Komiteen d 2 Juli s. A. meddelte mig den Kgl. Approbation, udtalte den bl.A. " det tillidsfulde Haab, at min smukke Tanke om Oprettelsen af et Nationalhistorisk Museum maa fra alle Sider finde den Tilslutning, hvorpaa den har et fuldgyldigt Krav. (Medundertegnet af Worsaae).
4. Da den Kgl Approbation bestemte " at Museets Oprettelse ikke maatte paadrage Staten noget pecuniært Offer", maatte jeg nærmere overveie Planen for Museets Ordning og beregne Størrelsen af den Sum som maatte tilveibringes til Bestridelse af de aarlige Udgifter, hvorom jeg strax søgte Raad og Veiledning hos Worsaae.
5. Ved de Konferencer, som jeg i den Anledning i Efteraaret 1877 havde med ham, erfarede jeg først, at de fra Frederiksborg reddede Portraiter ikke længere - som jeg havde hørt og troet - henstode til midlertidig Opbevaring paa Christiansborg og Rosenborg, men at de ved en Kongelig Resolution vare bestemte til at forenes med Rosenborg Samlingen og at de derfor nu ikke kunde afstaaaes til Frederiksborg Museet. Dermed tilintetgjordes til min store Overreaskelse Forestillingen om at der existerede en til Frederiksborg Slot hørende Portraitsamling som kunde afgive den i mit Tilbud paaregnede "gode Begyndelse til et historisk Portraitgalleri", men Worsaae trøstede mig med, at en betydelig Del af de reddede Billeder endnu henstode i Magazinerne, fordi der ikke var Plads til dem i de indskrænkede Lokaler paa Rosenborg, hvilke desuden vare saa overfyldte at flere større Billeder ved Leilighed maatte fjernes og at alle disse Portraiter kunde overlades til Frederiksborg Museet i form af Laan, (hvilket ogsaa senere er skeet). Dermed maatte jeg jo, efter at have forvundet Overraskelsen erklære mig tilfreds x) over den først nu modtagne Oplysning
6. Ved en anden Konference med Worsaae paa Oldnordisk Museum overbeviste jeg mig om, at der i denne Samling kun var faa Gjenstande om hvilke det med Føie kunde siges, at de nærmest hørte hjemme paa Frederiksborg og blandt disse lagde jeg kun særlig Vægt (på) Christian 4des bekjendte Sølvalter fra Bedekammeret, hvor det havde staaet indtil vore Dage, men Worsaae var ikke at bevæge til at tilbagegive det til dets oprindelig Plads.
7. Hvor langt det imidlertid var fra, at det venskabelige Forhold mellem Worsaae og mig blev forstyrret ved saadanne enkelte Meningsforskjelligheder fremgaaer bl.A af det i "Optegnelserne p 68 omtalte Tilbud som jeg i October 77 uopfordret gjorde ham om at bekoste Anskaffelserne af det saa længe ønskede Marmorgulv i Christian 4des Audiensgemak paa Rosenborg, hvilket Tilbud han med stor Glæde modtog.
8. I Slutningen af 1877 raadførte jeg mig fremdeles med Worsaae om min Indstilling til Kongen angaaende Planen for det nye Museum, saavel med Hensyn til dettes Forhold til de andre offentlige Samlinger, som til Bestyrelsens Sammensætning og i begge Henseender stemmede vore Anskuelser saa fuldkommen overens, at det for en stor Del var med Worsaaes egne Ord at jeg formulerede mit Andragende af 1st Januar 1878 til Carlsberg Fondet og Videnskabernes Selskab om dettes Medvirken og min dermed overensstemmende Indstilling til Kongens af 5te April 1878, hvilken Indstilling samme Dag erholdt Hs Majestæts Approbation.
9. Da Indenrigsministeriet ifølge dette Rescript, bl. A. skulde gjøre Udkast til de Kongelige Statuter for det nye Museum, udbad Generaldirecteur Schou sig min og Worsaaes Bistand ved Affattelsen deraf, hvorefter vi i Forening udarbeidede et Forslag som Ministeriet benyttede i sin Indstilling, der af Hs Majestæt blev approberet ved Resolutionen af 7de October 1878.Disse Kjendsgerninger troer jeg ville være tilstrækkelige til at vise, at der aldrig har været tilsigtet eller udført noget "Angreb" paa Rosenborg Samlingen og at en saadan Kamp, som den pag 69 skizzerede i hvert Fald var en Umulighed i Sommeren 1878, efterat Worsaae ifølge min Indstilling var stillet i Spidsen for det nye Museums Bestyrelse og efterat Forholdet til de andre Samlinger, efter Aftale med ham, var definitivt slaaet fast ved Kgl Rescript af 5te April 1878.- Og det er ligeledes en Umulighed, at Worsaae i Septbr 1878, da vi i Fællesskab havde gjort Udkast til Statuterne, kunde være i en saadan Sindsstemning, som den, hvorom hans overdrevne Udtryk i Skildringen pag 69 vidner.
[Udfor de første 4 linier er tilføjet med blyant "forandret"]
Det er derfor klart, at det nævnte Tillæg, dateret Septbr 1878 angaaende nogle smaae Afslutningsarbeider i 1878, med den dertil føiede Skildring af de stærke Angreb, osv, maa være nedskrevne langt senere (vistnok i 1883) og antedateret.
Der Opstod nemlig i 1883 en forbigaaende Miisstemning mellem Worsaae og mig i Anledning af en Misfornøielse, jeg i et Bestyrelsesmøde havde lagt for Dagen med Hensyn til en formentlig
Den nævnte Misstemning i 1883 ophørte dog snart, da vi begge stræbte at undgaae Anledning til Rivninger og desuden knyttedes sammen af en levende Interesse for vor fælles Virksomhed i Frederiksborg Museets Tjeneste og vi vedbleve derfor at leve og virke i den bedste Forstaaelse lige til Worsaaes Død.
__________________________
Af Hensyn til dette mit Forhold til den Afdøde vil jeg ikke optræde offentligt med en Gjendrivelse af hans urigtige Skildring af min Færd, men da dette trykte Arbeide maaske efter min Død kan give Anledning til en falsk Fremstilling af den Aand, der har været ledende ved Stiftelsen og Ordningen af det Nationalhistoriske Museum tillader jeg mig at andrage paa, at ovenstaaende Meddelelse om mit Forhold til Worsaae maa blive optaget i Ministeriets Archiv i Forbindelse med de øvrige Actstykker, som angaae Oprettelsen af Museet paa Frederiksborg.
Carlsberg d 31 Marts 1886
Ærbødigst J. C.J.
