1880-10-28
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Vilhelm Lange
Dokumentindhold
Brev til Carl Vilhelm Lange (1836-88), generaldirektør for skattevæsenet, om ølbeskatning.
Transskription
Carlsberg 28de. October 1880
Høivelbaarne
Herr Generaldirecteur Lange
Jeg takker Dem for den Tillid, De viser mig ved at æske min Mening om Deres nye Udkast til en Maltbeskatning. Denne Tillid troer jeg at burde gjengjelde ved at meddele Dem mineTanker aldeles uforbeholdent hvilket jeg stoler paa at De ikke vil tage fortrydeligt op.
De har ganske rigtigt indseet, at den stillede Opgave, at beskatte "Baiersk" Øl og fritage alt andet Øl var uløselig og at der maatte gives Opgaven en anden Form, hvorved Skatteobjectet fremtrådte som Noget, der kunde paavises som Eiendommelighed ved det Øl, man vil beskatte og som ikke findes med de andre Ølsorter, man vil fritage for Skat. Dette Særkjende for beskatningspligtigt Øl har De troet at finde i en vis Alkoholgehalt af 2 % og derover og De har ment, at det vilde være let, uden stadigt Tilsyn i Bryggerierne, at skjønne om det Øl, der sælges, holder over disse 2% Alkohol og saaledes kan betragtes som "Baiersk" eller om det har mindre end 2 % og saaledes kan betragtes som "Hvidt Øl" o. desl., idet De gik ud fra de for Øjeblikket sædvanlige Forhold for os, nemlig at det saakaldte "baiersk Øl" i Regelen indeholder c 4 % og det saakaldte "Hvidt" Øl i almindelighed holder under 2%.
Efterat de imidlertid nu har erfaret, at der ikke alene i Udlandet men ogsaa her brygges Øl af mange forskjellige Slags, hvis Alkoholgehalt kun er lidt forskjellige og deels under, deels over de 2% og at saadanne forskjellige Ølsorter tilvirkes i et og samme Bryggeri, har de fundet det liggende over Toldbetjentenes Evner og altfor kostbart at analysere disse forskjellige Ølsorter og derefter at bestemme Skatten og de har derfor nu paatænkt at lægge Skatten paa det Malt som formales til Brygning og at gjøre Beskatningen afhængig af Bryggeriets Erklæring om Maltet "er bestemt til Tilvirkning af Øl med Undergjæring, eller af en Alkoholmængde af 2 Vægtprocent eller derover."
Dersom jeg har forstaaet disse Udtryk rigtigt, er Meningen den, at alt Undergjæret Øl, uden Hensyn til Styrken skal svare Skat, hvorimod overgjæret Øl kun skal svare Skat, naar det er bestemt til at holde 2 % Alkohol eller derover.
Hermed maa jeg imidlertid tillade mig at bemærke, at jeg ikke kan skjønne, at der er nogen som helst Grund til at beskatte en Methode, hvad enten denne bestaar i Undergjæring, i D... iation, i kunstig Afkjølning, i pneumatisk Maltning, i Dampkogning, osv, osv, naar den kun virker til at gjøre Productet mere velsmagende, sundere og mere beskyttet mod Bedervelse, men i øvrigt ikke ser nogen Indflydelse paa Udbyttet, paa Gehalten af Extract og Alkohol eller overhovedet paa noget, som kan være et Skatteobject. Det er jo vitterligt at der baade her og i Udlandet brygges Øl af alle Grader af Styrke og at der i det nordlige Baiern, savelsom i Bøhmen, Schlesien o.l Steder brygges Øl af samme Beskaffenhed snart ved Undergjæring snart ved Overgjæring. En Skat paa Undergjærings methoden
vilde altsaa kun bevirke at Bryggerierne opgav denne og brugte Overgjærings methoden, hvilket med Nutidens Anvendelse af Iis og kunstig Kulde meget let lader sig gjøre og derfor vil ske naar der spares Skat derved.- Hvad den anden Sondring angaar, at Bryggerierne skulle angive om Maltet er bestemt til Tilvirkning af Øl af 2% Alkohol eller derover, maa jeg gjøre opmerksom paa at denne Sondring aldeles ikke kan efterkommes, fordi der af én Brygning produceres Øl af flere forskjellige Styrkegrader, ligefra "Dobbelt Øl" eller "Porter" og ned til "Huusholdningsøl" og Skillingsøl", eller fra "Bock" til "Lagerøl", "Pilsner Øl", "Abzug", "Hausle", "Nachbier", osv, af hvilke nogle vilde holde over andre under 2%.- Hvortil kommer kommer at Alkoholgehalten ikke kan bestemmes forud, fordi den, som jeg troer tidligere at have oplyst, forandrer sig, uden at man er fuldstændig Herre over Udviklingsgangen.-
Men hvorledes skal man uden stadigt Vagthold i Bryggeriet kunne vaage over, at en Angivelse om, at der agtes brygget saa og saa mange Tønder stærkere Øl og saa og saa meget tyndt Ølx) virkelig bliver fulgt? x)og at saa og saa stor en Deel af Maltet anvendes til hver Slags.
Jeg tør antage, at disse Oplysninger ville være tilstrækkelige til at overbevise Dem om, at § 1 i Deres nye Udkast ikke kan benyttes som Grundlag for en Øl- eller Maltskat.
__________________
Man har i den senere Tid i næsten alle Lande i Europa været ivrigt beskæftiget Spørgsmålet om en hentsigtsmæssig Ølskat, men det er intetsteds faldet
Nogen ind, at slaa ind paa den Besynderligex) (*og i hygieinisk og moralsk Henseende fordærvelige, til Brændeviinsdrik ansporende.......) Vei som vor Finantsbestyrelse har faaet i Sinde at betræde.Naar det bliver den klart, at denne Vei er umulig, vil den have et rigt Materiale til grundige Studier over dette Emne i de offentlige Forhandlinger derom i Tydskland, Baiern, Østrig, Frankrig, Belgien og - jeg havde nær tilføjet England, men der vil man ikke lære Andet, end at see Gladstones Fusentasteri, hvis Følger maaske kunne blive lærerige nok for Finantserne.
Efter min Overbeviisning er det bedste og vistnok det eneste System, som passer for vore Forhold, det baierske med Afgift af alt Malt ved Formalingen, hvis Mængde bestemmes med automatiske Veie-Apparater og med ubetinget Forbud mod Surrogater, der er en Fordærvelse for Bryggeren og for dennes Product.
Denne Beskatningsmaade er den billigste for Finantsbestyrelsen og frister ikke til Defraudationer. Det er 2 overordentlig store Fortrin.
Med udmærket Høiagtelse
Deres ærbødige
J. C. Jacobsen
Høivelbaarne
Herr Generaldirecteur Lange
Jeg takker Dem for den Tillid, De viser mig ved at æske min Mening om Deres nye Udkast til en Maltbeskatning. Denne Tillid troer jeg at burde gjengjelde ved at meddele Dem mineTanker aldeles uforbeholdent hvilket jeg stoler paa at De ikke vil tage fortrydeligt op.
De har ganske rigtigt indseet, at den stillede Opgave, at beskatte "Baiersk" Øl og fritage alt andet Øl var uløselig og at der maatte gives Opgaven en anden Form, hvorved Skatteobjectet fremtrådte som Noget, der kunde paavises som Eiendommelighed ved det Øl, man vil beskatte og som ikke findes med de andre Ølsorter, man vil fritage for Skat. Dette Særkjende for beskatningspligtigt Øl har De troet at finde i en vis Alkoholgehalt af 2 % og derover og De har ment, at det vilde være let, uden stadigt Tilsyn i Bryggerierne, at skjønne om det Øl, der sælges, holder over disse 2% Alkohol og saaledes kan betragtes som "Baiersk" eller om det har mindre end 2 % og saaledes kan betragtes som "Hvidt Øl" o. desl., idet De gik ud fra de for Øjeblikket sædvanlige Forhold for os, nemlig at det saakaldte "baiersk Øl" i Regelen indeholder c 4 % og det saakaldte "Hvidt" Øl i almindelighed holder under 2%.
Efterat de imidlertid nu har erfaret, at der ikke alene i Udlandet men ogsaa her brygges Øl af mange forskjellige Slags, hvis Alkoholgehalt kun er lidt forskjellige og deels under, deels over de 2% og at saadanne forskjellige Ølsorter tilvirkes i et og samme Bryggeri, har de fundet det liggende over Toldbetjentenes Evner og altfor kostbart at analysere disse forskjellige Ølsorter og derefter at bestemme Skatten og de har derfor nu paatænkt at lægge Skatten paa det Malt som formales til Brygning og at gjøre Beskatningen afhængig af Bryggeriets Erklæring om Maltet "er bestemt til Tilvirkning af Øl med Undergjæring, eller af en Alkoholmængde af 2 Vægtprocent eller derover."
Dersom jeg har forstaaet disse Udtryk rigtigt, er Meningen den, at alt Undergjæret Øl, uden Hensyn til Styrken skal svare Skat, hvorimod overgjæret Øl kun skal svare Skat, naar det er bestemt til at holde 2 % Alkohol eller derover.
Hermed maa jeg imidlertid tillade mig at bemærke, at jeg ikke kan skjønne, at der er nogen som helst Grund til at beskatte en Methode, hvad enten denne bestaar i Undergjæring, i D... iation, i kunstig Afkjølning, i pneumatisk Maltning, i Dampkogning, osv, osv, naar den kun virker til at gjøre Productet mere velsmagende, sundere og mere beskyttet mod Bedervelse, men i øvrigt ikke ser nogen Indflydelse paa Udbyttet, paa Gehalten af Extract og Alkohol eller overhovedet paa noget, som kan være et Skatteobject. Det er jo vitterligt at der baade her og i Udlandet brygges Øl af alle Grader af Styrke og at der i det nordlige Baiern, savelsom i Bøhmen, Schlesien o.l Steder brygges Øl af samme Beskaffenhed snart ved Undergjæring snart ved Overgjæring. En Skat paa Undergjærings methoden
vilde altsaa kun bevirke at Bryggerierne opgav denne og brugte Overgjærings methoden, hvilket med Nutidens Anvendelse af Iis og kunstig Kulde meget let lader sig gjøre og derfor vil ske naar der spares Skat derved.- Hvad den anden Sondring angaar, at Bryggerierne skulle angive om Maltet er bestemt til Tilvirkning af Øl af 2% Alkohol eller derover, maa jeg gjøre opmerksom paa at denne Sondring aldeles ikke kan efterkommes, fordi der af én Brygning produceres Øl af flere forskjellige Styrkegrader, ligefra "Dobbelt Øl" eller "Porter" og ned til "Huusholdningsøl" og Skillingsøl", eller fra "Bock" til "Lagerøl", "Pilsner Øl", "Abzug", "Hausle", "Nachbier", osv, af hvilke nogle vilde holde over andre under 2%.- Hvortil kommer kommer at Alkoholgehalten ikke kan bestemmes forud, fordi den, som jeg troer tidligere at have oplyst, forandrer sig, uden at man er fuldstændig Herre over Udviklingsgangen.-
Men hvorledes skal man uden stadigt Vagthold i Bryggeriet kunne vaage over, at en Angivelse om, at der agtes brygget saa og saa mange Tønder stærkere Øl og saa og saa meget tyndt Ølx) virkelig bliver fulgt? x)og at saa og saa stor en Deel af Maltet anvendes til hver Slags.
Jeg tør antage, at disse Oplysninger ville være tilstrækkelige til at overbevise Dem om, at § 1 i Deres nye Udkast ikke kan benyttes som Grundlag for en Øl- eller Maltskat.
__________________
Man har i den senere Tid i næsten alle Lande i Europa været ivrigt beskæftiget Spørgsmålet om en hentsigtsmæssig Ølskat, men det er intetsteds faldet
Nogen ind, at slaa ind paa den Besynderligex) (*og i hygieinisk og moralsk Henseende fordærvelige, til Brændeviinsdrik ansporende.......) Vei som vor Finantsbestyrelse har faaet i Sinde at betræde.Naar det bliver den klart, at denne Vei er umulig, vil den have et rigt Materiale til grundige Studier over dette Emne i de offentlige Forhandlinger derom i Tydskland, Baiern, Østrig, Frankrig, Belgien og - jeg havde nær tilføjet England, men der vil man ikke lære Andet, end at see Gladstones Fusentasteri, hvis Følger maaske kunne blive lærerige nok for Finantserne.
Efter min Overbeviisning er det bedste og vistnok det eneste System, som passer for vore Forhold, det baierske med Afgift af alt Malt ved Formalingen, hvis Mængde bestemmes med automatiske Veie-Apparater og med ubetinget Forbud mod Surrogater, der er en Fordærvelse for Bryggeren og for dennes Product.
Denne Beskatningsmaade er den billigste for Finantsbestyrelsen og frister ikke til Defraudationer. Det er 2 overordentlig store Fortrin.
Med udmærket Høiagtelse
Deres ærbødige
J. C. Jacobsen
