1867-10-15
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
J. C. Jacobsen påpeger vigtigheden af en god optræden og den rigtige påklædning, når man er på bryggeribesøg. Brevet handler om bryggeriforhold i øvrigt bl.a. prisen og kvaliteten af maltbyg. J. C. nævner, at han stadig bruger den gær, som han 22 år tidligere i 1845 hjembragte fra München.
Transskription
Carlsberg 15 October 67
Kjære Carl!
Tak for dit franske Brev, som jeg modtog idag og som jeg har læst med megen Interesse. Først maae jeg besvare et Spørgsmaal som jeg glemte sidst, angaaende dit Creditiv. Dette er ganske rigtigt udstedt i Papirsgylden og kun betalt efter disses Værdi.- Det fornøier mig at høre, at Du flittigt noterer Construktioner osv, med stor Detail, hvilket jeg fremdeles vil anbefale Dig at gjøre, hvor Du finder Noget, som synes Dig hensigtsmæssigt og vel gjennemtænkt, selv om der ikke er nogen Sandsynlighed for at komme til at benytte det.- Deels er denne Beskjæftigelse meget lærerig, idet man dermed ledes til selv at gjennemtænke Tingen tilbunds, deels kan man aldrig vide, hvad man vil komme til at benytte.- Jeg anede jo f.Ex ikke, da jeg var i Frankrig, at jeg skulde komme til at benytte Jernbjelker i saa stor Stiil, som nu er skeet, men jeg betragtede dog denne Con-
struction med megen Opmærksomhed, fordi den, som alt Sligt, interesserede mig og jeg har dermed været istand til at anvende den paa en særdeles tilfredsstillende Maade og uden at begaae nogen væsentlig Feil, men jeg har rigtignok ofte ønsket, at jeg havde gjort endnu fuldstændigere Optegnelser paa min Reise, hvorved jeg havde været fri for meget Hovedbrud og mangen Tvivl og ogsaa for endeel ufornøden Bekostning. Jeg vil derfor anbefale Dig ved alle slige Optegnelser at tænke Dig i det Tilfælde, at skulle paa egen Haand indrette noget Lignende.- De omtalte Centrifugal-pumper kjende jeg meget godt deels af Tegninger og Beskrivelser, deels har jeg seet dem i Virksomhed paa Udstillingen i 1855 og paa den sidste Reise i Conservatoire des Arts (besøgte Du det ?) men i Bryggerierne har jeg ikke set dem. Derimod saae jeg overalt i Frankrig de fortræffelige smaae Rotationpumper, som vistnok kunne bruges til Mæskning
og klar Urt, men neppe til Urt med Humle i.- Jeg har tænkt for længe siden (i 1855) over Anvendelsen at Centrifugal-pumper i Bryggerier, men opgivet denne Idee fordi jeg havde Tvivl om de fuldstændig kunde tømme et Kar eller en Kjedel og fordi de syntes vanskelige at holde rene. Ogsaa troer jeg at de kræve langt større Kraft i Forhold til det præsterede Arbeide end andre Pumper, navnlig end Rotationpumperne.- Nu er mit hele Apparat i complet Stand og jeg har saaledes for Tiden ikke brug for flere Pumper.- Mit Valseværk gjør vel nogen Larm ved Tandhjulene, men dog meget mindre end det tidligere. Jeg vil derfor neppe forandre det, men det kunde dog interessere mig, dersom Du kunde give mig en Tegning af en Maltmølle hvori selve Valserne blive drevne af Remme, thi det kan jeg ikke vel forestille mig.- Du har ikke forstaaet min Yttring om Indkomstskat. Dette er en almindelig, personlig Skat paa alle Statsborgere i Forhold til deres Indtægt
af Renter, af Næring, af Embeder, af Jordegods, Tiender, osv.- Det er denne Skat som er indført i de fleste Lande, hvortil vor Finantsminister har grebet for at tilveiebringe Ballance i Staskassen. En særlig Skat paa Brygning eller Maltning haves fortiden ikke i Danmark, hvilket er meget Heldigt for Bryggeriernes Udvikling, da Øllet ellers vilde blive dyrere. Ikkedestomindre anbefalede jeg en Maltskat, deels fordi vore Finantser behøvede et Tilskud, dels fordi jeg forudsaa at Maltningen, som Følge at Skatten vilde blive concentreret i færre og større og bedre Etablissementer der ganske naturligt vilde blive forenede med større og planmæssigt drevne Bryggerier rundt om paa Landet, hvilket jeg udviklede i min Betænkning, men denne Betragtningsmaade laae vore Bønder og Bondevenner for høit og de foretrak en Skat, som især vilde ramme "de Rige", nemlig Indkomstskatten. I selve Resultatet er jeg enig med dem.
II
Det var fortrædeligt at Du fik saa brusque Afslag i St Marx - det var dog ikke rigtigt, at komme i Harnisk derover - men det maa man finde sig i; det samme er, omend sjeldent hændt mig, f. Ex paa den sidste Reise i Holland hvor jeg dog præsenterede mig med - Baand i Knaphullet, der ellers var en god Talisman! I Liesing var jeg i 1855 heller ikke heldig, men medens jeg forgjæves ventede paa "Herren" fik jeg dog at see, at der - dengang - Intet var at see.- I St Marx fik jeg derimod en venlig Modtagelse - som Besøger - ved et Visitkort fra den gl Bosch i Jedlersee.Mon Du ogsaa forstaaer at producere dig rigtigt ? Du bør optræde beskedent, det forstaaer sig, men med en passende Anstand og Selvfølelse, tale om at du har bereist og bereiser Europa for at lære Bryggerierne grundigt at kjende og deriblandt det udmærkede Bryggerie N. N. som man særligt har anbefalet Dig. Du kan ogsaa begynde med at ville see Bryggeriet og naar Du har talt med Herren
eller hans Stedfortræder og ladet dem mærke at Du har Kundskaber, gaaer det maaske lettere at faae Adgang som Practikant. Klædedragten maa Du heller ikke negligere, den bør ved den første Fremtræden være soigneret. Du maa ogsaa beflitte Dig paa at tale correct og smukt Tydsk, ellers bliver Du anseet for en udannet Person.- At gjøre Dig "gode Venner" med Brygmesteren kan maaskee ikke være saa galt, men det maa skee med Varsomhed. Disse Folk ere ofte for stolte til at tage mod en Douceur. Jeg har undertiden brugt den Methode efter at have beseet Bryggeriet at give en raisonabel Douceur og naar Mandens Exterieur lod mig tvivle om han vilde modtage en saadan, har jeg sagt at det var min Skik at give en Saadan til "Folkene". Jeg troer i de fleste Tilfælde at han beholdt den selv. Naar jeg da Dagen efter kom igjen for at "se Et og Andet noget nøiere" var Forholdet strax mere intimt.- Jeg vil nu ret ønske at Du vel snart kan faae
Adgang til et godt Bryggerie, hvor Du kan opholde Dig i længere Tid, indtil Du tager til München, hvilket jeg ganske Billiger, da Du dér sikkert vil med Lethed faae Leilighed til at see Alt.- Naar Du kommer i et Bryggerie hvor der ikke brygges om Sommeren, vil jeg bede Dig særligt at erkyndige Dig om Maaden hvorpaa de indlede Gjæringen ved Saisonens Begyndelse; om de tage Gjæren fra et andet Bryggerie eller om de bruge deres egen Gjær som de gjemme fra Foraaret - og hvorledes - eller om de, som jeg, bruge Bundgjær af
Lagerfadene, samt hvorledes de behandle den. Jeg har som Du veed, aldrig skiftet Gjær, men stadigt forplantet den, som jeg for 22 Aar siden hjembragte fra Sedlmayr i en lille Blikdaase.- Hvad Byghøsten angaaer da er den iaar rigelig, men Vægten er mindre god end de
sidste Aar, kun 187 pund [pundtegn] pr Tønde istedetfor 190 à 192 pund [pundtegn]. Det bedste Maltbyg kommer fra Møen samt fra Lolland, Falster og det vestlige
Sjælland. Prisen er meget høi, høiere end nogensinde, nemlig 8 à 8½ Rdlr pr Tønde. Da jeg stadigt holder Ølprisen uforandret vil Bryggeriet atter i næste Aar kun give et meget ringe Overskud, men det koster mig ingen Overvindelse at leve tarveligt, thi det har jeg lært i min Ungdom.-Jeg havde forleden Dagg besøg af min gl. Ven Pontoppidan i Hamborg, som med Varme udtalte sin Glæde over at kunne være Dig til Nytte i England og Holland, hvor hanoveralt har Forbindelser og tildeels Filialer og vil introducere Dig i danske og engelske Familier og, som han troede, ogsaa uden Vanskelighed i Bryggerier. Han er, ligesom jeg, passioneret for Englænderne som dygtige, practiske Folk.- Jeg maa slutte i en Fart, thi Budet venter.. Lev vel!
Din
Jacobsen
Kjære Carl!
Tak for dit franske Brev, som jeg modtog idag og som jeg har læst med megen Interesse. Først maae jeg besvare et Spørgsmaal som jeg glemte sidst, angaaende dit Creditiv. Dette er ganske rigtigt udstedt i Papirsgylden og kun betalt efter disses Værdi.- Det fornøier mig at høre, at Du flittigt noterer Construktioner osv, med stor Detail, hvilket jeg fremdeles vil anbefale Dig at gjøre, hvor Du finder Noget, som synes Dig hensigtsmæssigt og vel gjennemtænkt, selv om der ikke er nogen Sandsynlighed for at komme til at benytte det.- Deels er denne Beskjæftigelse meget lærerig, idet man dermed ledes til selv at gjennemtænke Tingen tilbunds, deels kan man aldrig vide, hvad man vil komme til at benytte.- Jeg anede jo f.Ex ikke, da jeg var i Frankrig, at jeg skulde komme til at benytte Jernbjelker i saa stor Stiil, som nu er skeet, men jeg betragtede dog denne Con-
struction med megen Opmærksomhed, fordi den, som alt Sligt, interesserede mig og jeg har dermed været istand til at anvende den paa en særdeles tilfredsstillende Maade og uden at begaae nogen væsentlig Feil, men jeg har rigtignok ofte ønsket, at jeg havde gjort endnu fuldstændigere Optegnelser paa min Reise, hvorved jeg havde været fri for meget Hovedbrud og mangen Tvivl og ogsaa for endeel ufornøden Bekostning. Jeg vil derfor anbefale Dig ved alle slige Optegnelser at tænke Dig i det Tilfælde, at skulle paa egen Haand indrette noget Lignende.- De omtalte Centrifugal-pumper kjende jeg meget godt deels af Tegninger og Beskrivelser, deels har jeg seet dem i Virksomhed paa Udstillingen i 1855 og paa den sidste Reise i Conservatoire des Arts (besøgte Du det ?) men i Bryggerierne har jeg ikke set dem. Derimod saae jeg overalt i Frankrig de fortræffelige smaae Rotationpumper, som vistnok kunne bruges til Mæskning
og klar Urt, men neppe til Urt med Humle i.- Jeg har tænkt for længe siden (i 1855) over Anvendelsen at Centrifugal-pumper i Bryggerier, men opgivet denne Idee fordi jeg havde Tvivl om de fuldstændig kunde tømme et Kar eller en Kjedel og fordi de syntes vanskelige at holde rene. Ogsaa troer jeg at de kræve langt større Kraft i Forhold til det præsterede Arbeide end andre Pumper, navnlig end Rotationpumperne.- Nu er mit hele Apparat i complet Stand og jeg har saaledes for Tiden ikke brug for flere Pumper.- Mit Valseværk gjør vel nogen Larm ved Tandhjulene, men dog meget mindre end det tidligere. Jeg vil derfor neppe forandre det, men det kunde dog interessere mig, dersom Du kunde give mig en Tegning af en Maltmølle hvori selve Valserne blive drevne af Remme, thi det kan jeg ikke vel forestille mig.- Du har ikke forstaaet min Yttring om Indkomstskat. Dette er en almindelig, personlig Skat paa alle Statsborgere i Forhold til deres Indtægt
af Renter, af Næring, af Embeder, af Jordegods, Tiender, osv.- Det er denne Skat som er indført i de fleste Lande, hvortil vor Finantsminister har grebet for at tilveiebringe Ballance i Staskassen. En særlig Skat paa Brygning eller Maltning haves fortiden ikke i Danmark, hvilket er meget Heldigt for Bryggeriernes Udvikling, da Øllet ellers vilde blive dyrere. Ikkedestomindre anbefalede jeg en Maltskat, deels fordi vore Finantser behøvede et Tilskud, dels fordi jeg forudsaa at Maltningen, som Følge at Skatten vilde blive concentreret i færre og større og bedre Etablissementer der ganske naturligt vilde blive forenede med større og planmæssigt drevne Bryggerier rundt om paa Landet, hvilket jeg udviklede i min Betænkning, men denne Betragtningsmaade laae vore Bønder og Bondevenner for høit og de foretrak en Skat, som især vilde ramme "de Rige", nemlig Indkomstskatten. I selve Resultatet er jeg enig med dem.
II
Det var fortrædeligt at Du fik saa brusque Afslag i St Marx - det var dog ikke rigtigt, at komme i Harnisk derover - men det maa man finde sig i; det samme er, omend sjeldent hændt mig, f. Ex paa den sidste Reise i Holland hvor jeg dog præsenterede mig med - Baand i Knaphullet, der ellers var en god Talisman! I Liesing var jeg i 1855 heller ikke heldig, men medens jeg forgjæves ventede paa "Herren" fik jeg dog at see, at der - dengang - Intet var at see.- I St Marx fik jeg derimod en venlig Modtagelse - som Besøger - ved et Visitkort fra den gl Bosch i Jedlersee.Mon Du ogsaa forstaaer at producere dig rigtigt ? Du bør optræde beskedent, det forstaaer sig, men med en passende Anstand og Selvfølelse, tale om at du har bereist og bereiser Europa for at lære Bryggerierne grundigt at kjende og deriblandt det udmærkede Bryggerie N. N. som man særligt har anbefalet Dig. Du kan ogsaa begynde med at ville see Bryggeriet og naar Du har talt med Herren
eller hans Stedfortræder og ladet dem mærke at Du har Kundskaber, gaaer det maaske lettere at faae Adgang som Practikant. Klædedragten maa Du heller ikke negligere, den bør ved den første Fremtræden være soigneret. Du maa ogsaa beflitte Dig paa at tale correct og smukt Tydsk, ellers bliver Du anseet for en udannet Person.- At gjøre Dig "gode Venner" med Brygmesteren kan maaskee ikke være saa galt, men det maa skee med Varsomhed. Disse Folk ere ofte for stolte til at tage mod en Douceur. Jeg har undertiden brugt den Methode efter at have beseet Bryggeriet at give en raisonabel Douceur og naar Mandens Exterieur lod mig tvivle om han vilde modtage en saadan, har jeg sagt at det var min Skik at give en Saadan til "Folkene". Jeg troer i de fleste Tilfælde at han beholdt den selv. Naar jeg da Dagen efter kom igjen for at "se Et og Andet noget nøiere" var Forholdet strax mere intimt.- Jeg vil nu ret ønske at Du vel snart kan faae
Adgang til et godt Bryggerie, hvor Du kan opholde Dig i længere Tid, indtil Du tager til München, hvilket jeg ganske Billiger, da Du dér sikkert vil med Lethed faae Leilighed til at see Alt.- Naar Du kommer i et Bryggerie hvor der ikke brygges om Sommeren, vil jeg bede Dig særligt at erkyndige Dig om Maaden hvorpaa de indlede Gjæringen ved Saisonens Begyndelse; om de tage Gjæren fra et andet Bryggerie eller om de bruge deres egen Gjær som de gjemme fra Foraaret - og hvorledes - eller om de, som jeg, bruge Bundgjær af
Lagerfadene, samt hvorledes de behandle den. Jeg har som Du veed, aldrig skiftet Gjær, men stadigt forplantet den, som jeg for 22 Aar siden hjembragte fra Sedlmayr i en lille Blikdaase.- Hvad Byghøsten angaaer da er den iaar rigelig, men Vægten er mindre god end de
sidste Aar, kun 187 pund [pundtegn] pr Tønde istedetfor 190 à 192 pund [pundtegn]. Det bedste Maltbyg kommer fra Møen samt fra Lolland, Falster og det vestlige
Sjælland. Prisen er meget høi, høiere end nogensinde, nemlig 8 à 8½ Rdlr pr Tønde. Da jeg stadigt holder Ølprisen uforandret vil Bryggeriet atter i næste Aar kun give et meget ringe Overskud, men det koster mig ingen Overvindelse at leve tarveligt, thi det har jeg lært i min Ungdom.-Jeg havde forleden Dagg besøg af min gl. Ven Pontoppidan i Hamborg, som med Varme udtalte sin Glæde over at kunne være Dig til Nytte i England og Holland, hvor hanoveralt har Forbindelser og tildeels Filialer og vil introducere Dig i danske og engelske Familier og, som han troede, ogsaa uden Vanskelighed i Bryggerier. Han er, ligesom jeg, passioneret for Englænderne som dygtige, practiske Folk.- Jeg maa slutte i en Fart, thi Budet venter.. Lev vel!
Din
Jacobsen
