1869-11-15

d 15/11-69
 
Kjære Carl!
Det var maaske fornuftigt, om jeg ventede med at udtale mig yderligere om Bryggerianlæget, indtil jeg havde havt Din Mening om de Ideer, som jeg i mit sidste Brev bragte paa Papiret, men der er dog nogle Bemærkninger som dit sidste Brev giver mig Anledning til.- Jeg er, som Du har seet, kom-men til samme Resultat som Du, at forlade Projectet om en (tegning) Form, hvorimod jeg nu foreslaar at bygge Kølle-og Bryggeri-Afdelingen saa store, at de kunne rumme et supponeret Maximum af Udvidelser.- Du vil dermed maaske faae noget mere Rum i disse 2 Afdelinger end der strengt taget er brug for, men det meste vil dog faae Anvendelse til Malt og Humlemagaziner, Dampkjedel og Maskine x) Vandbeholdere, Varmtvandskar, osv Rensemaskine, Maltradkammer, Material-kammer, Folkestuer, Cokes Magazin, Skylleplads; maaskee et Laboratorium osv. Disse Anvendelser af Rummet kan Du nu selv gjøre Beregning over og Udkast til, dersom Du synes om Planen i det Hele.- Hvad Køllens

Størrelse angaaer - den endelige Maximumsstørrelse - kan jeg ubetinget anbefale Forholdet i min Kølle der ved 20x21 (eller correctere, naar Skillerumsmuren i Midten og Skorstenens Areal fraregnes) c 400 (kvadrattegn) Alen paa hver Flage, med Lethed tørre 70-80 Tønder daglig (24 Timer paa hver Flage) 400 kvadrat alen = 1600 kvadrat tommer = c 160 kvadrat Mètre altsaa mere end hos Evershed, men dette giver den Fordeel, at man kan tørre ved en lav Temperatur og at Maltet kan være godt halvt tørt, før det kommer paa de nederste Flager og saaledes aldeles undgaae at blive haardt og at modtage Farve. Med den eventuellle Udvidelse for Øie, vil det være rigtigt at gjøre den første Kølle = 1/4 af det Hele. Naar Bygningen bliver 24 Alen bred indvendig, vil jeg tilraade at tage 3 Alen af Breden til en Gang til forbindelse mellem Malt og Svalehuus, Trapper, Udkastning fra begge (eventuelle) Køller af det tørre Malt. Der bliver da 21 Alen tilbage af Breden, hvoraf Kølleniveau (i sin Tid) tager c 1 Alen. Køllerne faae saaledes 20 Alens Længde og Køllehuset bør altsaa have 21 Alen indvendig fra Øst til Vest. no. 1 er den første halve Kølle, no. 2 Udvidelse til en heel, no 3 endnu en heel første
[tegning]

Benyttelsen af Spildvarmen der ikke er ringe fra Bryggerkjedler og Dampkjedler kan skee paa mange Maader.- Den bedste er at føre Røgen paa Veien til Skorstenen gjennem et Jernrør, liggende eller Staaende i et Varmekammer, hvor kold Luft strømmer ind og i opvarmet Tilstand ledes ind i Rummet under Flagerne i Forbindelse med den fra Kølleildstedet kommende Varme Luft.- Dernæst benyttes Spildvarmen af den endnu hede Røg ved at gjøre den øverste Ende af Skorstenen af Jern og lade de ikke meget varme, altsaa "tunge" Dunster fra Køllen stige op langs med denne varme Skorsteen. Dette giver et fortrinligt Træk. Er Du bange for (skjøndt efter min Mening, uden Grund) at lade Dunsterne fra Køllen gaae op i et Hjørne af denne, kan Du lave en Tragt, eller hvad Du vil, over Midten og lade et andet Dunstrør gaae op i Hjørnet ved Skorstenen, Du vil da erfare om det sidste ikke trækker alle Dunsterne af Køllen og ovenikjøbet kold Luft ned igjennem Tragten i Midten.-Dampkjedlerne (der bør helst være 2) kunne anbringes i den ledige Deel af Bryggerihuset eller i Køllehuset, dog saaledes, at de med Lethed kunne bringes ud ved forefaldende Reparation.

Hvor stor Bryggerihuset bør være efter Bygningens Længde fra Øst til Vest, beroer tildeels paa Kjedlernes Form, om de skulle være runde eller langagtig fiirkantede. Den sidste Form har Vogelius, som er godt tilfreds dermed. Deres tværsnit er er U. Bunden er buet nedad hvilket giver et hurtigt Udløb, da den har lidt Fald efter Længden. Denne Form har bl.A. den Fordeel, at Kjedlen med Lethed kan forstørres ved at tage den ene Bund ud og sætte et Stykke til Længden. Ogsaa tillader denne Form at sætte en Damp-enveloppe uden om, hvis Du i siin Tid vil gaae over til at koge ved Damp, som, theoretisk betragtet, maa være hensigtsmæssigt til lyst Ale. Derimod kan Du neppe til Ale tænke paa damptæt lukkede Kjedler som mine, men naar Du seer mit Bryggeries nydelige, propre Udseende som et stadseligt Værelse, vil Du vist faae Lyst til at anbringe et portativt Laag med Damprør som i Bryggeriet i Puteaux. Foretrækker Du imidlertid ligefrem at følge de engelske Former, har jeg Intet derimod at indvende. Jeg gjorde saa Først af ligesaa med de baierske Former.

II
Naar Bryggerkjedlerne, som jeg antager for givet, skulle indrettes til at varmes med directe Ild, vil jeg meget anbefale, at anbringe Indfyringen fra en saakaldet Fyrgrav eller Fyrrum bagved Kjedlen, overimod Køllen, saa at Pladsen foran Kjedlen hvor Pumpe, Taphane, osv, findes kunne holdes fri for Kul og Snavs og Røg.- Over denne Fyrgravs Hvælving, 4-5 Al bred, kan formentlig Vandkjedlen faae Plads, der vel kan opvarmes ved Damp?- Naar Fyr-graven optager c 5 Alen, Kjedlerne med Muurværk c 5 Alen, og et tilkommende Mæskekar c 5 Alen, kan Bryggeribygning vel neppe have mindre end 18 Alens Længde eller maaske bedst, som Vogelius's,- 20 Alen.Dampmaskinen kan staae i den nordlige Side deraf ligefor Brønden, men kan, om fornødent, senere anbringes i en smal Udbygning mellem Bryggeriet og Brønden.-Hvad Malthuset angaaer, er jeg enig i at Støbkarrene, af Jern, anbringes een Etage Høiere end de tilsvarende Maltpladse, saa at Støbet

kan skydes ud gjennem et Hul i Bunden.Selve Maltpladsen beregner jeg saaledes: Paa hvert Loft har jeg 2 Maltpladser à 80 Tdr Loftet har 1400 kvadratalen=5600 kvadrattommer=560 Kvadratmetre. Dette er i vort Klima fuldkommen tilstrækkeligt undtagen seent paa Foraaret, da jeg formindsker hvert Støb til 70 Tdr. Dine Maltpladser til c 30 Tdr behøve altsaa 1400 kvadratalen x 30/160= 262½ kvadratalen og en dobbelt Maltplads 525 kvadrat Alen som i en Bygning af 24 Alens Brede kræver 22 Alens Længde og med Tillæg for Støbkar og Trapperum c 25 Alens Længde. Jeg har troet at Du vilde malte i 12 Dage; hvilket vilde udkræve 3 Maltpladse af nævnte Størrelse, men jeg seer at Du kun tænker paa en 10 Dages Maltning x) og i saa Fald er jo 2½ Maltplads tilstrækkelig og Malteriet tænker jeg bygget med 2 Dragere, d.e. med 8 Al Malterum, hvilket er stærkt nok, selv til Bygmagazin paa øverste Loft, alle Etager hvilende paa Jernsøiler.- I Gjeringshuset derimod antager jeg, at man bør anbringe

3 Dragere med 6 Alens Mellemrum og det vil maaske være rigtigt, at understøtte den øverste Kjelders Gulv med Muurpiller eller vel endog at hvælve den underste Kjelder med flade Hvælvinger, selv om man dermed taber meget i høide. Det forekommer mig, at man til engelsk Øl ikke har brug for høie Kjeldere.- Hvorledes Du i dit første Anlæg vil indrette dit Oplæg af Porter, veed jeg ikke. Store Vats kan Du jo ikke bruge, da et saadant Vat vilde ligge altfor længe under Udtapning.- Hvad er der vel til Hinder for at lægge Porteren, som andet Øl paa Fade af 10 eller 20 Tdr ?
Om Gjæringslocale og Store Room venter jeg forresten at høre dine Yttringer i anledning af mine Spørgsmaal i forrige Brev.

______________
Imorgen afsendes nogle Kasser med baiersk Øl paa Flasker med et dansk Skib, der gaer paa Fragtfart til de engelsk vestindiske Havne. Det er af samme Slags, som jeg  ar brygget til Theilmann, hvoraf jeg endnu har et Forråd af c 50 Tønder

Øllet har før Aftapningen - aldeles liig den Youngerske - faaet, efter Breysig's Anvisning, en Tilsætning af 1/1000 Bisulphite of Lime.Om nogle Dage afsendes ligeledes nogle Kasser med et af Melchior's Skibe til de danske Øer i Vestindien og samtidigt en halv Snees Kasser til et Firma i Rangoon i Ostindien, hvorfra det skal distribueres til forskjellige Havne i Indien, China og maaske Australien. Jeg venter ikke, at baiersk Øl skal blive en søgt Exportartikel i Indierne, men det er altid interessant at erfare om det kan taale Forsendingen. Før jeg afsender noget, der er opvarmet efter Veltens Methode, vil jeg først prøve Virkningen deraf herhjemme i længere Tid.-- Fra Gloxin har jeg i Aar forskrevet 6000 (pundtegn) Humle (ifjor kun 4000 pundtegn) hvoraf jeg har modtaget Halvdelen, der er meget smuk og af kraftig, behagelig Aroma. Jeg bruger den dog kun til Vinterøl og det første Foraarsøl.--Jeg har talt med Prof Jørgensen ved Landbohøiskolen, som har lovet at foranstalte AnalyserIII (19/11 påtegnet med blyant af Johannes Steenstrup)

af forskjellige Bygprøver, foreløbigt af dansk, Oderbruck og Saale Byg.- Jeg lovede tillige at skaffe ham Prøver af engelsk Byg, som man forlanger det skal være i de engelske Malterier.- Kan Du skaffe mig nogle smukke Prøver af engelsk og skotsk Maltbyg ?Jeg saae forleden hos Mægler Sünckenberg en Prøve af Byg fra Norfolk, den skjønneste jeg nogensinde har seet!!- Jeg har ogsaa læst i Johnstons engelske Agerdyrknings Chemi, at man i England sætter høiest Priis paa Norfolk Byg som Maltbyg, fordi Jordbunden dér er let, hvilket giver et melet Byg, hvorimod Bygget i andre Egne af England, hvor Jordbunden er stærkere leret, er grovere og mere glasagtig og derfor foretrækkes til Formaling. Som Exempel paa sidstnævnte anfører Johnston Durham Byg.- Gjør man i Burton saadan Forskjel paa forskjellige engelske Bygsorter efter Jordbunden ? Det vilde være mig kjært dersom Du kunde meddele mig nogle Oplysninger om disse Forhold, da jeg har lovet at

[På langs] Hermed Brev fra Sophus. Han ska holde Bryllup d 26^de. Jeg tænker at forære ham et Taffeluhrs. 10holde et Foredrag i Januar i Det Kongelige Landhuusholdningselskab om Bygget og om de Egenskaber, der i England kræves af Maltbyg. Forinden ønskede jeg at Analyserne kunde være foretagne, hvorfor jeg gjerne ret snart vilde have nogle Prøver af udsøgt engelsk Byg, mindst 2 Potter af hver. Af et Par Prøver vilde Jørgensen gjerne have c ½ Skjeppe (9 Potter) til at saae i deres forsøgsmark.-Det vilde give Prøverne forøget Betydning for Tilhørerne, dersom enkelte af dem vare "fra de berømte Bryggerier Bass, osv i Burton. Nb Da et Par Potter som sagt skal bruges til Analyser, maa der sendes et Par Potter mere af hver, for at have Noget til Foreviisning.--
_________________
Det glæder mig at Du faaer L. Hatt til Burton hvor Opholdet, som det synes, desuden er behageligere end jeg turde vente. Selv Christine Nilsson!
Søg nu bare at gjøre Dig gode Venner med Bindley og Robertson osv og passiar og disputeer dygtigt med Dem, derved faaer man dem bedst til at udvikle deres Tanker og Grunde.

[På langs] Din Moder har ikke Tid at skrive idag. Hun beder at hilse Dig. Lev vel! din Jacobsen