1862-03-08

[opslag 2 t.v. spredte notater]

[s. 1]
Reise begyndt Lørdag Aften d 8 Marts 1862
Kiel har en hel Deel nye Bygninger men har ellers i det Hele et gammeldags Præg; hyppigt vende Gavlene til Gaden. Jernbanehotellets Ydre er meget smukt. Det er bygget af gule Steen med Lister af rødbrændte. Hamborg svarer ganske til den Dom der er faldet om den. Det maa være gyseligt at skulle være her længe. Mandag 10 Marts 1862 Jeg regner ikke at Reisen er begyndt før i dag her i Dresden alt det tidligere, Kjørslen gjennem Berlins lige Gader imorges inclusive, er et mindre behageligt men nødvendigt Forspil.Da vi havde kastet vort Tøi i den første Tjeners Arm her i Stadt ilede vi strax til Galleriet, hvor
[s. 2]
vi tilbragte flere Timer. Det er nu bleven mig klart at man kan see paa Kobberstik længe nok, uden at kjende Billedet, thi selv det bedste Stik er og bliver dog kun en mangelfuld Gjengivelse af Originalen. Dresden har ret gjort et behageligt Indtryk. Dertil har vistnok det fortræffelige Veir bidraget ret, det var saa mildt at vi sad i Sommerfrakker og drak vor Kaffe paa Altanen paa Belvedere, men tillige ogsaa Byens pyntelige Udseende, den har dette misundelsværdige Byggemateriale og overalt den smukke fri Udsigt ud over Elben med Høider i Baggrunden. Der er Marked og Gaderne ere derfor opfyldte af Mennesker.
[s. 3]
Strax imorges ilede jeg op til Galleriet, der aabnedes Kl. 10. Da jeg igaar traadte derind vare mine Forventninger saa overspændte at jeg slet (overstreget) næsten ikke kunde nyde Coreggio. Idag derimod kunde jeg ikke rive mig løs fra hans Billeder, og uagtet Billedet med St. Georg i sin Helhed slet ikke tilfredsstillede mig, de nøgne Been danne en altfor stor Kjødmasse, Johannes's Stilling synes mig alt for bevæget, Madonnas Stilling kan jeg heller ikke finde smuk, kunde jeg ikke andet end beundre Enkelthederne, det forbausende Liv, det deilige Blik, den overordentlige Blidhed og saa den deilige Skjelm af en Engel der bærer Kirken. Der kommer den Friskhed i Farven saa at Billedet synes at være fra igaar og den saa at sige stereoskopiske Vending af Legemerne. Jeg vil altid med Glæde tænke paa dette Billed. Og om Natten der ved Siden af, og Rideskolen med alle
[s. 4]
sine Pudseerligheder, ved det temmelig honningsøde Smiil, der er Madonna i en Straalegrund, ja selv i hans Ungdomsarbeide, med den stirrende Johannes og den underligt knælende Francis og det i mine Øine uheldige Barn, selv det Billede er der meget man gjerne dvæle ved. Om Madonna di San Sisto kan jeg ikke sige andet end at Steinlas Stik i Kobberst.sml. er den mindst ufuldstændige Efterligning.Tizians Christo delle Moneta forekom mig at være en af de skjønneste og mest værdige og tillokkende Christfigurer, jeg kjender, ogsaa hans Venus glædede mig, jeg sætter den over Jacopo da Palmas. Hans Madonna med den frugtsommelige Kvinde har holdt sig forbausende godt, Kvindens Silkekjole er vel ikke saa godt malet som Hollændernes men ....  og navnlig Kvindens Udtryk er smukt. Andrea del Sarto Abrahams Offer. Carlo Dolcis Cæcilia, Paul Veroneses lykkelige Compositioner,Rafael Mengs Amor
[s. 5]
Fra Dresden ad Jernbane til Prag. Egnen bliver skjønnere og skjønnere, de mangfoldige Steenbrud og Granskovene der krone alle Tinder gjør Landskabet i høi Grad malerisk. Kønigstein og Lilienstein rage som vældige Taarne op over Høisletten. Ved Tetschen og Bodenbach er man traadt ind i det .... og her aabner Dalen sig.Vor Vandring en Aften i Prag var ikke rig paa Udbytte. Dog morede det mig meget at se Folk korse sig foran Nepomuks Statue paa ......Broen.Onsdag den 12 MartsTeynskirken har ret smukke Taarne men det indre har moderne Hvælvinger og Pilastre. Tycho Brahes Grav interes-serede mig meget. Indskriften lyder som følger:
[s. 6]
Esse potius quam haberi[1]:

Indskrift død 24 October 1601.
Non Fasces nec opes Sola Artis Saeptra PERENAT[2]
______________
Billedet i rødt Marmor
______________
Det var taaget om Morgenen og først meget seent blev det taalelig klart. Veits kirken er noget at det skjønneste, reneste og meest organiske Gothik jeg kjender. Den er over malet med ny Kakkelovnsmaling, som forresten gjør en god Virkning. Naar man har saa smukt et Materiale som Sandsten er det igrunden Synd at overmale det, men til pudsede Muursteens-
[s. 7]
kirker, selv protestantiske, forekommer det mig, at en riig Maling maa kunne gjøre en god Virkning. I Slottet saa vi Salen, hvor Rigsraaderne bleve kastede ud, og en meget grim men uhyre stor Balsal med utallige Lysekroner og Lysearme. Pappenheims grav i Klosteret paa Lorenzberg (Strahov Klosteret, red. CG). Udsigten deroppefra var deilig, dog seer man mere af Staden fra Belvedere. Tzergs ? Palais (Czernin red. CG) er umaadelig imposant. Wallensteins er temmelig udstrakt. Hans Portrait der hang i Værelset hvor Hesten fra Lützen staaer, viste en temmelig mager Mand med kort sort Haar, Overskæg og Fipskæg, skarpe Træk og et fast og skarpt Blik. Badekammeret  var med Efterligning af Drypsteen ligesaa Fuglehuset i Haven. Buegange rundt omkring i Gaderne. Mange Karnapper (saadanne saaes ogsaa i Dresden. En meget smuk men umaadelig ødsel Sparekassebygning laae tæt ved Hængebroen. Jødekvarteret var dygtig skiddent og lugtede ikke godt paa alle Steder.
[s. 8]
Paa Jernbane om Natten til Wien Torsdag d 13. Marts Toppen af Stefanstaarnet var desværre taget ned men indtil Uhret stod det dog urørt. Naar jeg undtager de umotiverede hinandenskjærende Gavle har jeg intet at udsætte paa Taarnet. Alt er meget organisk voxet op. Dog er Sidelinien ikke rigtig smuk. Choret er smukt udvendig men staar dog langt tilbage for de deilige Sidefacader af Skibet. Portalen er aabenbart sammenflittet paa forskjellige Tider og har som Heelhed ikke den ringeste Betydning. Kirken er beklistret med Bygninger og Torvet hvorpaa den ligger er altfor lille. Taarnet skjærer Kirken midt over saa at man kun seer Halvdelen ad Gangen og Taget er af en urimelig Høide og Kirken viser sig derved endnu kortere. Det Indre er udmærket deiligt kun holder jeg ikke af de rige Nethvælvinger da de ophæver det Opadstræbende og Kirken har for lidt Lys, hvilket deels hidrører
[s. 9]
fra Taarnenes Sted, deels fra de snavsede Vinduer, deels fra de snavsede ganske mørke Piller, Hvælvinger og Vægge. Jeg troer ikke at det at Kirken er en Hallekirke [Hallenkirche, red. CG] har nogen væsentlig Betydning i den Henseende. Pillerne er deilige og slanke og løbe smukt over i Hvælvingen, undertiden ved et lille fiint Capitæl. Kirkens Prydelser ere i en fuldendt gothisk Stiil. Forresten gjør den vel et høitideligt men dog skummelt Indtryk.Den nye Caserne, bygget af Muursteen er en udmærket smuk Bygning eller rettere 2 adskilte ved en Plads. Arsenalet er i en smuk Stiil og saa storartet at man vanskelig finder dets lige. Uhyre kjørsel paa Gaderne. Gaderne herligt brolagte. Vi hørte Marie v. Rohan i Operaen (Donizetti). Jeg var aldeles fortjusat over den udmærkede Sang Navnlig Fraül. Wildauer og Frl.......... og Hr Beck.
[s. 10]
Umaadelig Bygnings Arbeider paa Boulevarderne. 44 Telegraftraade paa Hovedledningerne.
[med blyant] Fredag d 14 Marts
Vi stege om Morgenen i Jernbanevognen paa den uhyre Banegaard for nu at kjøre mere end 24 Timer i Træk (72 Miil) til Triest. Ved Glognitz begynder Bjergstigningen men uheldigvis var det meget taaget saa Udsigten var ikke god, Dog brød Solen igjennem og i den første Dal kunde vi tydelig see Anlæget høit oppe paa Bjerget paa den anden Side Dalen. Imidlertid vare vi kjørte op i Skyerne og nu var atter for en Tid Udsigten spærret. Dog varede det ikke længere end til man gjennem en Tunnel var kommen ind i en anden Dal saa havde Solen der Overmagt, men den Glæde var ogsaa kort thi naar man træder ind i en anden Dal er Veiret strax forandret. Banen gaaer stadig i Krumninger meget snævre, man har derved rig Leilighed til Udsigten over Anlæget, der er
[s. 11]
saa fabelagtigt at 1001 Nats Forfatter vilde være forstummet over at en virkelig, der overgik hans Phantasier. Jeg var glad over at være Menneske at være Europæer at leve i vor Tid. Det saa godt ud at Tunnelen naar man var kjørt igjennem den ligesom en Nedgang Hel eller Tartaros vedblev at udsende store Røgmaser. Gjennemfarten gjennem den store Tunnel vare 4. Minuter. Nedfarten er gjennem en dejlig Dal hvor man man ligesom saa mange Andre Steder paa Jern-bane seer et helt Panorama af deilige Partier men i en saadan Uendelighed at man 2 Dage efter neppe husker et eneste. Løverdag [blyant], D. 15 Marts Vaagnede jeg paa Karet, hvordan de Træer der er der see ud om Sommeren veed jeg ei men nu vare de lidet haabefulde. Man naar snart Adriaterhavet og Jernbanen dreier nu ved Skraaningen og
[s. 12]
man har tilhøire den deilige Udsigt over Havet, der dog i mine Øine er og bliver det skjønneste i Naturen. Fra vort Vindue i Hotellet har man en deilig Udsigt udover Havnen med sine Steenquaier og Dæmninger og utallige Skibe. Byen har en ganske italiensk Præg alle Folk see ud som Røvere og ved hveranden maatte jeg tænke "Mon han ikke har Lyst at slaa dig lige i Ansigtet. Forresten ere de meget maleriske ligesaa de Græker og Tyrker man seer. Paa Torvet var der meget Liv der solgtes blandt Andet Rokker og Blæksprutter. Byen selv seer deilig ud paa Moloen ved Fyrtaarnet, hvor det forresten ikke er tilladt at gaa ud, vi saa ogsaa derfra 2 Skibe som bleve jernbeklædte. Ved Lloyds Arsenal laa paa et Værft 3 Skibe der aabenbart ogsaa skulle jernklædes. Byen er meget rig paa Udsigter, den skjønneste er dog oppe ved et Castel hvor man fra forskjellige Standpuncter har Udsigter over
[s. 13]
Havet, begrændset af de deilige Bjerglinier og Bugten ind til Servola med det smukke Klokketaarn. Blandt Jernbanebygningerne vare der 2 Fløie paa henved 400 Alen hver.Om Aften gik vi ombord i Dampskibet og nu har jeg seet Venedig i det Fjerne og længes blot efter at Dampskibet skal løbe ind i Lagunerne. Solen er allerede staaet op over Bølgerne.         
Venezia. Venezia. Venezia

I en Gondol seilede vi til Theatret og hørte og saae en Opera og en Ballet. Filomena Pratesi!!!![3] I Gondolen førtes vi til Hotellets Trappe. Jeg siger med Gulnare. Jeg veed ei om jeg drømmer eller vaager Men vaager jeg, da er jeg høist lyksalig.
[s. 14]
Og drømmer jeg igien - o, søde Drøm!   Da følg mig i min Slummer dybt i Graven.[4] 
_________________
Jeg staaer nu foran et deiligt Billede af Seb del Piombo. I Midten en gammel mand, der indskriver noget i en Bog. Tilhøire Johanes der med høire Haand støtter sig til Agnus Dei Staven og med venstre opsamler sit Klædebon. Til venstre en herlig ædel Quinde med en Krukke i Haanden, bagved hende en anden med en let rafaelisk Hovedbøining. Johannes har noget fast af Correggio i sit Udtryk. I det hele Billed er der en Ynde og Sjæl og Høihed, som man sjeldent eller aldrig finder her i Venedigs Malerier.
[s. 15]
Søndag 16
Dogepaladset. Kirken. Pladsen. Vandring til Rialto. I Gondol til Posten og ned ad den store Canal til Piazzetta og tilbage til Academiet. Paa Hjemveien Musik paa Marcuspladsen.
______________
Vi skreve Brev. Gik atter paa Marcuspladsen. I Maaneskin opad Canal Grande til Vendramin og tilbage igjen.
Mandag 17.
Til Frari, Scuola di San Rocco. Tour ud ad Jernbanekanten og Seilads paa Canal grande med den fortræffelige Gondoliere. Vandring gjennem Byen fra Piazetta til Giovanni e Paolo. Vi fik Brev om Aftenen paa Posthuset.
Tirsdag 18
San Marco. Orgelet spillede. Dogepaladset indvendig. Arsenalet. Giardino publico. Giorgio Maggiore Redentore.- Theatret Onsdag 19^de Marts
I S. Giovanni Chrisostomo. Seb del Piombo. Gli Gesuiti. Tour til Murano og Torcello. Forgjæves Tour til Posten. Aften i Hotellet
[s. 16]
Torsdag. 20.
Sebastiano (Paul Veronese) Salute. Galeriet Marcustaarnet. - Hos Boghandleren, Regnveir.
Fredag. 21.
San Zaccharia (Sjælemesse). Maria Formosa (Palma vecchio) Giovanni e Paolo. S. Giovanni e Chrisostomo. (Seb del Piombo) derfra til Rialto, seilede til Vendramin og tilbage ned ad Canalen til Piazetta. i San Marco paa Gallerierne og ved Hestene. I Dogepaladset hos Boghandleren.
___________
Strax efter Bordet ilede jeg til Scuola di San Rocco, der er heelt beklædt med Marmor, men i en skjøn og temmelig reen Stiil. Prydet med store corinthiske Søiler. Da jeg gik derfra spilledes der paa Orglet i Frarikirken, jeg gik derind og siddende mellem Tizians og Canovas Mindesmærker hørte jeg Musiken
[s. 17]
klinge i denne skjønne , store Hal. Til Slutning spilledes der en rask Dands, vistnok af en Opera og det endte med noget der lignede Finalen af en Opera-Ouverture, under hvilket Folk gik ud.
_________
Nu skal jeg forlade dette forunderlige Venezia for at drage til andre Egne - ikke saa tillokkende. Men jeg er glad over at have seet mig saa godt om at jeg hvad det Ydre angaaer troer at have faaet et temmelig sandt og fuldstændigt Billed af Staden. Naar jeg ikke skulde blive her meget længe for at studere Historien og Kunstens Historie, vil jeg betragte mig saa omtrentlig færdig.
Venedig har gjort et stærkt Indtryk paa mig, det Indtryk som den ved sin
[s. 18]
Besynderlighed maa gjøre paa Enhver men dertil kommer at jeg aldrig har set en saa historisk By at Phantasie og Romantikpræget i alle Minder er fremmed for mig, at det er den første Italienske Stad jeg seer. Aldrig vil nogen Stad gjøre et saa stærkt og pludseligt Indtryk paa mig; i den Henseende ville disse Dage staa som Lyspuncter i mit Liv og blandt de mange kjære og skjønne Erindringer som jeg eier, vil jeg stedse tænke mig som en af de allerkjæreste og allerskjønneste Erindringen om
Venedig.
__________
[Herfra med blyant]
Padua den 23 22 Løverdag
Mit Legem fremad gaaer, min Sjæl gjenstridig flyer tilbagesom Flaget paa en Fanestang der føres mod Vinden
[s. 19]
Da jeg læste Sakuntala slog dette Vers mig, jeg tænkte jeg vilde sige det samme naar jeg forlod Rom,- det er muligt- men vist er det at jeg tænker saadan nu, da Venedig ligger bag ved mig!
Igaar Morges gik jeg strax hen paa Marcuspladsen, for anden Gang at glæde mig over det Skjønne og Rige, der her paa alle Sider omgav mig. Fra Hotellet steg vi i Gondolen og førtes nu gjennem den store Canal medens det ene Palads forsvandt efter det andet indtil Banegaarden. Det var meget taaget men lidt efter lidt forsvandt det og tilsidst kunde jeg heller ikke længere see det. Det sidste Glimt af Venedigs Skjønhed var borte fra mig, nu skulde disse Indtryk som
[s. 20]
saalænge havde glædet mig afløses af Andre. Regnen skyllede ned og i daarligt Humeur kom jeg til Padua. Eremitani. Mantegnas kapel[5]. Perspektivet var slaaende og hans Figurer stode prægtigt frit i Rummet. [Med blæk igen] Tæt ved Eremitani ligger St. Maria della Arena[6], en lille Kirke der er malet indvendig af Giotto. Den gjør et behageligt Indtryk med sin ultramarinblaa Tøndehvælving med Guldstjerner og sine livlige og skjønne Farver. Der er mange Hoveder, der forekom mig uden Betydning, men der er tillige mange, hvis Skjønhed er saa iøinefaldende at man ikke kan lade være at beundre dem.Der er navnlig et herligt Liv, og en deilig Blidhed og Fromhed, men aldrig foræret, ligeledes fandt jeg ikke Lidenskaber udtrykte. Ansigterne vare temmelig runde i deres Form, men Tegningen af Figurerne og Perspektivet var mangelfuldt.
[s. 21]
I Choret bag Alteret er der et Mariabillede der i allerhøieste Grad tiltalte mig. Madonnas Hoved har en smuk fiin Hudfarve og under et let Slør seer man de gule Haar. Hun havde en hvid Klædning og jeg troer en hvidlig Overklædning. Det diende Barn havde en let tætsluttende Skjorte over sig. Grunden var himmelblaa med Spor af Guldstjerner. Det nederste af Billedet var ganske ødelagt men det Øverste og navnlig Hovedet stod endnu i sin Skjønhed. Udtrykket var saa mildt og fromt at det mindede mig om Leonardo, der var intet forceret, det var et ganske roligt Blik, jo længere man saa paa det, desto mere fik man det kjært, man glædede sig over Moderen som saa glædede sig over sit yndige Barn. Hovedet var idealiseret, og det er et af de skjønneste jeg har seet. Vi gik nu gjennem Byen gjennem Salone forbi Universitetet, hvis Gaard er bygget af Sansovino. En Loggia af romersk doriske
[s. 22]
Søiler bærer en af joniske. Byen seer temmelig fattig og kjedelig ud men i næsten alle Gader er der Buegange. Af og til seer man et malerisk Parti med Hængepile, der her saa ganske deilig ud, de vare lige i deres Udspring og de lange Grene med det fine lysegrønne Løv hang helt ned i Floden. I St Antoniokirken lagde jeg navnlig Mærke til Antonii Capel. Bygget af hvidt Marmor i den skjønneste Stiil. Arabeskerne her vare ligesaa skjønne, mangfoldige og fiint udførte som i Venedig. Ligefor dette var et Capel i gothisk Stiil og malet indvendig af Jacop d'Avanzo. Belysningen var ikke gunstig, dog var det kjendeligt at der i hans Malerier var noget der mindede om Venetianerne, baade i Farver og Opstilling. Vi gik derfra over Prato della Valle, til St. Giustiniani, hvis Architectur i antichiseret Stiil, ved et alde
[s. 23]
les flygtigt Øiekast syntes ret smuk og med gode Forhold. Fra Volden kunde vi da det var hørt op med at regne see de euganeiske  Bjerge og langt borte straalede de hvide solbeskinnede Tinder af Tyroleralperne.Vi sov hele Aftenen og Natten.
Søndag d 23 April [blyant]
Imorges gik vi strax hen til Antoniokirken. I Antonio Capellet og et Capel ved Siden deraf er der ophængt en utrolig mængde vidunderlig naive Votiv Billeder, til Minde om overnaturlig Frelse bevirket at Antonio. I Prag havde jeg paa en Muur seet et malet Madonnahoved (grueligt!) og under det en heel Deel Papirsklæder eller Dukketøi - Gud veed hvad - det skulde forestille at være Kroppen til Hovedet, det forekom mig grovt, men blandt votivbillederne saa jeg
[s. 24]
her et hvor en Kone, eller Noget der antydede en kvindelig Skabning laa paa Gulvet over hende stod en Sjover og miishandlede hende frygteligt. At han kilede dygtigt paa var tilstrækkeligt antydet i Billedet. Til Siden i Stuen viste sig St. Antonios. Han har formodentlig igjen banket Sjoveren, og Vedkommende af Taknemmelighed ophængt dette Billede. Jeg glæder mig til at se mere af den slags. En Klerk viste os om i Choret (Antonio af Ghiotto) der umaadelig pragtfuldt aldeles er indfattet i Marmor. Der er der nogle Bronzebasreliefs af Donatello, der mindre interesserede mig end nogle lignende og navnlig en uhyre stor og deilig Cande-laber af Andrea della Biccio. Den var i en skjøn Stiil paa det øverste nær næsten antik og deilig udført i Enkelthederne. Vi vare endnu engang i Maria dell'Arena og kjør-
[s. 25]
te saa paa Jernbane til Verona.
________________________
(med blyant) Der var i Choret i St. Antonio et Billede, som skulde være af Giotto og som forestillede St. Antonius. Det var udmærket ved sin Mildhed og Fromhed, et herligt Sidestykke til Madonnabilledet i M. dell. Arena.
________________
Rytterstatuen udenfor S. Antonio forekom mig smuk, Hesten gik smukt og Mandens Hoved manglede ikke Characteer. Han var ældre og alvorlig og lignede noget en Præst.
____________________
I Verona gik vi strax hen til Amfiteatret. Af den yderste Ringmuur, der er i tre Etager staar blot 4 Fag Buer. De ere meget stærkt forvittrede og mørke af Ælde, men man læser dog endnu, de romerske Tal over Buerne. I den underste Etage er der
[s. 26]
3 rundtløbende Gange, og Indgangene i Enderne af Bygningen er gjennem en Hal hvilende paa Piller. I nogle af Buerne ligge Stumper af Gesimser og Søiler som sagtens ere fundne i Bygningen. Af andre Oltidsminder i Staden saa vi Porta Borsari der nu kun er en tynd Muur med Facade ud-adtil. Over en Brønd stod der et Sted et par Søiler med deres Gesims, og i en af Gaderne stod Facaden af en Port temmelig vel vedligeholdt.Vi gik ud til Zenokirken, der har en deilig Facade og et smukt høit Taarn med 2 Rader Buer over hinanden. Choret er stærkt forhøiet, og under det er der en herlig stor og smuk Krypte, hvis Hvælvinger bæres af røde Marmorsøiler. Loftet er et Basilicaloft men formodentlig i senere Tider forandret paa en Maaade der var høist uheldig ligesom i Eremitani
[s. 27]
i Padua og i Pesaro maggiore v Verona.Mantegnas Billede var utrolig vel vedligeholdt, hvis det ikke var restaureret. Farverne vare smukke og Figurene stod godt frit; men Ansigtet af Madonna forekom mig uden Udtryk; forresten hang Billedet saa høit og slet at det vanskelig kun-de sees. Vi hørte en Prædiken og derefter en deilig Messe med skjøn Sang og Svar af hele Menigheden. Nogle deilige Drengebørn laa paa Knæ ved mig, de vare ikke meget andægtige, men de sang stadig med i disse Menighedens Svar, der gav Messen noget saa Inderligt og Høitideligt, som der rigtignok ikke er Spor af i vore protestantiske Messer. Vi gik nu hen til Fermo maggiore, hvis Architektur, der noget ligner Zenos ogsaa er sjelden smuk
[s. 28]
Byen havde en livligt, malerisk og historisk Præg. Der vare ikke faa større Privatbygninger fra gamle Tider, der er det smukke Raadhus med sine Buegange og Byen kneiser med mange og smukke Taarne. Den ligger ualmindelig deiligt og fra mange Puncter har man Udsigt til Alperne der nu kneisede med høi Sne. Navnlig viste Mt. Baldo sig i stor Pragt. (I Hovedgaderne er der ligesom her i Parma Steenspor til at kjøre paa) Mandag [med blyant] I Morges den 24 Martsgik vi strax hen til Fermo maggiore og saae Carottas Billede. Der var noget koldt og haardt deri der frastødte mig men de enkelte Figurer vare livlige og vistnok fortræffeligt malede, navnlig den helllige Anna. Der var noget i Madonnas Stilling og Udtryk der mindede om M. della Sedia. Efter et Besøg ved Amphitheatret gik vi ind i Anastasia-kirken, der
[s. 29]
er stor og smuk i gothisk Stiil med meget smukke Forhold, men ogsaa de stødende Bjælker mellem Pillerne. Den har en smuk Port men Facaden mangler ellers. I Verona er der hyppigt de samme forhøiede Piller (ogsaa af Muursteen) som Herholdt har anvendt paa Bibliotheket. De gjøre den samme udmærkede Virkning. Fra Jernbanegaarden er der en deilig Udsigt til Alperne. Med Toget til Mantua. ved Vettaria (?) hertil Parma. Da vi kom til Po saa vi Apenninerne kneise med deres Snetoppe foran os medens Alperne skinnede bag vor Ryg, og efter en halv Times Kjørsel da Kl var mellem 3 og 4 forlode vi de graa Soldater og traadte ind i det forjettede Land, glade som naar man efter lang Tid første Gang
[s. 30]
favner en Ven.
Nu ere vi her!!!
Tirsdag [med blyant] den 25 Marts Parma [med blyant]
I morges gik vi strax hen til Domen. Baptisteriet som ligger udenfor behagede mig ikke. Det er en Marmorbygning af et meget ærværdigt Udseende, men ikke smuk. Den er temmelig eensformig, bygget i samme Stiil som Kirken, med Søilegallerier udenpaa Muren imellem Pillerne. Kirken selv er bygget i en smuk Rundbuestiil og aldeles  bedækket med Malerier, hvor af mange vare meget værdifulde navnlig i Tegningen. Correggios Kuppel er desværre næsten ganske ødelagt. Figurene ere forstørste-delen Engle og meget smaa og ere i et fuldstændigt Chaos, men Malerierne havde lidt saa uhyre at det var umuligt for os at finde hvor Maria havde været.
[s. 31]
Vi bleve i høieste Grad skuffede, men glædede os nu til Johannes Evangelistens Kirke hvor Christi Himmelfart af Correggio befandt sig. Men her var Belysningen overordentlig slet, hele Billedet var temelig mørkt og forsaavidt man kunde se det kunde vi ikke opdage noget interessant. Endydermere skuffet var vort eneste Haab Galleriet og Bibliotheket, vi gik ind i dette da det var i samme Bygning som Galleriet men Marias Himmelkroning forekom mig tem-melig ubetydelig.
I Galleriet saae vi strax Madonna della Scala (Fresko). En Yndig Moder med et ligesaa yndigt Barn. Uden at have Honningsmilet var hun en herlig repræsentant for Coreggios Madonnaer. Flugten til Ægypten henrev mig strax ved sin heldige Bevaring og deilige Enkeltheder. Madonna smiler lidt for honning sødt men hun er deilig.
[s. 32]
ligesom hendes Barn og Mand og den yndige skjælmske Engel der titter ned fra Daddelgrenen, og den der binder Æselet. Og dog saa høit jeg var stegen i Beundring skulde min Overraskelse og Glæde stige endnu høiere da jeg opdagede Madonna di S. Girolamo. Aldrig har noget Billed henrevet mig og tiltalt mig som dette, med alle dets Mangler, og jeg tvivler om nogensinde at finde Liv, Kjærlighed og indsmigrende Ynde nogetsteds som her I et andet Værelse længe. Placidus's og Flavius's Martyrdød og Korsnedtagelsen. I dette sidste er Christusfiguren ubeskrivelig deilig. Men de sørgende Kvinder synes jeg ikke at han har kunnet fremstille. Madonna der berøres er den bedste troer jeg, men Sligt har Andre dog givet meget bedre.I Galleriet saa vi desuden en smuk Leonardo, en Rafael og en Francesco Francia. Leonardos Billed var et Helgeninde-Hoved, Graat i Graat, med den herlige Ynde og Fromhed, der maatte tiltrække sig Opmærksomhed selv efter at have seet Correg
[s. 33]
gios Madonna og Magdalene.
Vi traf Maleren Roed og hans Datter deroppe og fulgtes med dem hen til S. Paolo hvor Diana og Amorinerne er.
Diana var yndig, uden at være forceret og Børnene - ja om dem behøves der blot at siges at siges at Corregio havde malet dem. Efter at have spadseret en Tour med Roed's gik vi (jeg er overstreget) atter op i Galleriet og flakkede saa noget om i Byen.
______________
Haabet om at faa Garibaldi at see bragte os til at blive i Staden, der ellers var usigelig kjedelig, den følgende Dag.
D. 26 Marts.
Vi gik strax om Morgenen udstafferede med - mirabile dictu - Ridderkors og høi Hat, hen i Galleriet, hvor Betjentene imponerede af disse Insignier og maaske fodrede lidt over Forventning den foregaaende Dag, behandlede os
[s. 34]
som Konger af Blodet, han bragte os Stole naar vi gik fra det ene Værelse til det anden, og saa ofte han gik forbi os tog han Hatten af og ikke han alene, men de Reisende som han viste om, Franskmænd, Italienere eller hvad de vare for nogle - Hattene af !!!
Det var uhyre morsomt.
Nu saa vi atter Leonardo, og jeg glædede mig ved den eoforerede Mildhed og Fromhed og Ro der mødte mig, Francesco Francias Billede mindede mig om M del Granducca, men forekom mig naar jeg undtager dennes ualmindelig deilige Hudfarve, at staae over Rafaels. Jeg dvælede endnu et Øieblik ved Parmeggianos Catharinas Trolovelse, men det var kun den deilige lille Catharina og Jesusbarnet der kunde i mine Øine sættes ved Siden af Correggios Billeder, i de øvrige
[s. 35]
Figurer manglede uhyre meget og Farven og Klarheden, Livet o.s.v. o.s.v.
Nu kom vi til Corregios.
Ak hvor det er deiligt! Naar jeg tænker paa hans Billeder paa Hvilen paa Flugten paa Madonna di San Girolamo, og her paa Magdalena fremfor alle, da kan jeg ikke andet end troe at aldrig vil noget Billede tiltale mig som dette,- men hvor gjør jeg saa af Madonna di san Sisto - at dette og særlig Magdalena er Topmaalet af al Malerkunst, og det trods alle dets Mangler. Den døde Christus, Placidus, _Flavia_ Madonna, Magdalena, og det lille Jesusbarn og atter Madonna og atter Barnet med de deilige Øine, Joseph og den lille Skjælm over den grønne Palmegreen, kan jeg tænke mig noget skjønnere, kan man tænke sig
[s. 36]
Kunsten bragt videre frem. Rafael har heri ikke overgaaet Corregio, og hvo veed om han i nogen enkelt Genre er steget saa høit som Corregio i sin. Manden fra Trafalgar [med blyant].
Vi vare tillige oppe i Kobberstiksamlingen, hvor der arbeidedes paa Fortsættelsen af Toschis Stik.
Vi vare afvexlende i Kirker og i Galleriet. Garibaldi kom ikke og vi reiste desuagtet om Aftenen til Bologna. Byen selv er meget kjedelig.
Torsdag[med blyant] D. 27 Marts
Efter den forrige Dags Buer[?] vilde Bologna ikke smage os. Vi maatte vel tilstaa at Byen har et ualmindelig historisk Præg, vi maatte forundre os over St Petroniuskirkens Størrelse, men den var kold og uden Farver. Torvet var livligt og i høi Grad malerisk og den Statue paa Springvandet af Giovanni da B. forekom os ypperlig. Han er ikke i Thorvaldsens rene Stiil. Kroppen er lidt dreiet, men Hovedet er ypperligt. Buegange, de skjæve Taarne. De 8 Kirker paa et Sted
[s. 37]
Vi vare oppe i Galleriet, hvor jeg strax opsøgte Cecilia, men i den Grad var mit Øie blændet af Corregios Malerier, at jeg ikke kunde blive henrevet af dette Billede. Jeg mandede mig selv op til Beundring baade af Hovedfiguren og af Paulus og tildeels ogsaa af de Andre, men nogen rigtig inderlig Glæde følte jeg ikke. Jeg var mat og slap ligesom i Padua da jeg havde vendt Venedig Ryggen - det er dog _aldeles ubegribeligt_ at det i dag ikke er mere end en Uge siden!
Fredag [med blyant] Igaar den 28 Marts kjørte vi med Karet op til Faenza en skiden By og saa i Diligence til Ravenna, mine langlige Ønskers Maal. Vi gik [herfra med blyant] først hen i Domen, der var en gl Basilica, men som nu er kold moderne Kirke, Det var den gl. Prædikestol med sine Dyrbasreliefs der havde draget os did. Den er meget stor og skilt i 2 Dele en paa hver
[s. 38]
Side af Khoret, i Omgangen. Dyrene der forestillede Lam, Paafugl, Hjort, Due, Sommerfugl, Fisk vare meget raat udførte. Langt bedre var et Christusbillede, Brystbillede en 3/4 Alen høit. Det var et ganske fladt Relief, forgyldt; det var en ecce homo og der var Sjæl i Hovedet. Elfenbensstolen i Sacristiet er af Størrelse som en almindelig Stol, lidt større maaske, den var pudset op og af mat hvid Farve det saa ikke saa godt ud som et stykke der laa, men havde beholdt den gamle gulbrune Farve. Ornamenterne vare forholdviis fortrinlige og Figurene mange Gange bedre end de paa Prædikestolen. Ornamenterne vare i den antike Stiil.
Ved siden af Domen ligger Baptisteriet der udenpaa aldeles ikke har nogen Udsmykning, men som indeni er bedækket med Mosaiker, der tildeels ere vel vedli-
[s. 39]
geholdte. I Midten. Daaben. Udenom denne i den flade Hvælving, Apostlene. Udenom dem endnu i Hvælvingen nogle Ornamenter i Pompeiansk Stiil, i Fligene et Ornament. Derunder følge Vinduerne der staa 3 og 3 men de yderste ere tilmurede. Under dem komme Blindinger, i disse ere Mosaikerne næsten ganske borte. Disse Mosaiker, vare hvad Ornamenterne angaar ganske fortrinlige og Figurene, vare Engle [lig] med dem vi havde seet i Markuskirken, de havde endnu beholdt meget af det skjønne antike Klædebon. Døbekarret i Midten var beklædt med Marmor og Porphyrplader, Lignende vare indlagte i den underste Række Blindinger. Alter for Jupiter, og et smuk Renselseskar, antikt.
[s. 40]
[med blæk igen]
Vi besøgte dernæst Vitaliskirken. det er en deilig Hal med rigt Lys, der nok i sin Tid har været tilstrækkeligt til de Mosaiker der havde prydet den. Choret der har beholdt sine Mosaiker er høiere end Absis og paa i det Stykke Endevæg, der derved er opstaaet er der brudt 3 Vinduer hvis Lys stikker i Øinene naar man fra Kirken beragter Choret, og derfor udøver en kjedelig Virkning. Mosaikerne have ikke længer de gamle antike Ornamenter og det er nærmest blot deres Farver der gjør disse smukke, de have meget Characteren af Tæpper og Randen ligner et i Flige udskaaret Tæppe. Figurene ere meget rigere end de i Giovanni in fonte og selv den meget priste Theodora er umaadelig stiv og flad, men forresten som saadan en ganske god Typos for Byzantinsk Stiil fra den Tid. Billedet ligeoverfor med Justinian forekom mig ringere. Den nederste
[s. 41]
Deel af Kirken er beklædt med Marmor rødt og hvidt og bliver nu restaureret. Kirken lider meget af Fugtighed. Søilerne ere paa sine Steder graae. Gulvet er hævet accurat Høiden af min Regnskjerm. Mosaikgulvet er ikke det gamle, af dette seer man blot hist og her nogle Stykker men der er ikke meget ved det. Vor smukke Fører viste os nu over i Galla Placidias Capel der ligesaalidt som Vitalis har noget udsmykket Ydre. I Midten en Kuppel der gaaer i eet med Fligene: blaa med mange og store Guldstjerner, en smuk bruun Rand adskiller dette fra Partiet over Buerne hvor der paa hver Side af en Skaal med Duer staaer en Figur i hvidt antik Klædebon paa en grøn Jordbund. Foldekastet er meget frit og har ogsaa Runding [?] Stillingerne ere endnu smukke og ikke uden Afvexling. Men man maa jo ikke anlægge en Adam Møllersk Maalestok. Et nydeligt Baand med Vinranker slutter det Parti forneden
[s. 42]
ved Buen og de fire Tøndehvælvinger begrændses udadtil med en Lisen (i Sideskiben af flere Række parallelløbende Plade) (i Choret af en deilig farverig à la grecque og i Skibet af en tæt og tyk Blomsterfletning. Ornamenterne i Tøndehvælvingerne vare i Sideskibene Blad og Grenornamenter og i Langskibet og Choret store Rosetter. De var af Guld i mørkeblaa Grund desværre vare de kun daarligt belyste af et ganske lille Vindue i Endevæggen, der vare prydede med Figurer, som man meget vanskelig kunde see. I Hvælvingen over Hovedindgangen er Jesus mellem Faarene. Her ligesom de andre Steder hvor vi have seet Mosaiker ere alle skarpe Kanter sløifede, det maa sagtens være uundgaaeligt men det seer ikke godt ud (f. Ex hvor Kuppelens Flige flyde ud i det firkantede Rum) Man gik nogle Trin ned i Bygningen der var meget fugtig og til visse Tider staaer under Vand.
[s. 43]
Derpaa til Apollinarenuovo. Her ligesom ved Domen staaer det gamle runde Taarn. Uanseeligt Ydre. Det er blot Langskibet der staaer ubeskadiget Khoret og det 4 kantede Rum foran er berøvet sine Mosaiker men dog vistnok i det væsentlige ved de gamle Forhold. I Fligene over Søilerne nogle nye Malerier. Men over disse gaaer paa begge Sider i hele Kirkens Længde til Vinduerne et Mosaik i Guldgrund. Til venstre seer man i herlig Belysning da Vinduerne paa denne Side ere Blændede, nærmest oppe ved Altret Madonna mellem 4 Helgene, foran hende (hun er rigtignok viist enface) knæle de hellige 3 Konger og derpaa følge en Række af kvindelige Helgener, længst til høire Classis. Figurerne her ere meget ens formige og der er kun lidt Afvexling i Stilling og Klædebon. Sjæl i Ansigtet er der ikke men af og til en smuk Form og dette store Mosaik, der har holdt sig godt
[s. 44]
gjør en god Virkning, der i sin Tid da der ikke saas paa det kunstneriske og paa Finesser endog maa ha' været meget høitidelig. Mellem Vinduerne er der Helgen billeder og over dem smaa bibelske Fremstillinger.
Paa den modsatte Væg er Christus fremstillet og en Række Helgene der nærmer sig til ham og nærmest Indgangen Theodoriks Palads og Ravenna.
Naar jeg undtager Christus hvori der virkelig er Sjæl og en eller 2 af Helgene ere Figurene ogsaa her ... løse og selv uden smuk Form ^x)
Mosaikerne her staa altsaa tilbage for dem i S. Giovani in P og i G. Placidias Capel, men der er dog endnu Skjønheds rester tilbage. Ved Apollinare kirken ligger Theodoriks Palads, som vi rigtignok ikke paa nogen Maade kunde faa til at stemme med Afbildningen i Kirken.
^x) Blaat tavlet Loft med Guldrosetter Murene har slaaet Buler og hælde lidt.
[s. 45]
I det indre af det raaklinede Huuses Gaard seer man Levningerne af et Gammelt Trappetaarn
_____
Agathekirken har et Loft med synligt raat Bjælkeværk (Det er den ældste i Ravenna) men er ellers uden Udsmykning. Den har givet sig saa stærk at man i Midterskibet har opført en Bue ved Indgangen og derved ligesom dannet et Slags Narthex, og i Side skibene er der ogsaa opført Buer. Der er her ligesom i Apollinare en gammel Prædikestol af Marmor. De bæres begge af 4 Søiler og denne var besat udenpaa med Halvsøiler, den Apollare havde et Kors og nogle Ornamenter i Relief. [med blyant] Dantes Grav
Vi gik derpaa en Tour over Byens gamle Mure, der for en Deel ere omdannede til Spadseregange, Luften var mild og frisk ovenpaa Regnen. Det var en Foraarsglæde efter at have vandret om i Oldtidsverdens
[s. 46]
Efteraar. Byen har ikke noget specielt historisk Præg, den er jo lille men temmelig reenlig og Yderkanterne der ikke ere bebyggede optages af Marker og Haver. Havet har trukket sig tilbage og Floden idet dens Løb derved er bleven længere faaet en høiere Vandstand, deraf den store Fugtighed.
I Fremmedbogen læste vi Ussings, Herholdts, Meldahls, en Scharlings og en Petersens Navne, Theophilus Hansen. [med blyant]) Hilcker ?
[blyant] Løverdag d 29 Marts
Vi gik først hen og glædede os over Apollinarekirken, derpaa i S. Giovanni der desværre er aldeles ombygget, har et hvælvet Loft og har beholdt sine gamle Søiler.
Theodori Basilica 7 Søiler i hver Række har et Tavlet Loft men er uden Udsmykning. Ved den ligger Baptisteriet Maria in Cosmedin, der er betydeligt mindre end det andet men ligeledes har en flad Kuppel bedækket med Mosaiker. I Midten Daaben
[s. 47]
uden om Helgene, i deres Krands var paa en Throne afbildet ikke Frelseren men Korset. Figurene maaske endnu mindre gode end de i Apollinare. Restaureret. Vi toge en Vogn og kjørte ud til Classis over det flade Land, der begrændses af Pinieskoven i Baggrunden og hvor kun Kirken med sit Taarn rager op. Kirkens Ydre er uanseligt, saameget mere som der er paaklinet et Huus foran Facaden.
Kirke er herlig bred og stor og holdt i en god Stand. Mosaikerne af Biskopperne ere overmalede og det samme gjælder for en stor Deel om dem i Chornischen, men det er forhaabentlig blot foreløbig da den efter Munkenes Sigende skulde underkastes en Istandsættelse. Mosaikerne var paa Guldgrund men forresten ringere end det vi hidtil havde seet. Korset i Midten i den mørke, blaa, Grund gjør en ypperlig Virkning i Midten af det er der
[s. 48]
et lille Christus(bryst)billede. Under det Apollinaris der prædiker for Menigheden der er fremstillet som Faar. Vorherres Haand i Skyer øverst i Nischen. I Loftet sees Bjælkeværket, Søilerne der staa paa deres store gamle 4 kantede Plinther er udspaltede paa tvers af Marmoraarene. I Theodoriks Gravmæle der staaer under Vand og dybt nede i Jorden er der i den nederste Etage et Rum i Form af et græsk Kors og over det en Rotunde. Tæt derved laa Hovederne af de gamle parrede Søiler der havde staaet paa Omgangen. Bygningsarbeidet var særdeles omhyggeligt udført.
Efter atter at have besøgt Vitale og G. Placidia stege vi i Diligencen og kjørte en høist kjedelig Tour i Regnvejr og med Hesteplageri til Faenza og med Jernbanen til Bologna. [Herfra med blyant] der var ikke et Huus i Ravenna uden at der stod malet w Victor Emanuel Garibaldi o.s.v.
[s. 49]
[med blyant] Søndag d. 30 Marts
Vi stege i Diligencen om Morgenen kl 7 for nu uafbrudt i 12 Timer at kjøre til Pistoia. Det varede længe inden vi kom ud af Bolognas Udenværker, der strække sig meget langt paa begge Sider af Floden. Der anlægges en Jernbane der ligesom Veien følger Floden. Et Sted saa vi en uhyre stor Tunnel begynde og en heel Række Schachter gaae ned til den. Egnen var deilig en smuk Dal, dog ikke med megen Trævæxt men med den skyllende Flod i Bunden. Ved Poveretta[7] fik vi nye 2 Heste til (7 i alt) og kjørte nu i Hast rask opad. Dalen blev smallere og Floden vildere det styrtregnede og Vandet løb ned ad alle Klipperne og de smaa Vandfald suse forbi ved hvert Skridt. Heller ikke her var der mange Træer. Hvert Øieblik gik det i Gallop men tilsidst blev det dog for drøit og nu asede Hestene vanskelig op til
[s. 50]
Toppen. Ved hver Vending af Veien saae vi hvor høit vi vare stegne siden den forrige Vending. Men da vi endelig vare over Toppen og den steile Nedstigning begyndte knaldede og smældede Kudskene og alle 7 Heste galopperede nu i fuld Fart ned til Skiftestedet. Med to friske Heste begyndte nu Nedstigningen eller rettere Nedfarten thi i flyvende Galop og uden Bremser foer vi ned ad den steile Vei der paa den ene Side begrændsedes af Bjerget paa den anden af Afgrund. Arnodalen laae dybt under os, Pistoia med sin Forstad nærmest og en Flod slyngede sig gjennem det grønne aldeles flade Teppe der var oversaaet af de hvide Huse. Efterhaanden saae man Dalen mindre i Fugleperspektiv og tilsidst aged vi stadig galopperende gjennem Pistoias Gader til Jerbanegaarden og kjørte saa med Jernbanen til Firenze og slap ind i Hotel Italia.
[s. 51]
Mandag [blyant] d. 31 Marts
Regnveir. Domen. Lorenzo og Michels. Capel. Maria Novella udvendig. Piazza della Signoria Uffici (Niobiderne). Jeg gik om Aftenen hen til Pitti.
Tirsdag [blyant] 1 April
Maria Novella (Taddeo Gaddi) Pitti. Carmine. Tour til Cascini om Aftenen.
Onsdag [blyant] 2 April St Croce. Uffici Blomsterudstilling Theatret
Torsdag [blyant] 3 April Jeg gik til Lorenzo alene. Pitti. Bobolis Haver Til ... om Aftenen. Fredag [blyant] 4 April
Til Pisa. Campo Santo. Baptisteriet (Echo) Domen (Sodoma). Til Mistre og fik Lacinio's Stik. Op i det skjæve Taarn. Om Aftenen i Vognen en deilig lille ragazzino og _fanciullina_, der smilede som Corregios Englebørn bag Skyerne og krøb op paa mig og kyssede mig da jeg vilde sige hende Farvel. Løverdag [blyant] 5 April San Marco. Academiet. Palazzo Pandolfini. Piazza dell Independenza. Piazza Annunciata med Loggier. Kirken Annunciata (A. del Sarto). Fængselsgaarden. Palazzo Vecchios Taarn.
[s. 52]
6^te April Søndag [blyant] Capella Maria Novella Uffici, Bobolis Haver
7. April Mandag [blyant]
Jeg gik i Maria novella og derpaa i Or san Michele. Der var endnu ikke aabnet da jeg kom til Pitti og jeg besøgte derfor Niobiderne og gik nu til Pitti og tog Afsked med Perlerne. Medens Fader var hos en Banquier ventede jeg nedenfor i Lanzis Loggia, hvor de yndigste to smaa Pigebørn dandsede med hinanden. Vi gik til en Kunsthandler og kjøbte Stik efter Fiesole og vare om Aftenen hos Bardi og fik Leonardos Nadver og Photographier efter Haandtegningerne. 50 francs
Tirsdag [blyant] 8 April.
Lorenzo, San Marco. Ufficierne. San Miniato, skrev Brev om Aftenen
Onsdag [onsdag] 9 April
Alene i Carmine. I Croce til Giotto og Taddeo Gaddi og Mausoleerne, I Domen til Michels Gruppe. I Annunciata til Andrea del Sarto i Academiet
[s. 53]
[herfra med blyant] Capella Strozzi i Maria novella. Filippino Lippis Malerier gjøre her ikke det behagelige Indtryk paa mig som det i Galleriet paa Chrbg. Der er her noget vist klodset og plumpt i alle Figurerne, der i det mindre Billede ikke gjør sig saameget gjældende men her virker yderst uheldigt. Derimod ere Ansigterne meget udtryksfulde. Det smukkeste af Billederne troer jeg er det til venstre hvor en Helgen opvækker en Død Kvinde. Hans Ansigt er fuldt af Fromhed og hendes Forundring er tydelig og treffende skjøndt ikke smuk. Hans Billeder her savne aldeles den Noblesse som ellers hans Forgjængere i saa høi Grad besidde.
[s. 54]
En Undtagelse gjør dog den ligeoverfor staaende St. [her ubeskrevet] der baaade i Klædedragt der ellers ikke er Malerens stærke Side men navnlig i Stilling og Holdning er en Figur fuld af Værdighed og Simpelhed
_________
[Med pen]
Donatellos Georg forekom mig at have et kjækt og mandigt Udtryk i Ansigtet men Halsen er ligesom Benene ganske stiv og han seer derfor ikke godt ud.
Derimod var han(s) Petrus gruelig ligeledes Ghibertis Johannes. Hvorimod Ghiberthis Stefanus baade i Hoved og Stilling er en god Figur
[blyant] 21 1/2 Cls i Middagsheden i Lanzis Loggia
[s. 55]
Siena Torsdag [blyant] d. 10. April
Uagtet jeg idag har forladt Florents med den Bevidsthed maaskee aldrig mere at see det vil jeg dog betegne denne Dag med et rødt Mærke som een af de lykkelige Dage, da jeg føler mig saa glad og fornøiet som jeg vel kan blive den Dag jeg har forladt Firenze og 2 Dage førend jeg skal betræde den evige Stad.
_________
I morges forlod jeg Florents, opfyldt og glad over hvad jeg havde seet dér men med den overveiende Følelse af at have seet forlidt paa Grund af et altfor kort Ophold. Jeg var i daarligt Lune og forudsaa en Slappelse og Dorskhed som i Padua eller Bologna.
Dette er heldigvis ikke blevet saaledes men vil formodentlig i høi Grad indfinde sig imorgen og i overmorgen paa Reisen til Rom. Allerede da vi i strakt
[s. 56]
Galop kjørte ind i Byen bleve vi overraskede af dens maleriske Beliggenhed og fuldstændig italienske Præg og ved senere at gaa om i Byen er det blevet os klart at det egentlig først er idag den 10 April at vi ere fuldstændig i Italien - hvad Under at vi da ere stemte til godt Humeur? Byen er bygget i 3 Flige eller paa tre Høie, adskilte af 3 dybe Dale. Hovedgadens nette og pyntelige Udseende tilligemed de faa mindre Paladser, der er dog et der synes at ville maale sig med Strozzi gjør et behageligt Indtryk; Hovedgaden gaaer paa en Rygning og man seer ned ad de steile Gader til begge Sider og finder ofte Bjergene i Baggrunden. Torvet er overordentlig malerisk det ligger lavt og skraaner ned til Palazzo publico's Muursteens Bygning, der, hvis den ikke var lidt
[s. 57]
for symmetrisk kjækt kunde træde i Skranken med P. vecchio i Firenze. Jacopo da fontes Brønd er desværre frygtelig forvittret og ødelagt. Vi skyndte os op til Domen der ligger paa den ene store Høi og som med sit Taarn og Kuppel ganske behersker Omgivelserne.
Man træder ind ad en deilig og fint udført Portal i den paabegyndte nye Kirkebygning der er særdeles malerisk med sin høie Gavlvæg og vældige Sidebuer og befinder sig nu paa Pladsen foran denne med skinnende Marmor aldeles beklædte Kirke. Siderne af Kirken skades noget af de sorte Bælter der strække sig rundt om den men Forsiden pranger med rødt og sort Marmor anvendt paa den skjønneste Maade i den skinnende hvide Marmormuur.
Der er fuldt af deilige Enkeltheder
[s. 58]
og de himmelblaa trekantede Gavle med de gyldne Figurer gjøre fjernt og nær en uforlignelig Virkning. Hovedvirkningen er saa skjøn at man ikke dvæler ved at Spirene ere for tykke eller andre smaa Misgreb. Der er en Phantasi og Skjønhed i den Stiil, der sætter den i Rang med Marcuskirken. Taarnet minder om St. Zeno v Verona. Det Indre er med runde Buer og Hvælvinger og det sexkantede Chorparti frembringer i Forbindelse med de derom grupperede Partier et eget Spil med en ypperlig Virkning. Naar jeg undtager de grimme Striber der er anvendt overalt er det blot nogle Enkeltheder der saare den critiske Tilskuer. Til den modsatte Side har Kirken en anden Portal i en noget mindre pragtfuld men mere reen gothisk Stiil, der dog ikke gjør den mægtige Virkning som den mere blandede paa Hovedfacaden. I Kirken er der nogle smaa men gode og frie Compositioner af Daccio og et
s. 59
større Madonna billede af ham med Helgen. Disse sidste ere for en stor Deel ypperlig gjorte, gode Hoveder, Jesusbarnet er med Liv og Skjønhed, det sidste kan ikke siges om Maria men hun har et pænt Udtryk. Jeg sætter hende under Cimabues men Barnet og de Hellige høiere.Prædikestolen af Niccola Pisano er ganske i samme Stiil som den i Pisa, men det synes mig at Figurene her ere bedre, der ere endog skjønne Hoveder. Trappen dertil gjort i Midten af det 16 Aarh. er det skjønneste jeg troer at have seet i Marmorornamentik. De lange Arabesker staae vel i Udførelse og Composition tilbage for det vi have seet i Venedig og Padua men de ganske flade Ornamenter i Relief. Lindorme og Blade ere det smukkeste jeg endnu har seet. Der er et Capel med Fresker efter Tegninger af Rafael udførte af Pinturicchio. Det synes mig at Udfø-
s. 60
relsen var mindre end middelmaadig men i Tegningen sporer man tydelig Rafael i Peruginos Skole. Slette Perspectiver aldeles uden Dybde og alting seet i høit Fugleperspektiv.Fra et Fortezza har man en deilig Udsigt til Lanskabet der er bakket og med Bjerge i Baggunden til alle Sider.Efter Middag gik vi atter hen til Kirken og morede os godt over nogle unge Fyre der spillede Langboldt.Fredag (blyant) d. 11 AprilOm Morgenen strax hen i Domenica til Guido af Sienas Billede. Christusbarnet var smukt og livligt og der var en Blødhed og en Skjønhed og Mildhed i Madonnas Aasyn som forbauser at finde i Kunst fra Tid før Cimabue. Der er ikke det Trekantede Ansigt og den lidt trynede eller suurmulende for at bruge et altfor stærkt Udtryk i hendes Mund.Paa begge Side(r) en Rad Helgene med idetmindste flere gode Hoveder. Derimod var den Klynge af Engle for oven uheldig.
s. 61
Uagtet Billedet har før hængt over Indgangen til Kirken var det dog nogenlunde vel bevaret. I Kirken er der et Kapel malet af Sodoma. Et Sted seer man den hensegnende Mag-dalena fortræffeligt fremstillet og over hende viser sig en Christusfigur, der mod Sædvane i de store Mestres Billeder maa kaldes vellykket. Jeg husker den ikke ganske grant men jeg troer hverken at den savnede Adel eller god Udførelse og smuk var den. Magdalena i Henryklelse var ligeledes mesterlig fremstillet. Fortrinlig Tegning og udtryksfulde Figurer udmærkede ogsaa et større Billede i Kapellet. En Forbryder er henrettet, Magdalen(a) beder for hans Sjæl og det afhuggede Hoved slaaer med et fromt Blik Øinene op. Manden i den hvide Kutte der hæver Hovedet høit i Veiret og med et trøstig, ja næsten seierstolt Blik seer paa Tilskueren ville gjøre selv den største Mester Ære. Ypperlige og smukke Hoveder
s. 62
Jeg kom til at tæne paa Bolognesernes Billeder men Sodo-ma har heri lagt den Inderlighed som disse manglede. I Galleriet var der lidet der interesserede mig. Der var et Billede af Guido af Siena som savnede ganske den bløde Form ved det milde Udtryk. Det var haarde Farver og Udtrykket var vel livligt, men aldeles ikke Madonnaagtigt.Af Luca Signorelli saae vi der et Billede hvor Aeneas flygter med Anchises. Anchises var meget uheldig malet og det Samme troer jeg var Tilfælde med det Øvrige af Billedet. I et andet Billede vare nogle nøgne Fanger fremstillede. Udtryk var der ikke meget af, men Figurerne vare godt tegnede, man fattige i Forskjellighed i Stillinger og Benene dygtigt fordreiede. Endnu et Besøg i Domen og saa i Diligencen.
s. 63
Siena tager sig deiligt ud fra Syd den kneiser paa sine Høi(e) med sine to eller tre herlige Taarne. Veien til Rom er ellers uden synderlig Interesse. Men det var dog lifligt om Aftenen at stige ud af Diligencen og gaa op ad Bjerget i forveien.Landskabet var øde og Alt var stille man hørte kun en dæmpet Fuglekvidren. Det var deiligt at gaae paa Veien til Rom ene i disse Bjerge. Det vare ikke storartede Natur-skjønheder; jeg kom til at tænke paa vor hjemlige Land-skaber, de ere heller ikke storartede, men der er i dem som der var her en vis Duft eller Friskhed der kan virke ligesaa behageligt ja næsten velgjørende som de herligste men altfor forroste og fortrampede Skjønheder.Om Natten ramte det sørgelige Uheld vor Postillon at han faldt af Hesten og fik Benet kvast under Hjulet. Jeg har aldrig været Vidne til saa frygtelige Smerter hos et Menneske, hvis Velfærd derved gaaer til Spilde
s. 64
og det var mig umuligt at sove. Vi kom til Aquapendente via Grændsen og afleverede Passet, det var en evig lang Venten 5 Quarteer! Og medens vi ventede kom en Vogn kjørende bag efter os, det var den ulykkelige Postillon der bragtes til Hospitalet i Byen. Hans Hustru fulgte med jeg kunde høre hendes Jamren, det var rædsomt!! Den næste Dag Løverdag d 12 April løb langsomt, og havde den meste Betydning som Øvelse i Taalmodighed. Der var Ingen i Kirken i Viterbo til at vise os Seb. d. Piombos Korsnedtagelse, og vi kunde ikke finde det selv. Montefiascone laa herligt paa Toppen af et Bjerg og kneisede med sin Kuppel i stor Afstand.Over den sidste Høi, opdagede vi en stor By. Er det Rom ? ja det kan ikke være Andet - nei, den kan jo ikke ligge dér - jo der der var ganske vist St. Peters Kuppel ?- Bas... for. Jo ! Der er Kuppelen af San Pietro.Jeg har seet den evige Stad !!! Kl. var 3 1/2.
s. 65
Den halve Tid med Kroppen halv ude af Vognen, naaede vi Storta og kom endelig til Høiderne førend Ponte Molle, hvorfra jeg saa Capitolet og Middelhavet. Førend Solen gik ned vare vi paa Piazza del Popolo. Men nu gik Tiden med Pas og Told og søgen Leilighed og Solen var langt nede men Maanen ogsaa desto høiere oppe da vi kunde tiltræde vor første Vandring i denne Stad, som jeg i Billeder har seet paa fra mine første Dage, hvis navn jeg har stavet saa længe jeg har kundet tale og hvor mine Tanker har været saalænge jeg har kunnet ønske.Nu var jeg ved Maalet, gid jeg maa gaa mere mættet herfra end jeg er gaaet fra Florents. Jeg ønsker ikke at komme her tiere, men jeg ønsker at drage saa megen Nytte deraf som det er i min Magt at jeg tit i Erindringen
s. 66
kan hensætte mig hertil uden at savne ikke at have det for Øie.Der var Illumination i Byen, det var Aftenen førend den stille Uge og det var en Aarsdag efter at Paven var kommet fra Gaëta.Da vi traadte ud paa Corso var den derfor stærkt oplyst og oplivet af Mennesker. Hver Lygtepæl bar en straalende Gaspyramide og foroven vare alle Husene illuminerede endogsaa i smaa Sidegader med Papirslygter. Man mærkede knap Maaneskinnet for de straalende Gasblus. Vi hastede gjennem denne Tummel og snart dreiede vi gjennem Via Pedacchia og stode nu ved Basaltløverne foran Capitolium der skinnede af Blus.Vi havde naaet vore Ønskers Maal, en Bevidsthed, som kun Faa er givet, og som gjennemstrømmede mig med en Gysen, der blandede sig med Ærefryg(t)
s. 67
for den classiske og historike Jordbund. Maanen skinnede stærkt over Bygningen og Jupiter funklede over sin Høi.Jeg var paa Capitolium og takkede Jupiters Herre. Men Kalken var ikke tømt - Vi ilede ned ad Trappen til Forum og i det vi lod Blussene og den Christelige Fest bagved os saa vi Septimius Sever's Bue ligge oplyst af Maanen for vore Øine. Rundt om vare Kirkerne oplyste af Blus alene Forum laa i Stilhed kun oplyst af Maanen. Vi gik langsomt fremad gjennemstrømmede i bogstavelig Forstand af Beundring over det vi saa. Triumbuen stod som en vældig Colos dybt nede mellem de omgivende Græsmasser. Man kan læse saa meget man vil om Roms Storhed og Undergang, men det meest talende Vidnesbyrd om begge Dele er Forums Plads til den Grad opfyldt af sine egne Ruiner. Aedes Concordiae, hvor Cicero havde tordnet laa ved Siden af os.
s. 68
og heelt tilhøire paa begge Sider af Clivus ragede de slanke Søiler op som evige Helteskikkelser, talende skjønne tause Minder om den gamle Tids Magt og Skjønhed. Tanker hentede fra 25 Aarhundreder opstode hos mig efterhaanden som jeg gik frem.Julius Cæsars Pragtværk, Penaternes Tempel, Castor og Pollux, Antoninus og Faustina Via Sacra Constantinus vældige Basilika. Vi gik gjennem Titus Triumfbue. Den var et minde om Opfyldelsen af Christi Spaadom og om Hævnen af Christi Død. Tænker man ikke paa det i forveien da minder den 7 armede Lysestage En om det naar man gaaer igjennem den. Nu saae vi Constantins Bue Mindet fra Christendommens Seirs Tid, og til venstre laa Colosseums Masse for os. Ved første Øiekast syntes den ikke saa vældig som jeg havde tænkt.
s. 69
Vi gik derind. Skildvagten ved Hovedindgangen formeente os Adgang, og dette nedslog os Noget, men forhøiede tillige vor Glæde da vi uhindret gik ind ad Sidegangene. Vi stode nu i den Bygning som Jøder havde opført og hvor Christne havde lidt.Den Bygning der mere end nogen Andet viser os Roms Storhed, Roms Vansmag, samtidig med Kunstsands. En Mand med en Lygte gik foran os og nogle Andre op gjennem Byg-ningen og vandrede gjennem de uhyre Gange og trapper naaede vi op til det øverste nybyggede Gallerie. Hvor paa den ene side en Kirke straalede af Lys paa Coelius neden Palatin, Romulus gamle Stad.Vuggen for alt det senere og Keiserpaldsernes Sted Gift-bylden i det syge Legeme laae i Maaneskinnet. Og til den anden Side kneisede Maria Maggiores Taarn oplyst lige til Spidsen ved Lamper.
s. 70
Ved Fakkelskin vandrede vi om gjennem de lange Gange og begave os nu aldeles opfyldte - ja opfyldt som jeg troer jeg aldrig har været af noget! - paa Tilbageveien ad Via Sacra og Forum tildeels vandrende over den gamle Steenbro. Vi gik op forbi Scala Xanta og kom tilfældigvis til Pantheon og efter et Aftensmaaltid hos Lepre gik vi nu stagtrætte hjem. En Aften som denne lever man kun een Gang i sit Liv og det er ikke 1 af 1000 givet at have et saadant Held som vi. Saalænge min Hukommelse eller Erindring lever skal denne Aften staa for mig, og saa ofte jeg seer Jupiter funkle vil jeg tænke paa hiin Aften da den straalede over hans Tempel og aldrig vil jeg være Maanevognen saa taknemmelig som
s. 71
hiin Aften, da jeg ved dens Lys for første Gang betraadte den Jord hvor Scipionerne havde vandret.Vi vare næsten maalløse over det vi saa, og jeg troer i den Tid vi gik over Pladsen vexlede vi ikke andre Ord end Seer du Clivus dér, og seer du dér Concordia Templet o.s.v. En Aften som denne, maa jeg kalde for den høiste Glæde jeg har havt og ikke vilde jeg miste Erindringen derover for Aar af mit Liv. Der var Intet jeg kunde have ønsket anderledes.
Det var den første Aften i Rom
_____________________________________
s. 72
D. 13 April. Palmesøndag (blyant)Vi gik til S. Pietro og overværede Messen. Kirken gjorde ikke Indtrykket af det Uhyre som jeg egentlig havde ventet, Forholdene ere nemlig saa skjønne og harmoniske at det er ved at betragte Enkelthederne at man seer de virkelige Forhold.Vi traf med Nielsen og fulgtes om med ham, efter Palme-uddelingen og Processionen til Trinità dei monti og gik til Trajans, August, Nervas Forum, Forum Romanum, Keiser paladserne, Vesta templet, Kloaka maxima, Janus, Guldsmedenes Bue. Saa M. Pincio at høre Musiken og see Udsigten.Glandspunctet i denne Dag var dog at sidde høit paa Keiserpaladsernes Ruiner og see ud over Tiberen: at sidde der hvor i sin Tid disse Mænd havde svælget der vel vare Sviin og Tyranner men dog mærkværdige Vidnesbyrd om hvorvidt Udskeielser kan gaa, naar hverken Frygt for Guder eller Mennesker lægger noget Baand paa
s. 73
dem. Saavidt var altsaa Romerne komne at slige Uhyrer taaltes og tilbedtes, at saadanne Mennesker ansaaes for Salige. Vare virkelig Keiserne Ræpræsentanter for Romerfolket?Paa Palatin havde Romolus bygget sin Stad, paa Palatin havde pontifex maximus boet der havde August havt sin beskedne Bolig og dets Høi havde endelig keiserne ganske optaget til deres Paladser. Pragten er borte, vi gik paa de gamle Gulve i Pragtsalene men Vægge Loft og Gulv-beklædning selv var borte og kun hist og her stod en ... Muur frem der mindede om hvad der havde været. Roserne stod i Blomster og stedsegrønne Træer voxede i hele Haver oppe i Salene. Vedbenden slyngede sig allevegne. Malerisk Skjønhed, colossale Muurmasser, historisk Fortid, Udsigten over Rom og Tiberen, Campagnen og til Albaner Bjergene, det er det der udmærker dette Sted fremfor de fleste andre Minder.Det var den første dag i Rom !!!
s. 74
Tirsdag d. 14 April Pantheon, Pompeius Theater, Octavii Buegang Marcellus Thater, Ghetto, Tarpeiske Klippe, Capitolets Samlinger. Ulvinden, Scipio Africanus Maior. Vespasians Tavle. Om Aftenen i Foreningen.Onsdag d. 15 AprilMaria Maggiore. Pietro in Vinculi, ForumOnsdag 16 AprilJeg var ved Palazzo Farnese, Capella Sistina (I), ForeningD. Skjærtorsdag 17 AprilVi gik om Formiddagen til Peterskirken, hvor vi i samme Grad forbausedes over Enkelthedernes uhyre Maal og glædede os over deres Skjønhed og over at see den om ikke opfyldt saa dog oplivet af Menneskemasser. Peterspladsen var opfyldt af Soldater og saa deilig broget ud. Vi kom for seent til Pavens Velsignelse men vi saa Afladsedlerne flyve om i Luften. Vi traf Nielsen ved Udgangen og fulgtes med ham gjennem Vaticanet. Jeg saa ikke paa nogen en-
s. 75
kelt Statue og dog var jeg saa bedøvet da vi vare lidt over halvveis at jeg næsten ikke gad vende mig efter nogen Statue mere. Vi kjørte en Tour ud til Ponte Molle med Nielsen og vare med Ravnkilde som vi traf i Foreningen i et Osterie.Det var ret gemytligt og behageligt, men de vi sad sluttede .... og der desuden intet Liv var i Osteriet, var der ikke noget egentligt Udbytte.Igaarmorges den 18 April, Langfredag (blyant)gik vi forbi Bibolas Gravmæle og det mamertinske Fængsel over Forum forbi Colossæet ned til Lateranet.Vi vare først inde i Baptisteriet, der vel er meget moderniseret og bemalet, men som dog har beholdt i oprindelig Form.Indgangen til Narthex dannes af 2 Porphyr Søiler og Mamorpilastre, der tilligemed deres Bjælkeværk er stjaalet andetstedsfra.I den ene Ende af Narthex staaer den gamle
s. 76
Nische, med den Mosaik, dette bestaaaer blot i det alminde-lige Arabeskornament af grønne og gyldne Stykker i en blaa Grund det haar saaledes megen Lighed med det i Galla Placidias Capel i Ravenna men er neppe saa fiint og smukt gjort. Det er fra den samme Tid som G. Placidias.Efter at have seet de to andre Capeller med Mosaik gik vi i Laterankirken der vel har den gamle Basilikaform og en vistnok ældgammel Omgang om Tribunen. I denne er der et Mosaik der tydelig nok viser sig at være fra den begyndende Renaissances Tid. Alteret er noget for stort men i en gothisk Stiil. I det Sidekapel har Torlonia inrettet en Familie-begravelse. Det er utrolig pragtfuldt med Dørkarme af Giallo antico og Alter med Malakit og Lapis Lazuli men det er i en ædel Stiil at al denne Pragt selv i et Begravelsescapel synes at være berettiget.I et Capel ligeover, som ligeledes har en
s.  77
uhyre Pragt er det et Mosaikmalerie efter Guido en knælende Munk, det er saa godt udført at det med Hensyn til Udtryk Fiinheden staaer ved Siden af Oliemalerier. Statuerne i Nischen ere af Bec... Skole og lige gode i Stillinger og Klædedragt og dog er der i Manges Hoveder Liv og Udtryk.Facaden er vældig stor men aldeles uorganisk og uharmonisk paaklæbet Kirken men dens Architectur er smuk og i høi Grad tiltalende. Vi kom ind i den lille Klostergaard. Der var saa skjøn at Lindarajas Have næppe har overgaaet det.Roserne blomstrede og Figner og Nerier strakte deres grønne Løv ud over dem.Det var vanskeligt at rive sig løs fra den. Mosaiket i Tricliniet syntes mig ringere end de andre vi havde seet.Vi gik om til Caracallas Bade og vandrede paa de gamle Mosaikgulve.
s. 78
Vi aflagde efter Middag et Besøg hos Küchler og i Foreningen om Aftenen. Den 19 April. Paaske Løverdag (blyant)Vi gik i Capella Sistina (II) og hørte Messe af Palæstrina og gik derfra i Billedgalleriet til Transfigurationen og Madonna di Foligno o.s.v.San Onofrio. Tassos Værelse. Leonardos Billede. Udsigt fra Tassos Eg.Fader havde Tandpine om Aftenen.d. 20 April Paaske dagPeterskirken. Farnesina. Aqua Paolo. Illumination og i Foreningen(herfra med blyant) d. 21 AprilBrev om Formiddagen. Vi gik dernæst til Capitol og saakaldte tarpeiske Klippe i Gaden Torre de Specchi og vare inde ved nogle Quader-substructioner paa Mt. Caprino. En uforglemmelig Aften i Foreningen. Afskedsgilde for Bjønstjerne Bjørnson. En Normand Bætzmaad ? udbragte Skaalen for ham
s. 79
og udtalte Glæden over hans nye Bane (forhaabentlig i sproglig Henseende). Cand Nielsen udbragte Skaalen for Norge. Fader udbragte en Skaal for Norden som Frihedens Hjem. Bjørnstjerne udbragte en Skaal for Fader, der havde sat Alexandertoget i sin Sal.Tivoli d. 22 AprilVi kjørte med Nielsen og Scharling fra Rom Kl. 6 om Morgenen. Mindre Søiler med snoede Cannelurer. I Hadrians Villa saa vi Spor af Freskodecoration og Stukdecoration______________________________________________
Desuden udbragte Bjørnson en Skaal for Sverrig."Naar man har Sødskende elsker man altid den meest der ulykkelig eller i Nød, Danmark var i Nød og han maatte sige at efter Norge
s. 80
elskede han Danmark høiest.Sverrig havde Magten og han haabede, at det vilde bruge den til Danmarks Frelse.
______________________________________________
Endvidere en livlig Skaal for Musikeren Ravnkilde der virkede ligesom den gode Nisse i de gode Huse. Scharling udbragte en Skaal for Kvinden Synnøve Solbakken (?)
_________________________
Bjergene ved Tivoli ere nøgne paa den øverste Deel og beklædte med Olivenskove længere nede. Bjergene selv ved  Tivoli ere saaledes ikke særdeles smukke og naar man siger at Tivoli ligger smukt gjælder det om den side der vender mod Bjergene. Naturen er her saa skjøn og eiendommelig at jeg ikke har seet noget lignende og jeg tvivler om at der her i Italien er Steder, der
s. 81
kunne sættes ved Siden deraf.Der sad nogle Damer med blaat Slør, den ene der stadig tilslørede sig var vist Dronningen af Neapel.Igaar d 23 Aprilgik vi omkring paa den modsatte Side af  ..... vare i Maecenas Villa og Villa d'Este. Om Eftermiddagen nede i Dalen ved Neptunsgrotten.d. 24 AprilImorges op paa et Bjerg udenfor Byen med Udsigt over Campagnen til den ene Side og til Sabinerbjergene og Aqvaductruiner og Tivolibyen til den anden. Vi gik senere ned i Dalen og kjørte i Middagsstunden til Rom.Aften i Foreningen.
s. 82
d. 25 AprilI Peterskirken til Pietà, i Stanzerne (I) og Loggierne Læste Brev i Palazzo Borgheses Gaard.ForumLøverdag d 26 AprilMaria Minerva. Michels Christus.Statuen er smuk hvad Stilling og Hoved angaaer men Hovedet synes mig at mangle klart Udtryk og Armenes Stilling eller Bevægelse heller, tydelig at være motiveret(med pen igen)Vi gik senere til Tabulariet, hvis Mure indvendig ere meget beskadigede af Saltet men alle Pillerne og Buerne staae dog endnu. Custoden sagde at Triumfalveien havde gaaet derigjennem, dette synes ogsaa at bekræfte at Jovis tempel laa paa den sydvestlige Høi. Mellem mindre Fragmenter var der opstillet det restaurerede Gesims af Concordia og Saturntempel. Concordias bar Prisen. Saturns er meget overlæsset selv Æggene ere prydede og det skriver sig
s. 83
aabenbart fra Keisertiden, muligviis fra Vespasians Tid, men om dette er Templets Bygningstid eller blot en Restauration det veed jeg ikke.Vi vare nede i Carcers to Afdelinger og gik i Villa Borghese (I) og Monte Pincio.Dameselskab i Foreningend. 27 AprilTour til Frascati med Ravnkilde Vinge og Block. Deilig Vandring i en nysudsprungen Skov. Udsigt fra Monte Dragone og Hvilen i Villa Torlonia ved Vandspringet.Masser af Folk paa Torvet paa Grund af Tombola. Uheldig Æselridt.Mandag (med blyant) d. 28 AprilAndrea della Valle. Stanzerne (II). Om Aftenen i Foreningen.d. 29 AprilHos Lægen. I Palazzo Borghese. Leonardos Skole. Rafaels Gravlæggelse. Coreggios Danae. Tizians Kjærligheder. Aftenen hjemme.Onsdag (med svag blyant) d. 30 AprilOm Morgenen over Forum og Colosseum til Laterankirken og den yndige Klostergaard. I St Croce in Gerusalemme i Nærheden af Lateranets Museer.
s. 84
Sirenerne er ganske afblomstrede her i den lille Klostergaard og Roserne er for største Delen visne. Men Ukrudtet er kommet høiere op end da jeg var her sidst og Valmuerne prale med deres skarlagenrøde Blomster.Gaarden er mærkelig nok regelmæssig og beviser at det Regelm ogsaa baade kan være skjønt og malerisk. ______________
af Minerva Medica, der vel ikke har megen Interesse men dog er en smuk Ruin. Diocletians Bade. Bravo var her iaften og fortalte os meget om hans Forhold til Thorvaldsen og omtalte meget (overstreget) hans Forlegenhed, der ofte gav ham Anledning til at dølge sine Grunde. F. Ex Da han vaklede med at reise til Danmark var blandt Andre en af Grundene den at han havde Kongens Tilladelse til at bære hans tydske og fremmede Ordner, det ville han ikke
s. 85
rigtig ud med. Han vilde heller ikke gjerne reise med Paulsen.
_____________________
d. 1. Mai Jeg gik til SS. Cosmo e Damiano til Pietro in Vincoli. Maria Maggiore, forgjæves Gang til Ludovisi, Barberinis Samlinger.Villa Medici d. 2 Mai Fredag [blyant] Francesca Romana. Maria in Cosmedin. Palazzo Doria. Kjøretour med Fader i Villa Borghese. M. Pincio. M Cavallo. Forum. Aften i Foreningen. d. 3 MaiLuigi dei Francesi. Maria del Pace. Capucinerkirken. Palazzo Sciarra. M. Pincio. d. 4 Mai Søndag Forgjæves Tour til Teodoro, i Keiserpaladserne, i Farnesina. Forsøg paa at trænge ind i Vaticanet. Peterskirken. Mt. Mario. Latium laa dér udbredt for Fødderne. Corso fart paa Mt. Pincio og i Villa Borghese, d. 5 MaiPalazzo (II) Borghese. Besøg hos Fladager der havde en Theseus paa Stopelen !!?? Vaticanet (II) Belvedere. Villa Pamfili.
s. 86
Dronningen af Neapel(Med blyant)d. 6 MaiKlostergaard med Cypresser. Maria degli Angeli . Agnese fuori St. Costanza. Villa Albanini. Apollino er overordentlig deilig, hans Øine ere indlagte og ere derfor noget stirrende. I samme Værelse er der en Minerva af Alabast med Bronce-hoved, Hænder og Fødder. Det er en lille Statuette, der ligner noget Thorvaldsens. Antinous er fint udført. Udtrykket i Hovedet er ikke stærkt betegnet.Interessant Sokratesbuste, det fiffige er dog ikke her saa fremtrædende som i Rafaels i Skolen i Athen som ligner dette meget. Sapphos Profil er deilig men forfra er hendes Under-ansigt ikke rigtig smukt
s. 87
I de gamle etruskiske Skulpturer vare mærkelig nok modsat Ægineterne Hovederne gode medens Klædebonnet og Figurernes Stilling var meget primitivt.I Casinoet i Haven er der en udmærket smuk Serapisbuste at sort Basalt. Fra Altanen var der en deilig Udsigt ud over Bjergene. Nogle vare ganske hvide i  Sollyset medens foran og bag ved Kjæderne vare i Skygge og næsten sortblaae.Aften i Foreningen. Afsked med Weilbach
s. 88
d. 7  April (overstreget) MaiTour til Paolo fuori. Veien langs under Aventin og Cestii Pyramide. Kirkens Skib er ligesaa bredt som Peterskirkens. Den moderne Udsmykning er baade smagfuld og passende og uhyre pragtfuld, men samstemmer ikke godt med de gamle Mosaiker.Klostergaarden er bedre vedligeholdt end denne ved Lateran. Men den er ikke saa hyggelig og indesluttet som dette deilige Sted. Den danner kun en fri Gang udenfor ikke under Byg-ningen.Cæcilia Metella og Borgen derved. Palazzo Colonna. En yndig Luini der dog ikke, hvad Madonnabilledet angaaer er Leonardos Type.
s. 89
Et ganske udmærket Portræt af en Colonna af Holbein. En rigtig gammel Adelsmand med et langt rødt Skjæg. To smuk-ke Billeder af Tintoretto. Narcissus og en Familie der bestraales af den hellige Aand. Fra Havens Terrasse en deilig Udsigt over Byen og uhyre Blokke af Gesimset fra Solens Tempel. Det franske Academi: Cæsars Død. Et altfor fransk livfuldt Billede. Men Cæsar og Brutus vare ganske udmærkede. Tour til Ponte molle med Rætzmann.Torsdag d. 8 April (overstreget)Keiserpaladserne de franske Udgravninger. Villa Ludovisi. St Lorenzo. Ciro (Giro?) ned til Lateran o.s.v.Aftenen i Foreningen
s. 90
Fredag I dag den 9 Mai + 7 [Herfra med pen igen]
Imorges tidlig til Lateran. I Baptisteriet en Johannes Døber af Donatello. Jeg syntes at Hovedet manglede Sjæl; men at den ellers ikke var uden Skjønhed. Baptisteriet her er forsaavidt smukkere end Costanza ved Agnese som det er friere idet de to Søilestillingerne, der her ovenpaa hinanden bære den øverste Tromle staae frit fra Ydermurene og holdes kun sammen af deres Steenbjælkeværk, medens der i Costanza kun var en parret Søilestilling, der bar Overbygningen og som var forbundet med Ydermurene med en Hvælving. Museo Gregoriano.Smuk Statue af Germanicus. Do. af Livia, Tiberius og Claudius med Egekrandse. Brittanicus og Germanicus i Vaaben.Den herlige Statue af Sophokles er gullig i Marmoret men dettes Overflade er ikke fiin, Udtrykket i Stilling
s. 91
og Hoved er overordentlig levende og i Skjønhed synes den mig at staa over Æschines fra Neapel.Det christelige Museum.En Statuette med et smukt Udtryk af den "gode Hyrde". Copier efter Freskomalerier i Catacomberne i San Callisto. De ere ganske pompeianske i deres Anordning og Stiil. Dog ikke med saa klare Farver eller smuk Udførelse. Ofte Frem-stillinger af den gode Hyrde. I det 2det næste Værelse vise Copierne en større Fjerning fra den antike Stiil men tillige en større Stivhed og Ubehjælpsomhed. Et Christushoved den alm. Typos.
_______________
Et større Mosaikgulv fra Hadrians Villa. Flere mindre med Citronskaller, Muus, Sneglehuse os.v. der forestilles liggende paa Gulvet.Volterras Carton til Korsnedtagelsen. Foruden den mesterlige mere sande en(d) skjønne Hovedgruppe til høire en Figur med et
s. 92
ualmindeligt Liv. Tilvenstre en smuk Kvindegruppe med Følelse baade i Ansigter og Stillinger. Hovederne paa det store Mosaik fra Caracallas Thermer ere tildeels godt gjorte. De have et frygteligt vildt og raat slagteragtigt Udseende.Herlig Udsugt fra Belvedere paa Taget. Jeg gik i Kloster-gaarden og derfra hjem og kjørte nu ud ad Porta Giovanni til de nyopdagede Grave.Den første har Loftet prydet med hvide Stukornamenter med Figurer og Arabesker uden Farver Figurerne ere kjækt og smagfuldt skizzerede. Væggenes Marmorbeklædning er borteHer tegning:
s. 93
I den anden Grav er Forkammeret prydet med Fresker, der dog for Størstedelen ere borte og afblegede. Derimod staaer det andet Kammer næsten i sin oprindelige Pragt med sine kraftige Farver og rige Stukbasreliefs. Blandt disse er der en Priamus og Achilles hvor Compositionen meget ligner Thorvaldsens.Paa en Cornische har der staaet Urner. Gulvets Mosaik som i Caracallas Bade. I den store Sarcophag i Kammeret ligge endnu de to Liig, gjennem et Hul i Kisten seer man deres Been.Nærved disse Grave staae endnu to gamle Gravover-bygninger af røde Steen og i Tempelform. Det ene endog i 2 Etager.  Stenene ere lidt indhulede og Fugerne derfor ganske fine. Capitæler der ligeledes ere af Muursteen have holdt sig forbausende godt. Egnen er smuk og med Udsigt til maleriske Vandledninger.[med blyant] x) Muurværkets forfald fra den gode til den slette hel-
s. 94
ler sidder jeg paa Servius's Muur.For 2000 Aar siden skjærmede den for Rom og holdt alle Fremmede ude. Nu er de galliske Soldater Roms eneste Støtte.d. 10 MaiTil S. Prisca til Servii gamle Mure. Til Scipionernes Grav. Den oprindelige Indgang var fra Via Latina. Der er endnu et Portal inde i Graven. De ere udhugne af Klippemassen ligesom Katakomber. Der er Indskrifter rundt omkring men ellers intet at see. Man gaaer ned med sit Voxlys i disse sorte Gange hvor i 2000 Aar Benene af Roms bedste Klenodier har hvilet indtil i forrige Aarhundrede St Peters Efterfølger paa christelig Viis lod dem udkaste af Kisterne. Den gamle Mand der viste os om gav os en Rose ved Udgangen
s. 95
Længere oppe er Pomponii Grav. Det er et Columbarium. Men der er flere af Stederne der er mere end alm. udstyrede med Portaler med malet Stukloft loftet er fiint malet med Arabesker. Et Mosaik paa Væggen over Trappen. To andre Columbarier det en(e) har en Pille i Midten ligeledes besat med Gravsteder. Det andet er for Juliernes Frigivne og man læser dér Navnene Cæsar. Ti. Claudius, Oct. Julia o.s.v. Sext. Pompeius. De brændte Been ligge endnu i Krukkerne.-Palazzo. Sciarra II, Villa Borghese II., Hadrians Busten har noget simpelt i sit Udtryk og Form. Derimod er der noget Ædelt i Antonins der ganske svarer til den Person den frem-stiller. En deilig draperet Vestalinde. Bacchus. Vespasiansbuste. Ceres. Juno. Hermafrodit. Tyrtæus, Praxiteles Faunen.Aften i Foreningen.
s. 96
Søndag den 11 Mai
Tour forbi Pantheon til Velabrum for at se Folkelivet. En Række bleve barberede. En Skriver. Over Cælius til Lateran-kirken. I Titibade. Malerierne i Pompeiansk Stiil. I en Krog under Bygningen seer man et Mosaikgulv vistnok fra Mæcenas's Huus. ColloseumMandag d. 12 MaiI Palazzo Corsini. Braccio Nuovo (III) og Biga Salen i Vaticanet. Hos Novaldini.Jeg var I Foreningen Tirsdag d 13 MaiDoria. Farnese. Caracios Malerier. Selve Billederne syntes mig ypperlige men den barokke Architectur og Anordning gjør Skade. Der er deiligt Liv og Skjønhed deri. Bacchus er den antike Type, Ariadne er en smuk men ikke idealisk Skjønhed.
s. 97
Besøg i Freund Værksted. En Amor og Psyke. I Capuciner Kirken. Guidos herlige Michael og St Franciscus Død i Fresco af Domenico, det er et mærkværdig natursandt, men mindre skjønt Billede. Aftenen i Foreningen.Tour i Maaneskin med de tvende Abrahams til Forum.d. 14 Mai...I Pal. Borghese (III), i Spada, i Rospigliosi. I Carlo i Catinari ere der 4 Bileder af Domenichino i Kuppelfligene. Foruden Guidos uforglemmelige Billede i Pal. Rosp. var der et større af Domenichino. Davids Triumf. Der var dér nogle meget levende Kvinder.-Tour til Constantins Buen og til Colosseet.d. 15 MaiImorges til det archæologiske Bibliothek for at see Caninos Værk. I det pavelige Kobberstik Udsalg. I Capitoliets Skulptursamling (II).
s. 98
[Med Blyant] Fredag 16 Mai Pietro in Montorio. Conturerne af Sebastians Maleri vare indridsede i Væggen.- Stanzerne (III) og Laurentii Capel i Vaticanet. Med Freunds om Eftermiddagen i Villa Doria Pamfili og i Palombella.Løverdag 17 MaiTour til Albanerbjergene. Fra Banegaarden saae vi om Morgenen Bjergene ligge i den skjønneste blaa Farve.Fra Ariccia: Touren gjennem Skovene forbi Albanersøen til Rocca di Papa og til Monte Cavo. Ad den romerske Vei fore vi vildt og naaede endelig Ariccia.
s. 99
Søndag 18 Mai.Med Freunds til Genzano der er endnu mere skidden end Valby men i et af Husen(e) er der indmuret et Basrelief i græsk Stiil Amazone-Kamp: det har Valby ikke.Langs Nemi Søen til Nemi gjennem Skoven til Albano. Tombola der. Vi fulgtes dertil med nogle danske Damer. Horatiernes Gravmæle. Deilig og stolt Romerinde. En smuk Profil. Om Aftenen Fyrværkeri.
s. 100
Her en runeindskrift:


19 Mai.Om Morgenen over Albano og langs med Søen gjennem den deilig Buegang af Træer til Castel Gandolfo. Nedfart til Emissariet.- I en smuk Vei tildeels gjennem en Skov med nogle smukke Kastanietræer til Marino. Derfra til Grotta ferrata, hvor vi kjendte Billedet i Thor. Museum. Gjennem en lang og skjøn Allee og gjennem Skoven ved Frascati gjen-nem en Villa til den-
s. 101
ne By. Jeg gik senere til Villa Torlonia, den nedgaaende Sol belyste Trætoppene ved Vandspringet. d. 20 Mai.Vi rede om Morgenen paa Æsler gjennem Villa Rufinella til Tusculum. Paa Klippen hvor den gamle Arx har været er der plantet et Kors og man har derfra en riig og viid Udsigt til alle Sider. Ad Skovveie naaede vi ned til Monte Dragone og derfra gik vi til V. Falkonieri, hvor vi tilsidst fandt det nydelige lille Bassin ? fra Thorv. Museum. Deilige Kastanier danne en lille Lund foran Indgangen. Derfra til Villa Aldobrandini der kneiser over de mange Terasser. Den er baade stor og smuk og har en stor Vandkunst men den behagede mig dog ikke som Villa Torlonia, hvor vi tilbragte den sidste Tid inden vi kjørte hjem. Aftenen i Foreningen.
s. 102
d. 21 Mai Onsdag (med blyant)Jeg var i Onofrio. Vi vare i den etruskiske Samling og i Rotunden (IV) i Vaticanet. I Minervakirken til Mikels Christus. Hovedet er smukt og ædelt med et alvorligt, næsten strængt Udtryk.d. 22 Mai, Torsdag (med blyant)I Peterskuppelen, Lanternens indvendige Diameter 26'. Deroppe fra seer man ret godt Kirkens Størrelse og Høide naar Folkene i Kirken see ud som om de gik i en Dal. Vi gik i Capella Sistina og Paulina. Indkjøb af Guldstads og Bronze og af en Skaal og en Lampe til mig selv. Conservatorenes Palads i, i Minervakirken til en Fest. I Foreningen d. 23 Mai Fredag [med blyant] Jeg var i Pal. Borghese (IV) og i Braccio nuovo (V). Hos Küchler. Hvor vi saae en smuk Madonna I Peruginos Stiil. Aftenen i Foreningen. d. 24 Mai
s. 103
I Clemente. Masaccios Kapel. I Udgravningerne under Kirken er der funden en Søile af verde antico, rundt om var der Spor af Vægmalerier og navnlig var der paa et Sted paa en Pille et større Billede tilbage. Det var aabenbart fra en Tid, der endnu mindede om Antikerne, flere af Hovederne vare særdeles smukke. Denne Bygning hvilede paa Murene af et romersk Tempel.3 Bygninger ovenpaa hinanden !!!I Sciarra og Rospigliosi og om Eftermiddagen i Borgheses Villa (III). I Foreningen.d. 25 MaiOm Morgenen kjørte vi i 3 Vogne til Frascati, hvor vi efter en let Frokost gik til Villa Aldobrabdini, og i Eftermiddag gik vi til Villa Torlonia hvor jeg var en sidste Gang oppe ved
s. 104
Vandspringet, og hvor jeg i Forskoven saa Solnedgangen mellem Træerne. Kjøretouren om Aftenen var deilig mild over de vaade Grøfter svævede Masser af de smaa lysende Insecter.d 26 Mai Mandag (med Blyant)Over Trajans Forum, hvor vi inde i en Gaard kunde see den halvrunde Teglsteensmuur, til Pietro in Vinculi. Foruden Moses er der en smuk Catarina af Guercio i Sacristiet. Haabet af Guido et smukt Billede der er ganske fri for den kridtagtige Tone. Et mindre betydeligt Billede af Domenichino, Peter i Fængslet. Fra Klostrets Altaner er der deilig Udsigt over Titi Bade og Rom, ligesom man ogsaa fra Loggien foran Kirken har et smuk Billede med Capitoliums Taarn-
s. 105
net og Palmen i Forgrunden.I Klostergaarden med Orangetræer er der en Brønd af M. Angelo, 2 Par Søiler bære Stenbjælken til Tridsen. Vi vare ved Sette Sale ovenpaa dem er Udsigten ogsaa smuk og viid et Par Alen under Jordsmonnet seer man et Sted det antike Mosaikgulv.- Den protestantiske Kirkegaard. Monte Testaccio med en smuk Udsigt baade til det moderne Rom og den øde Verdensstad.Fra Marmorata har man et deiligt Billede af Capitolium, hvor Husene hæve sig over hinanden. Alle Tidsaldre ere dér repræsenterede. Cloaca Maxima. Pilllerne af Ponte Sublicio. Vestatemplet, Torre de Conti, der blev bygget af Innocens III dengang da Paven var Solen og
s. 106
Keiseren Maanen. Capitoliums Taarnet og endelig Hængebroen fra Ponte rotto.d 27 Tisdag (med blyant) I den vaticanske Malerisamling (II). Et undermalet Billede af Leonardo St Hieronymus. Det var navnlig den fremtrædende Modellering der tiltrak sig min Opmærksomhed.Guercino Thomas der føler Christ i Naglegabet. Der var en Skjønhed og Friskhed i dette Billede, der forundrede mig. Det lignede ikke Guercino, der forekommer mig ellers meget kjedelig, men en langt større Mester. Mørke Skygger. Francesco Francia en smuk Madonna i hans almindelige Stiil, lidt rødmosset. Mantegna. Billedet skal nok være godt og man seer ogsaa Runding i Legmerne.
s. 107
men det var dog kun en af Figurerne der rigtig tiltalte mig.Rafael. Predellaen er i hans tidlige Stiil. Kongernes Tilbedelse er det samme som vi have hjemme, men jeg frygter at vort er en copi. I Bebudelsen er Maria yndig men Engelen kommer løbende ! ind. Fiesoles Billeder interesserede mig ikke.Gozzolis Predella lignede i Stilen ganske hans Billeder i Pisa. Perugio. 3 Hoveder - En gammel kraftig Helgen til høire.Murillos 1) Catarinas Trolovelse. Madonna og navnlig Catharina er en deilig men aldeles jordisk Spanierinde, Jesusbarnet sidder meget naturligt men mindre skjønt som et, sig nu hvad der foregaaer ubekymret Barn. 2) Den fortabte Søn en skjøndt Billede.
s. 108
Rafael. Nogle smaa hvide Figurer i Nischer, ganske rafaeliske Madonna di Foligno.Jeg veed blot - nei! jeg veed Ingenting
Derpaa i Skulptursamlingen (VI) i Belvedere Om Aftenen og Eftermiddagen i Rafaels Kneipe med Bravo.D. 28 Mai (Onsdag)Jeg gik i Luigi dei Francesi. Saa den smukke maleriske Udsigt fra Tiberbroerne. Et Brudstykke af Tildannelsen af Tiberøen til et Skib.St Cæcilia af Maderno. Statuens Stilling er smuk og naturlig. Folderne i Klædebonnet ere hule. I Capella Sistina og Paolina.- Dette sidste overtraf meget mine Forventninger.Compositionen synes mig, at være udadlelig og mange af de enkelte Figurer og navnlig Paulus og Petrus ere ganske udmær-
s. 109
kede.- I Capitolets Skulptursamling hvor vi saa Venus Capitolinus. Jeg havde ikke drømt om at den kolde Gipsfigur paa Charlottenborg kunde være saa deilig i Marmor at jeg fristedes til at sætte den høiere end baade den medicæiske, Thorvaldsens og Afrodite fra Melos. Næsen og nogle af Fingrene ere restaurerede.Cloaca Maxima. Maria in Trastevered. 29 Mai Torsdag Chr. Himmelfartsdag (med blyant)I Maria del Popolo. Capella Chigi. En Jonas af Rafael, der vel var i en simpel Stiil men som dog ved den flygtige Betragt-ning syntes mig mindre betydelig. Den venstre Deel af Legemet dannede en lige kjedelig Linie Mosaikerne syntes mig ikke fiint udførte men man kjendte strax Rafaels
s. 110
Tegning. Hos Blok glædede jeg mig over Lazari Opvækkelse. Efter en Hviil kjørte vi til Caracallas Bade og om Aftenen en Tour med Blok Ravnkilde og Glosimodt til Ponte Molle. D 30 Mai Fredag (blyant)Jeg var i Prassede. Marii Trofæer. Gallienus Buen. I Vaticanets Malerisamling (III) og i Stanzerne (IV). Kuffertpakning. Foreningen i Palombella.d 31 Mai Løverdag (blyant)I Pantheon, Farvel i San Pietro. I Mosaikfabriken. Rafaels Jesaias (Basilica di sant'Agostino, red CG). Vaticanske Bibliothek. Et Maleri af den gode Hyrde ret smukt gjort men uden synderlig Udtryk. I det aldbr. Bryllup ere Figurene rask gjorte og det synes mig at Udtrykket i Hovederne er fortræffeligt. En stor Ravskaal. 26 Oxer for en Vogn med et Lokomotiv.
s. 111
10' bred og 6' høi. Visiter. Om Eftermiddagen Farvel til det gamle Rom. Trajansforum. Capitolium over Forum til Colosseet Constantinsbuen til Keiserpaladser hvorfra vi saa Solens Nedgang ved Peterskirken. Over Forum og Capitol hjem. I Foreningen.Søndag (med blyant) d. 1 Juni SkjærsommerdagVi gik til Pantheon og sagde dér Farvel. Bravo kom til os og Glosimodt sagde os Farvel ved Jernbanegaarden.Til Civita vecchia. Svømmende Mennesker i Havnen. Kl 4 forlod Skibet Havnen. Der var ikke Bølgegang men nogen Dønning. Havet saa ikke mere .....blaat ud her end ved Triest, men naar man saa ned i Bølgerne havde de en mørk "viinblaa" Farve.Ved Solnedgang saae jeg endnu engang Peterskuppelen - den sidste Hilsen fra eller det sidste Blik af Rom.
[s. 112]
Næste Morgen den 2 Juni Mandag [med blyant] seilede vi forbi de skjønne Kyster hvor man seer den ene Bjerglinie bag den anden til Neapel. Vort Vindue i St. Lucia Quai vender ud til Bugten og vi have som Point de vue Vesuv lige for os og paa den ene Side Kysten henad Castel a mare og paa den anden Kysten hen til Neapel og Havnen med Fyrtaarnet.
Vi gik op paa Pi[a]zzo Falcone til Dantepladsen og derpaa en Tour op ad Toledogaden der ligesom hele Byen var smykket med Flag fra en Fest om Søndagen til Minde om Palermos Indtagelse af Garibaldi.
Om Eftermiddagen en Tour gjennem Villa Reale ud af Byen gjennem Forstaden langs Stranden og om Aftenen i Theatret.
[s. 113]
d. 3 Juni Tirsdag [med blyant]
I Museo Borbonico foreløbigt Besøg. Jeg vidste vel at Vægmalerierne vare smaa, men jeg havde dor troet dem større og bedre bevarede.
En Tour gjennem Posilipgrotten til Agnanosøen, Hundegrotten, Ammoniakgrotten, vildtvoxende Nerier [Merian?], Svedebadene og derfra til Pozzoli til Solfatara til Amfiteatret med den aldeles bevarede Underbygning af Arenaen. Udsigt over Bugten ved Bajæ og Caligulas Bro. Serapistemplet gjennem Posilipgrotten hjem
d 4 Juni Onsdag [blyant]
I Museo Borbonico. Jeg løb Bronzerne og Vaserne igjennem. Om Eftermiddagen en Kjøretour til Capo di monte bag om Byen til den botaniske Have. Araucaria exelsa (Stuegran, Etagetræ, red. cg) var mere opadstræbende og frodig end hjemme men tillige strittende, slet ikke smuk.
s. 114
d. 5 Juni. Torsdag [blyant]
Tour til Pompei. Vei gaaer til Torre del Greco næsten hele Tiden gjennem en sammenhængende By eller Gade. I Torre del Greco bare mange Huse Spor af Jordskjælvet men der var ikke - i det mindste ikke i Hovedgaden - noget Spor af en saadan Totalødelæggelse som Bladene omtalte.
Vi saae Pompei.
Jeg var saa heldig at det første jeg saa var Amrii [?] D.'s Huus[8]. Jeg kjendte Veien der, og det var med en overvættes Glæde at jeg besøgte de bekjendte Steder, den smukke Terrasse med det store Spiseværelse, den nydelige Have og fremfor alt det lille Sovekammer med de 3 Vinduer. Efter at have tilbragt 5 stive men deilige Timer i Byen og seet Bjergkrandsen i den skjønneste Belysning eller rettere Skygge toge vi hjem
[s. 115]
d 6 Juni Fredag [blyant]
Bronzerne i Museo Borbonico. Om Eftermiddagen en Tour til Camaldoli. Veien derop er smuk, der er et Sted en Dyb ganske smal men træbegroet Kløft, hvor man i Baggrunden seer Havet saa høit at Capri laae ligesom en Sky i den disige Luft og Dampskibet syntes at seile i Luften. Der er meget smuk Udsigt baade fra Cast. St. Elmo og fra Camaldoli. Men Luften var disig og jeg var voldsom træt [utydeligt]. Der kom dog en smuk Belysning i Nordvest hvor Pynten ved Terracina syntes at være i Glød og de andre Pynter i deres forskjellige Belysninger efter en anden gjorde en fortræffe-
[s. 116]
lig Virkning.
7 Juni Løverdag [blyant]
Vi Kjørte gjennem Posilipgrotten til Pozzuoli og seilede derfra i en Baad til Lucriner og Averner søen hvor vi saa Sybillegrotten og i Frastand Indgangen til den Grotte der fører til Cumæ. Sibyllegrotten selv er uden Interesse, der er Spor af Vægmalerier (Arabesker) i et Rum og Badekar med tilhørende Leier. den ligger ved og har Indgang fra en lang Tunnel, der vistnok i gammel Tid har tjent som Vei.
Derfra med Baaden til Bajæ hvor vi saae Udsigten og navnlig Bjergene ved Sorrent i en deilig blaa Belysning. Langs hele Kysten seer man opus reticulatum og lige ned
[s. 117]
til Vandet strække Sporene sig af Villaerne. Det s.k. Venustempel ved Bajæ er ret anseeligt (31 Skridt i diam). I Badene er der endnu Spor af - Ja hele Hvælvinger overtrukne med Stukpuds med Ornamenter. I en Kuppel med prægtig Gjenlyd og Hviskegalleri saae vi en Tarantella (for Penge) af nogle Piger og en gammel Carricatur. Vi traf et Par Svenskere i Værtshuset. Det store Piscina i B- hvor Agrippina blev myrdet. Derpaa i Baaden forbi Cap Misenum, gjennem den Pynt der danner den anden Grændse af den romerske Hav er der bygget tvende Tunneler eller Huller. Forbi Procida til Ischia.
Aftenrøden speilede sig deiligt paa Bølgerne, og derpaa kappedes Fyret
[s. 118]
paa Ischia med Maanelyset. En deilig Aften paa Hotellets Terrasse
d. 8 Juni Pintsedag [blyant]
Vi saae Kl. 5. Morgenbelysningen ved Procida og Cap Misenum. Gik atter iseng og seilede om Formiddagen over det ganske blaa Vand til Procida.
Fra Castellet var der en deilig Udsigt til alle Sider; jeg havde aldrig før seet Vandet saa blaat.
Der var faa, der bare Dragten, der var ikke noget særdeles Smukt derved, det græske kunde jeg slet ikke see. naar jeg undtager den korte Trøie med Skjøder synes den mig at være temmelig uinteressant. Nu piner Piner Fluerne mig saameget at jeg ikke kan skrive mere!.
Jeg reed om Eftermiddagen op til
[s. 119]
Øens Toppunct Epomeo. Veien gik først gjennem en af de smaa Byer og mellem Orangehaver med Figentræer. Af og til seer man ned i en Kløft over Orangerne til de mærkværdig maleriske Huse paa den modsatte Side, hvor der sjeldent mangler en Loggia med Buer. Veien stiger snart stærkt og de dyrkede Haver høre op, men Jorden er grøn af Gyvel og Myrther og de røde Centhranthus og Venusspeil voxe frodigt. Hele Tiden faaer man smukke og nye Nedblik i Kløfterne. Oppe fra Toppen hvis Spids er saa steil at Føreren maa Hjelpe En op er Udsigten prægtig. I heldig Belysning maa den være udmærket skjøn. Det havde jeg uheldigviis ikke og det var der-
[s. 120]
for væsentlig Udsigtens Vidde som jeg beundrede. Ponza Øerne laae smukt som Silhouetter i Aftenrøden og man kunde see Vandet langt hinsides dem. Cap Misenum (2) Nicita (1) Procida og de mindre Øer ligge ligesom Levninger af en uhyre Bro til Ischia. Mellem Capri og Sorrents Bjerge skimtede jeg i det Fjerneste en Bjergmasse der enten skulde være Siciliens ? eller Calabriens. Nedfarten var uhyre steil.
Mandag [Blyant] d 9 Juni
Jeg gik en smuk formiddagstour til Lacco, og tilbage et Stykke langs Stranden. Om Aftenen en Tour til den modsatte side forbi Teglværkerne til en smuk Lavapynt aldeles overgroet af Blomstrende Myrther.
Solens Nedgang var saa glødende
[s. 121]
som man vist aldrig seer det hjemme. Deilig Maaneskinsaften.
Tirsdag [blyant] d 10 Juni
Vi red om Formiddagen over Bjergene ad en Vei riig paa Udsigten til Byen Ischia. Castellet tager sig særdeles malerisk ud. Havet var det skjønneste klareste Blaat. Om Eftermiddagen gik vi til Fuori, da Søen var for høi til at roe. Ogsaa ad den Vei er der smukke Lavefjelde og Dale. Det var en usigelig Glæde atter see det graa Hav skumme i Brænding mod Kysten, og jeg misunder ikke Italienerne det blaa Hav, naar jeg blot altid maa kunne glæde mig over de graa rullende Bølger. Paa Hjemveien havde vi en ret smuk Solnedgang hvor nogle østlige hvide Tordenskyer bleve farvede med Rosenskjær.
[s. 122]
11 Juni
Vi seilede Kl. 5 fra Ischia og saa endnu en Gang den smukke Dal, hvori Hotellet ligger. Dagen i Neapel gik uafbenyttet hen. Jeg drak om Middagen i perlende Château Lafitte en Skaal for den nordiske Sag, for de skandinaviske Studenter og for mine Venner, hvis philosophiske Examen begyndte den Dag.
12 Juni
I Museet. Paa Jernbane til Salerno. Bugten er indesluttet af Bjerge, der vel ikke ere meget høie, men tegne sig med smukke Linier i Synskredsen. Det samme gjælder her, som om mange af de italienske Bjerge jeg har seet, at det navnlig er Belysningen og Omridsene der gjør dem skjønne saa at medens de fjerne Bjer-
jeg kunde læse ved Maaneskinnet
[s. 123]
ge ere smukke, synes de nærmeste ikke i nogen sær Grad  udmærkede. Drengen med et Buxeben.
d. 13 Juni
Tidlig Kl. 5 kjørte vi ad en kjøn Vei til Pæstum. Neptunstemplet glædede mig ubeskriveligt. Stenen havde en rødbrun Farve der overordentlig fremhævede Luftens klare Blaa naar man saae den mellem Søilerne. Basilicaen er mindre skjøn i det Søilerne vare mere tilspidsede foroven.
Cerestemplet laa i den Henseende paa Grændsen af det skjønne. Amphiteatrets Plads er kjendelig og en af Portene (indenfor hvilken der er Spor af den gl. Brolægning) staaer endnu. Paa den ydre Slutsteen er der Spor af en Basrelieffigur. Tilbage til Salerno.
Jeg saa en Slange løbe over Veien.
[s. 124]
Kjørsel til Amalfi. Veien er smuk og gaaer i Bugter følgende Fjeldenes Form hele Tiden langs med Havet.
Lørdag [blyant] d. 14 Juni. Vi gik imorges op gjennem Mølledalen i hvis Aabning til Havet Amalfi ligger. I Førstningen gaaer man langsmed duftende Citronhaver og Viinterrasser men lidt efter lidt bliver Dalen snævrere. Bebyggelsen hører op og man passerer blot enkelte Papirmøller. Man møder stadig Kvinder kraftige som Amazoner der paa deres Skuldre bærer uhyre Dragter af Brænde, Bundter af 10 Alen lang Træer, efter Førerens Sigende til en Vægt af 200 (pundtegn) og derover. Naturen faaer Udseen-
[s. 125]
det af en smal Schweitzer-Kløft, med næsten lodrette Fjelde og udhængende Klipper, men isteden for Graner klæde Kastanier Siderne. Myrtherne voxe istedet for Alperoser. Blomsterfloren er meget riig. Ad slette og steile, men paa Udsigter rige Stier gik vi op til nogle Landsbyer og steg endelig op til Ravello til en Villa, hvis Have prangede af Nerier, og hvor der over en lodret Væg var opført en Kiosk og en Terrasse, hvor fra man saae Bakkerne ligge i flere hundrede Fods Dybde under Ens Fødder. Høiden var altsaa ikke noget Uhyre, men det fuldkommen lodrette gjorde en slaaende Virkning. Havet, der var overordentlig blaat laa for En i stor Udstrækning
[s. 126]
paa begge Sider indesluttet begrændset af Bjerge. Det var Middag og Skyggen var ganske kort, men en frisk Søluft mildnede Varmen og gjorde Luften meget behagelig. Det er i Sandhed et af de skjønneste - om ikke det skjønneste Punct jeg har seet. Men man faaer det heller ikke for ingenting. Nedstigningen var drøi. Om Eftermidagen gik vi en Tour op til Franciscanerklosteret hvor jeg i den lille Gaard strax gjenkjendte Ernst Meyers Billede. I Haven er der en Pergola, maaskee den der har givet Anledning til den paa Carlsberg hvorfra der er en smuk Udsigt ud over Søen og til begge Sider. Om Aftenen var Byen illumineret, jeg troer en Antoniafest, hele den
[s. 127]
Række hvor Campo Santo ligger bar saavidt Husene rakte betegnet med Lys, ogsaa et af Skibene havde couleurte Lamper.
d. 15 Juni . Søndag (blyant)
Imorges kl. 4 stege vi i Baad og roede til Capri følgende langsmed den skjønne Kyst hvor Klipperne staae lodret ned i Havet. I Grotten tætved Amalfi seilede vi ind. Baadsfolkene sang smukt derinde. Var man ikke allerede saa forvænt, vilde en Grotte som denne gjøre et levende Indtryk paa En, men nu er jeg allerede lidet modtagelig for den øieblikkelige Nydelse deraf - men i Erindringen vil jeg vist ikke sjælden gjenkalde mig den. Kapris Klipper ere langtfra saa røde som dem Købke har malet
[s. 128]
dog ere de skjønne ved deres Høide og Steilhed. Efter Middag gik vi til Arco naturale, hvor jeg i lige Grad beundrede den store Bue og de imponerende Omgivelser. Vi gik ogsaa til Tibers Slot; der hvor Slaverne bleve kastede ned, (en Steen brugte 8 Secunder og dandsede derpaa nogen Tid til den naaede Vandet), til Fyrtaarnet (?),  hvor der er et Udsigtspunct og op til selve Slottet hvor man seer Substructionerne med hvidt Mosaikgulv.
Mandag [blyant] Den 16 Juni
Den blaa Grotte.
Havet var ikke ganske blikstille og vi maatte lægge os ganske ned (i) Baaden da vi seilede ind af det lille Hul. Det var noget uhyggeligt i denne Indfart, hvor Baaden tørnede mod Klippesiderne,
[s. 129]
men det bidrog blot til at forhøie Virkningen af det magiske lyseblaa Skjær i det _jeg slog Øiet op inde i Grotten_. Skjæret paa Hvælvingen er ganske lyse blaat noget Sølvagtigt, og altsaa (idetmindste idag) langtfra det, som Malerne vise.
Vandet har den deiligste himmelblaa Farve og er aldeles krystalklart og Aarene og Hænderne naar man stikker dem i Vandet bliver ligesom forsølvede. Føreren af Baaden sprang i Vandet og saae ganske ud som en Sølvmand. Vandet var i en let Bølgebevægelse og Lysets Spil og Nuancer dér, var overordentlig skjøn.Lysvirkningen derinde var omtrent i Styrke som Maaneskin.
Vandets Farve og Klarhed er egentlig det skjønneste i Grotten, men Skjæret
[s. 130]
paa Hvælvingen er det meest forunderlig(e) og beskæftigede meest mig. Det er ikke lige stærkt overalt og viser sig paa den Side af Stevnen, der er imod Indløbet. I Sammenligning med Vandets Skjær er det naturligviis kun svagt, men naar jeg længere udelukkende saa paa Hvælvingen viiste det sig tydeligere.
Nu er dette, det sidste af de store Ønsker, her paa Reisen opfyldt.-
Veien Seiladsen der til er smuk og gaaer for en Deel under Capris lodrette Klipper, der ligesom de ved Amalfi bestaa af Kalksteen og have en smuk gulbrun Farve (ikke rødlig). Der er paa flere Steder smaae Huller hvor Bølgerne slaar op over, og hvor den indesluttede Luft puster Vandet ud
____
Kl. 3-4 forlod vi Capri i en Seilbaad, idet jeg ofte vendte mig om efter den
[s. 131]
skjønne Ø, der fra Sorentsiden netop tager sig meget smuk ud og danner en smuk Linie. Sorrent ligger herligt ovenpaa en lodret Klippevæg der staar lige ned til Vandet. Hotellerne som ligge dér vare indbydende nok men dog troer jeg Cocumella her ligger endnu skjønnere omgivet af Orangelunde, en deilig For- og Mellemgrund med Havet og Bjergene i Baggrunden.
Vi have truffet her og underholdt os noget med en Landsmandinde Hændschell, der opholder sig her i Hotellet.
Tirsdag (blyant) d. 17 Juni.
Om Formiddagen gjorde vi en Udflugt til Conti delle fontanelle og Arco San Elia. Veien gaaer mellem Orangehaver indtil man har forladt Sletten.
Paa den anden Side af Bjergryggen ved Salernobugten fører Stien hen til et Udsigtspunct, hvor man har en
[s. 132]
Kjedel under sig, der er aaben mod Havet og hvor en Klippeblok rager op og danner ligesom en Port, medens der igjennem Klippevæggen til venstre er en naturlig Bue. Mellem disse Stene viste Havet sig herligt blaat og Sirenernes Øer laa udenfor i en smuk Belysning. Fra Bjerget(s) Rygning har man den smukke Udsigt til begge Havbugter paa een Gang.
Ved Middagstid gik vi ned til Stranden der er tæt ved Hotellet. Man passerer ad Trappen gjennem nogle Klippegange eller Grotter hvorfra man har den skjønneste Udsigt over Neapels Bugt indfattet i Klipperanden.
__________________
Vi vare inde i en Orangehave
[s. 133]
Hele Sorrents Plaine har et brat Klippeaffald mod Havet (jeg tænker 100' høit) og mange Steder er der hugget lignende Grotter og Trapper ned dertil. Vi toge et Bad deri. Havet var varmt og deiligt men meget saltere end i Kallebodstrand. Om Eftermiddagen en Tour til Deserto et forhenværende Kloster. Veien er skjøn og riig paa Udsigter der dog skjules noget af Træerne, men smukkest er det dog naar man har naaet Toppen, hvor man fra Klostrets flade Tag kan see til alle Sider,: til Capri der netop tager sig fordelagtigt ud herfra, til Salernobugten og de taagede Bjerge der begrændser den mod Sydost til Landet og Sorrents Plaine og til Neapels Bugt
[s. 134]
og Økjæden ligeoverfor.
Onsdag [blyant] d 18 Juni
Voldsomt Tordenveir om Natten. Lyn fulgte paa Lyn men Tordenen var en svag Rullen. Uveiret maa have været temmelig fjernt. Vi kjørte om Morgenen til Pompeii ad den magelige og udsigtsrige Vei til Castelamare. I Sorrents Slette er der nogle lodrette men smalle Kløfter som Veien passerer over, dernæst gaaer den om Bjergpynten og dreier ind i en smuk og temmelig snæver Dal og passerer saa atter en Pynt inden den naaer Castelamare.
Amfiteatret er berøvet sin Pudsbeklædning og gjør derfor ingen Virkning som Bygning. Dets ydre Facade bestaar ikke som Colossæet af en lodret Muur, men
[s. 135]
af to Terrasser, hvoraf den øverste ikke har været videre høi og springer langt tilbage. I Alae er Steentrinene tillige Sæder men i Midterlogerne paa Langsiderne er Trinene for lave og der har der sagtens været finere Træstole for den fornemme Verden. Det samme gjælder om det store Theaters nederste Rækker. Amphitheatret er forholdsviis meget lille og da det er halv nedsænket i Jorden og støttet til Murene har der ikke gaaet betydeligt Materiale dertil. Ovenpaa er der Loger til Damerne.
I det lille Theater er Tilskuerpladsen meget steilere end vi have seet det andetsteds, da der ikke er Søiler forstaaer jeg ikke hvorledes det skal have været bedækket. Orchestret er meget
[s. 136]
lille og er ikke med Trapper i Forbindelse med Scenen.
_Det store Theater_. Orchestret er en Deel større og staar ligesom i Tusculum og Herculaneum i Forbindelse med Scenen. De underste Tilskuerpladser have vist nok været til Stole. Trinene vare ellers ikke tilhuggede til Fødderne som i det lille Theater.
Forum Triangulare.
Det har ikke været færdigt efter Jordskælvet, der var fra den antike Tid opstillet et Gesims paa Jorden for at man kunde see hvorledes det skulde have været.
I de nyeste Udgravninger er der nogle Huse med meget smuk Freskomaling og fremfor Alt Thermerne.
De ere dobbelte, den ene Afdeling synes at være noget prægtigere end den anden. Der er dér ogsaa enkelte Bade og i Gaar-
[s. 137]
den et stort Svømmebad.
I den Tragiske Digters Huus traf jeg i Mosaik, det Mønster, jeg har i min Sophapude. [tegning af hagekors] det der nu er Fabrikmærke 1884) [senere tilføjelse]
Et mærkeligt Huus som Overbeck ikke omtaler er _Ankerets Huus_ ligeoverfor den store Mosaikfontaine, der er der en forsænket Have.
____________
Jeg beundrede ikke mindre end første Gang den smukke Beliggenhed mellem Vesuv og Monte S. Angelo, Apenninerne og Havet. Dette sidste seer man dog nu ikke meget til da den opkastede Jord skjuler det. Efter et Ophold paa 5½ Time kjørte vi ad den smukke Vei hjem langs med Havet der brasede mod Klipperne.
Jeg gik ned til Grotterne hvor jeg længe glædede mig over de vrede Bølger, der langt
[s. 138]
mere tiltalte mig end det allerblaaeste Blaa
Torsdag [blyant] Den 19 Juni
Vi saae den store hvælvede Vandbeholder under Gaarden og kjørte afsted i øsende Regnveir til Castelamare. Paa Jernbane til Portici. Theatret i Herculaneum er meget stort navnlig er Scenen bred og ved Trappen forbunden med Orchestra. En Theatermaske var aftrykt i Lavaen.
I de nye Udgravninger ere der nogle store Huse, der ikke synes mig at have den pompeianske Grundplan, men som i deres Decoration ganske lignede Pompeiis. Der var for lidt udgravet til at anstile Sammenligninger. Om Eftermiddagen kom Abrahamserne og Galv. Müller til os. Vi vare dorske om Aftenen og maatte drive om i Gaderne for at slaae Tiden ihjel.
[s. 139]
Fredag d. 20 Juni
I Museet, hvor vi traf vore Landsmænd. Vi fulgtes ad og spiste og gjorde Indkjøb af Koraller og Skildpadde sammen. Om Aftenen i en Østerskneipe, hvor der vare nogle der spillede italienske Melodier, senere drev vi om for at se det aftenlige Liv paa Gaderne.
Lørdag d 21 Juni.
I Musæet. Efter Middag vare vi med Müller i Katakomberne, hvor der er nogle Spor af Malerier og Mosaiker, som dog have lidt saa meget, at det kun var ganske enkelte Steder at et Hoved stod saa tydeligt at man kunde see det. De ere meget rummelige og i flere Etager (3) overhinanden. Vi kjørte en Tour til Capo di Monte med den smukke Have. Om Aftenen saa vi ved Stranden fosforglimrende Bølger, der saa nydeligt ud.
[s. 140]
Søndag d 22 Juni
Vi saae om Formiddagen Slottet. Den store Hovedtrappe. Camuccinis Malerier. De ere meget store og udmærkede sig ved smuk Composition, Smag og Skjønhed. Der var ikke nogen stor Rigdom paa karakteristiske Hoveder navnlig manglede de Kraft. Farverne vare skjønne.
I Slottets Sale var der en stor Mængde deiligt Sèvres porcellain. Kl. 3 seilede vi bort, men da det var Graaveir var Fornøielsen ringe.
d. 23 Juni Mandag [blyant]
I Civita vecchias Havn.
d. 24 Juni Tirsdag [blyant])
Om Morgenen til Livorno, hvorfra vi tog til Pisa. Sodomas Billede, Stillingerne ere mere udtryksfulde end Hovederne, navnlig hvad Abraham angaaer. Udmærket Modellering. Cimabues Christushoved tager sig bedst ud, naar man staaer lige under det i Chornischen, da er Udtrykket ophøiet og alvorligt. Seet fra Kirken mangler det
[s. 141]
det Ophøiede og faaer en Mildhed, der dog ikke behagede mig - noget næsten smilende. Kirken er for høi til sin Bredde. Vi saa i Byen to Kirker til af den samme Architectur.- Der var Gudstjeneste i Baptisteriet. Musiken klang mægtigt i den herlige Kuppel. Niccola Pisano overraskede mig atter. En nøgen Figur ypperlig modelleret. Jfr. Maria som Juno. Stærk Paavirkning af Antikerne. Korte Figurer. Et Par Timer i Livorno.Onsdag. 25 JuniBjergene ved Genua laae i Skygge i den fine Morgentaage. Smuk Indseiling. Vandring op gjennem Byen og langs Voldene til Søsiden. Dalen udenfor den gl. Vold og Bakkerne hiinsides bedækkede med Huse og Vilaer med høitliggende Haver gjøre denne Bye til en af de smukkeste om ikke den smuk-
[s. 142]
keste, jeg har seet. Skuffelse ved Pal. Sauli. Paladsernes Ydre er broget og latterligt bemalet. Men der er herlige Søilegaarde med Trapper og hvælvede Forhaller. Universitetet er navnlig rigt og har en Loggia liig den i Pal. Borghese i Rom. Der er en betydelig Mængde Paladser. Palazzo Doria. Fiin og smagfuld Arabeskdecoration af Pierino del Vaga. Giganternes Kamp. Platform baaren af Søiler med Udsigt til Genua og dens Havn. Vi traf Architect Petersen og vare med ham i en stor og prægtig Cafféhave. 12 Spor i Jernbanehallen [med blyant]
d 26 Juni Torsdag [blyant]
Bjergene laa i smuk Belysning, de nærmeste i rødlig, de fjernere i blaalig. Middelhavet var smukt blaat. Vi saa det fra Jernbanevognen og vendte os om efter det indtil det blev borte for os. Jernbanen løber gjennem en smuk Egn i en snæver
[s. 143]
Dal indesluttet af Jordbjerge, bag ved hvilke der rage nogle stenede og golde rødlige Kuller op. Mange Tunneler, den længste 6-7 Minutter med jevn Fart. Vi kom Kl 3 til Milano og gik strax til Domen, som laa solbeskinnet mod blaa - italiensk blaa - Luft. Paa hele Veien havde Bjergene ligget i en deilig blaa Lufttone. Vi gik derefter ud til Porta orientale til den offentlige Have, hvor jeg havde en Sjælefryd ved at see paa dee deilige Børn der i Mængde færdedes. I en Caffe, hvor vi om Aftenen drak bayersk Øl, var der en lille Pige, der dandsede med en Dreng efter Musiken, et Sidestykke til dem i Lanzi's Loggia i Florents. Der er mange Bygninger med Søilegaarde i Milano og Terracottaforsiringer anvendes meget udenpaa
[s. 144]
Fredag d. 27 Juni.
Paa Taget af Domkirken, 2 Statuer af Canova. Den ene en Napoleonsstatue staaer paa Toppen af et af Spirene, den anden, en mindre, i en Nische paa et Spiir.
Begge lidet synlige. Det nye Trappetaarn har kostet ½ Million Francs. c 120 Spiir.
Det var ikke ganske klart men der var en fri Udsigt til alle Sider over den uhyre Slette, til Alper og Apenniner. I Maria della Grazie. I Brera. Hospitalet med den store Søilegaard. 80 Søiler i hver af de 2 Etager.
___________________
Lørdag [blyant]
d. 28 Juni.
I St Maurizio med Luinis Malerier. I Brera. Vi kjørte til Arona og seilede over L. Maggiore til Magadino idet vi toge Afsked med Italien.Kjørsel om Natten til Bernhardia, hvor vi ankom Søndag Morgen
d. 29 Juni. Søndag [blyant]
Videre Kjørsel op over Passet mellem Alperoser og Bjerg-planter. Gjennem Via mala til Chur. Chur til Borschack. Til Lindau.
[s. 145]
Mand d. 30 Juni
Til München. Maximillians Gade. Arcaderne. Ludvigsgaden. Propylæerne. I den engelske Have Café
Tirsdag [blyant] d. 1 Juli
I Allerheiligen Capelle, gamle og nye Pinakothek. Glad Budskab fra Hjemmet ^x). Hos Sedelmayer. Isarthor, den store Kneipe. I den engelske Café...
Onsdag (blyant) d 2 Juli
I Bonifacios Kirken. Glypthoteket. Aakirken, den engelske Have. Theatret. Figaros Bryllup
Torsdag (blyant), d. 3 Juli
Kl. 5 Morgen paa Jernbanen til Harburg, hvor vi ankom
Fredag d 4 Juli kl. 10. Til Altona. Kiel, Korsør
Lørdag d 5 Juli Til Carlsberg.

^x) min Søsters Forlovelse

[Notesbogens anden del er forbeholdt notater. Carl Jacobsen havde for vane at skrive i sine rejsedagbøger fra begge ender.]

Bagfra 1. oplslag s. 1 og side 2
[1]
156 [pundtegn].  Faders Vægt
123 [pundtegn] Min Vægt
førend Reisen
140 [pundtegn] efter Reisen Fader
120  [pundtegn] -- jeg.
__________________
[herunder diverse tegninger og skriblerier]

Paulkirkens Skib 31 Skridt bred
Peterskirkens - 32 -  -
Constantins Basilika
Rotunden ved Baja  32 x 33

[bagfra s. 2]

Basilikastilen til Enden af d. 9^de Aarh.