1887-04-12
Afsender
Ottilia Jacobsen
Modtager
Agnes Bertelsen
Dokumentindhold
Rejsebrev fra Grækenlandsekspeditionen i 1887 sendt fra Messenien
Transskription
Klostret Vorkono 12/4/87
Mt Ithome Messenien
Kjæreste Berta
Jeg antager at du har modtaget Brevkortet,som jeg sidst sendte dig fra Sparta, da jeg omtalte at vi lige skulde afsted til Kripi, (en lille Landsby paa veien til den berømte Langada pass. en schlucht i Sagyetus bjergkjæde som er temmelig anstrængende at komme over, da veien er saa snævert at det er farligt at ride.) - Der maatte vi desværre blive i to dage paa grund af regn og storm. Da khanerne (karanvanserai, red.) her til lands inden (ingen) ruder har i vinduerne og teglstenene paa tagene ikke forbindes med kalk, men kun lægges løst, den ene oven paa den anden, kan du sige dig selv at saadan en bjergskylle gaae igjennem alting og der er en træk saa guderne maa sig forbarme. Endelig om Søndagen, Paaske morgen, var veiret saadan at vi kunde begive os paa vei igjennem passet. Solen skinnede os venligt imøde, og med friske kræfter og godt mod begyndte vi. Efter en times march, maatte vi første gang alle bæres over floden, som paa grund af disse voldsomme regnskyl var blevne brusende. Det var et smukt
syn at se lange bæres over floden og for mit vedkommende med to hvide buxeben, sidde overtværs af mandens ryg, klyngende mig med armene om hans hals. Enfin, denne samme overgang maatte gjøres fra den ene side til den anden, uafladelig for at finde stien, (da flod sengen ellers bliver benyttet som vei). Vi red over nogle gange, og det var mindst hyggelig, da dyrene blive angst, ved ikke at have fast fodfæste under sig, og pleie at staae stille midt i floden. Mit hjerte sad i min hals flere gange. En gang blev der lagt en gren over floden og man balancerede over den, en mand gribende i den hoiere haand, og en slippende den venstre. man har en følelse som Lange siger, at livet staaer paa spil for man vilde næppe komme godt fra det ifald man mister fæste og kom i den brusende strøm. Sydboerne raabe og skrige ogsaa saadan, og desforuden vandets spektakel, man blive helt fortumlet. Endelig efter
mindst en tolv gange overfart, kom vi til en khan hvor vi kunde spise frokost, og hvor vi kunde tørre os lidt da naturligviis vi vare vaade og det dygtig. Det var nu omtrent i snelinien saa koldt var det, og afsted skulde vi igjen, for at naa nattequarter inden det blev mørkt.- Desværre begyndte det at øse saadan ned at mit toi var gjennemblødt. Min kjole kunde jeg knap faae af om aftenen, og mine arme vare kornblaae farven deraf.- Alle de andre vare lige saa vaade, men naar vi kom i hus, fik vi tørre strømper og sko etc. varm middag og endelig sengevarmen. Jeg vaagnede med feber, og tog quinine, og Lange har ogsaa været febersyg, men med quinine brug, ere vi begge flinke nu. Næste morgen begyndte vi senere da Langes vinterfrakke og dragemandens og min parasol vare blevne stjaalne saa mairen hentedes. Desværre har vi endnu ikke seet noget til Frakkerne men min parasol var skjult i en tønde/- Det var ligeledes
en meget ængstelig ridevei, saa jeg stod af og gik. Det var en smuk tur uagtet den var paa henved fem timer og en græsselig daarlig vei - Da vi havde tilbagelagt halvveien kom vi pludselig omkring et bjerg, og raabte i munden paa hverandre Havet. ved Kalamata. Vi havde først tænkt paa at tage med dampskibet lige til Olympia da der er gaaet saamange dage i løbet, men da der ingen skib var, var vi nødt til at tage landveien til Phigalia, og er derfra her komne til det smukke kloster her ved Ithome bjerget, og har sletten under vore fødder, Messene. Imorgen tage vi til Phigalia, og derfra til Olympia. Nu har jeg hverken af brev fra hjemmet eller eder siden min fødselsdag. Det er drøjt. Til Kongens fødselsdag sendte expedition et telegram til Christian og til Georg, og fik nydelige svar fra begge. Kong Georg havde nemlig spurgt Prof. Holm om vi vilde være tilbage i Athen til hans faders fødselsdag, for saa vilde
det glæde ham at see os. Nu i telegrammet sagde han, at han beklagede at vi ikke kunde være sammen den dag.- I Kalamata bleve vi modtagne af Prefecten og borgmesteren, politisekretairen etc. og der var bestandig politi, som fulgte os hver især, saa snart vi rørte os ud af hotellet. Rygtet om tyveriet var gaaet forud for os, og jeg tænker at de har været bange for at vi skulde, ved ankomsten, ved det at aeslerne skal pakkes af, miste noget mere. Ellers har vi ikke havt grund til at klage paa folkene og ærligheden tværtimod, de ere alle saa venlige og rare at have med at gjøre. Kvinderne ere meget smukke, i Sparta var der ogsaa adskillige deilige mænd, men quinderne og børnene kunde tage Præmie hvor som helst-
Her voxe myrte blomsten paa landeveien lige som brændenælder hjemme. Jeg lægger her et lille stykke deraf.Det er forøvrigt en mageløs yppig natur
Store kaktus som hegn, og allevegne figentræer med en saadan masser af frugt paa, saa appelsin træer og citroner dels med frugt dels lige udsprungende, saa luften dufter saa deilig omkring!- Dette vil jeg senere slutte enten i Phigalia eller andensteds. Da der skal Brev ned til Kalamata sender jeg dette nu idag Onsdag. Alt vel. Kjærligst hilsen fra Carl og Ottilie
Mt Ithome Messenien
Kjæreste Berta
Jeg antager at du har modtaget Brevkortet,som jeg sidst sendte dig fra Sparta, da jeg omtalte at vi lige skulde afsted til Kripi, (en lille Landsby paa veien til den berømte Langada pass. en schlucht i Sagyetus bjergkjæde som er temmelig anstrængende at komme over, da veien er saa snævert at det er farligt at ride.) - Der maatte vi desværre blive i to dage paa grund af regn og storm. Da khanerne (karanvanserai, red.) her til lands inden (ingen) ruder har i vinduerne og teglstenene paa tagene ikke forbindes med kalk, men kun lægges løst, den ene oven paa den anden, kan du sige dig selv at saadan en bjergskylle gaae igjennem alting og der er en træk saa guderne maa sig forbarme. Endelig om Søndagen, Paaske morgen, var veiret saadan at vi kunde begive os paa vei igjennem passet. Solen skinnede os venligt imøde, og med friske kræfter og godt mod begyndte vi. Efter en times march, maatte vi første gang alle bæres over floden, som paa grund af disse voldsomme regnskyl var blevne brusende. Det var et smukt
syn at se lange bæres over floden og for mit vedkommende med to hvide buxeben, sidde overtværs af mandens ryg, klyngende mig med armene om hans hals. Enfin, denne samme overgang maatte gjøres fra den ene side til den anden, uafladelig for at finde stien, (da flod sengen ellers bliver benyttet som vei). Vi red over nogle gange, og det var mindst hyggelig, da dyrene blive angst, ved ikke at have fast fodfæste under sig, og pleie at staae stille midt i floden. Mit hjerte sad i min hals flere gange. En gang blev der lagt en gren over floden og man balancerede over den, en mand gribende i den hoiere haand, og en slippende den venstre. man har en følelse som Lange siger, at livet staaer paa spil for man vilde næppe komme godt fra det ifald man mister fæste og kom i den brusende strøm. Sydboerne raabe og skrige ogsaa saadan, og desforuden vandets spektakel, man blive helt fortumlet. Endelig efter
mindst en tolv gange overfart, kom vi til en khan hvor vi kunde spise frokost, og hvor vi kunde tørre os lidt da naturligviis vi vare vaade og det dygtig. Det var nu omtrent i snelinien saa koldt var det, og afsted skulde vi igjen, for at naa nattequarter inden det blev mørkt.- Desværre begyndte det at øse saadan ned at mit toi var gjennemblødt. Min kjole kunde jeg knap faae af om aftenen, og mine arme vare kornblaae farven deraf.- Alle de andre vare lige saa vaade, men naar vi kom i hus, fik vi tørre strømper og sko etc. varm middag og endelig sengevarmen. Jeg vaagnede med feber, og tog quinine, og Lange har ogsaa været febersyg, men med quinine brug, ere vi begge flinke nu. Næste morgen begyndte vi senere da Langes vinterfrakke og dragemandens og min parasol vare blevne stjaalne saa mairen hentedes. Desværre har vi endnu ikke seet noget til Frakkerne men min parasol var skjult i en tønde/- Det var ligeledes
en meget ængstelig ridevei, saa jeg stod af og gik. Det var en smuk tur uagtet den var paa henved fem timer og en græsselig daarlig vei - Da vi havde tilbagelagt halvveien kom vi pludselig omkring et bjerg, og raabte i munden paa hverandre Havet. ved Kalamata. Vi havde først tænkt paa at tage med dampskibet lige til Olympia da der er gaaet saamange dage i løbet, men da der ingen skib var, var vi nødt til at tage landveien til Phigalia, og er derfra her komne til det smukke kloster her ved Ithome bjerget, og har sletten under vore fødder, Messene. Imorgen tage vi til Phigalia, og derfra til Olympia. Nu har jeg hverken af brev fra hjemmet eller eder siden min fødselsdag. Det er drøjt. Til Kongens fødselsdag sendte expedition et telegram til Christian og til Georg, og fik nydelige svar fra begge. Kong Georg havde nemlig spurgt Prof. Holm om vi vilde være tilbage i Athen til hans faders fødselsdag, for saa vilde
det glæde ham at see os. Nu i telegrammet sagde han, at han beklagede at vi ikke kunde være sammen den dag.- I Kalamata bleve vi modtagne af Prefecten og borgmesteren, politisekretairen etc. og der var bestandig politi, som fulgte os hver især, saa snart vi rørte os ud af hotellet. Rygtet om tyveriet var gaaet forud for os, og jeg tænker at de har været bange for at vi skulde, ved ankomsten, ved det at aeslerne skal pakkes af, miste noget mere. Ellers har vi ikke havt grund til at klage paa folkene og ærligheden tværtimod, de ere alle saa venlige og rare at have med at gjøre. Kvinderne ere meget smukke, i Sparta var der ogsaa adskillige deilige mænd, men quinderne og børnene kunde tage Præmie hvor som helst-
Her voxe myrte blomsten paa landeveien lige som brændenælder hjemme. Jeg lægger her et lille stykke deraf.Det er forøvrigt en mageløs yppig natur
Store kaktus som hegn, og allevegne figentræer med en saadan masser af frugt paa, saa appelsin træer og citroner dels med frugt dels lige udsprungende, saa luften dufter saa deilig omkring!- Dette vil jeg senere slutte enten i Phigalia eller andensteds. Da der skal Brev ned til Kalamata sender jeg dette nu idag Onsdag. Alt vel. Kjærligst hilsen fra Carl og Ottilie
