1869-02-05

 
d 5/2 69
 
Kjære Carl!
Jeg seer af dit Brev med stor Fornøielse, at det er gaaet, som jeg ventede, at Du ikke kunde opholde Dig i længere Tid i England uden at modtage Noget af den practiske Foretagelsesaand, der i saa høi Grad udmærker dette Lands Befolkning. Dette glæder mig saameget mere, som jeg selv næsten ganske mangler Anlæg derfor i commerciel Retning og saaledes ikke kan meddele Dig Noget deraf og dog er dette netop Noget, som Du vil faae megen Brug for naar Du skal begynde paa noget Nyt og skaffe det Indgang.-Hvad Projectet selv angaaer, da gjør jeg mig, som jeg før har sagt, ikke store Forventninger, thi Englænderne holde i høiere Grad end noget andet Folk ved deres gamle Vaner og dersom det skal lykkes at forandre disse, der, hvad Øllets Beskaffenhed angaaer, hænger nøie sammen med deres hele Livsmaade, da vil det neppe kunne skee medmindre det Nye kommer til dem med et europæisk Ry for ats. 2være noget ganske udmærket, som en berømt Sangerinde eller som "Drehers Øl".- Jeg har selv, her hjemme, gjort en Erfaring i den Retning, thi de Prøver af Koldtgjæret Øl, som jeg i sin Tid producerede og som vare af en fortrinlig Beskaffenhed, forbleve aldeles upaaagtede, da jeg forsøgte at skaffe dem Indgang uagtet at det Øl man hidtil kjendte herhjemme var meget ringe. Derimod blev Iisen først brudt da de herværende Slesvig-Holstenere, der havde studeret i Tydskland, fik et Par og efterhaanden flere Konditore og Viinhandlere til i dyre domme at lade komme "ægte Münchener Øl". Dette Navn trængte igjennem og nu vilde Flere og Flere have dette berømte Øl. Da kom først det gunstige Øieblik for mig og hvad der 5 Aar tidligere havde været umuligt, det gik nu af sig selv.- Mit Baierske Øl var næsten ligesaagodt som det indførte og det var langt billigere. Dermed trængte jeg ind i den Bresche som det ægte baiersk Øl havde brudt i Publikums Vaner og jegs. 3bemægtigede mig det nu aabne Terrain. Dette er et af de mange lykkelige Tilfælde, som have bidraget til mit usædvanlige Held. Jeg er saaledes tilbøielig til at troe, at det vil blive lettere at skaffe mit baierske Øl Indgang i England, naar først Dreher har brudt Isen ved Hjælp af hans Berømmelse og ved hans Øls udmærkede Beskaffenhed og omhyggelige Behandling ved Forsendingen og Behandling paa Forbrugsstedet. Hvad Øllets Qualitet angaaer, haaber jeg at kunne naae Dreher - men hvad Behandlingen under Transporten og paa Forbrugsstedet angaaer, har jeg rigtignok stor Tvivl om jeg vil kunne bære de Offere, som det vil kræve, indtil der er tilveiebragt saa stor en Afsætning af dette Luxus-øl at det kan bære Omkostningerne og naar dette er naaet, forekommer det mig sandsynligst at man i England, ligesom i Elsass, selv vil indføre Brygningen af Baiersk Øl, der i hvert Fald vil kunne brygges billigere paa Stedet end Dreher kan levere det og maaske ligesaa billigt som det herfra kunne leveres, naar dets. 4i den varme Aarstid ska l- selvfølgeligt - forsendes i Iis og paa Stedet holdes afkjølet med Iis.- Jeg troer derfor, at naar man vil tænke paa at udrette Noget som Brygger for at udvide vort Marked til England, da maa det være ved overgjæret Øl, som Ale og Porter.Hvad din Priisangivelse angaaer, da kjender jeg ikke Størrelsen af Told og Fragt; ei heller Retourfragten for tomme Faustg. eller Prisen hvortil de kunne sælges i England. Selve Ølprisen er lidt for lavt ansat, idet 1 dansk Øl Tønde kun er c 29 Gallons, (136:4,7) hvorefter et Foustg paa 32 Gallons vilde komme paa 24-29 rdl. Naar Øllet skal sendes i Iiis, bliver Fragten jo vel omtrent fordoblet og Emballagen med Iis vil ikke koste lidet, men saa har den engelske Ølhandler sandsynligviis ingen Iiskjelder og hvad nytter saa det Hele?Man, som sagt, jeg glæder mig ligefuldt over den entreprenante Aand, som Du har lagt for Dagen og for den practiske Sands, der har udviklet sig hos dig, der vil sætte Dig istand til at skjønne hvilke Oplysninger om alle Forhold, vedkommende Ølhandelen i England,s. 5der i fremtiden kunne være Dig nyttige og som det gjælder om at samle, medens Du er der.-Af dine Meddelelser om Maltningen er der Intet, der har været mig mere paafaldende end Fremstillingen af Tørringen.- Jeg kan ikke troe, at det er nogen heldig Methode der følges og jeg antager, at de maa være Englændernes Vedhængen ved det Gamle, der har afholdt dem fra at indrette Køller med 2 Etager Flager.- Jeg synes at det maa være uundgaaeligt, at den Deel af Maltet, der ligger øverst, i en temperatur af 20-30 (gradtegn) C i de første 24 Timer maae fortsætte Spiringen ja vel endog svede og naar det saa vendes, komme de ganske fugtige Korn lige ned paa de varme Flager og faae en pludselig Ophedning og deres Fugtighed stiger da op igjennem det allerede ganske tørre Malt og gjør det paany blødt.Det mest rationelle vilde efter min Mening være, at Maltet, især i Begyndelsen, blandedes saa ofte, at det tørredes aldeles eensformigt i hele Laget, men dette vilde blive altfor ødelæggende for Arbeiderne; man maa derfor lade nogle Timer hengaae mellem hver Kastning. Jeg har tidligere beskjæftiget mig med den Tanke,s. 6slet ikke at vende Maltet, men at lade det tørre successive fra neden opad, og jeg har derfor forsøgt, istedet for at omskovle det, kun at lette det ved at pløie det med en 3 grenet Fork, men dette gav dog ikke saa godt et Resultat, som en Omskovling, der blander maltet bedre. Derimod opnaaer jeg noget Lignende ved i Slutningen af Tørringen paa underste Flage, naar Maltlaget er blevet tyndt og temmelig tørt, ikke at bruge Skovlen, men kun at blande det Øverste ved at rive det med River med lange Tænder, hvormed man tillige retter paa den ulige Tørring, der foranlediges ved den uundgaaelige Ulighed i Lagets Tykkelse. Har Du ikke seet denne Anvendelse af Riven ? Den har jeg lært af min Fader og den er fortræffelig.- Med det fortrinlige Lufttræk i mine Køller, tør jeg ansee min Kølletørring for et Mønster. Kun vilde jeg ønske at jeg kunde fritage Arbeiderne for at gaae i den varme og - paa øverste Flagen - fugtige Luft.Hvad det engelske Malteri angaaer, kan jeg, som Du ogsaa bemærker i Journ d. Brasseurs, ikke rose Indkastningen med den fortløbende Rækkes. 7af Maltstykker paa eet Loft, der forhindrer at give hver især den Ventilation og Temperatur der behøves. Det Youngerske Malteri maa jo desuden lide af stor Uregelmæssighed fordi Localerne ere saa afhængige af den ydre Temperatur. (Ogsaa i denne Henseende kan jeg opstille mit Malteri som et Mønster. Det Eneste, jeg kunde ønske at tilføie, er et Middel til at ventilere Localerne om Vinteren med lidt tempereret Luft, thi naar det er alvorlig Frost, kan jeg kun ventilere meget lidt)- Iøvrigt har jeg kun at bemærke, at jeg havde troet, at Bladspiren blev drevet saa nær til Enden af Kornet som muligt i England, uden hvilket det bliver endnu mere paafaldende, at man kan nøies med saa lav en Temperatur ved Mæskningen.. Men skyder Bladspiren ikke noget længere frem paa Køllen?_____________________________
 
Jeg er bleven afbrudt med Besøg og maa nu slutte i Hast.Med Hilsen fra din Moder; som er raskDin Jacobsens. 8Vogelius tænker ogsaa paa at indføre Koldtgjæret Hvidt-Øl, og bittert Øl, hvortil jeg bestandigt har opmuntret ham. Det skader foresten ikke, hvis han skulde komme lidt forud og bryde Banen. Tant mieux, car c'est le premier pas qui coûte.______________________
 
Sluttet Tirsdag MiddagDin Moder faaer ikke Tid til at skrive idag. Hun kom nylig fra Prof Nielsens. Hans Sygdom har for Øjeblikket ikke noget betænkeligt Præg; tvertimod, Feberen er forsvunden og hans hele Befindende er kjendeligt bedre i de sidste Dage. Det synes kun at være en almindelig Rosen, som efterhaanden udbreder sig over den største Deel af Ansigtet men deri er i og for sig intet Farligt. Der er saaledes god Grund til at haabe at han vil komme sig men det vil tage Tid og de gjentagne Tilbagefald gjør at man endnu ikke kan være ganske rolig. Familien er dog ved godt mod og sende dig de venligste Hilseners. 9Med de kjærligste Hilsener fra din Moder samt fra vore NærmesteDin Jacobsen