1884-07-26
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Ferdinand Meldahl
Dokumentindhold
Om erhvervelse af rustninger til udsmykning af "Rosen" på Frederiksborg Slot.Transskription
Carlsberg d 26de Juli 1884Kjære Hr Etatsraad MeldahlJeg søgte Hr Worsaae i Torsdags paa Rosenborg, men fik der af Pigen den Oplysning at han befinder sig paa Frederikslund pr Naarup Station i Fyen og først vilde komme hjem i Begyndelsen af August. I det Brev som jeg havde skrevet, og som jeg, efter at have modtaget denne Besked, strax sendte afsted med Posten har jeg meddelt at De i Forretningsanliggende skal reise til Norge d 14 August og at De i disse Dage gjorde eller havde gjort Meddellelse til Ministeriet om Localernes Aflevering til Museet og "at jeg antog at det i den Anledning vilde være nødvendigt, at der blev afholdt et Bestyrelsesmøde før Deres Afreise" i hvilket jeg da ogsaa vilde meddele Beretning om de Rustninger og Vaaben, som jeg har kjøbt og som jeg vil tilbyde Museet (naturligviis gratis). Dersom Bestyrelsen bifalder min Tanke, at decorere Rosen med slige Gjenstandes. 2En Deel af disse Gjenstande ere allerede ankomne og flere ere underveis, men en Deel ville først kunne erholdes i Oktober, efter Slutningen af Udstillingen i Turin. Idag har jeg endvidere faaet Tilbud med Photographerede Afbildninger af 6-7 hele Rustninger, deels i Bessemer Staal, havende ?? cisilerede eller ætsede Ornamenter, deels i galvanoplastiske Afstøbninger, forsølvede og oxyderede. Jeg kunde have stor Lyst til at anskaffe et Par foreløbigt til Prøve for at see hvorledes de see ud, da Prisen forekommer mig paafaldende billig men jeg kan vel nok beholde Afbildningerne indtil et Møde - forhaabentlig snart - er afholdt.Deres hengivneJ. C. Jacobsen.