J. C. Jacobsens arkiv

1872-04-20

Afsender

J. C. Jacobsen

Modtager

A. F. Krieger

Dokumentindhold

Om strejken blandt murerne i København. J. C. Jacobsen beder A. F. Krieger, der er justitsminister, om at gøre noget ved problemet.

Transskription


Deres ExcellenceHerr Justitsminister KriegerDa jeg antager at det kan have Interesse for Dem snarest muligt at faae Oplysning om en Deel af de Tilfælde, hvor fredelige og villige Muursvende ere blevne "bortdrevne" af deres Strike-gjørende Kammerater, skynder jeg mig at fremsende hoslagte Liste over slige Tilfælde i selve Staden, der formeentlig vil være tilstrækkelig, i alt Fald foreløbig, til at oplyse Situationen og Maaden hvorpaa den har udviklet sig.- Denne Liste har Botanisk Haves Muurmester, Hr Beckmann paa min Opfordring samlet ved Meddelelser fra de i en Mesterforsamling i Aftes tilstedeværende Medlemmer.- Da ikke faa af de i Listen nævnte Fordrivelser haves. 2fundet Sted i et talrigt Publikums Paasyn, er det dristigt af Politidirecteuren at sige at Intet derom er kommet til Politiets Kundskab. Fra paalidelig Kilde er det mig ogsaa bekjendt at 2 eller maaskee flere af Mestrene, som ere Functionairer (Formænd eller Bisidder eller desl.) ved Korporationen, personlig have henvendt sig til Politidirecteuren og anmeldt det Passerede for ham og paakaldt hans Bistand, men ikke faaet andet Svar end et Skuldertræk med Tilføiende, at Politiet Intet kunde gjøre ved den Sag.- Dersom det skulde behøves vilde det ikke være vanskeligt ved Vidneafhøring at faae constateret hvad der er passeret paa offentlig Gade, paa Jernbane og lignende Steder.-Jeg haaber nu at det skal lykkes om et par Dage, at faae nogle Svende bevægedes. 3til at begynde det forberedende Arbeide i Botanisk Have, men det vil nu være forbunden med ikke liden Vanskelighed, fordi Tilliden til Lovens og Politiets Beskyttelse aldeles er tabt. De skikkelige og fredelige Svende vide nemlig altfor godt hvilke Fortrædigelser og Forfølgelser de Dag ud og Dag ind ville være udsatte for af Deres ildesindede Kammerater og det er denne stadige Forfølgelse, som de især frygte, ei at tale om at der er Exempler paa at "oprørere" imod en Strike efter at have levet under en stadig Trussel i hele Aar, tilsidst have faaet de "lovede Prygl".-Det forekommer mig, at der er stærk Opfordring til at udstede en Bekjendtgjørelse fra Politiet, som truer dem, der paa en ulovlig Maade forhindre Andre i at arbeide med Lovens Strenghed og soms. 4tilsiger de villige Arbeidere en kraftig Beskyttelse og Sikkerhed mod Overlast.Der er nemlig en Reaction i Gjære hvorved man haaber at et større Antal Svende (c 150) ville optræde imod Urostifterne, men disse fredelige Folk ere saa trykkede, at de ikke vove at holde nogen Sammenkomst, men i al Stilhed og med største Forsigtighed maa søge at træffe Aftale, hvilket man haaber om et Par Dage skal føre til et Resultat.- Hr Beckmann beder mig derfor ikke trænge altfornstærkt paa, men at lade den begyndte Reaction virke i Stilhed.- Denne Forsigtighed viser bedst hvilken Magt Urostifterne have opnaaet derved, at Politiet har ladet dem uhindret drive deres Spil.Med HøiagtelseJ. C. Jacobsen Carlsberg d 20 April1872

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
Rigsarkivet
Botanisk Have, mæcenvirksomhed