1869-06 og 07

3)
 
Over Mæskekarrene var en flad Himmel, som min, men istedetfor Forhæng var der buede Træskodder til at skyde tilside.- Smukt. - Ingen Steeles Formæsker, men en sædvanlig Maskine i selve Karret, lidt plump. Sparger (?) var et fast, ringformigt Rør med Huller i alle Retninger, men dette kunde, som Robinson bekræftede, ikke give nogen regelmæssig Udvandning.I Møllelocalet gjorde R mig opmærksom paa, at baade Elevator og de nævnte Dele af Archimedesskruen bleve forandrede fra Træ til Jern fordi der havde fundet Antændelse Sted af det fine Maltstøv, hvormed Elevator er opfyldt, naar der males, enten med et lille Stykke Flindt som havde givet en Gnist mod Valsen, eller ved Uforsigtighed med et aabent Lys.- Denne Antændelse havde medført en Explotion, der slog Elevatorhovedet af og antændte Trærøret.- Det var af samme Grund forbudt at bruge aabent Lys til at see ind i de store Malttragter over Mæskekarrene, da det ogsaa dér var hændt, at det fine Maltstøv havde fænget Ild, som Gas, ved at komme med Lys dertil.
Humlesiekarret havde Siebund af Kobber. Svalebakkerne af Træ, uden Vifter.- Der bruges kun 1 af dem til at modtage Urten, som derpaa strax løber paa en Mortonsk Refrigerator.Derfra i det smukke og regelmæssige Gjæringslocale med lutter fiirkantede Gjæringskar, alle af samme Størrelse, til 50 Barrels Øl, uden Attemperators "hver Minut bliver 1 Barrel Øl færdig". D.v. 1440 Barrels pr Døgn i hvert Bryggeri.
  
Fra Gjæringskarrene løber Øllet til Union Room, der udelukkende er forsynet med Casks, med Tappe til Omdreining og med Attemperators. Øllet ledes til Bakkerne der staae over Casks i aabne Trærender og fra Bakkerne løber det ned i Tønderne enten gjennem et kort Rør, der kan skydes paa Taprøret over hvert Spundshul (temmelig ubequemt, som det forresten skeer hos Allsop og Worthington) eller (som Robinson sagde nu var Regelen hos Bass) igjennem den lille Rørledning, der tjener til at holde Casks fulde og som har den sædvanlige Beliggenhed foran Bunden, med en Bundskrue paa en Hane, der sidder fast i Bunden. Der var i nogle Casks de sædvanlige, store Metalspundshuller med Skruespunds til Reengjøring, men ikke i Alle. Derimod var i nogle Casks de smaae Rør med Haner til Attemperators anbragte i Skruespundser ovenpaa Casks.Under Bugen af Casks er indsat et Metalspundshul med indvendige Gænger; dette modtager, før Øllet kommer i Casks, en Aftapningshane med langt Rør med Gænger, der skrues helt op og de naaer 4-5" op i Tønden og saaledes ved Aftapningen holdes Bærmen tilbage. Robinson gav mig den Forklaring, at en Arbeider til Slutning skruer Hanen forsigtigt ned, saalangt det kan skee, uden at Bærmen løber med. Dette maa dog være et vidtløftigt og byrdefuldt Arbeide med de
 
uendelige Rækker af Fade, da Manden maa ligge og krybe dernede.- Øllet løber fra nysnævnte Haner i Trærender til Raking Squares, hvor det staaer nogle Timer eller Natten over og afsætter endeel Gjær. I disse Squares er det fornødne Antal Haner til at tappe Ølet paa Lagertønderne.Der faaes ingen Gjær af Fermenting Vessels, hvori Gjæringen er indledt, da Gjæren endnu ikke er dannet, naar Øllet løber i Union Casks; der røres heller ikke om i Fermenting Vessels, før i det Øjeblik Øllet skal løbe i Union Casks, men da bliver baade Skum og Bundfald rørt sammen med Øllet.- Saaledes forklarede Robinson det.Vandrørene ere, idetmindste i Gjæringslocalerne, af Kobber, fortinnede udvendig og indvendig, smukt blanke.-Vi saae Øl, som nylig var kommet fra Union Casks i Lagertønderne. Det klarede godt i smaae Glas, d.v.s., det var gjennemsigtigt melem Fnuggene. Det Øl der stod i Union Casks, som jeg observerede, skjød ikke mere Skum op af de hævertdannede Rør, men der laae rigelig Gjær, meget let, ikke fast eller seig, lidt brunlig paa Overfladen, i Gjærbakken. I Enden af Gjærbakken var der Prophuller i forskjellig Høide med Caskproppen (?). Den nederste sad saa løst, at Øllet sivede derigjennem (lidt gjærblandet) ud i den lille, lavere Bakke, hvorfra Casks forsynes og holdes fyldte
  
Alt Pale Ale faaer Dryhopping -før Øllet kommer i Tønderne - og disse fyldes efter i de første Dage, men kun faa Gange og spundses derpaa med Tvertræ af Eeg, hvori sættes en Svik af porøst Træ.- Ingen senere Opfyldning før ved Exporten.- Til Forsending lagres det (paa Barrels, halve Barrels og Hogsheads) i c 6 Maaneder og til længere Forsending helst i 12 Maaneder. Det sidste faaer mere Humle end almindelig pale Ale. De Prøver af Øl, jeg saae og smagte, vare deilig blanke og af delicat Smag, især dog strong Ale no. 1 fra Januar d.A. - En anden Prøve af samme Øl, 18 Maaneder gl, havde ogsaa en reen Smag, men var meget spiritueust.Alle indre Rum, selv i Maltgjøreriet og Køllerne, bruges saasnart de ere tomme til at lægge Øl ind i, men der laae dog endnu Øl ude paa Pladsen under Halmmaatter, dog kun simplere Øl. Saadant Øl sælges meget ungt, men ligger i nogle Uger hos Kunderne før de sælge det.-
________________
Den pressede (kogte) Humle havde endnu megen Aroma.- Den bruges, efter R's Sigende, i Regelen ikke til at koges 2den Gang, undtagen til simplere Øl.Vi saae Humlekarret men ingen Indretning derover til at heise Humlen op igjen til Kjedlerne.-
 
4/ (J. C.'s arknumerering)
 
 
Worthington & Camp's Bryggeri, hvor Manager, Mr Bindley, selv førte os omkring, havde et gammelt Bryggerilocale til Mæskekar, Kjedler osv, meget snevert og kunde derfor ikke være propert.Der bruges alene et Steelesk Mæskeapparat til begge Mæskekar. Ingen Mæskemaskine i Karrene. Bindley holdt ikke af at Mæskningen blev gjennemarbeidet formeget; "Øllet fik derved ikke saa fiin en Smag".
I Svalebakkerne var der Vifter, længere end hos Younger. Der svaledes forøvrigt ved et Mortonsk Apparat.- Der var 4 eller 5 mindre Humlepresser, for at det kunde gaae hurtigt, saa at Humlen ikke kom for længe i Berøring med Luften (formodentlig af Hensyn til, at den skal koges endnu engang).I Fermenting Vessels var der Attemperators til at heise op af 1 eller 1 1/4" Rør i Slangegang, 3 3 Omgange over hinanden med c 18"fstand mellem hver Omgang. Dette er ganske vist bedre end at have demi een Plan, som i Edinburgh.- Vandet løb ind forneden og ud foroven.Derfra løb Øllet i Cleansing (Union) Casks som Allsop's, med Attemperators, hvilke Bindley vilde give en ny Konstruktion og tage Patent derpaa. Øllet løb derpaa, som sædvanligt i Racking Squares hvorfra det efter nogle Timers Ro tappedes i Store Casks.
 
 
s. 6
 
 
Man brugte en Centrifugalblæser til at drive Luft gjennem et System af Støbejernsrør, der vare krumme i Form af en forhøiet Halvcirkel og dannede ligesom en Hvælving over et Ildsted (vistnok for stort).Efterat være ophedet i dette Rørsystem, samledes Luften i et Hovedrør, der var ledet i en Rende i Gulvet, ind i det tilstødende Locale, hvor Hovedrøret var forsynet med en Række korte, opstaaende 1" Rør. Over disse anbragtes Spundshullerne af en Række Tønder ad Gangen, som paa denne Maade tørredes strax efter de Store Casks - Barrels og Hogsheads - som vilde komme til at ligge tomme i længere Tid og hvoraf der i alle Burton Bryggerierne paa denne Aarstid laae uhyre Stabler, liig Stabler af Kanonkugler under aaben Himmel.- Bindley forsikkrede, at de saaledes behandlede Foustager bestandigt holdt sig aldeles "sunde" og til enhver Tid strax kunde tages i Brug.Ved Valseværket var en Indretning, som ogsaa fandtes hos Bass, nemlig et Sold over Valserne, der sorterede Maltet og lod de smaae Korn falde imellem et Paar smaae Valser bagved de store. Man undgik derved at knuse alt Maltet fiint for at faae de smaae Korn knuste.Tanken er rigtig, især hvor Maltbyg af meget forskjellig Størrelse anvendes, men det Hele forekom mig altfor compliceret og man lagde heller ikke stor Vægt paa dette Apparat.
 
Malterierne i Burton besaae vi meget flygtigt.Der var intet Nyt eller usædvanligt deri. Alle byggede med Træbjelker og Gulve af Træ, mest Sprosser eller tynde Grene, belagte med Beton og pudsede paa Undersiden. Køllerne med 1 Etage Flager og den sædvanlige, urimelige, høie Tragt derover. De aabne Ildsteder til Cokes eller Anthracit, vare dog omgivne med en 4-5 Alen høi Muur, hvorfra der var slaaet Hvælvinger til alle Sider, saa at der forneden var brede Gange udenom Ildstedernes Varmekamre, hvis man kan kalde dem saaledes, hvilke Gange brugtes til Oplæg af Brændsel, - og om Sommeren til Oplæg af Øl-!
Humlen vi saa i de colossale Magaziner var forstørstedelen engelsk, Kent, Sussex, Farnham og for en Deel baiersk og bøhmisk. Kun sjeldnere og i ringe Mængde amerikansk. Alt svovlet og presset.At en større eller mindre Deel Øl kom tilbage som casseret - "Return Beer" - lagde man ikke skjul paa.